Fremskridt for kvinder i Vesten - men ikke i muslimske lande

Fremskridt for kvinder i Vesten - men ikke i muslimske lande

Dr. Laina Farhat-Holzman

Den 9/11 blev vort land angrebet af en sekt der især føler sig krænket over ligheden hos mænd og kvinder (en vederstyggelighed i selvmorderens Attas øjne). Det er derfor passende at fejre en af de mest forbavsende revolutioner i historie - at kvinder ikke er en ejendom, men selvstændige personer. Denne revolution gør stadig mange i verdens mest formørkede lande rædselsslagne, som vi kan se i ord og handling. Hvis du ser Time Magazine's forside fra 9.08. vises en ung afghansk kvinde hvis næse og ører er blevet skåret af, fordi hun havde den 'frækhed' at løbe hjemmefra på grund af vold i hjemmet.

Vi er i Vesten så vant til lighed for loven for mænd og kvinder at vi glemmer hvor forholdsvist nyt og særegent denne holdning har været i historien. Her kommer en hurtig undersøgelse af højdepunkterne.

Athen. Vi skylder de gamle grækere demokratiet. I Athen i det 5. århundrede før Kristus stemte alle mandlige borgere. Dette var første gang at mænd på alle økonomiske planer, forudsat de ikke var slaver, og at de var indfødte borgere, kunne være deltagere i deres egen ledelse. Kvinder fik ikke denne rettighed fordi, ifølge de Athenske filosoffer havde de ikke den mentale kapacitet til at ræsonnere som mænd. Det var kun ægteskab og at føde børn der var deres opgave.

Nogle græske skuespilforfattere havde det anderledes: Antigone, i hvilken en prinsesse går imod sin konge i en konflikt mellem religion og statsmagt; Den Trojanske Kvinde, i hvilken overlevende af den gamle græske/trojanske krig viser sig at være intelligente og meget mere ædle end deres mandlige erobrere; og Lysistrata, en komedie i hvilken kvinder fra hele det krigsførende Grækenland mødes for at enes om ikke at yde sex før mændene stifter fred.

En modig filosof, Platon, spekulerede over, at hvis kvinder havde de samme uddannelsesmæssige fordele som mænd at de da ville være ligeså egnede. Hans model for denne holdning var den smukke og dygtige Aspasia, ledsager og elskerinde for Athens mest indflydelserige statsmand og general, Perikles. Perikles kunne ikke gifte sig med hende fordi hun var udlænding. Hvis han havde gjort det, da ville hun blot være blevet en græsk hustru uden nogen status.

Alexandria, Ægypten. I det 4. århundrede, i et af de store centre (og biblioteker) med græsk og romersk lærdom, var Hypatia berømt som filosof, matematiker, astronom og professor. Da Kristendommen vandt kampen mod hedenskabet, Zoroastrerne og jøderne, satte de regler der var opstillet af apostlen Paulus samme Hypatia i en vanskelig situation. Fordi hun var så helt anderledes end de ignorante og undertrykte kvinder på den tid, blev hun betragtet som heks og myrdet.

Middelalderens Europa.. Klosterfænomenet medførte et overraskende frugtbart resultat.: Nogle kvindeklostre blev berømte for deres viden og kundskab. Der var skribenter og religiøse filosoffer hos dem.

Byzants. Romersk kultur fortsattes ved at den flyttede fra Italien til Byzantium (Konstantinopel), hvor den blomstrede op indtil den blev brudt ned af de osmanniske tyrkere i 1453. I det 11. århundrede blev en kongelig prinsesse Anna Comnena verdens første kvindelige historiker. Hun skrev en beretning om det første Korstog, og beskrev nogle af de europæiske krigsherrer der kom gennem Konstantinopel for at få Kejserens vlsignelse. Dette er et bemærkelsesværdigt stykke arbejde med en omhygglig analyse af realpolitk og kyniske rænkespil.

Renæssancens Europa. Kvindelige monarker, som Elizabeth 1. sammen med de ædle kvinder fra den tid, blev uddannet og udviste stor dygtighed. Da opfindelsen af trykkepressen samtidig gjorde det muligt for mellemklassen at læse, ligesom hos aristokratiet, da fremstod kvindelige forfattere der blev anerkendt som store kunstnere. Malere og skuptører haltede noget bagefter, ligesom med komponister og musikere og dirigenter der var sværere for kvinder at besklftige sig med sammenlignet med det at skrive. Men denne forhindring er nu nedsmeltet.

Moderne Verden. Sammen med den politiske emancipation hos kvinder i Vesten er fulgt en række nedbrydninger af barrierer mod kvinder som videnskabsdolk, (Marie Curie), økonomer, professorer, arkitekter, astronauter og opfindere. Selv i Italien har en kvinde brudt gennem glasloftet og er blevet gondoliere i Venedig.

Men i det formørkede Saudiarabien er kvinder stadig mænds ejendom og har ikke lov til at køre bil. Hvor kvalmende.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is an historian, lecturer, and author who also writes for the Santa Cruz Sentinel. You may contact her at Lfarhat102@aol.com or http://www.globalthink.net/.