Selvbeherskelse - et talent der kan læres

Vi har ingen selvbeherskelse

Patrice Lewis   

For nogle år siden var jeg ansat som tjener i en restaurant og nogle bekendte kom for at spise. Under bestillingen opdagede deres lille søn at restauranten ikke havde hans yndlingsmad. Han gik i færd med at kaste sig på gulvet i ren hysteri. Det var den klassiske rutine - arme og ben i heftig bevægelse, frustreret hyleri, hele butikken.

Nuvel, dette er vel ikke noget der er så usædvanligt for et spædbarns opførsel, men knægten var ikke et spædbarn. Han var 9 år. Han led ikke af autisme. Han var ganske enkelt en overforkælet møgunge der gik bananas, fordi restaturanten ikke havde hans yndlingsmad. Forældrene ignorerede deres søn indtil ejeren trådte til - og så blev forældrene vrede, fordi det jo i bund og grund af ejerens fejl at restauranten ikke lige havde deres søns yndlingsmåltid.

 

Sammenlign nu dette med nogle naboers 1 årige søn. Jeg var på besøg en dag da drengen var i særlig dårligt humør. Han ville gerne have at hans mor tog ham op og krammede ham. Hun sagde til ham, at hun kun ville tage ham op hvis han holdt inde med hyleriet. Drengen gik bort, småsnøftende. Tre gange kom han tilbage til moren og tre gange bad hun ham holde op med klynkeriet. Fjerde gang stoppede han og løftede armene. Moren tog ham straks op og krammede ham.

Hvilket barn formoder du vil vokse op med dog en vis selvbeherskelse?

Hvad er selvbeherskelse, og hvorfor har den betydning?

                        

Ganske enkelt udtrykt så er selvbeherskelse, at være i besiddelse af evnen til at regulere, holde styr på sine personlige impulser og reaktioner. Det er den erkendelse at opførsel/væremåde ofte også omtales som selv-regulering.

Hvorfor er det vigtigt? Svaret er forbløffende simpelt: Hvis du ikke har kontrol over sig selv, så må en anden kontrollere dig.

Vi ved vi skal holde øje med vore unger for at hindre dem i at løbe ud på gaden eller beskæftige sig med farlige aktiviteter. De fleste forældre ved instinktivt, at de skal lære deres børn at de skal vise selvbeherskelse (selvregulering) fordi mor og far vil ikke altid være der for at afholde junior fra at gøre noget usikkert.

Men mens de fleste forældre lærer deres børn selv-regulering i sager om liv og død (løbe ud på gaden) så svigter alt for mange forældre opgaven når det drejer sig om andre områder med impulskontrol. Hvis jeg skulle vælge en enkelt særlig god måde at opføre sig på jeg ønsker mine børn skal lære gennem deres opvækst - ja så ville det være selvbeherskelse.

Når du tænker over det så har mangel på selvbeherskelse ført til mange af de udfordringer vort land står overfor. Overforbrug, overspisning, for megen druk, stoffer, pøbeloptøjer, tyveri, mangelt på arbejdsmoral, aborter, listen er nærmest uendelig.

Hvad forårsager så en mangel på selvbeherskelse? Udover autisme, så er der masser af årsager. Fædre er ofte de eneste der konsekvent ønsker en ordentlig opførsel, så børn uden fædre i hjemmet vokser ofte op i forsvar mod deres mødres forsøg på at styre dem på rette vej. Forældre der ikke kræver selvbeherskelse hos de små (“Men han er jo så dejlig”) får det meget svært når børnene bliver ældre og skal lære nogen selvbeherskelse. (“Han er blot ved at finde sig selv - det rager ikke dig!”) Ingen konsekvenser betyder ingen kontrol. Når børnene så bliver teenagere, kan manglen på selv-regulering ofte resultere i meget destruktive opførsler såsom uhensigtsmæssig seksuel aktivitet, drikkeri, og brug af stoffer.

Vi kender alle til, hvad der sker når voksne ikke udviser selv-regulering.

Det er ret så tydeligt at Amerika som et hele lider under en mangel på individuel selvbeherskelse. Når vi ikke kan (eller ikke vil) kontrollere vor egen opførsel vil regeringen ofte træde til at kontrollere den for os. Da Sandra Fluke typerne i dette land lobbyede for forøget regeringsbetalt prævention, så er det de faktisk siger, at de ikke har selvkontrol til at holde benene samlede, lynlåse lukker eller betale prisen for deres eget valg. De ønsker ikke at påtage sig ansvaret for deres egen ukontrollerede opførsel og ønsker skatteyderne skal hoste op for præventionsmidler eller aborter eller velfærd.

  

I denne henseende er regeringen i samtykke med det nationale tab af selvbeherskelse. For de fås synder træder regeringen med glæde til og kontrollerer de manges opførsel. Ved at beskytte folk fra konsekvenserne af deres egne handlinger lærer regeringen at selvbeherskelse ikke er nødvendigt, fordi regeringen vil kontrollere dig for dig.

Det er en cyklus der også æder sig selv. Regeringen kultiverer, opdyrker mennesker uden selvbeherskelse, der derpå vender sig og stemmer for mere lovgivning til at dække over hvad det nu er de ikke kan kontrollere i deres eget liv, og således overgives, opgives endnu mere tilskyndelse til at kontrollere sig selv.

Der er de som lovpriser dette tab af selvkontrol, og i stedet foretrækker deres “ytringsfrihed” og som benævner de som kan kontrollere deres egen opførsel som “undertrykte” eller “puritanske.” Det er sådanne typer der holder af den kendsgerning, at regeringen er blevet kontrollanter og byder den offentlige støtte til deres manglende selvregulering velkommen. De byder regeringsmandater velkommen med de magtbeføjelser der skal til; fra hvilken type biler vi skal benytte, hvilken føde vi må spise, hvilke muligheder for lægehjælp vi har, hvordan vi uddanner vore børn. Kort sagt så at sige så er der intet regeringen ikke med glæde ville overtage for at tvinge os til at føje os i deres dagsorden.

Kan du nu se sammenkædningen mellem et spædbarn der går bersærk og vor nuværende massive forbu(n)dsbureaukrati? Nu om stunder forventer vi en bedre opførsel af vore hunde end af vore borgere.  

Ikke før individuelle amerikanere igen får interessen for, og evnen til selvbeherskelse vil vi synke længer ned i despotisme og tyranni. Det begynder med at lære den spæde ikke at hyle. Det fortsætter med voksne der holder deres seksuelle aktiviteter indenfor ægteskabets rammer. Og det slutter med en nation af modne, ansvarlige borgere, der kaster de undertrykkende skattelænker og de omfattende detaljerede reguleringer fra en regeringen af sig. En regering der er besluttet på at ville kontrollere alles opførsel.

Progressive klager ofte over at Forfatningstilhængere ønsker at kontrollere alles væremåde. Helt forkert! Sande Forfatningstilhængere ønsker ganske enkelt ikke at skulle betale for alles opførsel. Lad dog være med at gøre os til jeres fondsvalg. At nægte at betale til noget er ikke det samme som at kontrollere det.

Hold nu op med det hyleri og kom i gang med arbejdet.

 

Patrice Lewis is a freelance writer whose latest book is "The Simplicity Primer: 365 Ideas for Making Life more Livable." She is co-founder (with her husband) of a home woodcraft business. The Lewises live on 20 acres in north Idaho with their two homeschooled children, assorted livestock, and a shop that overflows into the house with depressing regularity. Visit her blog at www.rural-revolution.com.

http://www.wnd.com/2012/08/we-aint-got-no-self-control/