Obama ville lade Choudury dø

Barack Obama ville lade Shoaib Choudury dø

Richard L. Benkin

Ligesom alle andre har jeg også mine politiske principper og overbevisninger; og dem holder jeg meget stærkt fast ved. Men da jeg startede min kamp for anti-Islam journalisten Salah Uddin Shoaib Choudury vidste jeg, at det ikke ville lykkes hvis jeg kun opnåede støtte fra et politisk parti eller politisk retning. Sagen var, at Shoaib var fængslet, blev torteret og hans liv var i fare. Sådan er det stadig; og det er grunden til at vores kamp ikke er afsluttet. Dette er helt tydeligt et spørgsmål om grundliggende amerikanske menneskerettighedsprincipper, og enhver med blot den mindste anstændighed burde støtte os.

Og lykkeligvis har det vist sig at gå den vej. Støtte til Salah Uddin Shoaib Choudury i Capitol Hill har været en fest, med samarbejde fra begge partier. Da BanglaDeshs's halvmilitære styrke Rapid Action Battalion (RAB) (Hurtig Indsats Styrke) bortførte Shoaib fornylig, kontaktede jeg fire medlemmer af Kongressen, to Republikanere og to Demokrater . De fire lovgivere havde tidligere været meget præcise i deres støtte til Shoaib, og jeg kunne regne med dem igen. Ikke alene kontaktede de alle BanglaDesh, men de fik også andre lovgivere til at gøre det samme; derved førte det til at Shoaib blev frigivet.

Medlemmer af Rapid Action Bataillion

Marts sidste år vedtog Kongressen Resolution 64, udformet af Rep. Mark Kirk (R-Ill) og støttet af Rep. Nita Lowey (D-NY). 409-1 stemmer, Ron Paul var den eneste som stemte imod. Jeg var tilstede under debatten før Resolutionens vedtagelse. Efter et gribende opbud af Demokratiske og Republikanske lovgivere som gennem taler udtrykte helhjertet støtte til Shoaib og ikke tilfældigt roste Rep. Kirk i de varmeste vendinger- kommenterede de Republikanske og Demokratiske ordførere (Gary Ackerman fra New York og John Boozman fra Arkansas) den dobbelte enighed og udprægede solidaritet, som kom til udtryk denne eftermiddag. Boozman benævnte det "en meget flot enighed fra begge partier." Ackerman sagde han håbede "at om vi blot kunne bruge denne indstilling og ihærdighed" til alle emner i Kongressen.

Der skete noget meget betegnende kort før valget i 2006 da jeg henvendte mig til to senatorer samtidigt. Senator Dick Durbin (D) er så langt ude på venstrefløjen man kan forestille sig. Senator Rick Santorum (R) er så langt ude på højrefløjen som muligt. Begge afgav dog deres enige støtte og handlede også derefter. Jeg foreslog senere Santorum at overveje, at det måske kunne vise sig at være den eneste sag, hvor han og Durbin kunne blive enige.

Dick Durbin og Barack Obama

Jeg henvendte mig faktisk til ca. 15 procent af Husets repræsentanter og til en håndfuld Senatorer: Demokratiske, Republikanske, venstrefløj, højrefløjs, moderate, vælg selv. Hver eneste af dem afgav løfte om støtte, dog undtagen en eneste. Hvem var så denne lovgiver som meldte pas med hensyn til at redde livet for en fængslet USA allieret og modstander af Islamisk ekstremisme. Fuldstændigt rigtigt gættet, min egen Senator fra Illonois Barack Obama.

Jeg mødtes første gang med hans ansatte i april 2005 i Washington DC. Læg mærke til, at det var i den samme uge, som Rep. Mark Kirk havde brugt timer på at sætte sig ind i sagen og derpå mødte velforberedt efter "arbejdstid" til et vanskeligt møde med ambassadøren fra BanglaDesh og mig for at sikre os, at Shoaib kunne blive løsladt. Jeg havde forsynet Obamas' ansatte med omfattende dokumentation om uretfærdighederne samme med andre beviser på Shoaib's. aktiviteter; vi talte et godt stykke tid, men de kontaktede os aldrig igen. Faktisk så ignorerede de mine efterfølgende kontaktforsøg. Måske skyldes det, at det var lige efter han var blevet valgt, så mangelen på organisation var årsagen. Imidlertid talte jeg personligt med Obama omkring 13 måneder senere ved et topmøde hvor Obama og Durbin var værter. Jeg blev glad for, at da mit navn blev nævnt, var det med ros og støtte idet Durbin sagde, at "det var en sag som var vigtig for menneskerettighederne," og han bad om, at vi kunne mødes privat og tale videre. Jeg talte med ham såvel som Obama, som i sine mest vågne øjeblikke, ærligt talt så forvirret ud og lignede et spørgsmålstegn. Da Durbin senere afleverede en officiel protest til BanglaDesh, var der ingen udspil fra Obama; ligesom hverken han eller hans ansatte svarede på mine efterfølgende bønfaldelser.

Jeg har talt med Obama en anden gang om Shoaib's sag, for mindre end seks måneder siden. Jeg mindede ham om vores sidste møde, gav ham en orientering om sagen, og bad om hans støtte på en eller anden måde. Han tøvede et øjeblik, strakte så hånden frem og sagde, "Well, vi er virkelig glade for alt det arbejde du udfører." Anstændighed forbyder mig at sige, hvad jeg tænkte dengang. Jeg tilbød at sende information til ham, hvilket han bad mig gøre. Og, rigtigt, ja jeg har aldrig hørt fra ham på trods af de flere hundreder sider dokumentation jeg vitterligt sendte til ham.

Barack Obama vil have os til at tro, at han har en særlig opmærksomhed på uretfærdighed og at hele hans liv har været viet til at bekæmpe dette. I denne helt konkrete sag som han blev præsenteret for har han totalt svigtet. Den kendsgerning, at ikke en eneste af dusinvis af andre lovgivere undlod at tage stilling taler for sig selv. Den kendsgerning at støtte aldrig var afhængig af politisk ideologi, taler ligeledes for sig selv. Jeg spekulerer ofte på, om hans mangel på handling var strategisk betinget, om den skyldtes uvidenhed, eller simpelthen grundet fejhed. Under alle omstændigheder så var effekten på Shoaib Choudurys sag den samme, som den ville være på enhver anden frihedskæmper.

Så er det jeg spørger vores vælgere. Hvis Barack Obama ikke evner at rejse sig og tale imod uretfærdighed i BanglaDesh, hvordan vil han så finde modet og moralen til at give ægte modstand til Iran, NordKorea eller Kina?

http://www.americanthinker.com/2008/03/barack_obama_would_let_shoaib.html For mere information om Choudury f.eks.: http://en.wikipedia.org/wiki/Salah_Choudhury Og ligeledes: http://www.americanthinker.com/2008/03/the_man_islamists_cannot_silen.html

Hvad er terror? Spørg ikke FN

Hvad er terror? Spørg ikke FN!

Tim Wilson

Er det ikke et simpelt spørgsmål? Vi benytter alle udtrykket frit og vi mener alle at vide at al-Queda er terrorister, men når det drejer sig om virkelig at definere ordet, bliver det straks vanskeligere. Faktisk er problemet så vanskeligt, at De Forenede Nationer, som man dog burde forvente ville tage førertrøjen på i enhver global konflikt, med dens Antiterror Komite og den Sikkerhedsrådsresolution 1373 som kriminaliserer hjælp til terrorister (blandt andre ting), alligevel ikke har været i stand til at blive enige om en definition. Dette efterlader FN i den besynderlige position, at have en Anti Terror Komite, med personale (Direktorat), hjælpemidler, verdensomspændende rejser og planer for at beskæftige sig med noget de ikke kan karakterisere. Således efterlades Generalsekretæren (udnævnt af nogle som Verdens Chefdiplomat) og forskellige FN afdelinger i den situation, at de skal fordømme noget som de ikke kan give en karakteristik. Således er de forhindret i at tage de nødvendige forholdsregler gennem deres sædvanlige kanaler. Dette er hovedårsagen til, at denne internationale organisation har været så ineffektiv i Krigen mod Terror.

Problemet er faktisk ikke simpelt, for der er over 100 definitioner på terrorisme i brug, ifølge et studie af U.S.Army. For De forenende Nationer bliver det besværligtgjort af nogle nationers målbevidste beslutning om, hovedsageligt under ledelse af medlemmer af Organization of the Islamic Conference (OIC), at der skal skelnes mellem terrorister og "Frihedskæmpere". Problemet, som disse diplomater opfatter det er, at enhver fornuftig definition på terrorisme, straks ville "ulovliggøre" Hamas, Hezbollah (benævnt som en terrororganisation af USA, men ikke af FN), Fatah (til regeringens forlegenhed) og andre Palæstinensiske grupperinger. Kendsgerningen er, at selvom disse grupper udvælger som mål, og dræber i flæng, uskyldige, civile og børn, ser det ikke ud til at gøre noget indtryk på de involverede politikere. Deres hovedformål er at undgå at de grupper de støtter kriminaliseres.

Noge af definitionerne der bruges har lovmæssige implikationer her i USA. For eksempel, har U.S. Forsvarsministeriet defineret terrorisme som "Den planlagte brug af ulovlig vold eller trussel om brug af ulovlig vold for at frembringe frygt; med henblik på at sætte regeringer eller samfund under tvang, i forsøget på at nå d mål som er politiske, religiøse eller ideologiske." Ikke noget dårligt udgangspunkt, der har som formål at give en lovmæssig juridisk ret til at arrestere, tilbageholde eller endog dræbe enhver som er involveret i ulovlige voldshandlinger. Når det drejer sig om andre nationer er problemet, bortset fra behandlingen af disse lovlige argumenter, blevet ændret til at forsøge at bevise at hensigten eller intentionen har at gøre med definitionen af "ulovlig vold." For tiden opfatter mange medlemmer i FN den væbnede kamp som et middel i internationalt diplomati, og betragter kampen som nyttig for opretholdelsen af muligheden for at sprede eller støtte "lovlig" vold. De er beredte til at gå endog meget langt for at undgå definitioner som ville bringe deres 'klienter' i risiko, det skønt disse 'klienter' helt tydeligt benytter terror som et middel for at opnå deres mål.

Indviklede problemer har ofte enkle (eller i det mindste ser det sådan ud) løsninger. Efterfølgende vil jeg benytte den enkle definition på terror: "det planlagte fysiske angreb på, eller trussel om fysisk angreb mod, civile mål med det formål at frembringe frygt." Selv denne enkle definition kan misfortolkes, men har den fordel, at den kun efterlader lidt plads til politisk eller lovmæssig mundhuggeri. Jo mere indviklet en definition er, jo mere plads får de som har grund til at være bekymret for resultaterne af definitionen på terrorisme, til at argumentere og debattere. Der kan ikke være nogen tvivl om at raketter som affyres mod civile byer eller fly der flyves ind i civile bygninger ifølge denne definition , er terroristers værk.

I denne globale kamp er det besynderligt hvorfor FN ikke benytter sin juridiske allierede, Den Internationale Kriminal Ret (ICC) meget mere, (som ligesom andre underafdelinger i FN dog er tandløs) til at hjælpe med at bekæmpe terrorisme. Selv uden en lovmæssig definiton på terror, burde ICC lægge sag an mod mange terrorister for Krigsforbrydelser. I princippet kunne sagerne den forfulgte, som ratificeret af 106 nationer indtil nu, (men bemærkelsesværdigt udeladende USA og OIC nationerne, med Jordan som eneste undtagelse, skønt mange, inklusive USA er medforfattere, men som dog endnu ikke har ratificeret Traktaten) være at lægge sag an mod terrorister for forbrydelser som vil komme på listen under ICC jurisdiktion, og som der er enighed om definitionen på. Deres mulighed for at lægge sag an kunne dreje sig om:

Grove brud på Geneve Konventionen, såsom:

• Med vilje at dræbe, eller forårsage lidelse eller alvorlig skade på legeme eller sundhed (på ikke militært kæmpende, eller krigsfanger)
  
  • Tortur eller umenneskelig behandling
  • At tage gidsler
• Som deltager i en international konflikt.
  
  • At rette angreb mod civile
  • At benytte civile som skjoldeUsing civilians as shields
• 
  
• Som deltager i en ikke-international konflikt:
  
  • Mord, brutal eler nedværdigende behandling og tortur
  • Føre angreb mod civile, humantære hjælpearbejder eller FN Fredsstyrker
  • 
    
  • At tage gidsler
  • Tilfældige henrettelser
• 
  

Uanset hvor meget OIC medlmmerne er uenige eller forsøger at fordreje de lovmæssige betydninger ved at sætte "Frihedskæmpere" ind i forskellige scenarier, fra den ene hændelse til den næste, så vil punkterne i listen foroven omfatte hele rækken af kriminelle undskyldninger som terroristerne forsøger af censurere. Morderne som udgør al-Queda, Hezbollah, Hamas og forskellige andre terrororganisationer er, under i hvert fald een, hvis ikke alle af de ovennævnte definitioner, skyldige i Krigsforbrydelser som kommer under ICC's jurisdiktion. Yderligere, uanset hvordan Islamistiske imamer forsøger at retfærdiggøre sådanne handlinger som deres tilhængere udøver, så vil majoriteten af de 146 nationer som har skrevet under, ifølge Romtraktaten, på oprettelsen af ICC, have været enige om disse definitioner på Krigsforbrydelser. Således vil retfærdiggørelsen af sådanne forbrydelser af religiøse og/eller politiske ledere være med til at tilskynde til at international lov brydes.

Krigen mod terror er for vigtig til at tillade at FN forsætter i sit sædvanlige afslappede tempo og på normal vis. Generalsekretæren burde forlange handling mod international terror og føre an med ethvert middel til hans rådighed. Hvis det betyder at en stor og indflydelsesrig blok af medlemmer, såsom ICC, bliver oprørte, så er pligten overfor FN's Charter, og for at forhinde at barbariske angreb på civile rundt omkring i verden finder sted, det der kræves af ham. At handle i mindre målestok er yderligere at ødelægge den tilbageværende moralske ballast, som FN måske har tilbage efter skandalerne og fiaskoerne i de seneste år. Spørgsmålet er om Generalsekretæren og de internationale samfund ønsker at FN skal blive endnu mere korrupt og hjælpeløst end det allerede forekommer at være, eller om Ban Ki Moon er klar til at tage kampen op mod den moralske såvel som bogstavelige korruption i FN.

At kunne definere terror er vigtigt. Definitioner kan føre til de nødvendige lovindgreb og i en global krig mod terror, er alle tilpasninger til håndhævdelse af loven og de juridiske procedurer afhængige af relevante og klare definitioner. Uden en FN definition, vil denne verdensomspændende organisation ikke kunne være effektiv på en meningsfuld måde i at skabe fred. Uden at definere terrorisme, som f.eks. folkemordene i Srebrenica, i Rwanda og i Sudan vil FN ikke kunne, eller vil ikke, intervenere for at forhindre terroristernes overgreb, der hver eneste dag udføres rundt omkring på jorden. Derfor skal der fokuseres på bestræbelserne fra ICC, som vil ikke alene få en betydende rolle, men også vil kunne lægge pres på de politikere der med fuldt overlæg arbejder for egne interesser.

http://www.familysecuritymatters.org/index.php?id=1386974

Børneofringer

Hvordan den Islamiske Dødskult er ved at ødelægge en hel generation af unge.

---

Alle er enige om, at der ikke er noget mere smukt end et lille barn - sindets renhed, uskyldigheden, den naturlige opfattelsesevne tager næsten vejret fra en.

Hvad er det dog som så får en yndlig lille pige til at synge fortrøstningsfuldt til fjernsynkameraerne: "Når jeg drager til Jerusalem, vil det være som selvmordsbomber"? Eller en lille dreng der udbryder. "Vi vil ødelægge despoternes magt, så de kan smage dødens flamme"?
Hvad er dog sket med disse børn her i deres tidligste, mest sårbare, skrøbelige år, og som forgifter deres sind og fører dem ind på galskabens og dødens vej.?

Hvad sker der dog i deres hjem, skoler og moskeer som tilskynder dem til at spænde eksplosiver om livet som bælter og dræbe sig selv og utallige sagesløse uskyldige i f.eks,. et pizzeria?

Hvordan kan det ske, efter at være vokset op i et hjem med en far og mor og brødre og søstre, at en ung mand pludselig knivstikker sin egen søster så hun dør - knivstikker hende ikke en eller to gange, men dusinvis af gange som en manisk seriemorder - blot fordi hun måske havde holdt en ung mand i hånden eller blev set offentligt med en mand som ikke var en slægtning?

I en dybdeborende undersøgelse med titlen "Børne Offer" lader WND's respekterede magasin Whistleblower en 1000Watt spotligt lyse på den fuldstændig uforståelige barbarisme som ses i Islam.

Med undertitlen "Hvordan den Islamiske dødskult ødelægger en generation af unge" afklæder denne tilbundsgående artikelserie, et chokerende indblik i, hvad der ligger bagved:

• Beskrivelser af børneTVprogrammer som har dæmoniske kloner af Mickey Mouse, Sesame Street figurer og andre af børnenes favoritter, hvor disse 'elskelige' stjerner lærer børnene at lyve, at hade og at slå ihjel.
• 
  
• Beskrivelser af voldtægtsofre som piskes og fængsles, som da en Domstol i SaudiArabien fornylig idømte et 20 årigt kvindeligt offer, som var blevet gruppevoldtaget af syv mænd, 200 piskeslag og 6 måneders fængsel for den ene forbrydelse at have været passager i en bil med en mand som ikke var hendes ægtemand, broder eller far. (Takket været markant international presseomtale, benådede Kong Abdullah dog voldtægtsofret).
• 
  
• Beskrivelser af "prædikener" af top Islamiske gejstlige som åbent opfordrer til massemord, som denne af Dr. Ahmad Abu Halabita, tidligere rektor for Islamic University i Gaza: "Oh, troende brødre, forbryderne, terroristerne er jøderne, som har nedslagtet vores børn, gjort dem forældreløse, slået deres mødre ihjel og vanæret vores hellige steder og hellige byer. De er terrorister. Det er dem som skal nedslagtes og dræbes, som Allah den Almægtige sagde: "Bekæmp dem: Allah vil tortere dem ved jeres hænder og vil ydmyge dem og give Jer hjælp til at overvinde dem, og således befri de troendes sind'.... Vis ikke barmhjertighed overfor Jøder, uanset hvor de er, i noget som helst land. Bekæmp dem, hvor du end befinder dig. Hvor du end møder dem, dræb dem. Uanset hvor du befinder dig så dræb de Jøder og de Amerikanere som er ligesom dem...
• 
  
• Beskrivelser af - måske 5000 om året i følge FN Rapporter - 'æresdrab' hvor fædre, brødre eller mødre brutalt myrder deres egen datter/søster fordi de er set offentligt med en mand, eller for en lignende 'forbrydelse'. I Jordan f.eks. brugte to brødre økser til at dræbe deres to søstre, 21 og 27, i et 'æresdrab' efter at den ældste søster havde forladt hjemmet for at gifte sig uden familiens tilladelse. Hendes yngre søster forlod lidt senere hjemmet for at tilslutte sig sin søster. "Det var en forfærdelig scene," sagde en embedsmand ifølge Jordan Times. "Det ene offers hoved var omtrent skåret helt af."
• 
  
• Beskrivelser af unge piger torteret og voldtaget for at de skulle omvende sig til Islam. Mary, en 18 årig Ægyptisk pige blev skånselsløst bortført, voldtaget og holdt i fangenskab i ni måneder af Islamiske kidnappere som hældte svovlsyre på hendes håndled for at fjerne det tatoverede kors hun bar som symbol på sin Kristne tro. Samtidig med seksuelle krænkelser blev hun tvunget til at faste, bede og lære dele af Koranen udenad. Selv om hun til at begynde med nægtede at bære det traditionelle slør, kunne Mary senere fortælle journalister, "Så advarede de mig om, at hvis jeg fjernede sløret da ville de vansire mit ansigt med syre." Endelig, efter et ufattelig og ubærligt pres og misbrug af sine fangevogtere underskrev hun det officielle papir på sin omvendelse til Islam.
• 
  
• Beskrivelser af det sindsyge "Religiøse Politi", som disse fra Saudi Arabien, som den 11. marts 2002, tillod at 15 unge piger døde en horribel død i en ildebrand som brød ud i deres skole i Mekka. Det religøse Politi forhindrede bogstaveligt talt brandfolkene i at redde pigerne, angiveligt fordi pigerne ikke var iklædt passende klædedragt for Islamiske piger og kvinder til at blive set udendørs. De hjælpeløse brandfolk så på, da det religøse Politi bogstaveligt talt gennembankede de piger - som ikke bar tørklæder eller abayas - tilbage ind i ildhelvedet.
• 
  

• "Dette er skingrende skørt, kriminelt patologisk galskab," siger WND og Whistleblower redaktøre David Kupelian. "Det stammer fra en giftig kombination af had og sindsyg filosofi, begge så dybt forankret og så gennemført forstærket, at der næppe er nogen som læser dette som på nogen måde kan begribe så ekstrem forulempelse af børn."

• 
  

Udgavens hovedtemaer omfatter:

• "Ikke flere Islamo-fascistiske stater! af Joseph Farah.
• "Palæstinensiske børn oplæres til krig". dokumenterer hvordan børn oplæres til at hade og ønske at ihjelslå Jøder gennem 'Sesame Street' -TV shows.
• "Børnehavebørn vælger 'døden til ære for Allah'" - beskriver hvordan 5 årige drenge i camouflageudstyr og masker bekender deres troskab til Jihad.
  
• 
  
• "6 årig rekrutteres som selvmordbomber."
• "'Mickey Mouse' fortaler for Jihad", hvor Disney figurens "onde tvilling" underviser børn i at slås for Islams verdensherredømme.
• 
  
• "Børns hadebreve vinder konkurrence" - fremhæver en konkurrence som belønner de vredeste hade-breve af Palæstinensiske skoleelever.
• 
  
• "Pentagon forudser 5 millioner børneterrorister i Irak" - chokerende rapport som viser at den næste generation af børn måske vil tilslutte sig Jihad, dersom genopbygningen ikke lykkes.
• "Al-Quida oplærer unge mænd som terrorister" - propagandafilm som fornylig er kommet i vestlig besiddelse afslører fordærvet strategi i rekrutteringen og træningen af børn.
• 
  
• "Hej mit navn er Ahmed og jeg vil gerne være selvmordsbomber" af Aaron Klein, her taler en rekrutteret selvmordsbomber om at "tjene Allah ved at sprænge vantro til Helvede."
• "'Tumlings'terroristen oplært af Jihadister."
• "Mor til martyr: 'Lad flere af mine børn blive ofre'"
• 
  
• "At forstå den islamiske dødskult" af David Kupelian, som forklarer hvorfor 'overbeviste' jihadister ofrer deres egne børn.
• "Palæstinensisk embedsmand: Kvinder skal være matyrer," her priser Islamiske autoriteter kvinder som lader "jøderne - abernes og svinenes brødre - smage dødens bitterhed'.
• 
  
• "Mor ked af, at datteren ikke gennemførte selvmordsbombningen," et chokerende interview med moderen til en 21 årig palæstinensisk kvinde som blev arresteret da hun ville sprænge sig selv i luften på et hospital.
• 
  
• "Kvindelige selvmordsbombere: Hvorfor gør de det" af Marylou Barry.
• "Overlevende af 'æresdrab' beskriver prøvelsen" af Jamie Glazov, en hjertegribende skildring af forfatteren til "Brændt levende", som fortæller hvordan hendes egen familie gentagne gange forsøgte at dræbe hende.
• 
  
• "En hjertegribende beretning om 'stening til døden'" af Yagmur Dursun, et øjenvidnes fortælling om henrettelsen af hendes egen søster ved stening for forbrydelsen, at 'blive gravid udenfor ægteskabet.'
• "Islam's misbrug af kvinder" af Parbin Darabi, et forfærdende kik på Islam's "barbariske og inhumane" behandling af det svage køn.
• 
  

"For de som virkelig higer efter at forstå grundene og kuren mod nutidens hurtigt voksende Islamiske Jihad radkalisme - så vel som den mest ondskabsfulde og udbredte misbrug af børn og kvinder som kan ses i verden, så skal - 'CHILD SACRIFICE' læses, sagde WND og Whistleblower grundlægger Joseph Farah.

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=58174

Løgnersken

Ugens skandale ... Løgnersken

Jason Rantz

Sinbad må være lykkelig i denne uge. Kan du huske Sinbad? Nå ikke, det kan jeg heller ikke - han er en 'komiker' som ikke er blevet omtalt i omkring 10 år. Nu er han tilbage i nyhederne sammen med sangerinden Sheryl Crow i forbindelse med Hillary Clintons seneste 'fejlcitering' om hendes tur til Bosnien som præsidentfrue.

I en tale fra sidste uge fastslog Clinton med overbevisning: "Jeg husker at vi landede under snigskytters ild.. Det var meningen der skulle være en velkomstceremoni i lufthavnen, men vi blev nødt til at løbe med hovederne nede for at komme ind i køretøjerne til vores base." Nå ja vel, det viser sig nu, at det ikke var lige præcis det der skete - og Sindbad som var med på samme tur kan bevidne, hvad der virkelig skete. Nu er Sindbad måske ikke den mest pålidelige kilde, men så er vi jo heldige, at CBS News og omkring 100 andre nyhedsmedier var tilstede under turen til Bosnien, og at kameraerne afslører noget helt andet. Der var ingen snigskytter. Der var ingen der løb med dukkede hoveder til bilerne. Der var ingen fare. Punktum slut. Den historie Clinton hævder skete er ikke engang i nærheden af det der skete.

Hun siger nu, at hun "fortalte" sig. Ifølge et interview til Philidelphia News siger hun:

Lad mig nu fortælle det jeg kan huske, OK -- fordi det jeg havde fået fortalt var, at vi skulle lande et bestemt sted og at vi skulle bevæge os hurtigt på grund af faren for snigskytteild. Så jeg har "fortalt" mig - Jeg har ikke sagt det i min bog eller andre steder, men hvis jeg har sagt noget som kan få det til at se ud som, at der virkelig var skyderi - så er det ikke det jeg blev fortalt. Man fortalte mig at vi måtte lande et bestemt sted, at vi skulle have vores skudsikre veste på, på grund af faren for snigskytter. Jeg fik også fortalt, at velkomstceremonien var blevet flyttet væk fra asfalten, men at der var denne 8 årige pige, og jeg kan ikke, jeg kan ikke skynde mig hen til hende, jeg må i det mindste hilse på hende - så det gjorde jeg, jeg tog imod det hun havde med og derpå forlod jeg stedet. Det er kort sagt det jeg erindrer.

Nu er det ikke fordi jeg nyder at kritisere Hillary (okay, det gør jeg), men hun 'fortalte' sig ikke. Hun løj og hun skal ikke få lov at slippe godt fra det. Man kan ikke 'fortale' sig om at blive beskudt af snigskytter. Forstår du, når noge skyder på dig - og især en snigskytte i et fremmed land - så vil jeg vædde på, at du ville kunne huske det endog meget klart. Jeg vil også vædde om, at du aldrig vil glemme det så længe du lever og måske et godt stykke tid efter livet. Hun 'fortalte' sig ikke her - hun løj for at få det til at se ud hun, er åh så meget bedre i udenrigspolitiske sager, end hendes modstander Barack Obama. "Hvor fantastisk Hillary havde modet til en rejse til Bosnien og undgik snigskytternes kugler? Hun kan kun være kvalificeret!" ---Ikke det mindste.

Jeg talte fornylig med en som stadig har noget tilovers for Clintons og gerne vil lade tvivlen komme hende til gode. Han er enig i, at hun sandsynligvis 'fortalte' sig. Hvad var hans argument? "Hvorfor skulle hun lyve om sådan noget når hun så let som ingen ting kunne fanges i løgnen?" Nå ja, svaret er ret simpelt: Det er en indkalkuleret risiko. Hvergang du lyver, er muligheden for at løgnen afsløres tilstede. Men alligevel så lyves der. Mennesker lyver alle og hele tiden - selve det at lyve er oppe imod om det kan bevises at det du siger er falskt.

Hvorfor løj Bill Clinton om Lewinsky affæren? Hvorfor løj Larry Craig om hans optræden på et toilet? Hvorfor løj hans kongelige alfons, Detroits borgmester Kwame Kilpatrick om sin affære? De håbede alle at de ikke ville blive afsløret. Det var en risiko, som de beregnede var forsøget værd. Værdien af Hillary's løgn er frygtelig - hun forekommer at være en langt bedre kandidat med snigskytte episoden fra Bosnien i bagagen, især når hun får tærsk i afstemningerne af Obama.

Hillary løj, men der var ingen der døde - måske på nær hendes chancer for at blive vor næste Præsident. Hun vil fortsætte med at lyve, fordi mennesker der er desperate - desperate politikere især - vil lyve når de er i knibe. Vær ikke i tvivl om det - hun er i store problemer, selvom hun har et væsentlig forspring i Pennsylvania. Ifølge Real Clear Politics fører hun med 16 point - men der er en hel måned før primærvalget, og det kan være som en evighed i politiske kampagner. Og netop som Obama var blevet kørt over at Rev. (præsten) Wright's kontroversielle udtalelser, så er det lykkedes hendes at smide det hele overbord.

En ting er helt sikkert - Sindbad's karriere bliver ikke vakt til live af denne historie. Stakkels fyr.

http://www.familysecuritymatters.org/challenges.php?id=1387043

Europæiske Union = Korruption

Europæiske Union = Korruption?

David Abbott and Catherine Glass

Korruption, et ord som stammer fra Latin og de Romanske sprog, har i lang tid haft betydningen af død, forrådnelse og opløsning af såvel fysiske som moralske eller sociale samfund, men det er ikke den betydning som Præsidenten for Europaparlamentet, Hans Georg Poettering, skænker det.

Tirsdag den 13. marts fejede han muntert til side, som rapporteret af the Telegraph, de millioner af Euros som fejlagtigt er blevet opkrævet af MEP (medlemmer af EU-Parlamentet) og nonchalant henregnede han det til multikulturalisme. Skatteyderne, travlt optaget af deres arbejde, deres familier, og hvem der er finalister i X-faktor, kan måske være enig i ikke at opfatte det som vigtigt, men problemet med korruption vil have den modsatte virkning ligesom, hvis man ignorede en epedimi.

EU har til stadighed et problematisk forhold til skatteydernes penge, som hældes ind i dets kasse, og derpå bliver sendt retur, uddelt til mennesker og projekter i 27 forskellige nationer. Det seneste eksempel på embedsmisbrug, som EU har forsøgt at skjule, var udgifterne til MEP's(medlem af EU-Parlamentet). Vi har modtaget en opgørelse fra den interne Europa Parlaments Revision Rapport om EU parlamentets lønninger til ansatte, som EU har strakt sig endog meget langt for at holde hemmelig. Forsøget på at skjule det bekræfter det evindelige problem i EU - manglen på gennemskuelighed.

Den økonomiske gennemgang var baseret på et tilfældigt udvalg af 167 ud af 4700 samlede udbetalinger til MEP's i oktober 2004. Ja, man kunne forvente, at en rapport fra 2004, ville komme hurtigere, men de stakkels revisorer og undersøgere, har haft og brugt en pokkers bunke tid på at opspore udbetalingerne.

Ifølge deres opgørelse, "Så taler vi samlet om 785 MEP's, som udgør en samlet årlig lønsum på Euro 140.000,000 (15.500 Euro per MEP om måneden). Den hemmelige interne rapport konkluderer, at regler for kompensation er uklare. Mere end 50% af de 167 udbetalinger, som blev gennemgået, så ikke ud til at være 'åbne og ærlige.' Adskillige månedlige betalinger var udokumenterede. Mange betalinger var foretaget til ikke-eksisterende eller ikke-arbejdende assistenter mv. Undersøgelsen nåede frem til den skræmmende konklusion, at samme procentdel af uregelmæssigheder ville kunne findes i de tilbageværende 4500 udbetalinger, et stort beløb når det ganges med 12 måneder hvert år.

Amerikanske læsere må finde det forbavsende. De ville forvente at en europæisk forvaltning for ansatte for MEP's skulle holdes ansvarlige for bilag for udgifterne. Så langt tilbage som 1854, i Storbritannien, lod Northcote Trevelyan Commision, foretage en gennemgribende undersøgelse af den Britiske Forvaltning, og forlangte etiske og professionelle målestokke og strenge krav til kvalificerende eksamener. Reformerne, som blev resultatet, skabte tjenestemænd (og de er tjenere), som blev kendt for deres ubestikkelighed.

Uordenen i tilskuddene til MEP breder sig tilsyneladende ind i enhver EU institution og projekt. På den baggrund har revisorerne i Europæiske Revisiorers Ret ikke kunnet underskrive EU regnskaber siden 1994. (Troskyldigt hævder, Retten, det er fordi kravene til bogføring er for strenge.)

Dersom korruption var blevet afsløret, da har Revionsretten ikke lovlige magtbeføjelser til at handle. I stedet oplyser den det til OLAF , EU's anti-svindel undersøgelses komite, som blev oprettet i 1999, efter at dets forløber UCLAF var plaget af skandale. Men, hvor utroligt det end lyder, så har OLAF heller ingen juridisk eller disciplinær magt, og kan ikke tvinge anklagerne til at lægge sag an.

Korruption er en følge af mangel på gennemskuelighed, dårlige bogføringssystemer, mangel på håndhævelse, og af en politisk kultur som går ud på, at det at fylde lommerne - af andre kaldet snyd, tyveri, insider handel, bestikkelse, returkommission, underhåndsaftaler og nepotisme - alle er en del af den Europæiske Unions forskelllige multikulturelle tillokkelser. Fristelsen er håndgribelig: EU er overskyllet af milliarder som der ikke kan gøres rede for. EU opkræver penge gennem systemer som Handel med Udledningsafgifter og Merværdiskatter som angiveligt opsuges af "forbrydere, svindelere og endog terrorister."

Disse vanskeligheder er det naturlige resultat af et princip som har styrken til håndgribelig magt, men som ignoreres af fortalerne for en af overstatslig styring. Således er princippet - mænd og kvinder er ingen engle; ingen lov vil kunne gøre mennesker ærlige; når lejligheden indfinder sig vil nogle mennesker blive korrupte; des flere penge der flyder gennem regeringsapparatet, og jo længere væk fra de oprindelige kilder, des større er risikoen for korruption.

Det er grunden til at fornuftige mennesker helst ser at regeringsapparatet er lokalt, lille, og effektivt. De har set og fordømt korruptionen fra de magtfulde Europæiske imperier og deres parasitter. De ønsker lokal økonomi og administration af skoler, brandvæsen og politi, vandforsyning og kloakker og et privat konkurrencedygtigt sundhedssystem fordi de er klar over at dette er det samme som lokal ansvarlighed fra den nabo som de kender, ikke fra MEP eller EU bureaukratiet ,som de aldrig har mødt. De anbefaler nationale forsvar og at landene samarbejder på nogle få fælles udvalgte områder som undtagelsen der bekræfter reglen.

Korruptions betændelsen spreder sig og ødelægger tilliden mellem mennesker. Den forgifter venskaber, og truer samfundene. Den tillid som skal strømme ud fra ubestikkelige regeringer er absolut nødvendig for ægte frihed og velstand for dig og dine børn.

http://pajamasmedia.com/blog/european-union-corruption/

Michael Leeden

Ayaan, Salman, Magdi og alle os andre

Min ven Magdi Allam, redaktør på den italienske avis Corriere della Sera, er konverteret fra Islam til Katolicismen, og blev døbt i påsken ved en højtidelighed under ledelse af Paven i Peterskirken i Rom. Det er en modig handling, men Magdi Allam er også en tapper mand. Hans udtalte kritik af de radikale islamister i Italien, særligt deres støtte til Det Muslimske Broderskab og til Hamas, har allerede for adskillige år siden afstedkommet trusler mod hans liv, og lige siden har den italienske regering beskyttet ham, hans hjem og hans italienske hustu Valentina. Den overfladiske Andrew Sullivan har bedt sine læsere om at bede for Magdi, som Sullivan siger, NU er i fare, når han i virkeligheden har været under følgeskab af carabinieri når og hvor som helst han færdes i Rom, og hans hus konstant er under opsyn.

Så vidt jeg har kendskab er der ikke foretaget noget forsøg på at tage hans liv. Men ligesom Salman Rushdie og Ayaan Hirsi Ali, er han lige præcis den sofistikerede og eftertænksomme person som får de Islamiske fundamentalister til at skære tænder af raseri.

Han har gjort sig til talsmand for moderate muslimer, og udtrykt beundring for Pave Benedikt XVI for dennes stadige kritik af manglen på tolerance i Islam og om at være åben for menneskelig fornuft. Og han fremkaldte vrede fra, såvel venstreorienterede som Muslimer, da han skrev en bestseller med titlen "Viva Israele", hvis indhold man let kan fortolke ("Leve Israel"). Han har været en ikke-praktiserende Sunni Muslim, men enhver, som er bekendt med hans skriverier ved han har en religiøs kaldelse, så det er ikke nogen overraskelse at han har fundet ro i Kirken.

Magdi Allam, 'Den umulige fred!

Jeg har formodning om, at Magdi, har haft denne handling under overvejelse i gennem længere tid, men det forekommer ligeledes sandsynligt, at han har valgt dette tidspunkt for at ramme al-Queda på et ømt punkt. For blot et par dage siden blev en al-Queda video, med en stemme som hævdes at tilhøre Osama bin Laden, og hvor 'han' fordømmer Paven for dennes 'støtte' til et nyt 'Korstog' mod Islam, og hvor han advarede europæerne om, at der ville komme gengældelse ( jeg tror det er en and, fordi, jeg mener bin Laden er død og begravet).

Enhver frafalden, som Magdi, har i det mindste i teorien en dødsstraf hængende over hovedet, og der er ingen tvivl om, at der vil være imamer og ayatollaher som vil udstede fatwas for dens gennemførelse, selvom nogle lærde Muslimske ledere siger, at straffen for sådanne 'synder' ligger i den Almægtiges hånd og ikke hos mennesker. Således er Magdi's omvendelse og hans dåb ved Benedikt, en udfordring for de, som allerede har tvunget ham til at at leve tilbagetrukket.

Såvel Rushdie som Hirsi Ali, kommer regelmæssigt til Amerika og det selvom regeringen i USA ikke yder dem sikkerhed. Ayaan har måtte fremskaffe private midler til sin beskyttelse; jeg har ikke kendskab til Rushdie's foranstaltninger. Ayaan må når hun er i Washington ikke bære våben, på grund af byens totalforbud mod privat bevæbning (lad os håbe, at Højesteretten vil omstøde dette forbud i dette tilfælde). Men er det ikke utåleligt at adskillige af Vesten's mest kendte intellektuelle er tvunget til at begrænse deres levemuligheder på grund af trusler fra fanatikere som prøver at gøre dem tavse med alle midler og metoder?

For at skære det ud lidt anderledes: Forfatningen garanterer os ytringsfrihed. Men der er ingen ytringsfrihed hvis du udsættes for dødstrusler for at sige din mening. Nogle vil have modet til at stå op imod truslerne og fortsætter med deres kritik af fanatikerne. Men man kan også være sikker på, at mange vil tie.

Hvis vi mener det alvorligt med opfattelsen af frihedsrettighederne i Forfatningen, så må vi finde en løsning til at bekæmpe dem som nu udfordrer disse rettigheder på den mest hensynsløse måde.

http://www.pajamasmedia.com/xpress/michaelledeen/2008/03/23/magdi_ayaan_salman_and_us.php

Man høster, hvad man sår

Man høster hvad man sår

Melanie Philips

Man var nødt til at læse det to gange. Karen Matthews, mor til den skolepige som var savnet,
blev fundet og i god behold for et par dage siden, omtalte sin datter og et andet af hendes seks
børn som "tvillinger." Børnene er faktisk ni og ti år gamle. Men fru Matthews siger,at de er tvillinger, fordi det er det hun kalder børn som har samme far. Med syv børn med 5 forskellige mænd, ser det ud til, at hun ikke har nogen som helst ide om, hvad det egentlig vil sige at have samme far.

Dette lidt fortonede billede er lige så skræmmende som det er illustrativt. Det afslører ikke blot, at nogle grundkendsgerninger om forplantningen ignoreres. Langt værre er det, at et at de mest grundlæggende og universelle karaktertræk ved samfundet - forbindelsen mellem børn og deres fædre -også ignoreres, og det gør tilsyneladende ikke indtryk på fru Matthews.

Tilfælde som dette udstiller den dødbringende virus som har ramt vort samfund inderst inde. Der har været en del kritik af fru Matthew's 'ægteskabelige forhold' ligesom den "utraditionelle" levevis hos Fiona MacKeown, mor til en 15 årig pige som blev myrdet i Goa, og som har ni børn med 5 forskellige fædre.

Begge kvinder er blevet beskrevet som uansvarlige og uduelige mødre. Nu er der imidlertid nogle der siger, at man ikke skal skyde skylden på dem. Men hvorfor dog ikke? Her er der tale om ikke mindre end 16 børn (af hvilke den ene døde på tragisk vis) som er blevet udsat for ondt, for fare, følelsesmæssigt negligeret og det der er værre, som resultatet af grov uansvarlighed hos deres mødre og fædre.

Fru Matthews er blevet kaldt, af sin egen mor, for uegnet som forælder, moderen hævder at Shannon og hendes søskende har lidt rædselsfuldt under fru Matthews nuværende kærestes, Craig Meehans, voldelige tendenser - en anklage han på det kraftigste har benægtet.

Fru MacKeown har imidlertid ladet sine børn underlægge sig hendes anarkistiske hippielivsstil.
Hun er selv cannabisryger, hendes ældste søn har et seriøst stofmisbrug og lider at psykiske problemer; hendes myrdede datter Scarlett's dagbog afslører et forvirret og plaget barn som regelmæssigt var på stoffer og blev 'stresset', hvis der gik to dage uden sex.

Dog fortjener fru MacKeown medfølelse da hun er den sørgende mor til en myrdet datter. Hvem ville heller ikke glæde sig over lettelsen og fryden hos Karen Matthews ved at hendes barn blev fundet i live og i god behold?

Disse kvinder har følelser som alle andre. Problemet er, at disse følelser har ført til de mest forkvaklede forestillinger, således at, selve kærlighedens væsen - at sætte næstens interesser før sin egen - og at opfylde dagligdagens gerninger, som skal udføres for at vogte over disse, for dem er det en lukket bog.

Årsagerne til at dette er sket er langt mere dybereliggende, end blot det, at kritisere enkeltpersoner.

Disse hændelser afslører, at der virkelig er en underklasse, som ligger milevidt fra det liv de fleste af os fører og i indstillingen til de sociale opfattelser de fleste af os tager for givet.

Men det er en underklasse som et materialistisk, selvtilfredst og rigt England har skabt.

En underklasse som består af hele samfundsgrupper hvor hengivne fædre er så sjældne at det barn, som faktisk har en, er i fare for at blive hånet. Hvor sex er reduceret til en dyrisk aktivitet blottet for kærlighed og menneskelig værdighed, og hvor drenge uden at tænke nærmere over det gør to, tre, fire piger gravide.

Hvor generation på generation af kvinder aldrig har kendt til det at være elsket og værnet om af begge deres forældre gennem deres barndom. Hvordan kan sådanne kvinder vide, hvordan de kan være forælder for deres egne børn?

Disse børn bliver ganske enkelt efterladt i en skyggeverden, hvor ordene 'familie' eller slægtninge' mister betydning ligesom de skiftende mænd som passerer forbi i mødrenes liv, efterlader dem med en stadig længere liste af 'stedfædre' eller 'onkler' som ikke har nogen biologisk forbindelse med dem overhovedet.

Shannon blev fundet; men på en så følelsesmæssig tragisk kaotisk baggrund, at hun stadig er et fortabt barn. Scarlett's mor, kan stadig ikke se noget galt i at have efterladt hendes cannabis-rygende teenager i Goa under fremmedes opsyn i et område som er berygtet for sine stofmiljøjer.

For mange af os er det ubegribeligt. Men hele fru MacKeowns livsforløb har været et, hvor ordene ansvarlighed eller dømmekraft er uforståelige.

Vores samfund har opmuntret mennesker til at tænke at de har lov til at leve nøjagtigt som de vil, og det uden at nogen skal dømme dem. Er det det rigtige syn på livet? Dette kan forekomme at være et ekstremt tilfælde, men det som skete med 15 årige Scarlett er resultatet.

Alarmklokkerne ringede for sytten år siden, hvor disse problemer blev taget op af to sociologer, Norman Dennis og A.H. Halsey, som advarede om, at det civiliserede samfunds bånd ville bryde sammen som følge af den traditionelle families sammenbrud.

Fra det øjeblik lagde bedrevidende venstreorienterede afstand til og nedgjorde ikke alene disse sociologer, men enhver som pegede på, at som hovedregel, da lider børn fra opløste familier skade på næsten ethvert område af deres liv.

De som gik så langt, for at undertrykke sandheden, er de samme personer som i dag klager over, at kritikken af fru Matthews og fru MacKeown er uretfærdig.

Det er mennesker for, hvem opfyldelsen af de voksnes behov er så altfortærende, at de simpelhen ikke kan se børnenes lidelser eller lidelserne hos de forladte ægtefæller eller kærester, som er ofrene for denne 'alt er frit' filosofi.

Det er mennesker, som mener det er fuldstændig uhæderligt at kritisere forældrene for uansvarlighed - men at det ikke er uhæderligt, at overlade børn til kaos, lidelse og bogstaveligt talt livstruende omgivelser ved mangelen på fædre.

Oven i, selvom der i opløste familier, i væsentlig grad, er større risiko for misbrug, vold og mord, så har vores 'åh så ansvarlige' overklasse hældt benzin på bålet med sine øgede ansporende velfærdsstøtteordninger. For det viser sig, at fru MacKeown var i stand til at rejse med sine børn til Goa, fordi hun havde kunnet spare 7000 pund sammen gennem sine bistandsindtægter.

På den baggrund er det forkert blot at lægge al skylden på kvinder som hende eller, for den sags skyld, fædrene til disse stakkels børn. De personer som er mest dadelværdige er de som har betonet mantraet om 'det alternative frie livsvalg' og som har bekæmpet ethvert forsøg på at støtte ægteskabet og det traditionelle familiemønster.

I dets sted har de med vilje, og med ond vilje, i årenes løb skabt, en rettigheds og velfærdsmaskine bestående af massevis af fædreløse og forladte børn, resulterende i en nedværdiget og afhængig underklasse, og en høst af menneskelig forlis som vil vare ved i meget lang tid.

Til sin ros ser det ud til at David Cameron har begrebet meget af dette. Han har vedholdende sagt han vil støtte og tilskynde til ægteskab og har åbent talt om nødvendigheden af stabile og sikre familer, som han gjorde ved Tori'ernes forårskonference i weekenden.

Hvor er det derfor ærgerligt, at han måtte erkende det ikke kan lade sig gøre. Hans forslag om udvidet børneforsorg vil ikke være til at betale for mange samtidig med at det sætter forretningslivet under et endnu større pres - og således øges risikoen for at flere forældre mister deres arbejde - da kølige økonomiske vinde allerede er begyndt at vise sig.

Såvel dette, som hans morgenmadsfoto fra hjemmet med sine børn, ser ud til at være eksempler på opportunistiske politiske forslag. Men behovet for en reform af familieindstillingen er alt for vigtig til at blive nedgjort af stunts som dette.

Foretagsomheden på det sociale område gennem årene har bragt de Britiske familier på knæ. I dag betaler titusinder af børn, som den myrdede Scarlett Keeling og den reddede Shannon Matthews, prisen.

http://www.melaniephillips.com/articles-new/?p=573

Dødsdom for konvertitter i Iran. Ny lov drøftes.

---

Iran: Parlamentet skal drøfte dødsdom for konvertitter som forlader Islam

På sit første møde efter sidste uges valg, forventes det, at det Iranske Parlament skal drøfte en lov som vil betyde dødsdom for den som beslutter at forlade den Muslimske tro og konvertere til andre religioner.

Parlamentet, kendt som Majlis, vil debatere den nye lov som er foreslået af præsident Mahmoud Ahmadinejads regering.
Ifølge det foreslåede skal enhver som er født af muslimske forældre og beslutter at konvertere til en anden tro imødese dødsdom.

For tiden bliver konvertitter, især de som har belsuttet at forlade den muslimske tro og tilslutte sig Evangeliske kirker, arresteret og derpå løsladt efter nogle års indespærring.

Den nye lovgivning, som har forårsaget bekymring i Iran såvel som i udlandet, er blevet foreslået hovedsageligt på baggrund af de evangeliske kirkers proselythvervning især ved brug af satellit tv-kanaler.

Der er ligeledes bekymring over den kendsgerning at mange unge mennesker i Iran har forladt Islam, fordi de er trætte af de mange restriktioner som pålægges dem af troen.


Ifølge uofficielle kilder har en million Iranere, i løbet af de sidste 5 år, hovedsageligt unge mennesker og kvinder, forladt Islam og tilsluttet sig evangeliske kirker.

Denne udvikling er overraskende selv for de missionærer som udfører deres mission i hemmelighed i Iran.

En evangelisk præst og tidligere Muslim i Iran fortæller Adnkronos International (AKI), at konversionerne er "interessante, entusiastiske, men meget farlige."

"Det store antal konvertitter er grunden til at regeringen har besluttet at lade underkuelsen af kristne være officiel med denne lov," sagde præsten på betingelse af at være anonym.

Det viser sig ofte, at vi får kendskab til en ny menighed, som er blevet oprettet, først efter et langt stykke tid, det vil sige, at mennesker samles i hjemmene for at bede og ofte indfører de ritualer som de opfinder uden forudgående åndelig vejledning," fortæller han AKI.

"Vi står overfor noget som er mere end en omvendelse til den kristne tro", sagde han. "Det er en masseudvandring fra Islam."

Siden den Islamiske Revolution i 1979 er mindst otte kristne blevet slået ihjel på grund af deres tro.

De syv blev fundet stukket ihjel efter de var blevet bortført, men kun en, Seyyed Hossein Soudmaned blev dømt til døden.


http://www.adnkronos.com/AKI/English/Religion/?id=1.0.1988866222

Irakiske kristne klamrer sig til de sidste tilholdssteder

Irakiske kristne klamrer sig til de sidste skrøbelige tilholdssteder

Militiante med tilknytning til al-Queda og Kurdiske ultranationalister lægger pres på Iraks's tilbageværende Kristne enklaver

Sam Dagher

BARTELLEA, Irak - Patronerne ligger på bordet mellem bibler og rosenkranse. De er til de to pistoler som ejes af fader Ayman Danna.

"Den eneste løsning, vores folk har tilbage, er at være bevæbnet. Vi kan enten leve eller dø. Vi må være stærke," siger den syriske Katolske præst ved Saint George Kirken i Bartella, en by i det nordlige Irak, i en slugt med frugtbar jord kaldet Nineve Sletten, som for tiden har den største koncentration af kristne i stadig tilbagegang.

De kristne som flygtede fra den sekteriske vold som fulgte i kølvandet på US invasionen i 2003, kæmper nu på at holde fast i et af deres sidste tilflugtssteder. De er under stadig øget belejring af Sunni Arabiske militante på den ene side og af Kurdiske ultranationalister på den anden - som begge har en forskellig agenda for området.

Som bevis på, hvor alvorlig situationen er blevet, blev Paulos Faraj Rahho, ærkebiskop for den Kaldæiske Katolske Kirke i nærheden af Mosul, bortført sidste fredag, og tre af hans ledsagere blev dræbt.

Tirsdag sagde, Iraks premierminister Naouri al-Maliki, at alt ville blive sat ind på at sikre ærkebispens Rahho's løsladelse, nogle dag efter at Pave Benedikt XVI beskrev hans bortførelse som "afskyelig". Kilder i Nineve Sletten siger at bortførerne har krævet 1 million dollars i løsesum for Rahho's frigivelse. Rahho er en blandt næsten et dusin præster som er blevet bortført i Mosul siden 2003. Mange flere almindelige kristne er også blevet bortført. I de fleste tilfælde er en løsesum blevet betalt for at befri præsterne. Tre præster er blevet myrdet.

Pengeafpresningssystemet

Kristne kirker i Bagdad, Kirkuk og Mosul er blevet udbombet under krigen. Præster og andre i Nineve Sletten fortæller at de betaler store summer til al-Queda tilknyttede militante i Mosul, provinshovedstaden, som beskyttelsespenge for dem selv og deres kirker. Systemet er at sammenligne med den særlige skat som kristne i regionen plejede at betale under det Islamiske Kalifat for århundreder siden. Muslimer i byen siger at "skatten" også bliver afpresset blandt velhavende købmænd uanset deres religiøse overbevisning.

Ifølge Ryan Negara skal "Skatten" fra de kristne sikre, som det hævdes, til at beskytte og sikre de næsten 2000 studenter, som rejser fra Sletten til Mosul i busser, fra byen Al Qosh.

Stadig ifølge hr. Negara har afpresningen ikke gjort de kristne mere trygge. Han fortæller at en af hans venner, en professor, blev bortført sammen med ni studenter sidste år og kun løsladt efter at løsesummen blev betalt.

Fornylig forsamledes familier på en gårdsplads ved Saint Elias Kirke i Ainkawa, en kristen by i den halvautonome Kurdiske region. Så godt som alle kunne fortælle en hjerteskærende historie om bortførelser, pengeafpresning, og forflyttelser iværksat af Islamiske ekstremister i forsøget på at fordrive de kristne fra regionen.

"Jeg kunne vælge: Konverter til Islam, betal "skatten" eller bortgiv en af mine døtre," siger en mand, som stammer fra Bagdad, og som blev bortført for to år siden og kun løsladt efter at hans familie betalte en stor løsesum. Nu forsøger han at rejse ud af Irak for altid.

Den samlede US-Irakiske militæroperation i og omkring Mosul - som siges, at være det afgørende slag mod al-Queda i Irak - har ikke kunnet indeslutte de militante her.

En beboer i landsbyen Karamles, som bad om anonymitet, beskriver i rystende detaljer hvordan det lykkedes en berygtet al-Queda tilhænger fra Mosul, med øgenavnet Abu Huthaifa, at komme ind i Nineve Sletten for to uger siden, foregivende at være en kristen i nød, og fik et møde med den lokale præst.

Ifølge fortælleren ringede han senere til præsten og fortalte, hvem han virkelig var, og krævede at denne betalte "skatten", som præsten nægtede.

Nu står svært bevæbnede mænd vagt omkring Karamles.

Disse mænd er medlemmer af en ny milits som kaldes 'Kirkevogterne' og er nu i mange landsbyer i Nineve Sletten og understøttes af Sarkis Agjahan, en Assyrisk kristen forretningsmand som er multimillionær, og som samtidig også er finansminister for Den Kurdiske Regions Regering (KRG). "Vi har ingen regering, vi skylder hr. Sarkís al tak", siger fader Danna fra Bartella Kirken, som på et besøg for nylig blev omsluttet af en deling af disse sikkerhedsvagter. "Alt jeg får af de Amerikanske embedsmænd, er tom snak og souvenirs."

Hr. Aghajan's portræt er på væggen i Kirkens rekreations center. Han har brugt millioner af dollars i Nineve Sletten og indenfor den Kurdisk kontrollerede region på kirker og hjem for fordrevne og på samfundsprojekter siger Danna.

Agjahan har tætte forbindelser med topledere i det herskende Kurdiske Demokratiske Parti (KPD), som har oprettet forposter i næsten hver by og landsby på Sletten. Disse indhegnede områder er ofte mål for vejsidebomber. Regeringsstyrker i området er domineret af Kurdiske peshmerga, en Irakisk elite indsatsstyrke og af efterretningsofficer fra KDP. Kurdiske flag som hylder KDP lederen Massoud Barzani kan ses overalt.

Presset fra Kurderne

Øst for Nineve Sletten presser Kurdiske nationalister hårdt på for at få området til at tilslutte sig det nærliggende semiautonome KRG. Områdets skæbne, og om det bliver en del af Irakisk Kurdistan, skal besluttes ved en folkeafstemning ifølge Artikel 140 i Forfatningen.

Samfundet selv er dybt splittet over hvad de skal gøre. Mange opfatter det at tilslutte sig Kurderne som en form for 'selvopholdelse' og som noget der ligner selvstyre ved at være en del af et område, hvor mange kristne enklaver får lov at være i relativ fred. Andre siger, at denne form for uafhængighed også kan opnås gennem regeringen i Bagdad.

Danna siger Kurderne har lovet selvstyre og særstatus til de kristne dersom de tilslutter sig Kurdistan.

"Vi beskytter dem mod terrorangreb," siger Muhammad Ihsan, Kurdistans minister for områdets ydre anliggender, om den massive Kurdiske tilstedeværelse i Nineve Sletten og tilføjer, at kristne og kurdere altid har haft "gode forbindelser" og at hans regering vil "respektere" folkets endelige ønsker.

Sletten er hjemsted for andre minoriteter såsom Shabak og det kurdisk talende Yazidis folk, som led under de altødelæggende angreb sidste sommer i en anden del af Nineve. Steder som Bahzani, Basheeqa og Sheikhan, hvor Yazidis er dominerende, er allerede de facto del af Kurdistan.

"Der er ingen tvivl om ,at vore fremtid er mere sikker indenfor Kurdistan," siger Romeo Hakari, lederen af et politisk parti som tilsluttede sig et særråd for et år siden som støttes af Agjahan for at gennemføre dette mål.

Men ikke alle er enige. Den stærkeste opposition kommer fra Assyrisk Demokratisk Bevægelse (ADM).

Shmael Benjamin, en tidligere partileder med base i Ainkawa siger, kurderne assyrerne og andre minoriteter alle har lidt under Saddam Hussein's politik med at bosætte arabere i det nordlige Irak, også kendt som "Arabisering". Nu ser det ud som om, at kurderne, som er nære allierede med Washington, vil gøre det samme med "Kurdifisering."

ADM magtbase på Sletten er i Talkeif, den vestligst beliggende by nær Mosul, som samtidig har en betydelig Sunni arabisk befolkning. Unge mennesker i militær uniformer med AK-47 geværer bevogter Partiets hovedkvarter ved siden af hoved kirken.

Johhny Khoshaba, en blogger i Talkeif, blev arresteret sidste måned og fængslet for at være imod Aghajan og kurdernes handlemåder i området og for at anklage kirkeledere for korruption. Han siger at han kun blev løsladt efter han havde underskrevet en erklæring om at ville stoppe sine skriverier.

"Dette opråb gælder min kirke og vor frihed," er bloggens hovedbanner.

http://www.csmonitor.com/2008/0306/p01s05-wogn.html?page=1

Om de 'ikke eksisterende' Nord Koreanske atom ingeniører i Syrien...

Om de 'ikke eksisterende' Nord Koreanske atom ingeniører i Syrien...

Rick Moran

I kølvandet på de israelske bombninger at militære mål i Syrien (selvom vi ikke har noget endegyldigt bevis på, hvad der var i målområdet), var der mange syriske bortforklaringer som hånede beskyldningen om at Nord Korea havde sendt materiale eller atom-ingeniører til Syrien, for at yde hjælp til at udvikle et atomvåbenprogram.

Vi beklager:

Nord Korea har indrømmet, at de har sendt ingeniører til militær-relaterede og andre faciliteter i Syrien, under landets seneste forhandlinger med USA om dets atomare program, udtalte diplomatiske kilder i New York i fredags.
Pyiongyang har imidlertid benægtet sin indblanding i Syriens atomudviklingsprogram siger samme kilder.

Udsendelsen af ingeniører og andet personnel for bilateral samarbejde, inklusive den militære del, begyndte i 2002, har Nord Korea rapporteret til USA i deres samtaler begyndende i januar sidste år.

Nord Korean eksportede ligeledes materialer til Syrien siger kilderne. Pyongyang hævder, at størstedelen af personnellet arbejder med civile formål og faciliteter ifølge kildernes udtalelser.

Åh, ja, selvfølgelig det er alle os andre der tager fejl. Undtagen de som til stadighed undervurderer truslerne fra nationer som Nord Korea og Syrien, og som det ser ud tager fejl masser af gange for tiden.

Verden har ikke råd til denne 'stikke hovedet i sandet' analyse som vi modtager fra disse spøgefugle.

http://www.americanthinker.com/blog/2008/03/about_those_nonexistant_north.html