Er 'Lighed' - det samme!

Betyder lighed virkelig “det samme?”

DR. LAINA FARHAT-HOLZMAN

"Alle mænd er skabt lige,” sagde Thomas Jefferson i Uafhængighedserklæringen i 1776. Vi amerikanere som er de første til at leve efter denne tanke, har ikke haft noget problem med at gøre det. Selve ideen er bebyrdet med problemer. Hvis det betyder at Gud har skabt alle mænd (pyt være med kvinder eller slaver) lige, hvordan kan vi da forklare det for børn født med rædselsvækkende defekter der forhindrer dem i nogensinde at være “lige” med de som er velskabte? Og hvis vi betragter fordelingen af mentale, og fysiske talenter er det helt åbenbart at vi helt sikker ikke er lige.

Vi anser denne lighed ikke som noget skabt, men som noget man forsøger sig med under lov: At alle mennesker (nu også kvinder og minoriteter) skal have lige rettigheder under loven, så har vi noget der er værd at forsøge sig med.  Selvfølgelig, selv under vor lov er lighed ikke garanteret fordi i vort system, er domsafsigelse underlagt bevisets stilling, og det bevis er i hænderne på meget ‘ulige’ sagførere og nogle meget ‘ulige’ dommere (nogle af dem, også valgte.) 

Holdningen med lighed har ført os bort fra vort lands begyndelse. De Grundlæggende Fædre forekom at være hykleriske blandt de som bemærkede, at vi var et land der praktiserede slaveri. Selv den “Grundlæggende Moder,” Abigail Adams bemærkede over for sin mand at “damerne” ikke var inkluderet i denne lighed.

Selv den måde vi udformede demokratiet på, gjorde ikke yderligere for ægte lighed i evner. Under præsident Andrew Jackson blev mænds stemmeret udvidet fra de som ejede land, og den uddannede Hvide elite (som netop landets grundlæggere var) til enhver Hvid mand, uddannet eller ej. Valgprocessen midt under 19 hundred tallet afspejlede denne udvidelse; valg blev ‘købt’ -- ofte med en rigelig forsyning af spiritus. Vor elendige præsidenter afspejlede vore elendige vælgere indtil præsident Lincoln, som ved rent lykketræf blev valgt.

Med udvidelsen af stemmeretten til alle sorte mænd (ifølge lov, men hurtigt blokeret i virkeligheden) da havde landet stemmeret til alle voksne mænd. Uddannede kvinder blev stadig udelukket, skønt de spillede en stor rolle i at sørge for at sorte mænd fik stemmeret. Selv forblev de i en status som mindreårige børn indtil 1920, en ret de vandt ved en flertalsstemme på en senator, hvis mor truede ham med ballade om han ikke stemte for stemmeret til kvinder. (Læs denne på synopsis)

Økonomen Robert L. Samuelson talte om de nuværende vanskeligheder for ligheden i en klumme med titlen “Smid College til alle bort.” Han skrev om det beundringsværdige program der efter 2. Verdenskrig tillod veteraner af få college eksamener - og dermed føjede tusinder til middelklassen og en hidtil uset velstand for de fleste amerikanere. Denne succes har fremmet den holdning at alle børn burde have en college eksamen. Bør de det?

Unge mennesker opfordres til at få gæld for at “få en eksamen” med den forestilling at dette vil give dem et godt betalt job. Ydermere har universiteter der er trivedes med denne indstilling givet alt for mange studerende og rigelige ydelser fra regeringen har forhøjet undervisningpriserne. Mange colleges har skåret ned på pensum for at kunne være tilpasset de studerende der er helt uforberedt til at gå på college. Der er blevet gjort skade på hele uddannelsessystemet, ligesom skaden der er forvoldt med holdningen til at alle amerikanere burde eje deres eget hus.

I min generation var uddannelse på universitetet reserveret den pengebesiddende klasse og så de studerende med helt særlige evner som derpå modtog legater og arbejdede sig gennem skolen. Med legater og arbejde da fik mange, som jeg, eksaminer uden at stifte gæld. Vi har mistet meget ved ikke at holde fast i det system. Jeg har undervist universitetsstuderende der kun har lært en smule i gymanisum, herunder evnen til kritisk tænkning og evnen til at læse og skrive forståeligt og intelligent.

I stedet for at lighed betyder “det samme,” hvad så med at lighed betyder lige mulighed for at udvikle sine bedste egenskaber? Vi har brug for flere teknikere, flere lastvognschauffører, flere blikkenslagere, flere elektrikere -- ingen af disse uddannelser kræver et fireårigt akademisk program. De kan samtidig vise sig meget mere værdifulde for samfundet end en doktorgrad i Etniske Studier.

Rundt om i verden afholdes “valg”i lande der ingen historisk tradition har for lighed. Egyptiske kvinder, analfabeter og uden nogen viden måtte spørge de valgtilforordnede om “hvem skal vi stemme på?” Hvad er det dog for form for valg? Og hvor lige vil de være nu da de har valgt en islamist?

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor Dr. Laina Farhat-Holzman is a historian, lecturer, and author of How Do You Know That? You may contact her at Lfarhat102@aol.com or www.globalthink.net.

http://www.familysecuritymatters.org/publications/detail/does-equality-mean-the-same?f=must_reads#ixzz20JJ6ezk7