Venstrefløjens nye Rengøringsdamer

Bruce Walker

For fyrre år siden var det amerikanske samfund (i det mindste den del der var domineret af de venstreorienterede) fyldt op med feminisme. Dette var den nye inkarnation af venstrefløjens blomst. Hugh Hefner og Playboy, selvom de blev latterliggjort af disse feminister, gjorde naturligvis knæfald ved deres alter. De højere læreanstalter fik travlt med en oprette kurser i "Kvindestudier." tilsyneladende i forglemmelse af den kendsgerning, at "Ariske Studier" på tyske læreanstalter repræsenterede det absolutte nulpunkt i menneskelig lærdom og at det barske "Kvinder er Gode, Mænd er Onde" fjendskab i dette pseudo-akademiske eventyr lugter, ja stinker af noget den Nationalsocialistiske Studenterforening kunne have brygget sammen.

Mænd blev målløse over at erfare, at de havde været "undertrykkere" -- at de havde tvunget kvinder til at blive hjemme mens de, i fulde drag, nyd de søde glæder ved myldretidstrafikken og jobs der gav dem hjertestop, at den længere livslængde hos kvinder beviste at den utilstrækkelige opmærksomhed var blevet betalt i form af "problemerne med kvinders helbred," at de stortrivedes med det privilegium at lide i rædselsvækkende militære slag mens kvinder ikke deltog, og at det køn som ejede det meste af velstanden i vor nation også, minsandten var, det svage, hjælpeløse køn.

Sandheden, som alle fornuftige mennesker og voksne allerede vidste, er at ingen af de to køn har en fordel fremfor den anden. Kønsforskelligheder hos arter der er tæt på Homo Sapiens afspejler meget fint de seksualroller der er blevet uafhængigt udviklet i ganske så forskellige kulturer i tusinder af år.

Denne forbavsende kendsgerning - at mænd og kvinder er arvemæssigt forskellige og samtidig komplementerer hinanden -- har aldrig overrasket konservative, og til deres virkelig store ros, har konservative kvinder med empati forkastet den holdning at der skulle være brug for hele det venstreorienterede inkvisitions apparat for at de kunne blive beskyttet mod de onde mænds inderste og mørke ønsker.

Der er også sket noget andet. Den trættende, beklagende stemme hos venstrefløjens feminister har fremvist sit beskidte underskørt den første gang man stillede spørgsmål ved den ideologiske ortodoksi, der krævede anstændighed. Bill Clinton - hvis vi skal tro de lidenskabelige og troværdige beretninger fra masser af kvinder -- havde altså ikke blot affærer. Han intimiderede kvinder. Han sendte slyngler ud for at genere dem. Han drog fordel af kvinderne når de var svagest. Og, meget sandsynligt, da voldtog Clinton meget voldsomt Juanita Broaddrick. De Nye Rengøringsdamer, de aldrende beskyttere at den strikse feminisme, trådte til og gjorde rent så ingen beviser kunne findes, og fremviste dermed anbefalinger der bekræftede dem som halv-officielt sanktionerede repræsentanter for kvinder overalt.

Da George W. Bush igangsatte kampagnen i Afghanistan og i Irak, var det strategisk kloge i hans 'korstog' emnet for et rimeligt gennemsyn. Virkningen af disse kampagner på kvinder var imidlertid helt klar: Hvem ellers var blevet befriet, jo det var kvinder der i kolossalt omfang blev befriet. Islams kvindehad er en meget gammel historie og radikal Islam behandler kvinder værre end alle mulige andre. Den eksplosive vækst i æresdrab i Amerika og andre dele af Vesten ignoreres af De Nye Rengøringsdamer på den gamle feministiske venstrefløj. Selv de mest skøre bagvaskere af kristen og jødisk behandling af kvinder kan få disse gamle kællinger til at skrige af rædsel, men vis dem en pige der er blevet underlagt "kvindelig omskærelse," af fjenderne af Amerika og vore friheder, og morlillerne gaber højlydt.

Men "tiden er under forandring." Nu er skalpellen hos konservative skribenter en der skærer dybere og det er flere end blot Ann Coulter. Hun er ikke alene fremragende, men smuk og klog. Ann skrev bevægende kærlige lovprisninger til sin mor og far, som hun helt klart beundrede og tilbad. Hun er kun en ud af en hær af principfaste penne der føres af kvindehænder. Barbara Olson, Laura Ingraham og andre tillidsvækkende konservative forfatterinder er gået i kødet på venstrefløjen herunder den trøstesløse sti der kaldes "feminismen."

Sarah Palin, helt bogstaveligt - skønhedsdronning, gik imod venstrefløjen, som måske den tapreste af tapre i den konservative bevægelse. Nu er Nikki Haley, den 33 år gamle konservative frontløber som den næste Guvernør i South Carolina kommet med en udtalelse. Angela McGlowan, endnu en smuk kvinde kan måske få et Demokratisk sæde i Huset for Republikanerne i Missisippi til november. Nikki og Angela har noget til fælles. Begge er hvad venstreorienterede elsker at kalde "farvede," og som alle vi andre bare kalder "mennesker." Nikki's forældre er immigranter fra Indien. Angela voksede op i en stor sort familie i Mississippi.

Dette er kvinder som ikke har brug for noget uklart patriarkalsk kram for at fortjene sig en plads i den offentlige debat. Disse kvinder elsker og stoler på mænd og kvinder. De stoler på godheden i de jødisk/kristne traditioner, og de tilbeder Gud, som værende hans skabninger. Deres muntre, kraftfulde, direkte og polemiske angreb på venstrefløjen vil forårsage modangreb - og faktisk er disse modangreb blevet sat ind. Og da venstrefløjen i bund og grund er ondskabsfuld, har angrebene på Sarah og Ann været ondskabsfulde.

Der i hjørnet med moppe og spand stirrer de gamle damer fra den feministiske venstrefløj, de kender deres plads, de bider sig i tungen mens deres herrer forhåner al kvindeligheden som disse konservative besidder. Sarah har et barn med særlige behov? Mændene fremturer i rå forhånelse, og deres kvindelige tjenere ser blot til. Så har en mandlig bloger opfundet en affære med Nikki Haley? Nuvel, venstrefløjens Rengøringsdamer mener ikke alle mænd er slemme. Selv det mindste lille træk de foretager sig, som da Obama skubbede Hillary tilside og gav hende et meningsløst job, omtales ikke, undtagen når det vedkommer det store slag mod modstanderne af venstrefløjen.

Mens venstrefløjens nye rengøringsdamer ser til, vil ægte kvinder, som Ann og Sarah og Nikki og Anglea med stor glæde føre Amerika frem mod en lykkeligere fremtid.

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie and The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

For den gode ordens skyld skal jeg understrege at billederne af de konservative kvinder og kvinderne fra Demokraterne (og de er da skønne) er ment som et humoristisk indslag og ikke er i den originale artikel. - hilsen synopsis-olsen