Bøsseægteskab og religiøs frihed - to modpoler?

Religiøs frihed og ‘bøsseægteskab’ to modpoler?

           

Matt Barber                

                            

...”derfor glitrer deres stolthed som et halssmykke, deres grusomhed er som en kappe omkring dem.” – Salme 73:6

“Gay pride” nødvendiggør anti-kristen had. Det skal det. “Bøsseægteskab” og andre love baseret på “seksuel orientering” krænker virkelig frihed og sandhed. De er den hammer  hvormed den postmoderne-venstrefløj har til hensigt at mejsle religiøs frihed, og den jødisk-kristne seksual-etik til en blodig masse.

Ifølge de utvetydige moralforskrifter i den jødisk-kristne tradition - udtrykt krystalklart både i Det Gamle- som Det Nye Testamente - er homoseksualitet synd. Synd er ondt.                         

Homoseksuel opførsel er det centrale, det definerende karaktertræk bag det såkaldte “bøsseægteskab.” Derfor er “bøsseægteskab” ikke godt. Kristne er forpligtede til at undgå synd - ikke at “øve ondt.”

Jeg ved det ikke er populært at nævne klare sandheder i dagens politisk korrekte verden. Men jeg er heller ikke ude på at vinde en popularitetskonkurrence.                    

Homoseksuel opførsel er det centrale karaktertræk ved det såkaldte “bøsseægteskab.”

Ms. Barronelle Stutzman er den kristne ejer-direktør for Arlene’s Flowers i Richland, Wash. Hun er uden al tvivl en dejlig, kærlig ældre kvinde der både som ansatte har, og regelmæssigt betjener åbenlyst homoseksuelle og deres livsstil. Trist nok er hun blevet det seneste offer for en meget hurtigt voksende gruppe af verdslige angreb mod kristne og andre med samme moralske sind. Hvis “bøsseægteskab” bliver lov i landet så kan jeg forsikre om at vi meget snart vil en en faktisk eksplosion af den samme slags anti-kristen forfølgelse som Ms. Stutzman nu lider under.

Her fornylig krævede en af Ms. Stutzmans tilbagevendende homoseksuelle kunder, at hun lavede et blomsterarrangement til hans “bøssebryllup.” Høfligt afviste hun det ved at sige at hendes kristne samvittighed og “forhold til Jesus Kristus” forhindrede hende i enhver indblanding i det ikke kristne “ægteskab mellem personer af samme køn.” Hun var, helt enkelt, en kristen der var kristen. De to omfavnede hinanden og vejene skiltes.

Uheldigvis, i vor stadig mere “progressive” kultur, så er det at være kristen hurtigt blevet til en meget farlig holdning. Når de liberales ønskeliste kommer i konflikt med den kristnes holdninger da bliver det kun værre.

Som resultat af sin forfatningsmæssigt garanterede religiøse frihed, har Washington state’s nyligt valgte anklager General Bob Ferguson lagt sag an mod Ms. Stutzman, om både en bøde og en ordre til at tvinge hende til at gøre vold på sin kristne samvittighed. Han vil tvinge hende til enten at bøje sit kunstneriske udtryk til støtte for et falsk “bøsseægteskab” - noget kristendommen langmodigt anerkender som en moralsk synd - eller stå overfor yderligere anklager.  

Ms. Stutzman har stået fast på sit. Hun har nægtet at bøje sig for Fergusons tyranniske plage. Ferguson har på den anden side afsløret sig som et kryb og en kujon - en “progressiv” bølle der tilsyneladende kan slippe afsted med at misbruge ældre kvinder. Han er en vanære for Washington state og bør fyres og udelukkes.

Dog skal denne form for forfølgelse fra regeringen forventes. Ferguson er liberal. Det liberale synspunkt er at ethvert synspunkt, undtagen det liberale, skal kriminaliseret og retsforfølges.

Som mange af os andre har Joseph Backholm ved Family Policy Institute i Washington i lang tid advaret om konsekvenserne ved radikalt at dekonstruere institutionen - det naturlige ægteskab.

“Nu da loven siger at ægteskab er kønsløst,” skrev han fornylig om Ms. Stutzmans ‘krænkelse’ “da skal de som mener noget andet, tilpasse sig eller blive straffet.....Nu mener liberale at de lovligt har ret til en andens arbejde.”

Til homoseksuelle siger jeg dette: Ja, I er lige i Guds øjne. I er elsket. Dette er sandt, ikke på grund af Jeres homoseksuelle livsstil, men snarere er de sande til trods for den.

De fleste homoseksuelle ved sådan set godt at deres livsstil er unaturlig og umoralsk og at den fremherskende holdning om “ægteskab mellem personer af samme køn” er en farce. Således skal de tvinge andre til at bekræfte deres selvødelæggende livsstil og deres falske “ægteskaber” under trussel om lovens straf. De skal fysisk tvinge enhver til at være med på deres “kejserens nye klæder” bedrag, således at de kan føle sig godt tilpas over deres besynderlige opførsel.  

Nuvel min ven, det at få alle til at “kalde ondt godt og godt ondt” kan ikke udfylde tomrummet i din sjæl. Kun anger og forsoning gennem et personligt forhold til Jesus Kristus kan det.

Når vi giver afvigende seksuel opførsel en foretrukken status ved lovgivning da bliver kristen moral ulovlig. Hvis du mener regerings-anerkendt “bøsseægteskab” ikke skader samfundet så narrer du dig selv. Det sætter den kristne seksualetik og religionsfriheden i direkte konflikt med loven. Det er min fornemmelse at mange friheds-orienterede mennesker nu endelig er ved at være klar over denne foruroligende virkelighed.

Skønt vi alle synder, så er kristne hverken beordret til at støtte eller være beskæftiget med ondt. Således kan kristne - sande kristne - ikke være beskæftiget med eller gå ind for den ikke angrende homoseksuelle opførsel. De kan heller ikke støtte det synds-centrerede “bøsseægteskab.”

Denne rudimentære slutning er med baggrund i de naturlige love ved moral og fysik. Kristendommen er magnetisk udfordret sandhed. Homoseksuel opførsel er magnetisk udfordret løgn - et åndeligt og biologisk falsum. Kristendom og homoseksuel synd er som Nord og Syd. Modpoler kan ikke være på samme position i tid og rum. De frastøder hinanden. Det er fysisk, åndeligt og juramæssigt umuligt for religiøs frihed og foretrukken lovmæssig status, at der kan være harmoni. Ms. Stutzmans sag er blot det seneste eksempel på denne tidløse virkelighed.

.

Hvorfor er kristne så bange for at kalde synd for synd? Det er på tide for troende, hidtil uden rygrad, at få sig en sådan. Sandhed i kærlighed er balancen. Jovist, verden vil hade dig, fordi den først hadede Kristus. Og hvad så? Regn det som en velsignelse - til døden.

Her følger min anbefaling: Når de der har overgivet sig til verden hader dig, så le af dem. Vær derpå sorrig for dem. Bed derpå for dem. Følg Kristi eksempel og bed, som han gjorde at Gud “tilgiver dem, for de ved ikke hvad de foretager sig.”

Så ret ryggen, børst støvet af dig og kom tilbage i kampen.

Albert Einstein sagde engang, “Gør aldrig noget mod samvittigheden og det selvom staten kræver det.” Han havde ret.

Barronelle Stutzman fulgte hans råd, og - skønt hun for nuværende står over for forføgelse fra regeringen på grund af sit valg - så er hun samtidig blevet en tilfældig helt. Jeg beder for hende. Jeg ved Gud helt sikkert vil velsigne hendes trofasthed.

Vid dog dette: Hvis du er en kristen i dagens Amerika da vil du nærmest helt sikkert selv skulle tage en lignende beslutning. Når menneskets lov krænker Guds lov, så må du vælge hvem de vil adlyde. At vælge Gud kan betyde forfølgelse.

Jeg har taget mit valg.

Hvordan vil du vælge?

Matt Barber is an attorney concentrating in constitutional law. He serves as vice president of Liberty Counsel Action. (This information is provided for identification purposes only.) "Follow Barber on Twitter.

http://www.wnd.com/2013/04/religious-freedom-gay-marriage-cannot-coexist/