onsdag den 22. februar 2012

Europa et bandeord i USA

Er Europa blevet et bandeord i primærvalget?

Jason B. Whitman                

Den seneste finansielle udviklinger i Eurozonen har været yderst bekymrende. En af de mest almindelige sammenligninger konservative i United States foretager er, at den nuværende vej vil føre til at USA bliver som Grækenland eller Italien - at risikoen eksisterer for at U.S. finansproblemerne sætter os på en kollisionskurs mod national konkurs. Mange konservative tror, at den retning Obama administrationen har udstukket for United States for føre til en velfærdsstat lig den som er almindelig i Eurozone landene.

Nogle i Europa har fundet at deres kontinent er blevet et håneobjekt for GOP (Republikanske) præsidentkandidater og det er de utilfredse med. I en artikel skrevet af Thomas Kleine-Brockhoff og udgivet i Public Service Europa, opponerer skribenten mod den anti-europafølelse i United States som et hele. og foragten fra GOP kandidaterne i særlig grad.

Mitt Romney en af førende Republikanske præsidentkandidater har i de seneste uger informeret sine landsmænd om, at Barack Obama arbejder på at gøre Amerika til et Europa.

Romney påstår at under Obama, er en “Europæisk lignende velfærdsstat” Amerikas skæbne. Eller i en anden udgave af denne rædselsvækkende vision der gennemsyrer det meste af kandidatens kampagnetaler er, “et europæisk-lignende rettighedssamfund.” Ifølge Romney “henter Obama sin inspiration fra Europas hovedstæder; vi ser på byerne og landsbyerne i Amerika.”

At lære noget af Europa forekommer at være “gift for selve Amerikas ånd.”

Det er sandt at præsident Obama og venstrefløjen synes at favorisere den europæiske velfærdsstat. Der er ikke et eller andet uvedkommende skjult i hemmelighedsfuldhed. Derfor er det ikke noget særligt tilfælde at center-højre politikeren og konservative amerikaner ville benytte denne særlige jargon i diskussioner om vor finanskrise og den retning nationen har sat.

Grækenland er blevet sindbilledet for en ‘ude-af-kontrol’ velfærdsstatsregeringen som har vist sig uvillig til at acceptere de hårde barske metoder der er nødvendige for at klare deres finansielle krise. Selv i de seneste dage har de pågående Eurozone samtaler resulteret i obstruktion fra grækerne og meddelelsen om endnu en 145 milliarder euros kaution.

Når Republikanerne diskuterer farerne som Amerika står overfor ved et europæisk-lignende socialdemokrati, er Grækenland det skræmmende eksempel. At tage ved lære af Grækenlands eksempel er gift for ånden i Amerika, hvis den græske model efterlignes, fremfor at lære at dens fiasko og derpå afvise den.

Kleine-Brockhoff bruger en betragtelig del tid i resten af artiklen på at beklage sig over de ‘lede’ amerikanere og deres proklamation af at Frankrig i særlig grad, og Europa som et hele er “Europattebørn.”  Mange informerede læsere vil huske den franske modstand mod invasionen af Irak i 2003. Den europæiske venstrefløj var klar til og  lykkelige over at ignorere det morderiske regime i Irak, eller så blot overgive sig før første skud blev løsnet.






I sin afsluttende paragraf indrømmer Kleine-Brockhoff så endelig, at dette er den virkelige baggrund for den påståede anti-europæiske stemning:

Spørgsmålet er, hvor alvorligt al denne Eurotilsvining skal tages? I denne Republikanernes præsidentkandidat primærvalgkamp, er Europa blevet til intet ringere end en stank. Anti-europæismen er blevet kodeordet for anti-venstrefløjen.

Han har helt ret i, at ønsket hos de Republikanske kandidater og flertallet af amerikanerne er at undgå venstrefløjens ideologi der er ved at ødelægge Europa stykke for stykke. Amerikaneren er ganske udmærket i stand til at kunne se forbindelsen mellem europæisk venstrefløj og den gennemførte fiasko på mange områder.

Europa er kun et bandeord i denne primærvalgkamp på baggrund af de forfejlede venstreorienterede politikker i Europa. Amerikanerne er ikke i sig selv anti-europæere. Det er en kendsgerning at mange amerikanere nyder at besøge Europa og knytte sig til deres families rødder. Grunden til Europa har fået negativ opmærksomhed fra Republikanerne er på grund af fiaskoen ved den venstreorienterede politik, der repræsenterer en beretning som de fleste amerikanere, eksklusive Amerikapattebørnene, (venstreorienterede) ønsker at undgå.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar