onsdag den 25. maj 2011

Af med hovedet: Islamisk "lovførelse"

Af med deres hoveder: Islamisk "Lovførelse"


“Og hvem er så det?" sagde dronningen og pegede på de tre garnere, der lå rundt om rosentræet. De havde jo ansigtet ned mod jorden og mønstret på deres ryg lignede nøjagtigt de andre personers - derfor kunne hun ikke se om det var gartnere, soldater, hoffolk eller måske tre af hendes egne børn!

“Hvor skulle jeg vide det fra?" svarede Alice - meget forbavset over sin dristighed. "Det kommer ikke mig ved."

Dronningen blev ildrød i ansigtet af raseri. Hun stirrede et øjeblik på Alice - som et vildt dyr - og råbte så: "Af med hendes hoved! af -."

“Åh snak!" sagde Alice så højt og bestemt, at dronningen tav.
Lewis Carroll, til trods for al sin fantasirigdom, kunne ikke have forestillet sig at han ville komme med nogle relevante pointer i Alice i Eventyrland, om at tale imod de som ville gøre kritikere tavse.

Din ytringsfrihed, I Amerika og andre steder undergår den samme behandling som flypassagerer nu oplevet ved den bogstavelige håndsberøring af Transportation Security Administration (TSA). Hvis man ikke finder noget farligt, kontroversielt eller krænkende på dig, da kan du gå i gang med dit forehavende og ombord på dit fly. Men hvis du klager, eller giver et surt blik til en TSA-ansat, vil du blive udsat for særlig befamling, befølinger og overskridende behandling blot for at du kan se hvem der bestemmer. Du kan blive beordret til at vente i et glasbur som straf indtil nogen er klar til at underlægge dig endnu mere indtrængende behandling. Hvis de angriber en lovlig sanktioneret 'befamler' som gengæld, vil du blive ført bort af Lufthavnspolitiet, uanset dit køn, arresteret, lagt i håndjern og fængslet. Du skal bare vide at det at tale, eller ytringsfrihed, som det at flyve er et "privilegium." Det får du i hvert fald at vide. 

Parallellerne er tydelige. Din ytringsfrihed holdes som gidsel indtil du underlægger dig censur. Rent umiddelbart en modsætning, men en der ikke fattes eller anerkendes af regeringen, vore domstole eller borgerrettighedsfortalere. Magt behøver ikke anerkende sund fornuft. Bill of Rights er i modsætning til regeringens og den juridiske holdning til ytringsfrihed ikke desto mindre, at det er en ret ydet af regeringen, af samfundet, fra "Gud,"retten til at beskytte dig mod bevidst magtanvendelse. En grimasse ved en TSA afkoder, og det vil blive anset som krænkende og fjendtligt. En grimasse af Islam, at det vil blive fortolket som fornærmende, skadeligt, hyklerisk eller fjendtligt.

Kritiser kommunismen i et kommunistisk land og du bliver fængslet og idømt slavearbejde. Kritiser nazismen i Nazityskland og du blev fængslet og sendt i koncentrationslejr. Kritiser fascismen i Putins Rusland og du vil dø i en elevator med en kugle i kroppen, i din bil, i en offentlig park. Kritiser Islam i Storbritannien, uanset hvordan, og du vil blive underlagt en retssag, dømt, idømt bøde og fængslet. I Storbritannien er det kun muslimer der må beskæftige sig med "hadtale" udenfor straf eller uden de behøver bekymre sig om lovens konsekvenser. 

 

Kritiser CAIR i U.S. og du vil erfare, hvordan et ton mursten føles når det falder ned over dit hoved. Som Molly Norris, skaberen af "South Park," som Salman Rushdie vil du enten få en fatwa over dit hoved, med en dødsdom, eller du vil blive generet og/eller lagt sag mod dig af en organisation med terrorforbindelser. 


Ytringsfriheden bliver antastet, ikke kun af vor egen regering, men af vor sikkert beskyttede fjende, prominent ledet af Council on American/Islamic Relations (CAIR, og andre islamiske "borgerrettigheds" organisationer. Dette er ikke noget nyt, selvfølgelig. I Europa skal man være forsigtig med hvad man siger om Islam - som den hollandske politiker Geert Wilders, der er under dom i Amsterdam med anklage om "hadtale" - og hvad man fremviser - som den tyrkisk/tyske model Sila Sahin, der poserede halvnøgen, på forsiden af den tyske udgave af Playboy som en udtryk for hendes frihed for Islam. 

Sila Sahin befriede sig for burqaen og til fryd for enhver der beundrer den kvindelige krop, såvel som andet af hendes påklædning. Hendes familie blev oprørt. Deres "ære" var blevet besmudset. Af med hendes hoved. Aaron Proctor, en skribent for Philadelphia udgaven af Examiner.com vovede at kommentere i en klumme, at CAIR er en del af Holy Land Foundation der har forbindelse med Hamas, der af FBI er betegnet som en terrororganisation. Pennsylvania afdelingen af CAIR, sleb deres krumsabel efter at have læst dette og bad deres advokater til bøn. Af med hans hoved.
Når man bliver censureret, enten af en regering eller gennem et ruinerede sagsanlæg, eller når man tænker sig om to gange før man siger noget kritisk om Islam og dens tilhængere, og derpå intet siger, fordi konsekvenserne ville være for skrækindjagende, da kan man ligeså godt lade sig halshugge. Fordi når det sker, bliver ens tankegang også lagt i lænker. Nytteløse. Uden mål og mæle. Så tavs som Sidney Cartons hoved efter guillotinen havde kappet det af.
Der er måder hvorpå man kan bekæmpe islamisk censur (også kendt som "lovførelse" og "injurieturisme") i dette land. Men Freedoom From Religion Foundations vej er ikke den rigtige. Denne organisation lagde sag an mod præsident Barack Obama for at udnævne en National Day of Prayer, fordi den udelukkede ateister. Retten afvist korrekt anklagen fordi "en følelse af at være udelukket ikke er tilstrækkelig grund for en fornærmelse." Ingen del af regeringen og i særlig fra den udøvende del, har noget at gøre med at oprette eller fremme religion. Det er en krænkelse af 1. Amendment. Og det er det argument som FFR skulle have gjort det centrale i deres søgsmål. Hvis søgsmålet var en anledning til at overbevise retten om at muslimer gør nøjagtig det samme som FFR gør, lægge sager an for "sårede følelser" eller "fremmedgørelse og slipper afsted med det," forfejlede de knebet. En artikel i USA Today rapporterede: 

"Hvis nogen lider en krænkelse..så er det præsidenten, der ikke klager," afgjorde et panel af tre dommere i den Chicago baserede 7th U.S. Circuit Court of Appeals.

"De som ikke er enige i præsidentens udtalelse kan tale imod den; de har ikke ret til hæmme ytringer om det som de ikke bryder sig om," sagde retten.


Men hverken præsidenten, eller Senatet, eller Huset, eller noget regeringsdepartement eller bureau har noget Forfatningsbegrundet at gøre med at proklamere nogen religiøs overholdelse, uanset om overholdelsen er frivillig eller ej. En sådan proklamation udstikker en præcedens der kan følges op af andre. Præsidenten har ikke ret til den del af ytringsfriheden. 


På den anden side misbilliger muslimer enhver kritik af Islam eller muslimer under hvilken som helst form - i ord eller ved karikatur - og har gentagne gange søgt at få indført hindringer mod nogen der taler frit og åbent om Islam og muslimer. Det er frygt for de meget omkostningsfyldte og omfattende sagsanlæg, og risikoen for at byde ind til demonstrationer og endog vold, der har gjort de fleste kritikere af Islam stille. 


Kun den modige vil sige hvad han mener og svare "Af med deres hoveder!" med en genbekræftelse på deres ret til at sige og tænke det der skal siges. 

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Edward Cline is the author of a number of novels, and his essays, books, reviews, and other nonfiction have appeared in a number of high-profile periodicals.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar