Tyske følelser krænket. Europa ryster
Andrew E. Harrod
Samtidig
med den har krænket tyske nationale følelser har videoen stillet tvivl
om Europa-Parlamentets og andre europæiske regeringskontorers
forpligtelse til at åbne en debat om det ofte sammenvævede tema med
Islam og immigration. De bagvedliggende spørgsmål forbliver uafklaret
efter Parlamentet har tilbagekaldt videoen.
Det konservative tyske website Politically Incorrect
(PI) bemærker at den omtalte video var en af tre online public service
reklamer (PSA) til fremme af Europa-Parlamentets aktiviteter.
To af disse videoer kan stadig ses på EP-officielle website. En engelsksproget med titlen “Europaparlamentet arbejder for lighed”
henvender sig til problemerne med lighed mellem kønnene, med en
kvindelig barista, der samtidig forsøger at udføre et ekstra arbejde med
telefonsalg.
Den anden på fransk har undertitlen på engelsk “Europa-Parlamentet beskytter Børns rettigheder” og viser børn der gør rent på et offentligt toilet i Belgien.
Den tilbagekaldte video, der stadig kan ses på PI med tyske undertekster var på tysk og med titlen “Europa-Parlamentet Forsvarer Ytringsfriheden.”
I
EU-Parlamentets video kommer en togkonduktør ind i en passsagervogn for
at kontrollere billetterne. Han giver meddelelse om et nyt EU-direktiv
der forbyder diskussion af “religion, immigrationspolitik og
korruption.” af hensyn til “de rejsendes rejsebetingelser.” Forbløffede
passagerer svarer at “Det må da helt sikkert være en joke?” og “Det
minder mig om en situation for 60 år siden i Det Tredje Rige.”
Konduktøren advarer om at krænkelser vil resultere i at man bliver sat
af toget. Ligesom de andre videoer fra EU-Parlamentet så konkluderer
tog-videoen med engelske udtalelser at “Ytringsfrihed er en selvfølge i
EU” og “Hvad nu hvis du blev bedt om at klappe i?”
Som det tyske Der Spiegel fortalte
online så har denne video fra Parlamentet der viser en tysker der på
stereotypisk vis kræver orden givet anledning til fortørnelse ved at
fremføre forestillingen om den “hadede tysker.” Herbet Reul, formand for de tyske Kristen Demokratiske Unions/Kristen Sociale Unions
europaparlamentsmedlemmer har fordømt Parlamentets video som en “grov
forsømmelse” og krævet at den øjeblikkeligt blev fjernet fra
internettet.
Reul
vurderet at “en sådan reklame er uansvarlig i tider, hvor Tyskland
associeres med Nazi symboler på grund af landets appeller til
besparelser,” forårsaget af EU’s igangværende monetære krise.
Kommentarer
på PI’s hjemmeside har rejst andre indvendinger. En beskrev skildringen
af EU som forsvarer af ytringsfrihed som en “satire” mens en anden
afviste Parlamentet som “udelukkende propaganda som i DDR.” Endnu en klagede over at i EU “bliver borgerne konstant fordømt for at fremføre tydelige kendsgerninger.” Han henviste til en nyhedshistorie
om dommen over den østrigske politiker Susanne Winter fordi hun kaldte
Islams profet Muhammad for en “pædofil,” der skrev Koranen under
“epileptiske anfald.”
I den samme tale advarede Winter også mod en “immigrations-tsunami. Som Soeren Kern
fra Gatestone Institute har berettet er Winter blot een europæer der
har stået over for retslige komplikationer i de senere år på grund af
kritiske/fordømemnde kommentarer vedrørende Islam og/eller immigration i
Europa.
Selvom
individer der på kritisk vis diskuterer Islam som religion og/eller
immigration ikke umiddelbart står overfor straffeforanstaltninger, da
møder de ofte forhånelse af den europæiske politiske elite. Det
livslange Labour medlem og bedstemor Gillian Duffy
erfarede dette i 2010 da Premierminister Gordon Brown kaldte hende
“hykler” under sit forsøg, uden succes, på at blive genvalgt.
Brown
kom uforvarende til at udtale det foran en tændt mikrofon under et
kampagnestop i en samtale med Duffy som sagde til Brown, “Man må ikke
sige noget om immigranter. Alle disse østeuropæere, hvor kommer de dog
fra?” Meningsmålinger viste at “immigration er nummer to over
bekymringerne hos folk i valget.“
Et medlem af en pro-Labour tænketank, Institute for Public Policy Research (IPPR), observerede
at “modstandere” af immigration ofte blev behandlet som værende
“væmmelige, dumme og tilbagestående.” Efter offentlig vrede og
indignation undskyldte Brown personligt til Duffy.
Som
kommentarerne indikerer da betragter moderne europæere, som Duffy, sig
som værende i et samfund, om ikke som Det Tredje Rige, så i det mindste
et, hvor visse tabuemner er det rene politiske minefelt.
Der er måske ikke noget bedre eksempel på den ofte anbefalede “eftertænksomhedseffekt”
med forskellige restriktioner på ytringsfriheden. Helt sikkert er det
intellektuelle skifte vedrørende ytringsfrihed lige så passende at
overveje for Europa-Parlamentet, og måske mere presserende end lighed
mellem kønnene eller modstand mod børnearbejde.
Ikke mindst for troværdighedens skyld burde E-Parlamentet være langt mere opmærksom på ytringsfrihedens sag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar