Israel ødelægges trin for trin
Aftalen var den Trojanske Hest der gjorde Arafat i stand til at vende tilbage til Palæstina som "helt." Kun et par år tidligere havde han støttet Saddam Husseins brutale besættelse af Kuwait. Men da den U.S. ledede koalition - tvang de irakiske styrker ud af Kuwait, betalte palæstinenserne der boede i regionen prisen for Arafat's og Saddam's alliance - en halv million - palæstinensere blev udvist af Kuwait. Arafats held var styrtdykket. Han var i eksil i Tunis, og drømmen om at smide jøderne ud af "Palæstine" syntes langt ude i fremtiden. at
Jamen, men da dog - så blev han frelst af Israel og U.S.
Arafat indstiftede en ny strategi i de tidlige 1970'erne med det formål at få Israel til at falde sammen. Strategien var baseret på diplomati, sammen med væbnet kamp. Nogle kaldte det "Ødelæggelse af Israel trin for trin." Hele konceptet var at opnå tilstrækkeligt med territorium gennem diplomati således at staten Israels forsvarskapacitet ville blive svækket. Derpå ville de afslutte planen med en væbnet kamp - ved at benytte forestillingen om "Palæstinensernes ret til at vende tilbage" til israelske byer. Han troede at den israelske offentlighed ville bryde sammen under presset af frygt for terror, og derfor kræve af Barak regeringen skulle give yderligere indrømmelser til palæstinenserne.
Mahmoud Abbas, Arafats efterfølger som formand for Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed (PA) adopterede strategien med barsk diplomati - det vil sige, fuldstændig ubøjelighed, mens man hele tiden krævede israelske indrømmelser og fortsatte med terrorangrebene. Abbas, ligesom Arafat, benyttede et kapitel fra Adolf Hitler's strategibog om hvordan diplomati kan føres. Abbas er villig til at anvende diplomati mod Israel på samme måde som Hitler benyttede den mod Storbritanniens premierminister Neville Chamberlain: Med illusioner om fred. Samtidig gik Hitler efter en kæmpeindrømmelse. Tjekkoslovakets opløsning. Ligesom Israel havde Tjekkoslovakiet en stærkt og teknisk veludrustet våbenindustri og en veltrænet hær. Og ligesom Tjekkoslovakiet er Israel nu ved at blive forrådt af sin "partner" Obama administrationen med ordene "for at sikre fred."
Ligheden mellem Abbas og Hitler er yderligere udstillet ved deres brug af at sætte gang i spændinger. Hitler optændte Sudetertyskerne til at være imod deres land, Tjekkoslovakiet, mens han forsikrede Vestmagterne om, at han ønskede fred. I dag opildner Abbas de palæstinensiske masser gennem medierne, moskeerne og skolerne mod jøderne og Israele samtidig med han siger han vil indgå i en fred. Hitler var i stand til at indtage Tjekkoslovakiet uden et skud blev løsnet, takket været "de nyttige idioter" der nægtede at stille spørgsmål til hans motiver og gennem fredsforsonere som Chamberlain. Abbas regner med Obama og EU's ledere vil hjælpe ham det vil sige, aftvinge strategiske indrømmelser fra Israel, hvilket vil efterlade landet forsvarsløst.
Spørgsmålet der står tilbage drejer sig i det store og hele om: Har Israel lært noget af historien? Vil israel indgå i fremtidige forhandlinger om det fuldstændige ophør af den palæstinensiske optrapning (og ikke falde for en gentagelse af Oslos sytten år gamle endnu ikke opfyldte forpligtelser)? Vil palæstinenserne blive forpligtet til at underskrive en "afslutningsaftale" der uundgåeligt forbyder palæstinensiske flygtninge at vende tilbage til Israel? Endelig vil palæstinensernes stat i offentlighed - på alle sprog, herunder arabisk - anerkende Israel som en jødisk stat? Uden en opfyldelse af disse betingelser, ville det være meningsløst at fortsætte dette skuespil med "fredsforhandlinger." Har de israelske ledere den modstandskraft så de kan stå fast med presset fra deres allierede, især Obama administrationen, en international fjendtlig medieverden, og så deres egen venstreorienterede presse?
