Uheldige følger af gratis højere uddannelser

Venstrefløjen i Storbritannien i panik

Adam Shaw

London's nedtur til anarki over en forhøjelse i prisen for at studere ved universitetet viser blot, hvor grundlæggende venstrefløjens foretagende hviler på deres overtagelse af universitetssystemet.

Glem blot de som vrider hænderne, og påstår at sidste uges optøjer ikke var optøjer, men sunde protester der var tegn på et "levende demokrati" og "en engageret ungdom." London har været taget som gidsel for anarkisters tyranni og for socialistiske oprørere i de sidste to uger, og situationen ser ud til ikke at lette. Det kulminerede sidste torsdag da London blev ramt af anarki, den kongelige familie blev angrebet og truet med døden, politibetjente blev såret, og næsten slået ihjel, og byen blev udsat for enorme mængder af skader.

At disse optøjer fandt sted over en lovgivning der vil forhøje de studerendes geby til univeristetet fra 4192 pund til 9470 pund om året kan forekomme at være ganske så bizar for amerikanere, hvor de studerende betaler betydeligt mere. Denne opfattelse har ført til, at mange kommentatorer spekulerer over, at det der udstillles af 'oprørerne' faktisk er en "forkælet unges" mentalitet, og at optøjerne ikke var andet end et voldeligt humøranfald fra en smaskforkælet rettigheds generation i det socialistiske Storbritannien.

Selvom dette er sandt, forklarer det dog ikke den frygtelige vold vi har set i hovedstaden. Man kunne under sådanne omstændigheder forvente den sædvanlige knurren fra venstrefløjen, klagen og udspyelse af fornærmelser om, at "det hele er bankernes skyld," men dette var noget helt og aldeles anderledes. Lidenskaben bag optøjerne (der indbefattelde ikke kun studerende, men hele bander af vrede venstreorienterede) kan forklares, ikke blot ved den sædvanlige venstrefløjsangst, men også ved den kendsgerning at forhøjelsen i gebyret radikalt vil reformere et venstrefløjsrekrutteringscenter og optræningsanstalt - universitetet.

Det engang så fremragende britiske universitetssystem er langsomt blevet degenereret takket være de progressive socialisters agenda siden 1960'erne. De fleste universiteter får penge fra Staten, og har side op og side ned af regeringsindblanding som de skal adlyde.

Som med alt andet som Staten betaler, er evnen til at finde og opnå fondsstøtte til at investere og forbedre blevet stærkt begrænset, unødvendigheden af konkurrence gør det ringere og kvaliteten falder. Storbritanniens universiteter er stagnerende.

Dermed siges ikke, at der ikke er nogle fremragende universiteter tilbage i Storbritannien. Oxford, Cambridge og Imperial College i London er velkendte over hele verden, og det samme som en akademisk udmærkelse. Alligevel er det måske interessant at bemærke at det universitet, hvor de flest af studenterne får arbejde fra i 2008 ikke var nogen af de velkendte som Oxford, eller Cambridge, - men University of Buckingham -- der sådan rent tilfældigvis er det eneste privatdrevne universitet i Storbritanninen.

Indblanding fra Staten berører holdningen til dagligdagen hos studerende og professorer. Efter Uddannelses Loven af 1962, blev universitetsuddannelse subsidieret udelukkende ved skatteydermidler (eller "gratis," som venstrefløjen kan lide at kalde det) indtil 1997, da der blev indført minimumsgebyr for de studerende - gebyrer der efterhånden kunne forøges og dermed tillade institutionerne at opkræve 3290 pund i 20o6.

Såkaldt "gratis" eller i det mindste billig universitetsuddannelse har medført en holdning af apati og forvirring om hvilket formål en institution som en universitet har. Den traditionelle forståelse af et universitet som læreanstalt er blevet erstattet af det synspunkt, at universitetet er et sted hvor man har en "erfaring" eller opdager sig selv.

Med kun lidt, eller ingen omkostning for den studerende, tiltrækker universiteterne mange mennesker der normalt ikke ville gå der, men som vælger det på grund af det tilbyder en morsom måde at tilbringe nogle år, og så slutte med en form for kvalifikation. Skønt der er et antal studerende der virkelig ønsker at lære, træne og komme ud med gode karakterer da er apatiens ånd overfor uddannelse, på selv de bedste universiteter, den fremherskende.

Med tiden er de studerende mere fokuseret på at drikke, tage stoffer og tilfældig sex (assisteret af Statsbetalte "sikker-sex" planer) fremfor lektierne. Mindre tid i biblioteket og mere tid i Studenterforeningens Bar betyder flere muligheder for at blive indsluset i en venstrefløjs kontrolleret "aktivisme," uanset om det drejer sig om fair-trade, dyrerettigheder, øko-ekstremisme eller gammeldags marxisme og anti-amerikanisme. Mens jeg skriver er der nyheder om, at selvmordsbombemanden i Stockholm havde gået på et britisk universitet, ligesom "Juledagsbombemanden," Umar Farouq Abdulmutallab (læs denne artikel på synopsis). Man behøver ikke lede længe før man kan se, vurdere, hvor deres Anti-Vesten holdninger kan være blevet formet.

Det nuværende universitetssystem giver også mulighed for, og tillader dovenskab. Når mindst halvdelen af de studerende kun har lidt interesse i, hvad deres lærer docerer og har mere fokus på uret, og hvornår pubben åbner, da opmuntrer det underviseren til ikke at være så velforberedt, være mindre inspirerende og dermed en ringere lærer. Blandet sammen med de progressives forkastelse af undervisning og med en større betoning af "diskussion" og "interaktivitet" er der mange forelæsninger på universiteterne over hele landet der er ikke andet en hyggesnak med masser af kopper (dårlig) kaffe. Hvis man har taget et samfundsfag såsom politik eller historie, vil den undervisning, der måske kan forekomme, ofte bestå af venstrefløjsudgangspunkter og uafprøvede tosse teorier.

Stigningen i undervisningsgebyrer truer altså alt dette. Forøgelsen af stipendier og fondsmidler der vil følge med stigningen vil ikke afskrække fattige studerende der ønsker at komme på universitetet, men det vil afskrække de som ikke bekymrer sig om at bestå med et flot resultat og bare ønsker af få en "erfaring.." I tilgift vil sådanne studerende tænke grundigt over, hvilken universitetsgrad de ønsker at opnå, og de vil kræve valuta for deres penge.

Dette medfører implikationer for venstrefløjens fremtid i landet, når bunker at studenter ikke vil have tid til at følge trendy antikrigs-bevægelser, anarkistprotester, og alt andet, og i stedet have fokus på deres studier.

Det betyder også at de studerende vil forvente mere af deres undervisere. Nu vile underviserne ikke længere kunne slippe med af holde "diskussioner" og "interaktive erfaringer." De vil ikke være i stand til at benytte deres studerende som passive subjekter for deres "læringseksperimenter," men de vil opleve at de studerende vil kræve en kvalitetsundervisning. Forhøjelsen af gebyret vil medføre fremsynede studerende der vælger deres universitet efter kvalitetskrav og hvor de får mest for pengene modsat, hvilken lokation der har den bedste studenterforenings bar. De studerende vil nu ikke længere blive spist af med et elendigt produkt, og dette vil få de undervisere der har brugt hele deres karriere på slendrian til at frygte.

Endelig vil forøgelsen af egenbetalingen medføre et bedre universitetssystem, bedre eksaminer, og studenter der søger arbejde på de områder de har studeret. Studenterne vil få en større chance for at opnå en god ansættelse når de forlader universitetet. Dette vil medføre at de er mindre tilbøjelige til at synke ned i selvmedlidenhedens spiral - en spiral der meget hurtigt fører til had mod "det kapitalistiske system" der ikke gav dem det arbejde de "fortjener."

Kort sagt vil implikationerne ved forøgelsen i gebyret medføre en fuldstændig overhaling af et korrupt system, der er blevet benyttet til at opfostre dårligt udannede, barnagtige voksne med venstrefløjsholdninger, og med forestillinger om egen 'storhed' og med rettighedskomplekser.

Hele rekrutteringsgrundlaget for den britiske venstrefløj vil være vendt på hovedet. For de fleste briter er ideen om, at vi kan få vort universitetssystem tilbage på rette spor et spændende koncept. Dog repræsenter denne ide, den største trussel i en generation for venstrefløjen, fordi de har kidnappet systemet og benyttet det til fremme af deres egne finansielle og politiske formål. Det er grunden til, at vi har set anarki på vore gader. Dette er præcist derfor regeringens forslag bør støttes fuldt ud og de ubehøvlede uromagere skal undsiges i stærkest mulige vendinger.

http://www.americanthinker.com/2010/12/britains_left_are_panicking.html

Adam Shaw is a British-born conservative writer. His blog is The Anglo-American Debate, and he can be contacted at adamchristophershaw@hotmail.com. Follow him on Twitter: @ACShaw.