Teheran 1979: En gang til

Teheran Ambassaden: 1979 en gang til                     

James Delingpole
                                          

En af de nyheder jeg husker mest livagtigt som teenager var Præsident Carters forkludrede forsøg på at redde gidslerne taget af Irans Revolutions Garde i Teherans ambassade.

Det som selvfølgelig blev fastholdt i hukommelsen var fotografierne af de forkullede lig af redningsmandskabet i deres udbrændte helikoptere. Disse fotos blev naturligvis ivrigt benyttet af Irans regime som del af deres brovtende propagandabudskab til US og dets allierede: “Tag Den, Store Satan!”

Det var ikke  glade dage for de af os som troede, på ægte Andrew Roberts facon, at verden aldrig havde været et bedre sted end når den blev ledet at de oplyste værdier af de to store anglofile imperier - først Storbritannien, derpå Amerika.

Her blev frihedens bolværk og Vestens civilisations Amerika i yderste grad ydmyget af de nederdrægtige nidkære hos et islamofascitisk teokrati. Langt hurtigere end de fleste af os havde forventet oplevede US allerede sit Suez øjeblik.

Nu sker det hele en gang til. OK, denne gang er det Storbritanniens Ambassade der er i spil, ikke Amerikas. Men lighederne er des mere tydelige end forskellene. Det som sker nu sker af en meget specifik årsag: Fordi Vesten har mistet sin myndighed i Mellemøsten. Ved at forsøge at forsone har man vist svaghed der foragtes i den islamiske verden og som nu udnyttes med ondsindet triumferen.

               

Studenter  (muligvis med forbindelse til Bassij millitsen) besætter den britiske ambassade i Teheran, iran, mens politiet blot sotd og så på. Lyder det ikke bekendt?

Råddenskaben satte selvfølgelig ind med Præsident Obamas berygtede Cairo Overgivelse Vrøvle Tale, hvori han, inter alia, (blandt andet) undskyldte for Korstogene, og dermed gav næring til den islamistiske holdning med Ummah, henviste til 9/11 terroristerne ikke som “terrorister” men som “voldelige ekstremister,” og gav et stærkt indtryk af det faktisk slet ikke var Amerikas sag hvilket skrupskørt islamisk teokrati, under ledelse af rablende sindsyge, djævelsk forhippet på at ødelægge Staten Israel, der har atomvåben og hvilke som ikke har det.

Åh så mange tak for det Barack. Jeg er sikker på det skrækslagne personale på den britiske ambassade, hvad der så er blevet af dem, vil sove meget mere årvågent i deres senge i aften ihukommende, hvor elskeligt og sonende dit muslimske engagementsprogram er.

Men vi skal ikke forestille os at David Cameron er meget bedre. I the Spectator i denne uge har jeg skrevet om den frygtelige skade som han og hans parti har gjort ved konservatismen ved at skaffe sig af med alle de ægte konservative, med ægte konservative værdier, fra partiet.

‘Hvis vi smider nogle få af vore egne ud af slæden for at fodre de skrupsultne ulve, så vil de måske ikke kommer efter os med samme ihærdighed.’ Det vil de ulve naturligvis, for det er det ulve gør.

Dette er præcis det som er sket som resultat af Camerons ynkelige forsøg på at distancere sig fra det eneste fungerende demokratiske og (en loyal allieret af Vesten) i Mellemøsten - Israel.  Det har ikke givet Storbritannien en fortjent yderligere respekt i Israels fjenders øjne, men snarere mindre, for det viser meget tydeligt at der er moralprincipper som Storbritannien ikke længere betrafgter som ukrænkelige.

Lad os ikke glemme, hvordan belejringen med gidslerne der i Iran sluttede: I løbet af få øjeblikke efter Ronald Reagan overtog embedet føjede iranerne sig. Skete dette, fordi Reagan havde lovet Iran særlige indrømmelser for at blødgøre aftalen? Niks. Var det fordi Reagan indrømmede - ligesom Obamas chefadministrator for NASA mere eller mindre her forleden - at formålet med Amerikas Rum Administration ville fra nu af være at sprede fred og kæærliigheed over hele Ummah? Niksen bixen!

Var det fordi iranerne fornemmede af Gipper’en var den slags “stærke hest” ledertype som man ikke kunne lave narrestreger overfor? Gæt selv! Her er der en lektion - Obama og Cameron.  

James Delingpole is a British writer, journalist and broadcaster who is (he says) right about everything. He is the author of numerous fantastically entertaining books including Welcome to Obamaland: I've Seen Your Future and it Doesn't Work. His website is http://www.jamesdelingpole.com/ and he also has a blog at the Daily Telegraph.