Himmelske plæner og islamiske haver

Himmelske plæner og islamiske haver

Bernie Planck

I filmen Spillemand på en tagryg kan man se jøder danse, synge og drikke vin. Nidkære muslimer mener imidlertid at sådanne udskejelser er haraam (forbudt), medmindre man er i Jannah eller Paradiset.

Som jeg skrev i min artikel Jeg forstår muslimer, “Koranen lover dem alt der er forbudt og ikke opnåeligt for dem i livet - vin, kvinder og sang - men som vil være til deres rådighed i paradiset.”

Før imamerne fik kontrol over religionen, skabte muslimske arabere smukke haver efter den model de havde fundet i Persien. Interessant nok betyder det arabiske ord Jannah - have - og konceptet stammer fra det persiske ord for en have omkranset af mure, pairi-daēza hvrofra vi har vort ord for paradis.'

.

Alhambra Patio de los Arrayanes

(Court of the Myrtles)

Photo Credit: Wikipedia

Men muslimske arabere skaber ikke længere haver; tværtimod ødelægger de dem.

Hvad med vantro? Hvad gør amerikanere med haver?

Forbes, De smukkeste haver i Amerika

Ifølge National Gardening Association, bruger 67 millioner hjem i gennemsnit 532 dollars om året i ‘gør-det’selv’ haveanlæg. Dette omfatter krukker, blomster, træer, jord og andet udstyrk. Samlet blev der brugt 33,3 milliarder dollars på sådanne ting i 1999, det år som der er den seneste opdatering fra. Dette kan så sammenlignes med tallet 25,9 milliarder i 1994.  

Hvilket får mig til at tænke på en artikel jeg fandt for et stykke tid siden om hvordan vore græsplæner kunne se ud set fra himlen:

I sommerens løb går haver, træer at vokse langsommere på grund af vor hede Texas sol og mangel på regn. En artikel fra juli/august udgaven af City Trees skrevet af en ukendt forfatter præsenteres vi for en samtale mellem Gud og Den Hellige Frans om den tåbelige opførsel hos os i forstæderne - og også i byerne - når det drejer sig om græsplæner og træpleje. Snup dig en iste og læs med!

En himmelsk forårsmorgen, Gud er i samtale med Sankt Frans om plæner og træer. Således gik samtalen.....

GUD: St. Francis, du kender til alt om haver og naturen. Hvad i alverdener der foregår i USA? Hvad er der sket med påskeliljerne violerne, tidslerne og alt det andet jeg satte der for æoner siden? Jeg havde jo en perfekt vedligeholdelsesfri haveplan. Jeg skabte planter der gror i enhver slags jordbund, kan modstå tørke og som bare bliver flere og flere. Nektaren fra blomsterne tiltrækker sommerfugle, honningbier og masser af sangfugle. Jeg forvetede at se der er en kæmpehave med masser af farver. Men det eneste jeg kan se er de der firkantede grønne områder.

ST. FRANS: Det er de stammer der har slået sig ned, Herre. Forstadsboerne. De begyndte at kalde dien blomster ukrudt, og gik har virkelig bestræbt sig på at slå dem ihjel og erstatte dem med græs.

GUD: Græs? Det er jo så kedelig. Der er ingen farver. Det tiltrækker ikke sommerfugle og regnorme. Det tilpasser sig temperaturen. Ønsker de virkelig alt det græs over det hele?

ST. FRANS: Såden ser det ud, Herre. De gør sig store anstrengelser for at få det til at gro, og holde det grønt. De begynder hvert forår med at gøde græsset, og forgifte enhver anden plante der dukker op i plænen.

GUD: Forårsregnen og det varme vejr vil da få græsset til at vokse hurtigt. Det må da gøre Forstadsboerne glade.

ST. FRANS: Herre, det er jeg bange for det ikke gør. Lige så snart gærsset vokser en smule klipper de det, nogle gange to gange om ugen.

GUD: De klipper det?! Laver de ikke hø af det?

ST. FRANS: Ikke lige præcis Herre. De fleste Forstadsboere samler det samme i sække.

GUD: Javist. Hvorfor? Sælger de det?

ST. FRANS: Næ nej, -- det modsatte. De betaler for at komme af med det.

GUD: Lad mig lige forstå det helt rigtigt. De gøder græsset så det gror, og når det gror klipper de det og betaler for at smide det ud?

ST. FRANS: Netop Herre.

GUD: Disse forstadsboere må da være lettede om sommeren når der ikke falder meget regn, og det bliver rigtig varmt. Det får jo væksten til at gå i stå og sparer dem for en masse arbejde.

ST. FRANS: Herre, du vil ikke tro dette. Når græsser holder op med at vokse, så lægger de slanger ud og betaler penge for at vande det så de kan fortsætte med at betale for at komme af med det.

GUD: Hvor tåbeligt. I det mindste har de bevaret nogle træer. Det var det en genistreg, hvis jeg selv må sige det. Træernes blade om foråret giver skøænhed og skygge om sommeren. Om efteråret falder de til jorden og giver en naturligt tæppe så fugtigheden i jorden bevares og buske og træer beskyttes. Plus når de rådner kommer der kompost til gavn for jorden. Det er jo naturens livscirkel..

ST. FRANS: Du må hellere sidde ned, Herre. Forstadsboerne har lavet en ny cirkel. Ligeså snart bladene falder samler de dem sammen i sotre bunker og betaler for at komme af med dem.

GUD: Hold nu op!! Hvad gør de så for at beskytte trærødderne om vinteren og holde jorden fugtig og løs?

ST. FRANS: Efter at have skaffet sig af med bladene, så går de ud og køber noget de kalder muld. Det slæber de hjem og spreder det i stedet for bladene.

GUD: Og hvor får de så det muld fra?

ST. FRANS: De fælder træerne og kværner dem for at få muld.

GUD: Ikke mere! Nu vil jeg ikke tænker mere over dette. St. Catherine, du står for kunsten. Hvilken film har du planlagt til os i aften?

ST. CATHERINE: Dum, og dummere, Herre. Det er virkelig en dum film om.....

GUD: Lad det ligge, jeg har jo netop hørt hele handlingen af St. Frans.