Brændende busk og eksploderende billardkugler
Næsten alle er bekendt med den bibelske beretning
da Moses kom forbi en brændende busk, der selvom der var ild i den ikke
synes at blive brændt ned af flammerne. Det er ikke af denne verden.
Men det er det ikke - jo, en del af det er ikke. Der findes en busk ved navn Dictamnus albus,
en blomstrende plante der findes i dele af Europa og Asien, (Men ikke
Nordafrika eller Mellemøsten, og der følger ikke et levende væsens
stemme med) Det meste af året opfører den sig som en normal plante, men i
sommermånederne udvikler den en klæbrig brandbar oliesubstans der
sommetider selvantænder i varmen. Det sekret brænder hurtigt - faktisk
så hurtigt at planten selv er uskadt. Se det blot her.
Oliesekretet
lugter som citrusfrugter, men plantens blade er bitre og kan ikke
spises. (Hvorfor nogen skulle finde på at spise en brændende plante,
tjaa - nuvel måske Homer Simpson.)
Visse bestanddele af den kan bruges lægeligt, men den dyrkes for det
meste fordi den er så usædvanlig - hvis du nu skulle finde på selv at plante en.
Nej, der følger ingen røst fra Den Almægtige med.
Bonus fakta:
Tryllekunstnere benytter ofte noget der kaldes flash papir - papir
fremstillet af yderst brandbart materiale kaldet nitrocellulose -- for
at skabe flammer der synes at komme af ingenting, uden nogen aske. I
løbet af de sidste 150 år, siden opfindelsen af nitrocellulose, har man
anvendt det i en række tilfælde, men især en viste sig som en fiasko.
Hvad var denne fiasko?
I
1869 havde billiardfremstillingen brug for at finde en erstatning for
elfenbenskuglerne, da elefanter var nær ved at blive udryddet. De tilbød
en pris på 10000 dollars til den som fandt på den bedste erstatning.
Den pris blev vundet af opfinderen John Wesley Hyatt der skabte en
billiardkugle dækket af nitrocellulose, men som Wikipedia forklarer, var "Hyatt kuglerne ekstremt brandfarlige og undertiden kunne dele af den ydre skal eksplodere ved stødet.”
Forståeligt nok holdt man inde med at benytte dem.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar