Sex, narkotika og psykologisk krigsførelse Del 2.

Symposium: Sex, Narkotika og Psykologisk krigsførelse Del 2.

Jamie Glazov

Med denne særudgave (anden del) af et Frontpage symposium har vi samlet et respekteret panel der kan diskutere, hvordan stoffer er blevet benyttet som et våben i psyko-kemisk krigsførelse af vore fjender. Hvad har været de historiske udløbere af denne oversvømmelse af den frie verden med 'syre,' heroin og hash fra fjendtligt territorium, især siden sidst i 1960'erne?

Der har været bemærkelsesværdigt lidt forskning i narkotikaforsyningen under Den Kolde Krig, selvom kommunisterne helt tydeligt klarlagde deres intention om at forgifte Vestens unge med stoffer.

Med os i dag er nogle af de mennesker der har set nærmere på dette emne. Hen mod slutningen af samtalen, håber vi at være i stand til at drage nogle paralleller med den nuværende trussel af islamisk jihad: 

Læs Første del her: http://synopsis-olsen.blogspot.dk/2013/04/sex-narkotika-og-psykologisk.html

........................

FP: Joe Douglass?

Douglass: Såvel Nyquist som Kitman har gjort rede for vor rejse på meget vigtige områder. Nyquist påpeger. at vi ikke kan se på brugen af stoffer uafhængigt af andre større operationer såsom den organiserede kriminalitet og terrorisme. Alle tre arbejder sammen om at underlægge, forvandle sig kulturer og regeringer.

Faktisk er der adskillige andre operationsgrupper der også er del af Sovjets langtrækkende plan, såsom infiltration af forskellige masseorganisationer og der arbejdes indefra for langsomt at dreje organisationens politik således at den støtter Sovjets politik. Ikke desto mindre har disse ikke været så strategisk vigtige og direkte angribende på kulturen og på institutionerne som handlen med stoffer, den organiserede kriminalitet, terrorismen og alle de andre vigtige "aktive virkemidler" fra Sovjet (en kombination af målrettet bedrag og propaganda for at forvirre andre nationer om Sovjets intentioner, politik og ideologi) et af de mål var at skjule Sovjets rolle i den internationale handel med stoffer, i terrorisme og organiseret kriminalitet og andre parallelle kritiske mål, med hensyn til banker, med det formål at aflede opmærksomheden bort fra de banker der beskæftigede sig med den meget vigtige hvidvaskning af penge.

Hovedformålet med handlen med stoffer i Sovjetunionen drejede sig fra begyndelsen ikke om penge. Det er det heller ikke i dag. Penge er blot en af de mere behagelige sideeffekter af formålet med at underminere de kapitalistiske landes finansielle styrke. Det virkelige formål var, gennem stofhandlen, at underminere moralen, sindet, og de unges fysiske evner, der ville svageliggøre vor militære styrke i løbet af nogle få år, og når de unge blev modne så styrken hos vore fremtidige ledere som dermed ville blive svage gennem korruption og deres evne til at ræsonnere. Fordi disse stoffer i hovedsagen var værktøjer i sabotagehandlinger, blev handelen med dem ført bort fra GRU. Som modsætning blev den organiserede kriminalitet manipuleret af magteliten for at korrumpere dem og åbne dørene for direkte politisk indflydelse og spiontjeneste på højeste niveau. Fordi den altovervejende rolle her var politisk, blev elementet, den organiserede kriminalitet, ledet af KGB. Terrorismen havde to forskellige mål, det ene var at destabilisere landene og gøre dem sårbare for oprør og magtovertagelser, og det andet var at hjælpe til at isolere United States fra resten af verden. På grund af sin natur, blev også dette ledet af GRU.

Mens alt dette begyndte som uafhængige hemmelige operationer i midt 1960'erne så blev grænserne for dem mudrede, fordi hver af dem ville kunne få gavn af de andres gerninger. I tilgift var der nogle muligheder man delte blandt de tre, fordi de var livsvigtige for dem alle, for eksempel, flytningen af penge, det vil sige hvidvaskning, og den dermed forbundne finansielle støtte.

Som Kitman også påpegede skal vi overveje den langtrækkende virkning af stofferne og deres forskellige virkemåder. For eksempel over for ungdommen, som der blev nævnt er de målrettet som 'rekreative stoffer.' Dette var stoffer til masserne, især de unge. Og hovedideen var, at få de unge til at blive afhængige stofmisbrugere inden de var 25, der er det tidspunkt, hvor ungdommen er mest sårbar. Den næststørste kategori af brugen er de specifikke personlighedsændrende stoffer, hvis hensigt ikke er at føre brugeren ind i et 'la-la-land,' men benyttes hovedsageligt på individer der er målet for særlige psykologiske operationer med det formål at forvandle 'objektets' måde at tænke på eller agere for Sovjet. Der er mange forskellige typer, som Kitman forklarer. Blot nogle få af stofferne blev udviklet til at afsløre information eller "sandheden." Det største udvalg af stoffer er med forskellige formål, såsom at forårsage, at individet der er målet, bliver meget paranoid, aggressiv, bange, ude af stand til at tage beslutninger, søvnproblemer, kaos eller "vanvids" fremkaldende, hadfremkaldende stoffer, og nogle der blot gør mennesker glade og at de accepterer eller gør dem i stand til at støtte forskellige politikker og personer. Disse blev benyttet på lederne og magtindivider og personer med indflydelse på en forskelligartet måde - det vil sige, målet havde ingen anelse om at han eller hun fik et særligt stof i det skjulte. Der er også en tredje meget anderledes kategori der er for et militært formål, stoffer til brug mod grupper, helt op til bataljonstørrelse, stoffer til brug mod kommandører eller kontrolcentre, og stoffer der påvirker sindet på en sådan måde, at det er langt lettere at rekruttere individuelle officerer og få dem til at blive Sovjet agenter uden de er klar over det.

En vigtig pointe som Nyquist og Kitman kom med sætter et anderledes fokus på den måde de betragter brugen af det vi diskuterer, de forskellige typer af stoffer. Khruschev var dybt bekymret for en atomkrig. Man skulle være klar til den for, hvis den kom ville den være ødelæggende. Dette var baggrunden for Sovjets forberedelse på krig - at udkæmpe en atomkrig og overleve med tilstrækkelig magt til at udvide sin magt. Atomkrig var så farlig, at forberedelse på den var den vigtigste mission for en supermagt.

Noget som også er vigtigt var at fortsætte den revolutionære verdensbevægelse - undgå nederlag til kapitalismen - men på en sådan måde at det ikke ville føre til en atomkrig. Dette betød at man måtte forandre den revolutionære del af strategien til en national befrielse for at dække over Sovjets intentioner. Disse intentioner var ikke krig, men blot at give hjælp og assistance til mennesker der søgte at blive frie. For at indføre Khrushchevs plan skulle der påføres en krig mod resten af verden der var hemmelig og blev ført af andre, af surrogater.

Det var en kombination af Marxisme-Leninisme koblet med Gramsci/Lucaks holdningen til krig, hvilket betød at de ville rekruttere mennesker fra forskellige land og skole dem til at blive efterretningsagenter og surrogater trænet i terrorisme, handel med narkotiske stoffer, organiseret kriminalitet og mange andre ting. Disse var alle 'slag' der i deres essens ikke ville blive erkendt af United States som det de var; altså en mængde hemmelige 'hære' der førte krig mod industrielle/kapitalistiske lande, især Amerika, som en del af Den Kolde Krig. Faktisk var et af Khruschevs første direktiver, at støve Gramsci's "Prison Networks" af, få den oversat og sendt til alle kommunistiske ledere rundt om i verden så de ville vide, hvordan den revolutionære globale krig skulle udføres fra nu af: Hemmeligt, under dække af Den Kolde Krig, for at vinde over kapitalismen ved at ødelægge kapitalisterne indefra ved deres egne landsmænd, og at man ikke kunne pege på Sovjet.

 

Den Kolde Krig var ikke kun en samling psykologiske skærmydsler i forskellige tredje-verdenslande og en Sovjet politik med 'Fredelig Sameksistens,' Détente, og Peristroika; men snarere en masse snedige angreb, hvor man benyttede surrogater indenfor de forskellige lande, beregnet på at nedbryde kulturen, økonomien og den politiske struktur i United States og andre der truede kommunismens fremskridt.

Dette er det overordnede mål som vi er nødt til at se på når vi betragter handlen med stoffer, den organiserede kriminalitet, og terrorismen, der alle blev ledet så effektivt, at selv CIA fremstod som en af Sovjet vigtige venner på grund af deres (CIA's) bestræbelser på at benægte enhver seriøs Sovjet forbindelse til nogen af disse, og så mange andre skjulte operationer, og jeg takker Nyquist og Kitman for at have gjort opmærksom på det ud fra de traditionelle syn på disse ødelæggende angreb som blot værende forbrydelser, der skulle imødegås af den traditionelle lovgivning og ordenshåndhævere fremfor en utrolig succesrig hemmelig krigsoperation, som i alt blev snedigt finansieret af borgerne selv i de kapitalistiske lande.

Det helt umulige med at adskille narkohandel fra organiseret kriminalitet er yderligere tydelig for så vidt at andelen af organiseret kriminalitet der beskæftiger sig med narkohandel er anslået til 30%; det vil altså sige at handel med stoffer er blevet anset som en del af organiseret kriminalitet siden 1950'erne. Yderligere som nævnt tidligere er pengehvidvaskningssystemet, der kan betragtes som en af de største forretninger i verden (i dag ville det blive vurderet til over 10 billioner dollars, hvoraf 15-20% er bankens andel, hvilket jo øjeblikkeligt burde forklare, hvorfor bankerne er en medvidende integreret del af både narkohandlen og pengehvidvaskningen - de er faktisk, sammen med politikerne og regeringsembedsmænd en stor del af "Den Øverste Verden" i organiseret kriminalitet) Med andre ord, når man træder på narkohandlens tæer og støtter en større indsats, da må han eller hun hellere tænke sig om igen fordi man samtidig træder på tæerne af en meget større korrupt og magtfuld global elite.

 

Jeg var til en konference i Østrig i 1999. En af embedsmændene fra Europol efterretningsvæsnet gav en tale om organiseret kriminalitet og narko. Hans præsentation var meget sober. Han fastslog at kriminalitet med stoffer var eksploderer fra 15000 forbrydelser i 1995 til 185000 i 1998! Mens det tilbage i tiden var de sicilianske, japanske, kinesiske og latinamerikanske forbryderorganisationen der var hovedrolleindehaverne har hovedproblemet i 1998 været russisk infiltration. Organiseret kriminalitet i Rusland kontrollerede over 40000 virksomheder, 85% af bankerne, og 20% af Dumaen. FN havde anslået størrelsen af international organiseret kriminalitet i 1999 til 1,6 billion dollors og det er endda lavt sat, forklarede taleren. Et mere realistisk tal var 2- 3 billioner dollars (U.S. specialister anslår at blot pengehvidvaskning i 21 lande der har opgivet data løber op til samlet sandsynligvis 3,5 billioner dollars i 2001!

Hovedpunkterne som taleren kom med der ved konferencen lyder noget lignende: Ulovlige stoffer korrumperer vor ungdom. Europa har haft en eksplosion i politisk korruption. Illegale penge korrumperer vort lov- politiske og finansielle systemer og 15-20% havner på børsmarkedet. Snart vil forbryderne kontrollere de finansielle markeder. Europæisk organiseret kriminalitet har flere penge, bedre teknologi og mere politisk opbakning end Europol. Hans afskedssalut var meget direkte. Han sagde, "Dette problem kan ikke længere besejres med lovlige metoder." Og i alle de præsentationer var der ingen der nævnte eller syntes at være klar over den rolle de førende kommunistiske efterretningstjenester, KGB og GRU og selve regeringen Rusland (og kommunist Kina) spiller. Alle disse "mål" i den organiserede forbryderverden og narkotika handelen blev forstået i KGB, GRU og topembedsmænd på den tid disse operationer, sammen med terrorisme og bedrag, blev gjort til "strategiske efterretnings operationer" af Khruschev og kompagni i 1955-56.

Dette, kort sagt, er en grund til krigen mod stoffer og organiseret kriminaslitet har været de rene farcer siden sent i 1960'erne. Man har fejdiagnosticeret og politisk beskyttet det.

Nyquist: For nogle år siden samtalede jeg med oberst Stanislav Lunev, GRU officer der hoppede af efter Sovjetunionens fald. Han kom med nogle meget følelsesmæssige udtalelser om Sovjets strategi med at 'blødgøre' amerikanernes moral. Han spurgte, "Mener du at Amerika har været, historisk set, et voldeligt land?" Jeg svarede benægtende. "Du har ret," sagde han, og forklarede om sin interesse i amerikansk pionerhistorie og litteratur. Han gik videre med at forklare, hvordan den sovjettiske generalstab benyttede mellemmænd for at betale filmproducenter for at introducere mere vold og umoralitet i amerikanske film, at bringe standarden længere ned i alle dele af kulturen. Dette ville til gengæld tillade, at Sovjet militæret kunne trænge ind på amerikanske institutioner. Hvis amerikanerne lever et 'rent' liv, hvis de er ærlige og hårdtarbejdende da er opgaven med at opmuntre til forræderi eller andre større forbrydelser langt fra let. Hvis amerikanerne bruger stoffer, er seksuelt promiskuøse, hedonistiske og uetiske, vil deres liv tilsvarende være ulykkeligt. Sådanne individer er svage når det gælder patriotisme og selvrespekt. De er nemmere at få som 'bytte.' Sådanne mennesker vil langt nemmere falde for "aktive virkemidler" og tro på Sovjets løgne. Dette er faktisk, det der er sket med stofkulturen. Stoffer, sex og rock'nroll var ikke en patriotisk bevægelse.

Jeg tror at stofkulturen har hjulpet med til nedturen i den amerikanske patriotisme. Lige til i dag forbliver narkotikaforretningeen en væsentlig del af Moskvas næste træk, der ville hjælpe med til en yderligere infiltration af United States af terrorceller der arbejder på at importe masseødelæggelsesvåben via de samme kanaler der bringer de ulovlige stoffer ind i landet. Dette er forresten, den standardmetode som GRU benyttede for at smugle masseødelæggelsesvåben ind i United States. Hvis man har toldere der er korrupte, da vil det at smugle sådanne værktøjer med skibe være barneleg. Implikationerne for den nationale sikkerhed med den illegale handel med narkotika er enorm; og der er heller ikke nogen alvorligt ment indsats for at optrevle de handlen, som der jo burde være. Hvis vi skal overleve som en nation kan vi ikke blot tilpasse os udenlandske forbryderkarteller, der arbejder med udenlandske efterretningstjenester, for at forvandle vore grænseområder til en frihandelszone for våben og terroragenter.

Amerikanerne er muligvis ikke bekendt med en klassificeret rapport udarbejdet i samarbejde med Royal Mounted Canadian Police og Canadian Intelligence Service i 1997. Det er lykkedes mig at få en kopi af denne rapport "Sidewinder." (ordspil med indirekte indflydelse og en giftig klapperslange - synopsis kommentar) Den fremhæver at kinesisk organiserede forbrydergrupper er allierede med PLO og det kinesiske efterretningsvæsen for at infiltrere canadisk forretningsliv og det politiske system. Kinas hensigt var og er at ændre Canada til en slags "motorvej" for at angribe Amerikas flanke. Sidewinder rapporten kom med en advarsel og bad de canadiske embedsmænd om at mobilisere lovsystemet og politiet og efterretningsressoucerne for at modstå den kinesiske underlæggelse af det canadiske politiske system. Uheldigvis var det for sent. Kineserne var allerede trængt gennem på højt niveau. Jeg siger dette, fordi Canadas førende politikere holdt rapporten tilbage, og forretning med Kina fortsatte med at øges sammen med organiseret kriminalitet.

For nogle få år siden rapporterede Los Angeles Times at den mexikanske mafia fik sine operationer koordineret af den russiske mafia. Der er også kinesisk indblanding i Baja, Californien. Christian Science Monitor rapporterede om kinesisk-mexikanske konvojer der leverede hemmelige laster til Baja i 1990'erne. Hvad blev så leveret? Muligheden af infiltration og at underlægge sig et land, derpå dele og erobre det, har på det seneste været betragtet som en vittighed - fuldstændig ude af mulighedens virkelighed. Faktisk sker det nu. Vi behøver blot at se over på den anden side af grænsen for at se hvad der er sket i Mexico, og så afvente hvad vi har tilgode.

.

Sergei Tretyakov

For de som mener at den endelige plan hos den socialistiske blok er noget der vil gavne, bør jeg minde dem om, så kraftigt som muligt, at Rusland og Kina ikke har til hensigt at gøre Amerika til den mest magtfulde socialistiske sammenslutning på jorden. Formålet med det nye post Sovjet Rusland blev beskrevet i utvetydige vendinger af afhopperen fra den russiske efterretningstjeneste, Sergei Tretyakov, der sagde, at hans chefer i Rusland havde til hensigt at 'smadre' Amerika. Dette er det samme sprogbrug der benyttes i Hugo Chavez's kreds. Intentionen er faktisk ikke at ændre Amerika til en socialistisk stat. De amerikanske socialister betragtes som de rene idioter i Moskva og Beijing. De progressive i den nuværende administration er blot en overgangsfase på vej mod den fuldstændige ødelæggelse af United States. Den frygtindgydende magt hos den organiserede kriminalitet og handlen med narkotika er blevet rettet til med dette formål, og intet andet. De billioner der tjenes ved stofhandel er ikke blot for sjovs skyld, men med det formål at ødelægge. I sin bog "Lenins Grav," citerer David Remnick chefen for Italiens palamentskomite om forskning i mafiaen, der fremhævede at Rusland er blevet hovedstaden for international organiseret kriminalitet. Han fortalte Remnick at de tre førende italienske mafiagrupper rapporterede til Rusland, hvor seminarer og koordinationsmøder blev afholdt. Den organiserede kriminalitets brug er ikke noget der er sket i løbet af et årti eller to. Det har været en fremadskridende operation i mere end 50 år. Og hvis det canadiske politiske system for lang tid siden er kommet under indflydelse og har indgået på kompromisser, så forestil jer, hvor kompromitteret U.S. system er i dag. Se blot på det mennesker der står i spidsen for CIA og Det Hvide Hus. Se på hvad vore børn undervises i på skolerne. En person må være blind og spadedum for ikke at kunne se hvad der sker med os.

Når en politiker er korrupt vil information om hans tilstand gå hele vejen til Moskva eller Beijing. Hvilke chancer har vort land i et sådant tilfælde?

Hvor mange politikere er i fjendens hånd, i form af dennes erstatninger der bærer den almindelige forbryders maske? Endnu mere skrækindjagende da bør vi også overveje den øgede magt som regeringskontorerne har over vore liv. Hvad nu hvis disse kontorer er blevet korrumperet af russiske eller kinesiske forbryudergrupper? I mere end ti år interviewede jeg en Sovjet immigrant i Sacramanto området, ved navn Michael. Da han forlod Sovjetunion blev han mødt af en KGB officer i lufthavnen der spøgede med at forklare, at han ville komme til at arbejde for fædrelandet der i udlandet. Michael mente denne KGB officer vrøvlede. I Amerika er der en fri presse, FBI og CIA. I Amerika er der beskyttelse mod KGB bøller. Men dette var ikke tilfældet. Da Michael bosatte sig i Sacramento blev han indkaldt til et møde med lokale sovjet indvandrere. Det var angiveligt for at hjælpe de nyankomne til at komme i gang i Amerika. Ved dette møde rejste en mand sig og sagde, "Jeg er GRU kaptajn det og det, og jeg er chefen her i byen." GRU kaptajnen overrakte Michael en brun papirpose med penge. "Her" sagde han, "bring denne pose til Børneværnet." Han forklarede at den Slaviske Mafia ejede netop Børneværnet. "Hvis du ikke samarbejder," sagde GRU officerem "da har du grund til at frygte for din sikkerhed. Det vil blive rigtig slemt. Vi vil tage dine børn, og du vil dø alene i rendestenen."

Der er tusinder af virksomheder i United States der arbejder for russisk og eller kinesisk efterretning. Der er hundredvis af kriminelle syndikater med bånd til politiet, efterretningsembedsmænd og politikere. Hvor sikker tror vi egentlig landet faktisk er? Da Hugo Chavez rejste til Kina og kaldte sig selv en stolt tilhænger af Mao, og da han inviterede islamiske terrorister til Venezuela, hvad tror vi egentlig han foretog sig? De milliarder han modtager i støtte fra Kina, Cuba og Rusland er ikke udelukkende til uskyldige formål. Og virkningen af stofferne der til stadighed strømmer ind kan ses i ansigterne på de afhængige der vandrer rundt i gaderne, mumlende for sig selv, og som slår sig selv.

Kitman: Katten er virkelig sluppet ud af sækken! Meget interessante bemærkninger af såvel Douglass som Nyquist.

For at runde vor samtale af, Jamie, tror jeg jeg vil forsøge at vende tilbage til dit oprindelige forslag og berøre nogle af de overordnede paralleller til vor nuværende konfrontation med den islamiske verden.

Før jeg begynder, ville jeg gerne gentage en vigtig observation Douglass kom med. Den ene er mellem stofhandlen som en forbrydelse gennemsyret af bander; og stofhandel som en hemmelig krigsførelse udført af fjendtlige stater. Disse scenarier et vidt forskellige. Med den sidstnævnte der kan nyde godt af alle goderne ved at en statsmagt står bag, det vil sige efterretningskontorer, videnskabsfolk, militær ekspertise, diplomati, politisk indlfydelse. Vort politi og toldkontrol er knap nok gearet til at imødegå en sådan virksomhed. Og med politikerne der i mistænkelig grad er tøvende overfor at kræve gengældelse, ja da ender vi i en utålelig situation, der i praksis betyder vi betaler for vor egen nedtur.

Nu med hensyn til konfrontationen med den islamiske verden ja da er situationen stort set den sammen. Vi kan se en massiv handel med stoffer ud af den muslimske verden og ind i Vesten, foretaget af en alliance af fjendtlige stater såsom, Iran, Afghanistan, Kosovo med flere. Vi kan se at disse operationer er sammenkædet både som kemisk krigsførelse og som et middel til at finansiere en meget større længerevarende kampagne med det mål at ødelægge os.

 

Ikke som narko-kommunisterne er muslimerne imidlertid så åbenlyse om deres handlingers natur, at selv de førende medier ikke kan skjule det. New York Times for eksempel rapporterede om, hvordan en Taliban, Haji Baz Mohamed fortalte sit følge at det at "sælge heroin er en del af jihad, fordi man tager amerikanernes penge og heroinen slår dem ihjel." Før han blev fanget i 2005 var det lykkedes Mohamed at rage cirka 25 millioner dollars til sig ved at smugle heroin ind i US.

På lignende vis fortalte en britisk avis om en heroin-pusher fra Luton at "de store bosser har Taliban og al-Queda forbindelser og vi får ofte at vide at vi kun skal handle med ikke-muslimer. De kalder det kemisk jihad og håber at smadre liv mens de samtidig tjener styrtende med penge...der er masser af storchefer der kun sælger til ikke-muslimer - for at forgifte dem."

Det samme år forsøgte EULEX (European Law-Enforcement Mission i Kosovo) at få kontrol over hovedhandelsruten ind i Europa ved at vedtage en protokol med fokus på grænsekontrol og udveksling af information om den organiserede kriminalitet i Kosovo. En gruppe der kalder sig "Albansk Selvbestemmelses Bevægelse" brændte derpå 28 EULEX køretøjer, og cirka 1000 kosovo-albanere gik på gaderne mod initiativet til bekæmpelse af kriminaliteten. Kosovos premierminister Hashim Tahachi, fastslog derpå, "fra og med i dag er alle debatter og samtaler om protokollens emne afsluttet." Læg dertil de alarmerende rapporter fra østrigske obduktionskemikere der finder stryknin der systematisk er tilføjet pakker med heroin, og et overordnet billede af statsstøttet kemisk krigsførelse gennem afhængighedsskabende substanser som helt tydeligt er dukket op igen.

Der er imidlertid også interessante forskelle mellem kommunistisk og muslimsk handel med stoffer, idet de muslimske operationer kun indeholder meget lidt eller slet ingen propagandaelementer og overtalelse. I stedet synes de at have opbygget en fæstning i menneskehandel og som støtte til det altid voksende muslimske mindretal i målnationen. På denne måde har de muslimske operationer ikke brug for at overtale vesterlændinge og konvertere dem til deres "sag" på samme måde som kommunisterne gjorde. De søger segregation af det muslimske samfund i stedet, og de benytter bander af 2. og 3. generations muslimske unge for at fremme stofferne lokalt. 

Strategisk set udgør disse operationer en vigtig del af "udmattelses og irritationsplanen" der på snedig vil påføres Vestens nationer af deres muslimske minoriteter i overnesstemmelse med al-Quedas manualer.

Ligeså skræmmende som både den kommunistiske som den islamistiske planlægning og handling mod vor måde at leve på kan synes at være, så er den virkelig foruroligende kendsgerning, at vi i det store og hele ignorerer den. Der er en fejl i vort system, der kun har meget lidt at gøre med kommunismen og islam. Vi er vidtåbne som bytte for et rovdyr, uanset dennes ideologi.

Hvad holder os tilbage? Dette er det vigtige spørgsmål. Og før vi finder et godt svar, ser jeg kun lidt håb om fremskridt, og slet ikke passende gengældelse mod de nationer der påfører os en sådan elendighed.

FP: Frank Kitman, J. R. Nyquist og Dr. Joseph Douglass, tak fordi I deltog i Frontpage Symposium. Og en særlig tak til Frank Kitman, der er dette symposiums Godfather, da han jo kom med forslaget til dette symposium.

Jamie Glazov er Frontpage Magazine's redaktør. Han har en Ph.D. i historie med Rusland, U.S. og canadisk udenrigspolitik som speciale. Er forfatter til Canadian Policy Toward Khrushchev’s Soviet Union og er medredaktør (med David Horowitz) til  The Hate America Left. Han redigerede og skrev introduktionen til David Horowitz’s Left Illusions. Hans nye bog er United in Hate: The Left's Romance with Tyranny and Terror. Email him at jamieglazov11@gmail.com.

http://frontpagemag.com/2011/06/17/symposium-sex-drugs-and-psychological-warfare/2/