Obama's Drømmeverden og konsekvenserne

Obama's drømmeverdens liv.

Alan Caruba

Jeg har denne teori om Barack Obama. Jeg tror han drives fremad af en slags drømmeverden, hvor penge blev ydet ham og døre blev åbnet fordi på et tidspunkt tidligt i forløbet var der nogen, eller en gruppe, der fik øje på denne høje godt-udseende halvt hvide, halvt-sorte unge mand med et eksotisk afrikansk/muslimsk navn og konkluderede, at han kunne blive ført ad den rette vej til et liv i politik, hvor hans fremragende talegaver endda kunne få ham i Det Hvide Hus.

På en meget realistisk måde var han en ung mand der havde meget, meget travlt. Hvem ellers kender du som har skrevet to erindringsbøger før han er fyldt 45? "Dreams of My Father" blev udgivet i 1995, da han kun var 34. "Audacity of Hope" fulgte i 2006. Hvis han altså virkelig selv har skrevet dem. Der er nogle der mener at hans mentor og ven Bill Ayers, en mand der kalder sig selv "kommunist med et lille k" var den reelle forfatter. (se denne artikel om Ayers på synopsis).

Hans politiske evner bestod af sjældent at stemme for noget der kunne blive bedømt som værende kontroversiet. Han gik fra at være juridisk rådgiver i Illinois til at være Senator fra samme stat, fordi han havde det held, at have borgmester Daleys formidable, skræmmende politiske maskine til sin rådighed. (en anden Daley er netop blevet udnænvt til stabschef i Det Hvide Hus, januar 2011- synopsis-kommentar.)

Han var i U.S. Senatet så kort tid, at hans første bud som præsident var enten en handling der beviser hans forbavsende selvbevidsthed eller del af en større plan i et spil der var fastlagt inden han satte de første skridt i Capital. Hvordan, må mange have undret sig, blev han valgt til at være hovedtaler i 2004 ved Det Demokratiske Konvent der nominerede John Kerry når faktisk ingen nogensinde havde hørt om ham før?

Han udmanøvrede Hillary Cliton i primærvalgene. Han indtog Iowa med storm. En charmerende ung mand, en usædvanlig mand i en stat med en meget lille sort befolkning, han osede af at være "cool" på et sted, hvor landbruget er modsætningen til at være cool. Han forblindede de lokale. Og han havde en hær af frivillige der var tiltrukket af en karisma, der til gengæld skjulte hans ægte substans.

Så havde han det svineheld at Republikanerne valgte en af de mest uduelige kandidater som præsident siden Bob Dole. Derpå gjorde John McCain noget helt tåbeligt. Han valgte Sarah Palin, en ukendt kvindelig guvernør fra det meget fjerntliggende Alaska. Det var en situation der i høj grad lignede Walter Mondale/ Geraldine Ferraro i 1984, og nederlaget var givet.

De førende medier blev forelskede i ham. Det var en slags skolepige forgabelse med febersyge kommentatorer som Chris Matthews der hele tiden faldt i svime over manden. Giften direkte sprøjtet mod McCain og især Palin, var usædvanlig.

Nu lidt mere end et år inde i hans første periode, har alle disse forgyldte år der førte frem til Det Hvide Hus gjort ham totalt uforberedt på det at være præsident. Overladt til sine egne instinkter, så har han altså et talent for at sige det forkerte på det forkerte tidspunkt. Det blev hurtigt en vittighed at han ikke kunne komme med de korteste udtalelser uden den altid nærværende Teleprompter. (se f.eks. denne artikel på synopsis)

Langt værre er imidlertid hans evne til at "ønske langt væk" nogle forfærdelige realiteter, ikke mindst den som islamisterne har gang i med at ødelægge Amerika og gøre Vesten til slaver. Enhver studerende af historien ved, hvor hurtigt islam spredte sig i begyndelsen. Den bankede på Europas porte, og fik fodfæste i Spanien.

De store folkeskarer der hyldede ham hjemme eller på hans "world tour" kampagne var ingen erstatning for det at han ikke har det mindste begreb om historien og den virkelighed som en verden fyldt med virkelig slemme mennesker med onde hensigter er.

Besynderligt og måske endda uundgåeligt har hans politiske erfaring, som er så letkøbt, positioneret ham til at ødelægge Det Demokratiske Partis greb om magten i Kongressen, fordi det aldrig har handlet om Partiet. Det har altid udelukkende handlet om hans kommunistiske ideologi, som han lærte som ganske ung af familien, hans mentorer, universitets professorer og de ekstreme venner og kolleger på venstrefløjen.

Obama er manden der kunne give en lynhurtig bedømmelse af en politibetjent fra Boston der arresterede en "støjende og obsternastig" Harvard professor og ven, (se evt. denne artikel på synopsis) men vil advare amerikanerne mod at komme med "for hurtige konklusioner" om en massemorder ved Fort Hood der råbte "Allahu Akbar." Absurditeten ved disse ting er jo helt vanvittigt. Han har siden forsat ud ad samme vej ved at kalde Julebomberen "en ensom terrorist" blot for at måtte indrømme en dag eller to senere at han vitterligt var del af et al-Queda plan.

Han er en mand der stræbte efter at lukke vor forvaringsanstalt Guantamo ned, skønt de som blev frigivet angiveligt er vendt tilbage til slagmarken mod Amerika. Han kunne endog instruere sin Chefanklager om at give give hovedmanden bag 9/11 en civil retssag når ingen andre ville vove af overveje en sådan obskønitet.

Han er den mand der ville vente tre dage før han havde noget at sige om hovedmanden bag endnu et terrorangreb mod amerikanerne, og derpå skulle uddybe sine bemærkninger den følgende dag, fordi han første udtalelse var så gennemlam. Mønsteret gentager sig. Han kaster enten hvert problem der opstår på Bush administrationen eller han søger på naiv vis at ønske sig bort fra sandheden.

Banke på! Banke på! Er der nogen hjemme? Barack Obama eksisterer kun som en håndholdt dukke for sine manipulatorer, for de mennesker der har manøvreret og fremstillende dette patetiske individs liv!

Når alle andre, meget hurtigt og meget let kunne fremvise en fødselsattest har denne mand brugt millioner af dollars på at nægte adgangen til sin. De fleste andre dokumenter, de spor af papir vi alle har i vort kølvand, er blevet fjernet fra nærmere undersøgelse.

Han har levet en falsk liv, hvis virkelige kendsgerninger forbliver skjult. Vi morer os over bugtalerens dukke, men hvad gør man når dukken er præsident for United States of America?