Burt Prelutsky
Man plejer at tale om syv års krisen som den tid i et ægteskab da den ene eller begge begynder at fantasere om at finde en anden mand, eller som det nu oftere sker en anden kvinde. Nuvel, det punkt er jeg nået til. Ikke med min hustru, forstås, men med Barack Obama.
Helt ærligt, så var jeg ikke særlig begejstret for ham da han gjorde kur. Men efter næsten to år, da må jeg sige, at det bare ikke holder, og det er ikke kun een ting der er udslagsgivende , det er det hele.
Jeg er dybt forundret over, at hans kampagne, sammen med hans bøger ikke fik flere mennesker til at se det røde flag hejst på grund af hans røde læresætninger. Men mon ikke en masse mennesker ønskede sådan lidt mere lyebrune racemæssige holdninger, og så stemte på en sort mand, og derfor løb deres hjerter af med dem.
Oscar Wilde bemærkede engang, ganske kynisk, at Niagara Falls var den næststørste skuffelse hos en ung amerikansk brud. Jeg formoder at det var mere end blot hans stimuluspakke eller ObamaCare, men at det var Obamas uudholdelig arrogance der hurtigt fik afsluttet den bryllusprejse han havde indledt med vælgerne.
Manden er så overbærende og med et kæmpeego at han er, som det han lovede at være, en direkte modsætning til George Bush, men ikke på den gode måde. Ydermere kan jeg ikke tro at nogen dog kunne mene hav var en god taler. Uden en Teleprompter, bliver han som Pelle Gris,. Jeg forventer han vil afslutte prerssekonferencen med "Th-Th-Th-That's all, folks!"
Når nu Teleprompteren er nævnt så tror jeg jeg har regnet ud hvorfor han opdeler hver sætining i to eller tre dele. Jeg har mistanke om, at når han læser sin tale og kommer til aflslutningen af en linje, da formoder han at der er en pause, selvom der ikke er noget komma eller punktum. Prøv selv og se hvad jeg mener.
Jeg indser, at præsidenten aldrig nogensinde ønsker at tegne et rosenrødt billede, medmindre han vil skabe panik, men Obamas løgne er så udtalte at det ser ud som om han har mistet jordforbindelse. For eksempel, hver gang de økonomiske nyheder er dårlige, hvilket er omtrent hver eneste dag, da forsøger han at dreje det til egen fordel. Da han skubbede på for stimuluspakken påstod han at den ville skabe eller redde 3 millioner jobs. Dengang troede jeg han jeg at det var en vittighed han havde fundet på, da jeg sagde at når han tilføjede "at redde" til sætningen så betød det, at hvis der stadig var 3 millioner jobs tilbage når bunden var nået, da vlle han sige han havde skabt dem. Og ganske rigtigt, trods det at arbejdsløsheden eksploderer fra 7,5% før stimuluspakken til nu 9,6% så tager denne klovnen hele æren for at have reddet arbejdspladser!
Den person som jeg har ondt af er Joe Biden. Det er ham Obama sendte ud i postyret for at forklare økonomien. Jeg husker at konger førhen uddelte fødevarer, mafiabosserne fik deres lakajer til at varme bilen op om morgenen og Obama benytter Biden til at tale varmt for en sommer med genoprettelse. Jeg er sikker på at hvis Obama fik lejlighed til at besøge en kulmine, da vil han benytte Biden som sin personlige kanariefugl.
Idet vi har lidt gennem hele 'genoprettelsessommeren' da venter de fleste af os utålmodigt på 'genoprettelsesefteråret,' der i år finder sted den 2. november.
En af de mere nederdrægtige fremvisninger af overmodet kom da Obama klappede sig selv på ryggen da tropperne drog ud af Irak. Jeg formoder at han bare ikke kunne bringe det over sine læber, og vedkende at han og Biden aktivt havde været imod den øgede indsats, for det ville have slået ham ihjel at anerkende at George Bush udviste en masse mandsmod da han gik imod det som man antog for at være den politiske visdom i Washington, og fik vendt et ildevarslende nederlag til en militær sejr.
Er Obama så helt og aldeles ude af forbindelse med den amerikanske offentlighed, så følelsesmæssigt tonedøv, at han ikke kan begribe at amerikanerne foragter de som søger hæder uretmæssigt, men værdsætter en god ærlig idrætsudøver, uanset om han befinder sig på boldbanen eller i Det Ovale Værelse?
Nogen andet der irriterer mig grænseløst er fru Obama der tilsyneladende betragter sig som Amerikas egen 'Kære Tante Kærlig,' der konstant skal belære os om, hvad vore børn bør spise. Hvad med om hun trækker sig tilbage og begynder at plage sin egen mand? Hver gang jeg ser ham - i det mindste hver gang han ikke er på golfbanen -- da guffer han isvafler, kager og cheeseburgers.
Og så alligevel, en af de få glæder jeg har med Obamaerne i Det Hvide Hus er at forestille mig spisetid, med Michelle der plager ungerne til at spise deres grøntsager, og lille Malia der peger på 'Den Store Chef' og siger, "Hvorfor skal vi spise broccoli, når han får en sundaeis med varm chokoladesovs?!"
Burt Prelutsky has been a humor columnist for the L.A. Times, a movie critic for Los Angeles magazine and a freelance writer for TV Guide, Modern Maturity, the N.Y. Times and Sports Illustrated. His brand new book is entitled "Portraits of Success: Candid Conversations with 60 Over-Achievers" and is available at the WND Superstore.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar