søndag den 5. juli 2009

Hjælperytteren FN

FN - DEN FRELSENDE RYTTER
Joseph Klein

Ved endnu en demonstration af FNs hykleri krævede Generalforsamlingen den 30.06. enstemmigt, at den afsatte honduranske præsident Manuel Zelaya blev genindsat. Præsidenten blev afsat gennem et ublodigt militærkup. Samtidig ignorerer man blodsudgydelserne i gaderne i Iran af præsident Ahmadinejads slyngelbander under deres brutale undertrykkelse af fredelige protesterende over det valg han stjal.

Zelaya er hengiven venstreorienteret, som FN Generalforsamlingens præsident Miguel d'Escoto Brockmann - Ahmadinejads Sandinist ven - har gjort til sin personlige sag. D'Escoto Brockmann inviterede Zelaya til at tale i Generalforsamlingen.

Deres fælles kammesjuk, den venezuelanske præsident Hugo Chavez truede med en militær aktion for at genindsætte Zelaya - et tilbud Zelaya ikke direkte har afvist.

Præsident Obama har heller ikke hjulpet, da han meget hurtigt hoppede med på vognen - 'frels den vensteorienterede' - mens han er meget tøvende overfor de afskyvækkende overgreb i Iran.

Zelaya sagde til Generalforsamlingen at "En forbrydelse er begået mod menneskeheden, en forbrydelse vi alle afviser. Når brutal magt vinder over fornuften vil menneskeheden gå tilbage til sit primatstadie, til garotteringsæraen, hvor alt er reduceret til magt."

Hans udtalelser ville have passet perfekt til lejligheden - hvis han havde talt om situationen i Iran, hvor mindst 17 protesterende er blevet dræbt og hundredevis såret og smidt i fængsel. Men uha da, det drejer sig om Zelaya, der skamløst sammenlignede sig med Mahatma Gandhi, George Washington, Abraham Lincoln og Martin Luther King. Han fik stort bifald af det internationale publikum, og med USA der fulgte trop med Venezuela og Cuba ved at støtte en resolution der fordømte at Zelaya blev fjernet fra embedet og krævede hans "øjeblikkelige og betingelsesløse genindsættelse" i stillingen.

Efter talen talte Zelaya med journalisterne. Han indblandede Jesus Kristus ind i sin sag og erklærede at "Vi er jo Jesu Kristi blod, som man siger." Han meddelte også at han havde til hensigt straks at vende tilbage til Honduras og kræve sit embede igen, sammen med Generalforsamlingens præsident d'Escoto Brockmann og andre venstreorienterede latin amerikanske ledere.

"Jeg vil fuldføre mine fire år; jeg vil kæmpe for at de fire år bliver respekteret, fordi det står i vor lov," fortalte Zelaya journalisterne.

At Zelaya blev styrtet den 28.06 af militæret var forventet på grund af hans ihærdige anstrengelser for at få ophævet begrænsningen af kun een præsidentperiode, ved hjælp af en folkeafstemning der ville have ophævet Forfatningen - den samme slags metode som Hugo Cavez benyttede for at konsolidere sin magt. Honduras's Højesteret har erklæret den planlagte folkeafstemning for Forfatningsstridig, men Zelaya var fast besluttet til at gennemføre den alligevel. Han benægter nu at det havde været hans hensigt at beholde magten udover den ene periode.

Uanset hvad årsagen til Zelayas fald kan have været, er det en intern sag, som hverken FN eller Obama administrationen har noget at gøre med. Militæret indsatte ikke en af deres egne ved overtagelsen af landet. Kongressens formand Roberto Micheletti blev svoret ind af sine kollegaer for at erstatte Zelaya. Micheletti forsikrede den honduranske befolkning at de valg der ellerede er planlagt til november vil finde sted.

"Vi respekterer Verden og det eneste vi beder om er at den respekterer os og lader os i fred" bønfaldt Micheletti det internationale samfund.

Højst uhelldigt er FN nu inde i spillet - med Obama administrationens fulde støtte - til at gøre præcis det modsatte. Hykleriet ved det hele er skræmmende. Rettighederne til "folket" er hellig når en venstreorienteret leder der forsøger at strække sine magtbeføjelser bliver afsat, men diktatoren i Den Islamiske Republik Iran kan trampe på sit folks rettigheder og åbenbart stadig betragtes som en helt i FN.

For sit vedkomennede har Obama erklæret, dagen før FN afstemningen, at USA stadig betragter Manuel Zelaya som præsident for Honduras. Han sagde at Zelayas afsættelse var "ikke lovlig." Med andre ord uden hensyntagen til de andre grene i Honduras's regeringssystemer har Obama afsagt sin dom, og nægter at have noget at gøre med Zelayas efterfølger.

Iran derimod får en langt blidere behandling. I et interview den 28. juni på CBS's Face the Nation, steppede US ambassadøren i FN, Susan Rice, rundt om spørgsmålet med hensyn til lovligheden af det iranske regime efter det stjålne valg. Rice sagde: "Tilsyneladende kan der sættes spørgsmål ved regeringens lovlighed med baggrund i protesterne .....men det er ikke det kritiske problem når det drejer sig om forhandlinger med Iran....Vi har ladet døren til bilateralt diplomati stå åben."

Det er på tide for Obama og det internationale samfund at lade uskadelige Honduras selv finde ud af deres interne problemer og koncentrere sig i stedet om de virkelige trusler for international fred og sikkerhed, såsom den nuværende ulovlige regering i Iran der er ved at udvikle atomvåben og giver støtte til terrorgrupper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar