Er jeg en ormespisende hykler?
Jeg
har været noget ophængt her på det sidste, og min blog om politik og
mit skriveri har jeg været nødt til at lægge til side. Udover den
ubehagelige følelse at landet er ved at glide længere ud i den
finansielle og moralske afgrund, som vi ikke har magt til at forhindre,
er der dukket personlige problemer frem.
Ved
det økonomiske sammenbrud i 2008 mistede min hustru og jeg det meste af
vore midler. I 2011 mistede vi vort hus og ejendele ved en vandskade
opstået i et kinesisk kopitoilet, der brød sammen mens vi var borte.
Lad
mig endelig ikke komme i gang med det emne. Disse plasticmøtrikker
mangler det helt rigtige indhold, og har ødelagt tusinder af hjem i USA
til nu. De er tikkende bomber i måske millioner af andre hjem. Jeg har
tidligere skrevet om de lurende nederdrægtige farer ved kinesiske kopivarer.
Nu
går det imidlertid helt fint. Vi er kravlet opad igen finansielt, og
den tvungne nedskæring på vor levevis har givet os en ikke forventet
trøst. At komme tilbage op ad Maslows hierarki har givet mig lejlighed
til at fordybe mig i mere esoteriske emner, såsom om jeg er, eller ikke
er, en homofobisk hykler.
Jeg
indrømmer at jeg finder fysisk homoseksuel aktivitet frastødende. Jeg
bliver også frastødt af andre seksuelle tilbøjeligheder. Jeg er også
frastødt at nogle som spiser levende orme lige foran mig. Når det er
sagt så vil jeg kategorisk benægte at jeg er en ormespiser hykler.
Ormespisere er storartede mennesker. De er intelligente, vittige,
kreative og ganske så underholdende ved selskaber. Jeg ønsker bare ikke
at de spiser deres favortimad lige foran mig og at de kræver at levende
orme skal være med på menukortet i byens restauranter som var det en
menneskerettighed. Er jeg derfor en ynkværdig person?
Der
eksisterer måske homofobiske hyklere, men jeg mener ikke jeg er en af
dem. Hykleri kan kun anvendes for at skabe had mod mennesker, ikke ved
opførsel. Homoseksuel aktivitet er en seksuel tilbøjelighed, det er ikke
et levende menneske.
Man har ikke fundet noget homoseksuelt gen,
og mange forskninger viser, at det sandsynligvis er en tilbøjeligheder
der er udviklet i den tidlige barndom, det tidspunkt hvor de fleste af
vore vaner og opfattelser bliver ‘brændt’ fast i vore hjerner.
Universel
lovmæssig accept af “bøsseægteskab” synes at være uundgåelig. Det er en
komponent af den moralske glidebane vi er på vej ned ad. Det
forfatningsmæssige argument er svagt. “Heteroseksuelt ægteskab” er ikke
specifikt beskyttet. Grundlæggerne overvejede aldrig den mulighed at
ægteskab kunne defineres på anden vis. På den anden side så er “Liv,
frihed og stræben efter Lykke” indvævet i vor Uafhængighedserklæring, og
støtter bøsseholdningen.
Som
konservative er vort hovedargument af moralsk karakter, det vil sige -
ægteskabets “hellighed.” Ægteskab er en af de 7 sakramenter i Den
Katolske Kirke, også kendt som Det Hellige Ægteskab. Det “helliger”
forholdet mellem en mand og en kvinde. Ægtestanden stammer fra det
latinske māter, eller moder. Med andre ord er ægteskabets formål at skabe mødre og skabe børn.
Alt
dette bliver ikke hørt i vort nuværende verdslige samfund. Moral er
ikke et troværdigt argument. Det bliver nedgjort og hånet. For den
progressive er hverken moral eller menneskerettigheder skænket os af vor
Skaber. De defineres ved deres nødvendighed af civilsamfundet og kan
anvendes i situationen og er dermed relative.
Når
først ægteskabet ikke længere kan defineres som det hellige bånd mellem
en mand og en kvinde, så eksisterer det ikke længere. Alle ægteskaber
bliver dermed civile foreninger, og den moralske del af det forsvinder.
Dette er den Pandoras Æske med den samfundsmæssige nedbrydning der er
blevet åbnet.
Har
du set de der små blå og gule “ligheds” stickers på bilers kofangere?
Det symbol er en opfordring til homoseksuel ligehd. Imidlertid er
ægteskabets formål ikke om menneskelig lighed eller blot lovmæssig
lighed. Den kan nemlig opnås gennem civile foreninger og små justeringer
i de eksisterende love. Det er ikke det de små skilte stræber efter. De
små lighedsskilte betyder moralsk lighed. Det er dog forbløffende
ironisk, at de netop ønsker det de forhåner. Den ultimative ironi er, at
når de først opnår den - så eksisterer den ikke længere.
.
Andrew Thomas blogs at darkangelpolitics.com
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar