lørdag den 14. november 2009

Havregrød tilbedes

Jeg tilbeder ikke min havregrød

Patrice Lewis

Alles øjne var rettet mod Denver i efteråret 2008 da Demokraterne holdt deres konvent. Blandt al hurlumhejet er der en ting der forundrede mig højligt: Demokraternes besættelse af at være 'grønne.'

Her kommer nogle højdepunkter af deres bestræbelser:
  • Molson Coors Bryggeriet donerede brændstof til bilerne ved konventet, der var udvundet af spild fra ølproduktionen. (Fantastisk, for Molson.)

  • Sheraton Hotel udskiftede alle deres plasticnøgler til værelserne med døråbnere lavet af "bæredygtigt fremstillet" birketræ. Til at begynde med var det en eklatant fiasko da døråbnerne bare ikke virkede - altså døde alle disse "bæredygtige" træer til ingen hytte - men senere fik de dog ordnet problemet.

  • Delegerede med den "højeste procentdel af gruppen af personer der nedsætter deres kuldioxid" blev placeret i særlige sektioner.

  • Mindst 70% af madvarerne var fremstillet organisk og/eller fremstillet i Colorado. (Kun 70%? Er det virkelig det bedste de kunne præstere?)


  • De 35 millioner kg kuldioxid der blev udledt ved konventet (trods deres bstræbelser for at formindske det) blev 'indløst' ved 'grønne' bidrag. Jeg er stadig ikke sikker på om det inkluderer al den kuldioxid der blev benyttet for at bringe alle til Denver.
Alt dette har krævet et enormt stykke arbejde, koordinering, samarbejde, (fra de noget tøvende leverandører) og der var behov for at hyre eksperter - således illustreres, at det at være Grøn i en større målestok er forfærdende omkostningsfyldt, vanskeligt og indviklet.

Hvad var så formålet med alle disse 'grønne' anstrengelser? Hvorfor? Svaret (hvis du spørger en venstreorienteret) er enkelt: At reducere vor fodaftryk. At bekæmpe den "globale opvarmning." Det er ligegyldigt hvad det koster eller ,hvor meget energi der kræves. Det vigtigste er at frelse Planeten.

Demokraterne står ikke alene. Alle, ser det ud som, er hoppet med på vognen om at frelse Planeten. Hvad foregår der egentlig? Hvorfor er det blevet sådan, at man i de sidste få år ikke kan høre radio uden at høre om, for eksempel at nu er dit forsikringsselskab blevet 'grønt'? Hvorfor er det så vigtigt for en virksomheds overlevelse at det bliver nødt til at fremvise sin miljøvenlighed?

Jeg tror at det skyldes, at for første gang i rigtig lang tid da kan forretningsverdenen og politikerne appellere til en religiøs nidkærhed, der ikke er hverken ulovlig eller politisk ukorrekt. Mange i vort land afviser vor grundlæggende religion og omfavner den nye trosartikel (helt og aldeles med dens ypperstepræster) med overdreven og uovervejet nidkærhed.

Hvis jeg nu satte en annonce i avisen med teksten, "Hus til leje, men kun for kristne" - kan du så forestille dig reaktionen? Jeg ville blive anklaget for diskrimination langt hurtigere end du kan sige "ACLU."

Men hvis annonceteksten lyd, "Hus til leje, men kun for miljøbevidste lejere" - nuvel, her er der så en forskel.

Dit forsikringsselskab ville aldrig annoncere med, "Vi vil være mere kristne!" Men det kan annoncere med, "Vi vil være mere 'grønne'!" og de vil blive oversvømmet af en syndflod af taknemmelige kunder. Med andre ord de tiltrækkes de sande tilbedere af den nye religiøse bevægelse.

For disse sande tilbedere er det helt naturligt at støtte op om en virksomhed der bekendtgør sin miljøbevidsthed. For den kyniske og profithungrende virksomhedsejer er det en chance til at indfange og udnytte en masse religiøse fanatikere.

Det pudsige ved den grønne bevægelse er, at der ikke er nogen menneskelig moralfilosofi knyttet til den. Den jødisk-kristne teologi, ligesom de fleste andre etablerede religioner, understreger venlighed og medfølelse overfor din næste. Men den grønne bevægelse handler kun om, hvordan vi kan beskytte/tilbede/passe på Jorden....og så skide være med (kun som nyttefulde idioter) med din næste. Menneskeheden ødelægger Planeten under alle omstændigheder. Hvis der er færre mennesker des bedre. Ikke sandt?

De yderste fløje hos 'de grønne' er faktisk nutidens tilbedere af Jorden, de som behandler planeten som en Gud og beder direkte til den. Her er det jeg står af. Jeg kan ikke forstå, hvordan mennesker kan benytte et naturligt økosystem - Planeten Jorden - og ophøje det til tilbedelsesobjekt. Selvom de fleste hos 'de grønne' ikke går så langt, så er elementer tilstede og undertiden meget markant.

For nogle er naturens skønhed uden sammenligning og overgår langt noget af det mennesket kan frembringe. En betagende solnedgang er rigeligt til at overvælde følelserne indtil ærbødig beundring fremstår.

Jeg ved og forstår det. Jeg oplever det hele tiden. Det er en af grundende til, at min mand og jeg valgte at bo tættere på naturen på en farm. Det er derfor jeg kan benævne min familie som 'grøn.' Jeg tror på det personlige ansvar for påpasseligheden med naturens ressourcer. Jeg kan lide ideen om frivilligt af have 'en let gang' på Jorden. Tro mig, jeg er uforlignelig i min beundring for naturen.

Men jeg betragter ikke Planeten som en Gud. Jeg kan ikke forstå hvordan nogen kan. Jorden er en Klippe, en livløs genstand der hvirvler rundt som en mindre stjerne i en mindre del af Mælkevejen blandt millioner af galkser. Den er ikke en Gud.

Jeg kan ikke se konflikten mellem at leve 'grønt' og så et religiøst liv. Jeg er helt sikker på Gud ser med velbehag på en ansvarlig varetagelse af vor Planet. Jeg er ligeledes sikker på han er meget imod umådeholden forurening og forvaltning.

Men at vende vor tilbedelse fra Gud til en kompleks kugle af klippe, jord og gasser er ufornuftigt. Når 'de grønne' gør det mister de selve perspektivet. Det at være 'grøn' bliver endemålet - tilbedelse - snarere end midlet: Forvaltning.

Jeg falder ikke ned og beder til klipper, marker og bjerge. Jeg kunne ligeså godt bukke mig og tilbede mine sko, min havregrød og min sæbe. Jeg ville få akkurat det samme svar.

Fra de tidligste tider har mennesket søgt efter Gud i naturen, og jeg tror oprigtigt på, at det er muligt af finde Ham blandt klipper, marker og bjerge. Men vi kan ikke vælge en "genstand" (bjerg, gylden kalv, havregrød, vælg selv) og lade det blive til en Guddom.

Så tøv ikke med at søge efter Gud i naturens skønhed rundt omkring dig. Vær blot helt sikker på, at dine bønner går til Skaberen, og ikke det skabte.


http://
worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=75708 Patrice Lewis

Patrice Lewis is co-founder of Don Lewis Designs. She and her husband have been in business for 14 years. The Lewises live on 40 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit patricelewis.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar