Nyttige idioter forkastes af Castro

Castro rakker ned på sine egne nyttige idioter fra Woodstock

Humberto Fontova

Fidel Castro har en ny favoritbog som han citerer sine yndlingspassager fra i hans kontrollerede medier.

“På Woodstock var næsten en halvmillion unge forsamlet for at bruge stoffer og blive hjernevasket på en bar mark. Ofrene var afskåret fra omverdenen, begravet i møg og skidt, pumpet med psykedeliske stoffer....alle var de der med den fulde og hemmelige 'forståelse' og viden hos CIA og FBI.

Da Fidel Castro i 1979 (hvis regime myrdede flere politiske fanger, end førkrigstidens Tyskland under Hitler, og fængslede politiske fanger i et højere antal end Stalin) inviterede Stephen Stills, den berømte Woodstocker, til at optræde på Cuba da kunne Stills næsten ikke rumme sin henrykkelse. Den glødende forkæmper for menneskerettighederne, og ytringsfriheden (faktisk var Crosby, Stills, Nash & Youngs sidste turne kaldet "Ytringsfrihedsturneen") tog imod tilbudet om at optræde ved dette "Havana-Jam,"og komponerede også en sang til Castro's ære med titlen "Cuba al Fin!"

Jazz-virtuosen Paquito Riera der var på Cuba dengang husker han så Stills på scenen ved Havana's Karl Marx Teater og med stor kærlighed sjæle sig igennem sangen for familierne til Castro's stalinistiske nomenklatura, som om Havana Jam var en personlig optræden for selve massemorderen. Lige i nærheden af denne 'yndige' "Havana-Jam," (der også have menneskerettighedaktivisterne Kris Kristofferson og Billy Joel)der hensygnede i de cubanske fangekældre unge cubanere unge, sorte og hvide, de havde fået fængselssstraffe der var længere end Nelson Mandela's. Disse cubaneres forbrydelse var at prøve sig med ytringsfrihed. de hensygnede nu i fangekældrene

“De (Castro's stalinistiske regime) inviterede mig fordi de vidste jeg var politisk bevidst," pralede Stephen Stills da han omtalte den sikre indsigt og den gode smag hos sine cubanske værter, der frem til i dag fængsler og torturerer unge for den forbrydelse det er at sige "Ned med Fidel!"

“There’s a man with a gun over there, ’tellin me I gotta beware.” Linje fra sangen af Stephen Stills "For What It's Worth"

Cubas ungdom har meget at lære af dette scenarium, hr. Stills. Hvis blot du dog ville beskæftige dig kortvarigt med noget der ikke har med dine stalinistiske værter (mænd med våben) og så dig lidt omkring og stille spørgsmål.

Stills hyldede yderligere sine værter:

"Man må give dem (Cubas stalinister) den respekt de skal have, fordi de har en unik form for socialisme, der er meget særegen i verdenshistorien."

Åh ja, det er helt rigtigt, hr Stills. Kun få regimer i det 20. århundrede har fængslet og tortureret unge en masse for den forbrydelse af have langt hår og lytte til rock musik.

Den berømte Woodstocker Carlos Santana skulle også bemærkes i Castro's seneste "reflektioner," i overskrifter fra hans propagandaministerium. Hvem kan glemme Carlos Santanas storslåede entre ved 2005 Oscaruddelingen? Den berømte guitarist klar til at spille temasangen for Motorcycle Diaries (filmen om Che Guevara) standsede foran fotograferne, smilede henrykt og åbnede jakken.

TA-DA! Der var den så: Carlos' Che Guevara T-shirt elegant broderet. Carlos' ansigt sagde det hele mens blitzlyset gik amok. "Jeg er bare så sej!" "Jeg er så hip! Jeg er så skarp! Jeg er så politsk bevidst ligesom min kammerat Stephen Stills!"

Jovist, hvis det at være hip, skarp og politisk bevidst skal være kendetegnet for Carlos Santanas stolte promovering for symbolet på et regime der kriminaliserede Carlos Santanas egen musik.

Judy Collins, selvom hun ikke fysisk var tilstede der på Yasgur mark den 15. august 1969 fortjener helt sikkert også at blive hædret her. Du ved det spanske sludder der afslutter Still's "Judy Blue Eyes? Nuvel det er Still's der med en påtaget cuba accent synger: "Hvor vidunderligt det ville være at komme til Cuba, Karabiens dronning, jeg ønsker kun at besøge dig der, hvor sørgeligt jeg ikke kan tage af sted Oh gå, oh gå, gå!" Se hele teksten her)

Jo, nøjagtig ti år senere fik Stills sit ønske opfyldt, og det som personlig gæst hos den smukke ø's ejer og beskytter.

Oven på Che Guevaras død søgte den sørgende "Sweet Judy Blue Eyes" selv trøst i sangskrivning og komponerede en dejlig ballade med titlen "Che."

“You have it in your hand to own your life–to own your land” sådan lyder koret der skulle repræsentere Che, der trøster de bolivianske campesinos der sørger over deres frelsers død.

I forsøget på at eje deres eget liv og land, det er netop præcis det der skete med tusinder af cubanske campesinos der blev massakreret af Che Guevareas henrettelsespelotoner.

Amerikanske sangere der blev millionærer sørgede helt sikkert over Che's død. Men prøv at se nærmere på dette billede hvis du vil have et fingerpeg om hvordan de bolivianske campesinos reagerede. "Kun gennem den fuldstændige ødelæggelse af den private ejenbdomsret kan vi skabe det nye menneske," instruerede Che Guevara. "Individualismen skal forsvinde. Ungdommen skal afholde sig fra utaknemmelige spørgsmål om regeringens myndighed. I stedet skal de dedikere sig til studium, arbejde og militærtjeneste. Selve oprørets ånd er forkasteligt!" tordnede dette idol for "gør selv det du skal" for bohemerne.

Campesinoen fra Cuba, Carlos Machado var 15 år gammeli 1963, da kuglerne flåede hans krop i stykker. Hans tvillingebroder og fader faldt ved siden af ham ved den samme kamphandling. Alle havde de været imod Castro og Che's tyveri af deres beskedne familielandburg. De nægtede alle at få bind for øjnene, og de døde med en kraftig snerren mod deres kommunistmordere, som tusinder andre af deres tapre landsmænd.

Ofrene for dette stalinistiske blodbad var ikke kun mænd og drenge. Faktisk så var Castroitterne langt længere fremme end Taliban. Juleaften 1961, spyttede en ung cubansk kvinde ved navn Juana Figueredo Diaz i ansigtet på sine bødler der bandt og kneblede hende. De havde fundet hende skyldig i at give mad og skjul for "banditter" (Che's udtryk for bondeknolde der greb til deres sølle våben for at bekæmpe Che's sovjet støttede tyveri af deres land for at skabe stalinistiske kollektiver.) Da skudsalven fra bødlerne smadrede hendes ansigt og torso var Juana gravid i sjette måned.

For ikke at stå i skyggen af Judy Collins skrev den berømte Kris Kristofferson sangen med titlen Mal Sacate, hvor han klager:

“You have stolen all the land that you can steal, and you killed so many heroes.”

Hvilken perfekt hyldest til hans Havana-Jam værter ikke sandt?

Hah! Det er vist helt tydeligt at du ikke er nogen lærd Rhodes Scholar! Kristofferson kritiserer i stedet Stalinismens fjender.

Den næste strofe nævner "de myrdede helte," blandt hvilke vi finder ingen andre end: Che Guevara.!

Judy Collins og Kris Kristofferson deler helt klart den samme "politiske bevidsthed" sammen med deres ven og åndsfælle Stephen Stills. Lad os derfor undskylde Fidel når han forveksler Country Joe McDonald og Che Guevara med Wavy Gravy (hippie aktivist).