Bøssefædre og forældrefælden

Bøssefædre og forældrefælden

Doug Mainwaring

Aldrig før i historien er børn blevet født med det eksplicitte formål at være berøvet enten mor eller far. Børn bringes dog stadig ind i denne verden for at tilfredsstille ønskerne hos bøsser og lesbiske par. Børnene lever efterfølgende  med den kundskab, at den ene af deres biologiske forældre for evigt vil være et slags gådefuldt fantom.

Børn i kønsløse ægteskaber er en opfindelse der til hensigt har at fuldende billedet af det pæne hjem med det hvide hegn hos bøsse- og lesbiske par. Jeg er selv bøsse, så for mig er dette velkendt.

Indtil fornylig blev børn betragtet som en skøn gave fra Gud. Nye love der omdefinerer ægteskabsbegrebet giver det sørgelige resultat med børn der har det svært ved at definere sig selv, de føler sig reduceret til kvæglignende ‘enheder’ i opfyldelsen af et behov. På den ene side består deres familietræ ikke af forfædre, men af en lille hær af anonyme surrogater, donorer og advokater, der profiterer af det manglende køn i kønsløse ægteskaber.

Filmen fra 1998, The Parent Trap, har en masse interessant at fortælle om børn der vokser op med to bøssefædre eller to lesbiske mødre:

To piger der næsten ligner hinanden, Hallie Parker og Annie James støder tilfældigvis ind i hinanden på en eksklusiv sommerlejr i New England. De erfarer hurtigt at de er tvillinger der blev skilt ad kort efter fødslen. Under den tilbageværende tid i sommerlejren udtænker de en plan for at skifte identitet og væresteder. Hver især ønsker de på desperat vis at møde den forældre de aldrig har set, og derfor er de villige til at skifte udseende, frisurer, manerer, stemmeføring, accent og flytte til et fremmed land -- alt sammen for at de hver især kan få  nogle få fortryllende dage med moren eller faren som de begge har længtes efter.

Hallie, der bor sammen med sin far i Californien har alt det en ung pige kan ønske sig: Et dejligt hus på en bakke med swimmingpool og stalde, der midt i Napa Valley. Hun har en nydelig far der er en berømt vinavler. Hun har alt, men savner moren som hun ikke må se.

Annie bor i et stort hus i den fine London forstad. Hendes smukke mor er en verdensberømt modedesigner. Han har tjenere til sin rådighed og en Rolls Royce med chauffør hun kan benytte. Annie savner på lignende vis faren som hun ikke må se.

De to piger lever misundelsesværdige, eventyragtige liv. Men tilskuerne til disse scenarier, flertallet af disse der har langt mindre materielt og i form af materiel tryghed, har medfølelse med de to piger fordi de savner en forældre. Ironien er netop filmens pointe.

Interessant er det også at Hallies tante bor i huset og udgør en slags surrogat mor/husholder, mens Annies bedstefar bor sammen med hende og moren, og udgør en slags faderfigur for Annie. Trods den kendsgerning at de to vidunderlige, meget moderne kærlige hjem har en nær omsorgsfuld slægtning - af det modsatte køn - så er der dog en kløft på størrelse med Grand Canyon i Annies og Hallies hjerter.

Mens filmen kører, erfarer vi at deres familie blev flået i stykker og delt af både et ocean og et kontinent for at tilfredsstille deres forældres ambitioner. I dette tilfælde er de voksne ansvarlige for splittelsen. I sager med børn der skaffes ved kønsløse ægteskaber er voksne ansvarlige for svigtet.

Tabet -- der permanent og uigendriveligt er mejslet ind i menneskenes sjæle ved kønsløse ægteskaber -- er det ikke en mere ubegribelig kynisk foreteelse? Ved at ‘omdefinere’ ægteskabet, ‘omdefinerer’ vor lovgivning, vore domstole, og nu i tre stater begrebet børn.   

Hvad er det vi gør ved vore børn? Vi har brug for omhyggeligt at gennemtænke de utilsigtede, ikke overvejede konsekvenser der lurer -- eller bevidst skjules -- ved vort træk hen mod det kønsløse ægteskab.  

Dette er en vigtig del af debatten om ægteskaber mellem samme køn, der ikke til fulde er kommet ind i den nationale debat udover i akademiske kredse. Og med god grund: Hvis mennesker nemlig faktisk fik chancen for at gennemtænke alle konsekvenserne ved at indføre kønsløst ægteskab, ved at se det ud fra det bedragne barns perspektiv, så ville man måske være langt mindre tilbøjelig til at støtte det.

http://www.americanthinker.com/blog/2012/12/_gay_dads_and_the_parent_trap.html#ixzz2GFHOWIZy