Ofre sig for fremtidige generationer
Forbundsskatterne for 2009 var samlet på 2.1 billlion dollars. Den største post i forbundsbudgettet var Social Security (710 milliarder dollars), forsvarsbudgettet på 689 milliarder dollars, Medicare på 456 milliarder dollars og Medicaid på 327 milliarder dollars. Hovedmodtagerne af forbundsudgifterne er seniorer. Nogle af brevene argumenterede for at det er uretfærdigt at benævne det som seniorerne modtager som almisser, fordi de jo har arbejdet hele livet og været med til at betale til Social Security og Medicare.
Jagadeesh Gokhale, senior økonomisk rådgiver, Federal Reserve Bank of Cleveland; og Laurence J. Kotlikoff, professor i Økonomi ved Boston University dokumenterer de lurende kriser ved Social Security og Medicare i "Er en krig mellem generationerne uundgåelig?" Der fortælles, at "En mand der er 65 år i dag (undersøgelsen er fra år 2000) kan forvente at modtage 71000 dollars i regeringsbetalte 'goder' (af alle slags både fra forbundsregeringen som enkeltstaten, men dog mest i form af Social Security og Medicare) mere, end han betalte i skatter før han dør. En 65 årig kvinde kan forvente at modtage en nettosum der er dobbelt så stor; hun kan forvente 163000 dollars mere i 'goder' end hun har betalt i skat."
Situationen er ikke så rosenrød for de mennesker der kom på arbejdsmarkedet i år 2000. De vil komme til at betale langt mere i skatter, end de vil modtage gennem overførselsprogrammer. Udvidelse af 'goder' til ældre, såsom receptpligtig medicin vil gøre det endnu værre. "For eksempel: En 20 årig kvinde kan forvente at skulle betale 92000 dollars mere i skatter, end de goder hun vil modtage i sit liv. Fremtiden ser mere end tre gange så dyster ud for hendes mandlige modpart, der kan forvente af betale 312000 dollars mere i skatter end han vil modtage i 'goder."
Hvorfor er Social Security en meget bedre 'forretning' for dagens seniorer? Se blot på hvad de har indbetalt.
Fra 1937 - 1949 var maximum årlig Social Security skat 60 dollars. Den forblev under 200 dollars til 1956. Efter 1956 blev der føjet 'Ældre, Overlevende og Handicappede Forsikring til, og i 1966, kom så Medicare. Det var først i 1969 at maksimum for Social Security skatterne oversteg 2000 dollars. I dag er den maksimale Social Security skat 13000 dollars, og det maksimale årlige afkast er 25000 dollars.
Som med ethvert Ponzi scheme ( Pyramidespilssvindel) så er det de mennesker der starter spillet der får al gevinsten. Dette påpeges af Geoffrey Kollman og Dawn Nuschler fra Congressional Research Service i deres rapport, "Social Security Reform" (oktober 2002). De siger
"Inden for de seneste år har modtagerne af Social Security modtaget mere, ofte langt mere, end værdien af de Social Security skatter de har indbetalt...For eksempel, arbejdere der tjente en gennemsnitsløn, og som i 1980 gik på pension som 65 årig, for dem tog det 2,8 år at have opbrugt den samlede betaling fra dem selv og deres arbejdsgiver med renter i Social Security. De som trak sig tilbage som 65 årige i 2002 vil det tage 16,9 år. De som trækker sig tilbage i 2020 vil bruge 20.9 år"
Mit spørgsmål er: Hvordan kan nogen der forbruger hver en nikkel han har sat ind til Social Security på nogle få år sige, at han ikke lever på andres bekostning?
Efter min mening så kræver det altså en særlig form for ufølsomhed og manglende hensyn for de fremtidige generationers velfærd hvis dagens ældre borgere kæmper mod reformer. Ingen taler jo om at fjerne programmerne for de ældre. Vi skal acceptere at der er begået alvorlige fejltagelser og vi skal i gang med gennemgribende rettelsesprocedurer.
Men hvad pokker! Som jeg nævner i min klumme, "Såvel dagens politikere som seniorer vil være døde og borte, så hvorfor dog give ofre for at forhindre en økonomisk katastrofe årtier ude i fremtiden?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar