Pentagons selvvalgte blindhed

Pentagon's bevidste Blindhed

Andrew Bostom

Pentagon's 'reviderede' "analyse" af det jihad-inspirede massemord begået af en 'from' muslimsk officer ved Fort Hood er en skændsel. Den bevidste blindhed overfor selve essensen ved jihad vil påføre vore tropper stor skade.

Fornylig overværede jeg en høring (en foreløblig omtale af diskussionens indhold er tilgængelig her, med titen ""Til Vor store Fortrydelse") som kastede lys over en omdiskuteret detalje i Pentagons bevidste kapitulation overfor diktaterne af islamisk-korrektheds fortolkninger af jihad gennem forskellige Muslimske Broderskabs "konsulenter" i Forsvarsministeriet.

Skønt Forsvarsministeriet godtager den absurde apologetiske fortolkning af jihad som værende i sin værste form, "agressiv," og som en mission uden blodsudgydelse, der "stræber" på at fremme Fredens Religion - samtidig med at man nægter at se på jihads åbenlyse arv som en folkedrabskrigs doktrin, såvel i praksis som i teorien - er Pentagon's Muslimske Broderskabs rådgivere, trofaste overfor de ægte jihaddoktriner, en aldrig ophørende krig med propaganda og bedrag, der fortsætter med at udbrede jihadkrigen til deres muslimske stemmeberettigede vælgere.

Resultatet af denne forbavsende ætsende proces har været en bevidst underlæggelse af Forsvarministeriets politik til de ultimative mål af såvel kulturel som voldelig jihad - Islamisering. Med øjeblikkelig virkning er disse forvanskede, kriminelle negliserende "forholdsregler (rules of engagement)som Forsvarsministeriet har antaget, nu noget som skal overføres til vore tropper, der faktisk bekæmper den væbnede form for jihadisme. Dette sætter deres liv i fare helt unødvendigt, og af den helt forkerte "årsag" - nemlig alternative former for islamisering, såsom at støtte Sharia villige regimer, der uundgåeligt er fjendtligt indstillede overfor Vestens idealer og mål i Irak og Afghanistan. Den dødsensfarlige absurditet ved Forsvarsministeriets knæfald - og den onde, ødelæggende virkning på vore tropper - er selvindlysende i denne rapport og den medfølgende kommentar af Diana West:

Dette skulle ikke være sket der. Ifølge 'counterinsurgency' planen (COIN) da burde anti-US, anti-vantro vold bare ikke bryde ud i Garmsir, Afghansistan af alle steder. Men det gjorde den. Mindst otte afghanere døde i denne Helman Provins ved optøjer i denne uge inspireret af rygter om, at US tropper havde flået en Koran i stykker. Et sted mellem 'et tusind' (UPI) og adskillige tusinder' (New York Times) afghanere samlede sig på den centrale bazaar som svar på disse rygter. 'Taliban provokerede menneskene,' fortalte en afghansk politiembedsmand the Times. 'Dette er jihad; man skal ofre sig selv.'

Jihad? Hvad er jihad? Blandt, de ikke se, ikke høre om islam politikere i Vesten, er den islamiske krigsdoktrin en kode, et tabu, derfor udformes politikken ud af dumhed. Men tusinder af uuddannede afghanere ved nøjagtigt hvad Taliban mente. Ydermere handlede de derefter. Det var som at 'se filmen Blackhawk Down', fortalte en Marine sergent UPI, med den forskel at 'jeg var med. Min skytte blev ved med at råbe han havde målet i sigte, mennesker skød på os, men han kunne ikke skyde igen, fordi der var ubevæbnede mennesker iblandt dem.'

Den nuværende bevidste dumhed - og knæfald - i vort Forsvarsministerium står i skarp kontrast til den hæderlige tilgang, og de omhyggelige studier om jihad af C. Snouck Hurgronje. Som professor og hollandsk kolonitids embedsmand, var Snouck Hurgronje samtidig også en flittig og banebrydende lærd fra Vesten om Islam.

Han besøgte Arabien (1884-85) herunder et ophold i Mekka, mens hans han var forelæser ved Universitetet i Leiden (1880-89). Hurgronje's tobinds klassiske værk Mekka (1888-89) skildrer byens historie og går i detajer med Islams oprindelser, og traditioner og ritualer og de tidligste islamiske samfund. Oversat til engelsk som Mekka in the Latter Part of the 19th Century (1931), indeholder det andet bind mange detaljer om hverdagslivet i en islamisk kultur, og omhandler også den indonesiske muslimske koloni i Mekka.

Fra 1890 til 1906 var Hurgronje professor i arabisk i Batavia på Java. Han tjente også som rådgiver for den Hollandske Koloni Regering i arabiske forhold og i 1891 blev han sendt et år til Sumatra for at studere Acheh opstanden - emnet i hans to binds værk De Atjèhers(1892-94, udgivet på engelsk i 1906), hans etnografiske beretning om mennesker på Nordsumatra og et standard opslagsværk.

Snouck Horgrunje fortsatte med at være kolonirådgiver til 1933, men han vendte hjem til Nederlandene i 1906, hvor han var professor i arabisk og islamiske insittutioner ved Universitetet i Leiden til sin død i 1936. En opdagelsesrejsende, lærd, politiker og jurist som skrev store værker om islamiske emner og som også var gæesteprofessor i Ægypten (1911) og i USA (1914).

C. Snouck Hurgronje

Selvom han udviste den dybeste respekt for islamisk religiøst liv, så var Hurgronje, som lærd i islamisk doktrin og historie og hollandsk koloniembedsmand, indædt imod islamisk jihadisme. Han fastslog meget klart, at alle indlæringer med hensyn til de ortodokse, førende islamiske institutioner og etableringen af et Kalifat, burde forbydes i muslimske skoler. Men måske vigtigst var Hurgronje's "opskrift" grundlagt på en yderst omhyggelig gennemgang og undersøgelse, meget klarsynet og uvildig forståelse af islamisk doktrin, historie og kultur.

Det komiske ved dagens knæfald i Forsvarsministeriet når det drejer sig om jihad - som det kan ses hos, og fortolkes af General Stanley McChrystal - bliver meget tydeligt ved at sammenligne McChrystals og Hurgronje's udtalelser.

Det lyder helt unaturligt besynderligt hos en forhenværende "De Trofastes Kommandør." McChrystals uvidende, jihad tilpassede dawah (muslimsk prædiken) der fastholder at "oprørende krænkelser af principper i Koranen" inkluderer, for eksempel, "Taliban fortæller dem (de afghanske muslimer) at Koranen siger de skal bekæmpe Korsfarerne og de (afghanske muslimer) tror på dem."

Sæt så McChrystals bizarre, frustrerende apologetiske holdninger op mod Hurgronje's indsigt der er fremkommet gennem artiers studier af islam herunder feltarbejde i Indonesien, omhyggelige undersøgelser og da han skrev sin lærde værk The Achenese, en analyse af et jihad-inspireret muslimsk "oprør." Hurgronje har disse hovedbetragninger vedrørende jihaddoktrinen fra hans Mohammedanism (New York 1916, side 59):

....på den mest følelsesladede måde blev endnu en pligt lagt på de Trofaste; Jihad det vil sige, at man er klar til at ofre sit liv og ejendom i forsvaret af Islam,. Siden erobringen af Mekka i 630, underforstået, siden udvidelsen af den muslimske stats myndighed og magt ved hjælp af våben, først over den arabiske verden og snart efter Muahmmads død over hele verden, således som Allah giver sejren til sine kæmpere.

I The Acehnese, konkluderer Hurgronje,

...de fleste muslimer er helt og aldeles uvidende om detaljerne i jihaddoktinen. Men lige så længe blot en eneste muslimsk lærer af betydning ikke drømmer om at betragte disse love fra Middelalderen som afskyelige, samtidig med at en stor del af menneskene udstiller deres stærke tilbøjelighed til at genskabe forholdene som herskede for nogle århundreder siden, så længe vil det være umuligt, uanset hvor bekymrede vi er over det, at udelade jihad fra vore forholdsregler når vi skal komme med en dom over Islams forhold til andre religioner.

....reglerne i muhamdanernes (islamisk) lov der kontrollerer forholdet mellem de "trofaste" og de "ikke-troende" kan kun karakteriseres som humane...hvis vi som udgangspunkt har den forudsætning.... at kafirs (ikke muslimske vantro) er underordnet muslimerne i denne verden. Den lov erklærer det tilladeligt, i visse tilfælde, i andre anbefalelsesværdigt, og endog obligatorisk, at slagte vantro, eller at bortføre og slaveholde dem. Der er mange muligheder åbne for en muslim for at snyde individuelle kafirs eller en vantro regering uden at synde mod Gud. Under den Muhamedanske lov er religiøs frihed ikke tolereret når det drejer sig om sameksistensen af sandhed med falsk lære, og gudsdyrkelsen med hedenskab.

Vor ledelse af militæret - symboliseret ved godtroende, ovenud dumme mænd som McChrystal -- skal forkaste deres selvdestruktive, af Det Muslimske Broderskab nærede "forståelse" af Islam og genopdage visdommen, erfaringerne fra ærlige lærde i Vesten, som C. Snouck Horgrunje.