Det kan se ud som om at premierminister Benjamin Nethanyahus' beslutsomhed er noget svækket, med hans indrømmede villighed til at opgive land til palæstinenserne for at bringe Abbas til forhandlingsbordet. Arutz Sheva meddelte den 8. august at "premierminister Binyamin Nethanyahu faktisk tilbød at opgive kontrollen over noget land til den Palæstinensiske Selvstyremyndghed overfor Knessets Udenrigs- og forsvarskomite i sidste uge for at en aftale med dem om direkte samtaler med Israel. Han sagde at han ville være villig til at overføre, til Område B status - det vil sige, under israelsk militær kontrol og PA administrativ kontrol - en landstribe nord for Ramallah, i Binyamin regionen, således at der nemt kunne være adgang fra den nye PA by Rawabi og Ramallah." PA formanden Mahmud Abbas har sagt at det måske ikke er tilstrækkeligt. Abbas siger han vil nægte at sidde ned og tale med Israel indtil Israel går ind på at standse alt byggearbejde i Judæa og Samaria, og i Østjerusalem.
I en artikel i Jerusalem Post fra 9. august fastslog Benny Begin, Israelsk minister uden portefølje og et medlem af premierminister Nethanyahus forum bestående af syv senior ministre, at "palæstinenserne går efter et 'to trins løsning' og ikke en to-stats løsning. Der er ingen anden fornuftig forklaring på den fuldstændige afvisning af de langtrækkende forslag fra to tidligere israelske regeringer." Begin, søn af tidligere premierminister Menachem Begin understregede:
PLO søger befrielsen af Palæstina fra Jordan Floden til Middelhavet, og deres virkelige mål er derfor ikke en to-stats-løsning, men en t-trins-løsning. I første trin forsøger man at skubbe Israel tilbage til våbenstilstandslinjen i 1949. I trin to vil man skubbe på for at få hundredetusinder af palæstinensiske flygtninge ind i staten Israel for at befri Palæstina.
Ved at give betegnelsen 'moderat' til Abbas, har Israel i bund og grund undermineret sin egen stilling. Israels ensidige indrømmelser har kun tjent til at give palæstinenserne yderigere appetit på flere 'gratis' israelske indrømmelser. Verdslige israelske politikere har adopteret ræsonnementerne fra deres verdslige vestlige venner i U.S. og i Europa, der ikke kan se at den israelske/palæstinensiske konflikt ikke drejer sig om land eller grænser, men om Israels ret til at eksistere som en jødisk stat, hvilket Abbas og PA ikke er villige til at anerkende.
Det såkaldte "verdslige" Fatah lederskab der styrer PA, betragter hele Israel som en del af det arabisk-muslimske-Palæstina -- land der tilhører islams domæne. Som em konsekvens heraf, kan en varig fred mellem Israel og palæstinenser ikke opnås før Islam gennemgår reformer, og den ægte verdslige indstilling får fat i de arabiske samfund og blandt palæstinenserne.
Vestens demokratier hjalp Hitler med at opsluge Tjekkoslovakiet, og de vil gøre det samme med det demokratisk Israel altsammen i "fredens navn." (hjulpet godt med dertil af arabiske petro-dollars.) For at overleve skal Israel stå helt fast mod deres palæstinensiske fjender og endnu fastere mod deres venner. Israels skal komme med et kraftigt budskab om at Israel ikke længere vil komme med indrømmelser, og at hvis U.S. og Vesten vil have fred i regionen da må de presse de arabiske stater og palæstinenserne til at reformere deres autoritære styrer og lade dem blive demokratier der tolererer religiøs forskellighed og sikrer menneskerettighederne. Uden at acceptere Israels som en lovlig jødisk stat, står vi tilbage med arven fra Arafat - ødelæggelsen af Israel trin for trin.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar