Vi har ingen selvbeherskelse
For
nogle år siden var jeg ansat som tjener i en restaurant og nogle
bekendte kom for at spise. Under bestillingen opdagede deres lille søn
at restauranten ikke havde hans yndlingsmad. Han gik i færd med at kaste
sig på gulvet i ren hysteri. Det var den klassiske rutine - arme og ben
i heftig bevægelse, frustreret hyleri, hele butikken.
Nuvel,
dette er vel ikke noget der er så usædvanligt for et spædbarns
opførsel, men knægten var ikke et spædbarn. Han var 9 år. Han led ikke
af autisme. Han var ganske enkelt en overforkælet møgunge der gik
bananas, fordi restaturanten ikke havde hans yndlingsmad. Forældrene
ignorerede deres søn indtil ejeren trådte til - og så blev forældrene
vrede, fordi det jo i bund og grund af ejerens fejl at restauranten ikke
lige havde deres søns yndlingsmåltid.
Sammenlign
nu dette med nogle naboers 1 årige søn. Jeg var på besøg en dag da
drengen var i særlig dårligt humør. Han ville gerne have at hans mor tog
ham op og krammede ham. Hun sagde til ham, at hun kun ville tage ham op
hvis han holdt inde med hyleriet. Drengen gik bort, småsnøftende. Tre
gange kom han tilbage til moren og tre gange bad hun ham holde op med
klynkeriet. Fjerde gang stoppede han og løftede armene. Moren tog ham
straks op og krammede ham.
Hvilket barn formoder du vil vokse op med dog en vis selvbeherskelse?
Hvad er selvbeherskelse, og hvorfor har den betydning?
Ganske
enkelt udtrykt så er selvbeherskelse, at være i besiddelse af evnen til
at regulere, holde styr på sine personlige impulser og reaktioner. Det
er den erkendelse at opførsel/væremåde ofte også omtales som
selv-regulering.
Hvorfor er det vigtigt? Svaret er forbløffende simpelt: Hvis du ikke har kontrol over sig selv, så må en anden kontrollere dig.
Vi
ved vi skal holde øje med vore unger for at hindre dem i at løbe ud på
gaden eller beskæftige sig med farlige aktiviteter. De fleste forældre
ved instinktivt, at de skal lære deres børn at de skal vise
selvbeherskelse (selvregulering) fordi mor og far vil ikke altid være
der for at afholde junior fra at gøre noget usikkert.
Men
mens de fleste forældre lærer deres børn selv-regulering i sager om liv
og død (løbe ud på gaden) så svigter alt for mange forældre opgaven når
det drejer sig om andre områder med impulskontrol. Hvis jeg skulle
vælge en enkelt særlig god måde at opføre sig på jeg ønsker mine børn
skal lære gennem deres opvækst - ja så ville det være selvbeherskelse.
Når
du tænker over det så har mangel på selvbeherskelse ført til mange af
de udfordringer vort land står overfor. Overforbrug, overspisning, for
megen druk, stoffer, pøbeloptøjer, tyveri, mangelt på arbejdsmoral,
aborter, listen er nærmest uendelig.
Hvad
forårsager så en mangel på selvbeherskelse? Udover autisme, så er der
masser af årsager. Fædre er ofte de eneste der konsekvent ønsker en
ordentlig opførsel, så børn uden fædre i hjemmet vokser ofte op i
forsvar mod deres mødres forsøg på at styre dem på rette vej. Forældre
der ikke kræver selvbeherskelse hos de små (“Men han er jo så dejlig”)
får det meget svært når børnene bliver ældre og skal lære nogen
selvbeherskelse. (“Han er blot ved at finde sig selv - det rager ikke
dig!”) Ingen konsekvenser betyder ingen kontrol. Når børnene så bliver
teenagere, kan manglen på selv-regulering ofte resultere i meget
destruktive opførsler såsom uhensigtsmæssig seksuel aktivitet, drikkeri,
og brug af stoffer.
Vi kender alle til, hvad der sker når voksne ikke udviser selv-regulering.
Det er ret så tydeligt at Amerika som et hele lider under en mangel på individuel selvbeherskelse. Når vi ikke kan (eller ikke vil) kontrollere vor egen
opførsel vil regeringen ofte træde til at kontrollere den for os. Da
Sandra Fluke typerne i dette land lobbyede for forøget regeringsbetalt
prævention, så er det de faktisk siger, at de ikke har selvkontrol til
at holde benene samlede, lynlåse lukker eller betale prisen for deres
eget valg. De ønsker ikke at påtage sig ansvaret for deres egen
ukontrollerede opførsel og ønsker skatteyderne skal hoste op for
præventionsmidler eller aborter eller velfærd.
I denne henseende er regeringen i samtykke med det nationale tab af selvbeherskelse. For
de fås synder træder regeringen med glæde til og kontrollerer de manges
opførsel. Ved at beskytte folk fra konsekvenserne af deres egne
handlinger lærer regeringen at selvbeherskelse ikke er nødvendigt, fordi
regeringen vil kontrollere dig for dig.
Det
er en cyklus der også æder sig selv. Regeringen kultiverer, opdyrker
mennesker uden selvbeherskelse, der derpå vender sig og stemmer for mere
lovgivning til at dække over hvad det nu er de ikke kan kontrollere i
deres eget liv, og således overgives, opgives endnu mere tilskyndelse
til at kontrollere sig selv.
Der
er de som lovpriser dette tab af selvkontrol, og i stedet foretrækker
deres “ytringsfrihed” og som benævner de som kan kontrollere deres egen
opførsel som “undertrykte” eller “puritanske.” Det er sådanne typer der
holder af den kendsgerning, at regeringen er blevet kontrollanter og
byder den offentlige støtte til deres manglende selvregulering
velkommen. De byder regeringsmandater velkommen med de magtbeføjelser
der skal til; fra hvilken type biler vi skal benytte, hvilken føde vi må
spise, hvilke muligheder for lægehjælp vi har, hvordan vi uddanner vore
børn. Kort sagt så at sige så er der intet regeringen ikke med glæde
ville overtage for at tvinge os til at føje os i deres dagsorden.
Kan du nu se sammenkædningen mellem et spædbarn der går bersærk og vor nuværende massive forbu(n)dsbureaukrati? Nu om stunder forventer vi en bedre opførsel af vore hunde end af vore borgere.
Ikke
før individuelle amerikanere igen får interessen for, og evnen til
selvbeherskelse vil vi synke længer ned i despotisme og tyranni.
Det begynder med at lære den spæde ikke at hyle. Det fortsætter med
voksne der holder deres seksuelle aktiviteter indenfor ægteskabets
rammer. Og det slutter med en nation af modne, ansvarlige borgere, der
kaster de undertrykkende skattelænker og de omfattende detaljerede
reguleringer fra en regeringen af sig. En regering der er besluttet på
at ville kontrollere alles opførsel.
Progressive
klager ofte over at Forfatningstilhængere ønsker at kontrollere alles
væremåde. Helt forkert! Sande Forfatningstilhængere ønsker ganske enkelt
ikke at skulle betale for alles opførsel. Lad dog være med at gøre os
til jeres fondsvalg. At nægte at betale til noget er ikke det samme som
at kontrollere det.
Hold nu op med det hyleri og kom i gang med arbejdet.
Patrice Lewis is a freelance writer whose latest book is "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable."
She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The
Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled
children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house
with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar