Uddannelse til hvad? Og for hvor meget?

Prisen for en uddannelse

Burt Prelutsky 

Oscar Wilde beskrev engang en kyniker som en mand der kendte prisen på alt og værdien af ingenting. Det får mig til at undre mig over, hvis han var i live idag, om han da ville karakterisere os som et land fyldt med kynikere eller blot afvise os som et land fyldt med tåber. 

Det jeg mener er, hvordan kan det være at amerikanerne der levede et ultra hårdt liv for 150 år siden både kunne læse, klare matematiske problemer, og kunne citere lange passager, fra hukommelsen,  af Shakespeare og Bibelen, mens i dag, til trods for "Sesame Street," forskoleundervisningen, operation børnehaveklasser, computere og utallige timer af lektiearbejde kan millioner af vore unge der påbegynder gymnasiet ikke klare nogen af de nævnte ting?

Det er mig helt åbenbart at vort uddannelsessystem, der koster os milliarder af dollars, er håbløst og brudt sammen. Selv om det hele ikke skyldes lærernes organisationer, manglende engagement, den to-sprogede uddannelse og betoningen af at give de unge selvtillid, da er meget af det årsagen. Men hvis der var noget jeg kunne forandre allerede i morgen, da må det være den småskøre holdning, at alle og enhver burde have en gymnasieuddannelse.

Det er som om landets vandforsyning er blevet forurenet af de der eventyrfeer, der altid kun var ude på at gøre skade, ved at forgifte æbler og få mennesker til at gå i koma, låse dem inde i tårnværelser og udtale forbandelser over nyfødte babyer. En skønne dag, sådan så det ud, vågnede alle i Amerika, overbeviste om, at han eller hun var forældre til en superskoleelev. Uanset hvilket offer de skulle afkræves for at deres kæledægge kan blive en Albert Einstein eller Marie Curie, da ville de sørge for, at deres håbefulde poder klarede sig helskindet igennem akademiets faldgruber.

Resultatet? Det største bedrageriske spil, glidebanen, er den såkaldte college uddannelse i Amerika.

Jeg har ikke det ringeste mod uddannelse. Min eneste indvendig er den måde skolesystemet fungerer. Hvorfor, for eksempel, tror du at studenter har behov for at bruge fire år til studier der ikke er behov for? Det er simpelthen fordi det er på den måde uddannelsesinstitutionerne får deres penge. Det er ligesom med filmbranchen. De tjener ikke noget ved at sælge dig en billet, de får udbyttet gennem biprodukterne, ved at sælge popcorn, slik og sodavand til overpriser.

Hvad de hævder er, at de ønsker at sende veluddannede allroundvidende individer ud, men det er helt klart en løgn som det kan undre, at nogen tror på  - blot et splitsekund. Der er næppe nogen i Amerika der har været så vel-allrounduddannede siden Thomas Jefferson døde. Udover at lære, hvordan man drikker sig selv sanseløs beruset og kan småsludre og bage på det modsatte køn har de første fire år ikke noget egentligt formål andet end at dræne tusinder af dollars fra mor og far for at de kan betale de usædvanligt gode lønninger til administratorerne, professorerne og en hoben idrætstrænere.

Der er en løsning på denne galskab, men det ville kræve at vi holdt op med at forestille os, at enhver skal bruge fire år på at lytte til halvdovne venstreorienterede professorer der vrøvler om det tyvende århundredes tegneserier, det nittende århundredes franske poeter, Sam Fuller's film og som omtaler Noam Chomsky's skriblerier, eller Henry Miller's sexliv.

Jeg vil gerne foreslå, at vi forvandler vore gymnasier og universiteter til biblioteker, zoologiske haver, hospitaler eller, for min skyld ingen alarm, til parkeringspladser eller lejeboliger til de mindrebemidlede. I stedet for disse elfenbenstårne ville jeg oprette en bred vifte af brancheskoler for advokater, læger, bogholdere og arkitekter.

Jeg er faktik fuldstændig ligeglad med om min læge nogensinde har læst Baudelaire, eller om min revisor kan se forskel på en Manet og en Monet, ikke fordi jeg tror de ville, selvom de har brugt de fire år i underskolen. Takket været computere og det lokale bibliotek kan alle finde omtrent alt det der kunne interesse vedkommende, og det koster ikke i nærheden af 100000$.

Mit system er langt mere effektivt end det vi betjener os af i dag, plus at forældrene ikke behøver belåne deres ejendom blot for at Johnnie og Susie kan få deres uddannelse på en læreanstalt med efeubeklædte mure, eller et fodboldhold i Rose Bowl klassen.

Det er på tide at vi må lære at acceptere, at det vi nu omtaler som en højere uddannelse blot er et tidsfordriv, undtagen, selvfølgelig når det virkelig bare er en kæmpevittighed.

Ved klik på sidebjælken og Prelutsky dukker et væld af artikler op.

Kommunisme har ikke så dårligt et ry som nazismen

Kommunisme har ikke så dårligt et ry som nazisme, hvorfor mon?

Dennis Prager

Hvordan kan det være at når folk vil beskrive onde personligheder eller regimer da benytter de udtrykket "Nazist" eller "Facist" men næsten aldrig udtrykket "Kommunist?"

Når man taget summen af menneskelige lidelser som kommunisterne har forårsaget i betragtning - 70 millioner dræbte i Kina, 20-30 millioner i det tidligere Sovjetunionen, og næsten en tredjedel af alle kambodianere; decimeringen af den tibetanske og kinesiske kultur; det totalitære slaveri af nordkoreanere, kinesere, vietnamesere og russere; en generation berøvet menneskerettighederne i Cuba; og meget meget mere --- så hvorfor er "Kommunist" så i langt mindre grad et udtryk der giver afsky end "nazist?"

Der findes Mao restauranter i de større byer i Vesten. Kunne man forestille sig Hitler restauranter? Che Guevara T-shirts kan fås overalt, der findes dog ingen Heinrich Himmler T-shirts.

Problemet har afgørende betydning. For det første, uden moralsk klarhed har menneskeheden kun en lille chance for at undgå en dyster fremtid. For det andet kan årsagerne til denne moralske ubalance fortælle os en hel del om os selv i dag.

Her følger så syv årsager.

1. Kommunisterne myrdede deres egne, nazisterne myrdede andre folk. Under Mao døde omkring 70 millioner - i næsten udelukkende i fredstid! - omtrent alle kinesere. På samme måde blev rundt regnet 30 millioner russere dræbt under Stalin, og de som ikke var russere, f.eks. ukrainere var medlemmer af andre Sovejet nationaliteter. Nazisterne dræbte kun meget få tyskere. Deres ofre var jøder, slaver og medlemmer af andre "ikke-ariske" og "inferiøre" menneskegrupper. "Verdensopinionen" - denne intetsigende moralske forestiling - fordømmer tilsyneladende mord på medlemmer af en gruppe som mindre vigtig end mord på en anden. Det er en af grundene til at drabet på sorte af sorte i Congo lige nu kun har meget lidt opmærksomhed hos "verdensopinionen." Men hvis en israelsk soldat bliver anklager for at have dræbt en kvinde i Gaza og to børn, så straks kommer det på forsiden af verdensaviserne.

2. Kommunismen er baseret på teorier der lyder så dejlige; Nazismen er baseret på teorier der lyder vamle. Intellektuelle, blandt hvilke findes de der skriver historien, bliver forført af ord -- i så høj grad at gerninger bedømmes som værende betragteligt mindre vigtige. Kommunismens ord er langt mere intellektuelle og appellerende for den moralske sans end den onde og debile nazisme. Kommunismens monstrøse ondskaber er der ikke blevet fokuseret på halvt så meget som nazismens monstrøse ugerninger. Kommunismens ugerninger er i betydelig grad blevet betragtet som perversionerne hos en smuk doktrin (skønt kristne der har begået ondt i kristendommens navn aldrig bliver betragtet af de samme mennesker som om de havde perverteret en smuk doktrin), hvorimod nazistiske overgreb er blevet opfattet (helt korrekt) som det logiske og undgåelige resultat at Naziidologien. Denne forførelse med ord mens man ignorerer ugerningerne hos kommunismen har været den afgørende faktor i den stadige appel hos venstrefløjen til de intellektuelle. Hvordan kan man ellers forklare at Che Guevara og Fidel Castro tiltrækker så mange venstrefløjs intellektuelle, andet end at de bekymrer sig mere om de smukke ord end de ser på de onde ugerninger?

3. Tyskerne har gennemgribende afsløret og fremvist nazismens ondskaber, har påtaget sig ansvaret for dem og forsøgt af sone dem. Russerne har ikke gjort noget lignende vedrørende Lenin og Stalins rædselsgerninger. Faktisk er det en tidligere KGB mand der kører Rusland, Lenin bliver stadig æret, og med ordene af den ruslandhistorikere Donald Rayfield fra Univeristy of London, "benægter folk stadig formodning om eller implikantionen af Stalin's holocaust." Heller ikke Kina på nogen måde afsløret og afklædt alle tiders største massemorder Mao Zedong. Mao æres stadig i Kina. Indtil Rusland og Kina anerkender den ondskab deres lande har foretaget under kommunismen vil kommunismens ondskaber forblive mindre anerkendt af verden end den tyske stats ondskab under Hitler.

4. Kommunismen vandt, nazismen tabte. Det er vinderne der skriver historien.

5. Intet slår Holocaust. Indfangning af praktisk talt enhver jødisk mand, kvinde barn og baby på det europæiske kontinent og udryddelsen af dem er uden historiske paralleller og aldrig set før. Kommunisterne dræbte langt flere end nazisterne men de nåede aldrig op på Holocaust i en systematisk mordfremfærd. Det helt specielle ved Holocaust og den enorme opmærksomhed man giver den har hjulpet med til at sikre af nazismen har et langt værre ry end kommunismen.

6. Der er, for at sige det enkelt, en udbredt uvidenhed om kommunistiske ugerninger sammenlignet med nazismens. Uanset at såvel højre som venstrefløjen fordømmer nazismen og underviser i den onde historie så er det venstrefløjen der dominerer på undervisningsområdet og derfor er der næsten ingen der lærer om kommunistiske ugerninger. Ligeså meget som de intellektuelle på venstrefløjen kunne argumentere for, at de fordømmer Stalin og det nordkoreanske regime så er det dog kun få der fordømmer kommunismen. Som franskmændenne siger "pas d'enemis a la gauche," eller "ingen fjender til venstre." Det passer virkelig på kinesisk, vietnamesisk og cubansk kommunisme. Hold øje med dit universitets kurser og læg mærke til, hvor mange lektioner der gives i kommunistisk totalitarisme eller massemord sammenlignet med antallet af lektioner om nazismens umoralske handlinger.

7. Endeligt, efter venstrefløjens mening var den "sidste gode krig" Amerika udkæmpede, 2. Verdenskrig. Krigen mod tysk og japansk fascisme. Venstrefløjen betragter ikke Amerikas krig mod kommunistiske regimer som gode krige. Krigen mod den vietnamesiske kommunisme betragtes som umoralsk og krigen mod koreansk (og kinesisk) kommunisme ignoreres.

Indtil venstrefløjen og alle dens institutioner anerkender hvor ond kommunismen har været vil vi fortat leve i en moralsk forvirret verden. På den anden siden den dag venstrefløjen kommer til forståelse af kommunismens arvegods, når det drejer sig om menneskelig fornedrelse, se det vil være et positivt tegn på, at verdens moralske kompas endeligt er begyndt af vise rigtigt.

---

Dennis Prager hosts a nationally syndicated radio talk show based in Los Angeles. He is the author of four books, most recently "Happiness is a Serious Problem" (HarperCollins). His website ishttp://www.dennisprager.com/. To find out more about Dennis Prager, visit the Creators Syndicate Web page at http://www.creators.com/.

Andre artikler af Dennis Prager ved klik.

Hvor er du henne, Bill Casey?

Paul Kengor

"Vi vil vinde og de vil tabe." Ronald Reagan, januar 1977.

Mens den kolossale "stimulus" pakke blev vedtaget med i bogstaveligste forstand 100% af Kongressens Demokrater og blot 1% af de Republikanske skete der noget temmeligt besynderligt lige for øjnene af offentligheden: Leon Panetta blev godkendt som den næste chef for CIA.

Personlig har jeg en særstilling til dette politiske skuespil. Her ved Grove City College var vi gæster for Herb Meyer, der i 1980'erne havde været højremanden for Ronald Reagan's CIA chef, Bill Casey. Meyer var en af de der mindre kendte der arbejdede i kulissen, en af de ikke berømmede helte fra Den Kolde Krig, der arbejdede sammen med Casey for at nedbryde Sovjetimperiet ved hjælp af utallige metoder, der rangerede fra økonomisk krigsførelse til hjælp til anti-kommunistiske styrker fra Krakow til Kabul. Han var emnet for vor tredje Ronald Reagan forelæsning. (Se videoen her.)

Da jeg ankom til Meyer's værelse for at hente ham blev jeg mødt af en yderst klog, venlig mand der var noget opbragt over det han havde set på TV. Meyer havde overværet C-SPAN's dækning af Panetta bekræftelsehøring som CIA chef. Noget virkeligt besynderligt blev udstillet ved disse høringer: En mærkelig enighed om, at hvis amerikansk efterretningsvæsen - må Gud forbyde det - vidste at der var en potentiel bombe i en større by, og man havde tilfangetaget den terrorist der vidste hvor bomben var placeret så ville det være forkert at "torturere" den mistænkte for at få oplysning om, hvor bomben befandt sig.

Det er hertil, at det aldrig ophørende had til George W. Bush har ført os: Fuldkommen ufornuftig blodig logik. Selvfølgelig vidste enhver i Senatet at det ville være tvingende nødvendigt at benytte hvilket som helst teknik for at forhindre, lad os sige, at to millioner uskyldige skulle udslettes gennem em paddehattesky over Manhattan. Selvfølgelig, hvis et sådant scenario nogen sinde skulle hænde, da ville enhver senator i det værelse -- plus New York Times redaktion - straks bede Panetta om at water-boarde den mistænkte omgående.

Dog på det her tidspunkt i vor republiks sørgelige tilstand, da turde ingen at de herrer komme med en sådan påstand. "Er det ikke utroligt?" Råbte Meyer til mig og til TV'et mens vi så dette politiske skuespil.

Nej, jeg kunne ikke tro det. Eller måske alligevel.

Det er blot et billede på den nye mand i spidsen for nationen og den nye tankegang i CIA.

Men krisen er endnu mere alvorlig. En af Herb Meyer's værste erindringer er det som gjorde Bill Casey's CIA så anderledes, og det som gjorde Præsident Reagans præsidentperioder anderledes; det var koncentrationen om at ville vinde krigen, krigen Den Kolde krig, - og at tænke alternativt, ikke efter kørebogen, for at det skulle ske. Som Meyer understreger var Casey en individualist, og der skulle en individualist til for at vinde Den Kolde krig, ligesom det samme er nødvendigt for at vinde Krigen Mod Terror. At vinde i dag vil kræve det rette CIA chef (ligesom Casey), den rette præsident (ligesom Ronald Reagan), den rette leder af Det Nationale Sikkerhedsråd (Bill Clark), den rette forsvarsminister (Weinberger), plus en Ed Meese, en Jean Kirkpatrick og de slidsomme folk i kulissen, individualister som Roger Robinson (ved NSC) og Herb Meyer hos CIA.


"Reagan var med for at vinde, ikke tabe," siger Meyer. "Han ville vinde. Det er det der har gjort ham så anderledes fra enhver anden præsident." Meyer udtrykker det således:

"Ronald Reagan var den første vestlige leder som havde som hovedmål at vinde. Nu må I selv afgøre om I synes der ikke er en gigantisk forskel på at lade som om man ikke taber og så det at man handler som man vil vinde. Det er følelesmæssigt anderledes, det er psykologiskt anderledes, og selvfølgelig er det i praktiske henseender anderledes......Nuvel engang imellem er det sommetider rigtigst af forsvare. Det var Reagans bedømmelse, at tiden var inde til at gå til angreb -- at de (Sovjet) kunne overvindes. Da han havde taget den beslutning ...... gik det fra beslutningen til direkte handling."

Reagan havde brug for Bill Casey fra CIA for at nå målet. Som Casey's særlige assistent og som viceformand for National Intelligence Council bemærkede Meyer den fulde og massive effekt af Reagan strategien. Den strategi sagde Meyer, denne tandem af Reagan og Casey, var "meget farlig ... meget modig ....Og der var en masse mennesker der sagde, 'Åh ja, I har jo ret, bjørnen er såret. Lad nu vær med at stikke til den sårede bjørn.' Men Reagan-Casey holdningen var: 'Hallo, min fjender er nede på knæ. Nu er det på tide at knække nakken på ham.'"

De knækkede nakken på bjørnen gennem en længerevarende indsats med et bat, hvori masser af søm var fæstnet, fra "fred gennem styrke" til økonomisk krigsførelse, omhyggelig og succesfyldte kalkulationer for at undgå en våbnet konflikt og en atomkrig - at ville vinde med fredelige midler. Som Meyer beskrev det, så igangsatte de en systematisk kampagne for at finde svaghederne i den sovjettiske økonomi. "Vi indså at CIA kun havde lagt mærke til Sovjets stærke sider," sagde Meyer. "Vi holdt ikke øje med Sovjets svagheder." Casey påbegyndte vurderinger af sårbarhederne i Sovjet. Med Reagans støtte og tilskyndelser søgte de efter svagheder der kunne bive udnyttet for at fremskynde kollapset i Sovjet.

Casey's dristige, risikofyldte skridt for at vinde, fra Nicaragua til Afghanistan gjorde ham til en fjende hos den amerikanske venstrefløj. Den eneste gruppe der foragtede Casey mere var Sovjet. Smædekampagner om ham flød fra den sovjettiske presse. De benyttede den klassiske venstrefløjstaktik - klassekampen - at Casey var fra at være dreng i fattigdom nu var blevet rig før han kom til CIA. I den løgnagtige falske Pravda, blev Casey, en New Yorker, omtalt som "Gangsteren fra Queens," alternativt som en mafiatype, en forbryder eller en beskidt kapitalist, en "rig advokat" og en "Wall Street millionær" ---- "Casey den urørlige." Casey fik den ære sammen med Reagan, Casper Weinberger og Bill Clark at være en af de mest forhånede personer, ikke alene i amerikansk presse, men også i Sovjet presse.

Et af min bedste eksempler på dette var Sovjets reaktion på en 'ildsprudlende tale' som Casey holdt i San Antonio, hvor chefen for CIA meget farverigt (og korrekt) erklærede at marxismen-Leninismen havde frigjort de Fire Ryttere i Åbenbaringen: Hungersnød, Pest, Krig og Død. Denne særlige blasfemi fik det undrende Sovjet til at gå amok. Den sovjettiske propagandist Vitaliy Korionow skrev denne smædesvada i Pravda:

"I de senere år er verden blevet vænnet til at høre taler fra Washington fulde af ondskab mod alt progressivt. Imidlertid er CIA chefen W. Casey, der talte ved en "World Council of Industrialist" forleden dag i San Antonio, Texas, åbenbart besluttet på at overgå de andre figurer fra Washington. USA er under trussel af en ubegribelig fare, fastslog Casey med sitrende stemme. "Den Marxistiske-Leninistiske sammenslutning har forgjort de Fire Heste (Ryttere) i Åbenbaringen - Hungersnød, Pest, Krig og Død. Kære læsere er I ikke skræmte? Selv chefen for en USA spionafdeling er ude af sig selv af rædsel."

Man kan tilgive det officielle militante ateistiske Sovjet for at beskrive de Fire Ryttere som "De Fire Heste." Trods alt er de eneste Bibler de så, dem der blev holdt lukkede, de som de konfiskerede og ødelagde, og ofrede sammen med præster, nonner og millioner af troende i Gulag. Men de kendte til hungersnød, pest, krig og død - og således Åbenbaringen. Det var fire mænd: Reagan, Casey, Clark og Weinberger, der førte den kommunistiske åbenbaring lige til Kremls dør.

Vi står overfor en lignende tærskel i dag, hvor der ikke er nogen åbenbar løsning. De elementer der tilsammen udgør en sejr er ikke tilstede. Vi mangler helt sikkert de rigtige spillere.

Vi har brug for mennesker idag som ikke er bekymrede om at være politisk korrekte, der er villige til at tage en risiko, der vil tænke alternativt, der først og fremmest er indstillet på at ville vinde. "Vi vinder og de vil tabe," som Ronald Reagan sagde det i januar 1977, fire år før han blev indsat som præsident, mens han betragtede sine amerikanske landsmænd der havde overdraget førerskabet til Jimmy Carter.

Bill Casey var ligeglad med hvad pressen mente om ham, også med den slags hyldesttaler som nogle senatorer der poserede foran C-SPAN tvkameraerne for at vise deres menneskelighed til fordel for Leon Panetta, fremførte. Casey gjorde det han gjorde af de rigtige grunde, ved at forandre historien til det bedre og ikke for sin egen karrieres skyld. Det var en blanding af mod og kreativitet der brød mørket. Det var nøjagtigt det modsatte af det som vi netop har set er blevet svoret ind - i Det hvide Hus og i CIA.

Paul Kengor is author of The Crusader: Ronald Reagan and the Fall of Communism (HarperPerennial, 2007) and professor of political science at Grove City College. His latest book is The Judge: William P. Clark, Ronald Reagan's Top Hand (Ignatius Press, 2007).

Andre artikler af Paul Kengor ved klik

Tænd lyset!

Tænd så det lys!

Joseph Farah

I aften vil lys blive slukket overalt i verden - fra Eiffeltårnet til de store pyramider til de dekadente pladser i Las Vegas og på Broadway.

Så lad dem dog gøre det. 

Denne anmodning er på foranledning af "Earth Hour" - organiseret af World Wildlife Fund for at overtale verdens ledere, som om de havde behov for det, til at tage dine sidste penge fra dig og bruge dem på af afkøle planeten. 

Jeg har en langt bedre ide.

Du skal sikre dig at hvert eneste lys i dit hjem er tændt på de anbefalede tidspunkt som en protest mod dette vanvid.

Lad mig begynde her:

Den menneskeskabte globale opvarming er et bedrag - der påtvinges mennersker over hele jorden som en del af en magtkamp fra de elitære der er besluttede på at stjæle hvad der er tilabge af din personlige frihed.

Det er ihvertfald ikke videnskab. Det er rå og barsk politik.

Den tjekkiske præsident Vaclav Klaus præsenterer sandheden om global opvarmning i sin bog "Den Grønne Planet - i lænker."

Ingen portion af menneskeskabt aktivitet, og helt sikker ikke det at tænde lys, vil forårsage selv den mindste opvarmning af planeten.

Yderligere viser sand videnskab, at planeten nu ikke længer bliver varmere af en eller anden grund. Temperaturen på Jorden er faktisk gået en smule ned, og det har den gjort nu i fire år.

Opvarmning og afkøling af planten er naturlige cykler der har fundet sted fra tidernes begyndelse. Spørg enhver videnskabsmand. Faktisk forekommer sådanne cykuls på andre planeter hvor der ikke er noget liv og ingen industri. Hvordan forklarer Al Gore nu det?

Men endnu værre end løgnen er den ondskabsfulde strategi der ligger bag. Du bliver indoktrineret til at tro på dette bedrag så du langt nemmere kan manipuleres - så du ikke vil protestere så højt når din velstand bliver konfiskeret, så du ikke vil have noget imod at få at vide (eller dine børn får at vide en dag) at befolkningstallet skal begrænsens for at redde planeten, når du får at vide at det betyder at du ikke må få børn.

Mange køber det - til trods for beviser på det modsatte.

"Global opvarmning" bliver der undervist i som en religion i vore skoler. Det er præcis det det er - det er et tilbageskridt til hedenskabets tilbedelse af Jorden.

"Global opvarmning" undervises der i som en livsvej på vore universtiteter og højere uddannelsesinstitutioner.

"Global opvarmning" prædikes som en kendsgerning i vore nyhedsmedier.

"Gloal opvarmning" bliver under falsk dække fremført som en ægte trussel af vor underholdningsindustri - herunder de bedste shows på TV.

"Global opvarmning" er virkelig, det nye navn for den globale kontrol med befolkninger. Det er det nye navn for en verdensomspændende fascisme. Det er den nye undskyldning for kommunismen eller hvad du nu vælger at kalde det kommende tyranni.

Lad dig ikke narre.

Vær ikke deltager.

Tro ikke på det.

Lad dig ikke bedrage.

Gør modstand.

Du kan begynde i aften ved at tænde lyset når dine mindre oplyste naboer sidder i mørket.

Gør din holdning klar.

Lad lyset skinne i aften.

Ondskaben elsker mørket, så det er er ingen overraskelse at noge onde mennesker gør sig til talsmænd for det endnu engang. Lad dig ikke forføre.

Vær ikke som de umælende får der føres til slagtning.

Gør modstand.

Tænd!

Tror du virkelig på denne dagsorden?

Hvis du gør, hvad er så grunden?

Tror du virkelig at CO2 fører til en varmere planet? Der er ingen bevis på det. Yderligere er mennesket kun ansvarlig for en lille andel i produktionen af CO2 i vor atmosfære. CO2 er ikke en forurener, som du får at vide . Det er en naturlig forekommende gas der er livsnødvendig for opretholdelsen af livet på planeten.

Brug hovedet.

Tænd lyset. 

 Joseph Farah

Kan regeringen ændre naturlovene

Kan en regering ophæve naturlovene?

Henry Lamb

Lærde og politikere gentager til kvalmegraden fraser som: "det værste siden Den Store Depression.....; højeste arbejdsløshedsrate siden....; største tilbagegang siden..." Kun få anerkender at regeringen er hovedårsagen til det nuværende dilemma, eller at dens trufne beslutninger til at løse problemet kun kan gøre problemet endnu værre.

Den bagvedliggende årsag til dn nuværende krise er regeringens forsøg på at opjæve i naturlovene.

Den første naturlov er: Alting forandrer sig. Den anden naturlov er: Forandring kræver tilpasning eller at man uddør. Den tredje naturlov er: Hver gang regeringen gør noget for at ophæve disse love, bliver tilstanden blot værre.

Disse tre naturlove er bevist af historien. Alle de fremskridt som et samfund, siden tidernes begyndelse, har gjort er resultatet af en individuel kraftanstrengelse og af kreativitet. Regeringer har ikke gjort noget. Regeringer kan ikke skabe noget. Regeringer kan kun begrænse, omfordele og i det store og hele besværliggøre de initiativer enkeltpersoner sætter igang.

Det nuværende rod for eksempel er hovedageligt et resultat af, at regeringen forsøgte at påtvinge samfundet noget samfundet burde gøre - eller ikke gøre - af egen vilje. Særligt i de sene 1960'erne og de tidlige 70'ere troede et betydeligt antal mennesker, at alle skulle have "ret" til at eje et hus. Disse mennesker valgte med succes en præsident og et tilstrækkeligt antal kongresmedlemmer for at kunne gennemføre Community Reinvestment Act i en bestræbelse på at skabe boliger til alle.

Som en konsekvens tvang regeringen bankerne til at yde lån til mennesker der normalt ikke ville være kvalificerede til et sådant. For at sikre at bankerne ville udstrække kreditten til ukvalificerede lånere, indvilligede regeringen i at købe de risikofyldte lån fra de private lånere gennem en særlig regeringsunderstøttede selskaber, Fannie Mae (Federal National Mortgage Association,FNMA eller Fannie Mae)Freddie Mac, (Federal Home Loan Mortgage Corporation, FHLMC eller Freddie Mac) blev skabt meget hurtigt med det formål at give garantier for de risikofyldte lån.

På et frit marked ville disse lån aldrig være blevet ydet. Regeringen, i sin visdom, gav garanti for disse lån ved at skaffe pengene til disse særlige selskaber. Disse regeringsunderstøttede selskaber skabte derpå noget de kaldte "tilbagebetalingssikkerhed." Denne "sikkerhed" er et dokument der angiver en gruppe af disse risikofyldte lån og overfører en nærmere fastsat procentsats af værdien af disse lån til en privat investor til en garanteret rentesats i en ikke nærmere angivet tidsperiode mod betaling af et nærmere fastsat beløb. Det regeringsunderstøttede selskab betaler igen investoren den nærmere angivne rente over den angive tidsperiode med betalingerne fra de oprindelige lånere.

I årevis er disse risikofyldte regeringssikrede lån blevet lavet om og gensolgt af de regeringsunderstøttede selskaber. Da de oprindelige, ukvalificerede lånere begyndte ikke at kunne betale og de regeringsunderstøttede selskaber begyndte heller ikke at kunne betale deres sekundære investorer, måtte de regeringsunderstøttede selskaber, ligesom de private investorer, der stolede på de regeringsunderstøttede bureauer, da henvende sig til at regeringen for at benytte sig af muligheden for betaling af de regeringsgaranterede lån.

Dette er et klassisk eksempel på, hvordan regeringens bestræbelse på at gøre noget den mener den burde gøre blot er med til at forværre tingene. Regeringen har måske magten til at yde en "boligret" til alle, men den har ikke ressourcerne til at gennemtvinge det.

Skaberen gav alle levende skabninger retten til liv, frihed og til at søge efter lykke - ikke en "ret" til en bolig. Regeringens bestræbelser på at sætte Skaberen ud af spillet vil hver gang ende med en katastrofe.

Det ser dog ikke ud til at regeringen vil lære noget som helst. Økonomiens kollaps der skyldtes Senatets indblanding i det frie marked ignoreres af regeringen. Lederne i Kongressen er hurtige til at give skylden til grådige kapitalister og ignorerer eller benægter at det er regeringen der må bære hovedparten af skylden for miseren.

Denne krise er imidlertid småpenge i sammenligning med det kollaps der uundgåeligt vil komme som et resultat af regeringens nuværende plan om at tage hånd om energikrisen. Regeringen mener at vide bedre om menneskers behov for energi, end det frie marked.

I et frit marked ville entreprenører investere private midler i de mest økonomiske, mest effektive energikilder og gøre dem tilgængelige for forbrugerne til den lavest mulige pris. Når disse energikilder derpå tørrer ud vil nye kilder blive udviklet af private investorer i deres søgen efter et livsudkomme. Sådan arbejder det fire marked.

Den samme "ideologi" fra regeringen der krævede en "ret" til bolig kræver nu, at regeringen forbyder private investorer at benytte den billigste mest effektive energikilde. Ud fra denne "tåbe-ideologi" vil regeringen tvinge private investorer til at benytte dyrere, mindre effektive energikilder og derpå tvinge forbrugerne til at betale meget, for meget mindre energi.

Der er adskillige navne man kan hæfte på samfund, hvor regeringer dikterer, hvad markedet skal producere, og hvad forbrugerne skal købe; Det frie marked er ikke et af dem. Amerikas grundlæggere respekterede såvel Skaberen som naturlovene. Regeringsformen de skabte var udformet således at begge blev adlydt. I stedet ønsker denne regering nu at krænke den ene og ophæve den anden.

Henry Lamb

Andre artikler af Henry Lamb ved klik

Diktatorer til højre, præsidenter til venstre

'Diktatorer' er til højre, 'Præsidenter' er til venstre.

Humberto Fontova

Fra AP til Reuters og fra New York Times til Washingtogn Post nævner historierne i MSM om den cubanske revolution ,her ved 50 års jubilæet alle en "diktator" - men dennes navn er Batista. Castro brødrene nævnes hele tiden som "Præsidenter." Fidel Castro har hersket som ikke valgt længere end Hitler og Stalin tilsammen og har påtvunget hvad hans undersåttere må læse, sige, tjene, spise (såvel indhold som mængde), hvor de skal bo, om de skal rejse og deres arbejde. Men pyt være med det. Han er "Præsident."

Du vil lede, uden held, i disse historier for at finde ud af om, der nævnes massemord og fængslinger eller tortur - altså på Castro brødrenes side. Masseundertrykkelsen begyndte på dag èt efter Castro's triumf og nåede sit højdepunkt i midten af 60'erne, præcis på det tidspunkt da Castro/Che nåede højdepunktet i popularitet hos vestlige politikere, kendisser og "intellektuelle."

I april 1959, tre måneder efter 'sejren,' rejste Castro rundt i USA under dundrende akklamation. Samtidig med hans deliriske, øredøvende fodstampende modtagelse på Harvard Law School og ved National Press Club (hvis medlemmer i overvejende grad er imod dødsstraf), skød hans eksekutionspelotoner 1158 mænd - og drenge, nogle så unge som 15 år.

På det tidspunkt, hvor Norman Mailer (endnu en modstander af dødsstraf) hyldede Fidel Castro som "den største helt der er kommet til Amerika!" havde hans helts pelotoner nået op på 4000 lig og een ud af hver attende cubaner var fængslet som politisk modstander, en fængslingsgrad der oversteg Stalin's.

I 1975, da George McGovern (endnu en modstander af dødsstraf) kaldte Castro for en "meget genert og følsom mand, som jeg betragter som en ven," lå der beretninger om over 10000 cubanske lig i unavngivne grave, og Cuba havde stadig det højeste antal politisk fængslede, procentvis, ud af befolkningstallet på jorden, og havde med lethed overgået fængslingsraten i Nazityskland før krigen. Men denne rekord tilsmudser ikke, som kan ses af følgende ærestilkendegivelser:

"Viva Fidel! Viva Che! Længe leve vort råb om Frihed!" --- Jesse Jackson

"Castro er meget hensynsfuld og med god moral. En af verdens klogeste mænd." --- Oliver Stone.

"Cuba's Elvis." --- Dan Rather.

"En Helvedes god karl!" --- Ted Turner.

"Hvis du tror på frihed, hvis du tror på retfærdighed, hvis du tror på demokrati, da kan du kun støtte Fidel Castro!" --- Harry Belafonte.

"Et geni." --- Jack Nicholson.

"Fidel, jeg elsker dig. Vi har begge fuldskæg. Vi har begge magt og ønsker at bruge den til det godes formål." --- Francis Ford Coppola.

"Socialismen fungerer. Jeg mener Cuba er et bevis på det." --- Chevy Chase.

"Castro har gjort meget godt for Cuba" --- Colin Powell.

Dette identiske mønster karakterisede samme næsegruse beundring for Sovjetunionen og Røde Kina hos Vestens galninge (og/eller slyngler.) Sovjetunionen nåede toppen af popularitet hos venstrefløjs "intellektuelle" netop under Stalin's bloddryppende regime. Kina var venstrefløjens udstillingsvindue a la Shangri-La, lige præcis på samme tidspunkt som Mao masseslagtede mennesker under Kultur Revolutionen.

Tal og data fra menneskerettighedsgruppen Freedom House viser, at i 1960- og 1970'erne havde Cuba den højeste fængslingsrate på jorden (højere end Sovjetunionens.) Castro og Che's eksekutionspelotoner producerede kæmpebunker med lig hvert år -- det var lige præcis på det tidspunkt at collegeungdommer som Christopher Hitchens, Bernadine Dohrn og Venceremos Brigadistas gjorde det til ren kultdyrkelse at flokkes til Castroland for at hjælpe med sukkerrørshøsten og tilbede ved Maximum Lederens Alter (blandt andre aktiviteter gælder det Dohrn) . På lignende måde modtog Stalin og Mao deres højeste hyldestråb, og de fleste 'trusser' på scenen, lige præcis samtidig med at højdepunktet for deres slagteri af millioner indtraf.

"På en uge, i 1964 talte vi 400 eksekutioner fra vore celler," husker tidligere cubansk politisk fange og frihedskæmper Roberto Martin Perez . Den 7. april, 2967 udgav Organization of American States Human Rights Commission en detaljeret rapport om en hidtil overset facet ved "Præsident" Castro's højtberømmede sundhedsvæsen:
"Den 27. maj 1966 fra klokken seks om morgenen til mørket faldt på blev politiske fanger dræbt ved forsatte eksekutionspelotoner i Havanna's La Cabana fængsel. Et hundrede og tres mænd blev henrettet den dag og hver havde måttet afgive 2,5 liter blod lige før de blev skudt.

At tappe så meget blod betyder ofte besvimelse som følge af blodmangel så mange måtte bindes til henrettelsesvæggen på bårer. Ligene blev derpå transporteret med lastvogne til en massegrav på en kirkegård udenfor byen Marianao. Denne dag måtte lastbilen køre syv gange for at have plads til alle ligene. På 13. gade i Havanns Vedado distrikt havde sovjettiske læger etableret en blodbank, hvor alt blodet blev transporteret og opbevaret. Dette blod blev solgt til 50 dollars pr. halvliter til Nordvietnam."

Carlos Machado var 15 år i 1963 da kuglerne smadrede hans krop. Hans tvillingebor og far faldt ved siden af Carlos ved samme lejlighed. Alle havde de været modstandere af Castro's tyveri af deres ydmyge familielandbrug.

Juleaftensdag, 1961, spyttede Juana Diaz i ansigtet på eksekutionspelotonen der var ved at binde og kneble hende. Hun var fundet skyldig i at give mad og skjule "banditter" (cubanske bønder der med våben gik imod Castro og Che's tyveri af deres familielandbrug. Kollektiviseringen af landbruget var ikke mere frivilligt end det der skete i Ukraine under Stalin. Cubas kulakker havde til at begynde med våben. Pagten mellem Kennedy og Krushchev lod dem i stikken mod de sovjettiske tanks og flammekastere.) Da skuddene fra henrettelsespelotonen smadrede hendes ansigt og torso var Juana Diaz gravid i 6. måned.

Ifølge traditionen skulle der kun være to eller tre af medlemmer i henrettelsespelotonerne der havde skarpe skud. Men ikke hos Castro og Che. Her blev alle ti medlemmer forsynet med skarpe skud - alle ti kugler sønderrev den pælfæstede helt eller heltinde. Dette medførte at endnu flere medlemmer meldte sig til Castro's kriminelle organisation, flere medlemmer til at modstå den desperate kamp for at fjerne systemet, hvilket igen medførte endnu flere straffe.

Cuba's befolkning i 1960 var 6,2 millioner. Ifølge Freedom House er mere end 500000 cubanere (unge som gamle, mænd som kvinder) gået igennem Castro's fængsler og arbejdslejre. I en periode, 1961-62, var 300000 cubanere fængslet for politiserende fornærmelser over hele øen. Jeg gentager, dette er en højere fængslingsrate end Stalin's og i Hitler's førkrigstyskland. Ifølge undersøgerne og de lærde ved Cuba Archive er Castro styrets totale dødstab - som følge af tortur, gennembankninger, nedskydninger af flugtfanger, drukninger mv. -- i nærheden af 100000.

Endnu engang skal man lede ihærdigt, og forgæves, i MSM, her ved 50 året, for at finde den mindste antydning af ovennævnte ubehageligheder. Lad os nu se på, hvordan de behandlede Augusto Pinochet, chef for et styre der er beskyldt for 3000 døde (herunder følgeskader) da det bekæmpede Castroismen i Chile. Forresten bliver mange af disse døde ved med at kravle op af deres grave ligesom danserne i Michael Jackson Thriller.

Fra Washington Post 12.10.06: "General Augusto Pinochet, 91, den tidligere chilenske diktator, hvis regering myrdede og torterede tusinder under hans undertrykkende 17 årige styre, døde i går.

Fra New York Times 12.11.06: "Augusto Pinochet, diktatoren der herskede ved terror, i Chile, døde som 91 årig. General Augusto Pinochet Ugarte, den brutale diktator der undertrykte og omformede Chile i næsten to årtier og blev et berygtet symbol på menneskerettighedskrænkelse og korruptiom døde i går ved militærhospitalet i Santiago.

Dette var blot indledningssætningerne i disse MSM historier om Pinochet.

Jeg undskylder for at have taget Deres tid ved at påpege og illustrere noget så overvældende dumt og svinagtigt ved de førende medier og ved berømtheders dagsorden.

Humberto Fontova is the author of four books including Exposing the Real Che Guevara. Visit hfontova.com.

Andre artikler af Humberto Fontova ved klik.

Et partis dødskamp

Et parti døde for 40 år siden

Bruce Walker

For 40 år siden, tredje uge i august 1968, skete der noget frygteligt med den amerikanske venstrefløj og dets hovedfortaler, Det Demokratiske Parti. Lige siden har vi levet med konsekvensen. Demokrater var engang utvetydigt patriotistiske. Scoop Jackson en ægte liberal når det drejede sig om hjemlige emner, var en ligeså lidenskabelig forsvarer af Amerika som nogen anden politiker i landet. JFK argumenterede for, i sin kampagne mod Nixon i 1960, at Eisenhower administrationen ikke have været tilstrækkelig opmærksomme på forsvaret af nationen, og han lovede at forsvare friheden overalt. Harry Truman havde uret i mange emner, men han forsvarede Korea, han igangsatte Berlinluftkorridoren og han gennemførte Truman Planen og Marshall Planen. Der var engang da Demokraterne, de liberale af dem, var ægte patrioter der altid gik op mod vore totalitaristiske fjender.

Hædersmanden Henry Scoop Jackson

Denne anti-totalitære venstrefløj hævdede, at kommunismen ville kollapse indefra. 'Dæm op for kommunismen' sagde de liberale Demokrater, dengang og den ville falde. Underforstået i denne fortolkning af verdensbegivenhederne var, at dette afskyvækkende monster af Venstrefløjstotalitarisme var plumråddent. Underforstået var også den overbevisning, at moderne krigsførelse var et alt for frygteligt mareridt og middel til at trænge kommunismen tilbage. Såvel venstrefløjen som højrefløjen var enige i målet - at Sovjet imperiet skulle forsvinde -- men var uenige i taktikken. Det har ihvertfald været sandt siden 1945.

I 1968 var Amerika , i det store og hele, alene om at bekæmpe kommunismen i Sydøstasien. Oprigtige mænd debatterer stadig, hvor klogt det var at føre den krig. Var det virkelig værd at ofre amerikansk blod for at standse kommunismen i Vietnam, Cambodia og Laos? Burde vi have indledt krigen selvom vore SEATO allierede, Storbritannien, Frankrig, ikke levede op til deres forpligtelser ifølge traktaten og indgik i forhandlinger med fjenden? Burde vi have udkæmpet krigen med landtropper, når vi kunne have udkæmpet den med langt færre tab fra havet og luften? Burde vi have udkæmpet en krig der blev hæmmet af de civile bureaukrater i Washington? Hvad få liberale Demokrater dengang stillede spørgsmålstegn ved var det moralske i at forsvare et ufuldkomment, kun delvis frit allieret styre mod at blive besejret af en totalitær magt.

Der skete en dramatisk forandring for 40 år siden. Ved Det Demokratiske Partikonvent i Chicago blussede den spirende modvilje, der have luret på uddannelsesinstitutionerne i årevis op, og blev til en antikrigsbevægelse som sådan set slet ikke var antikrig - men snarede anti-Amerika og mod frihed. På bannere hyldedes brutale bøller som Ho Chi Minh og mod Amerika. De protesterende, der bar disse bannere, talte direkte for vold, ikke fred. Denne bevægelses mål var ganske enkelt, ondskabens triumf.

Seriøse debatter om klogskaben og effektiviteteten ved den førte politik ---Var Sydøstasien værd af forsvare? Var operationerne og taktikken rigtige og blev de udført klogt? --- blev erstattet ved at der stilledes spørgsmål om vort lands moral. Kommunistiske diktatorer som Castro blev hyldet. Massemordere som Mao blev idoliseret. Dette var noget nyt og afskyvækkende i den amerikanske politiske diskussion.

Mange amerikanere gik ind for isolationismen før Den 2. Verdenskrig, men disse amerikanere kaldte ikke vort land for en pestbyld, de hyldede heller ikke de onde regimer i Tyskland, Italien og Japan; de længtes ikke efter, at Amerika blev som resten af verden. De ville hellere kæmpe for at verden skulle være ligesom Amerika, disse Amerikas Frontkæmpere.

Ingen større politisk bevægelse der foragtede Amerika kunne have overlevet i 1940. Faktisk kan ingen større politisk bevægelse i et demokrati, der samtidig foragter fædrelandet -- undtagen i Amerika -- overleve. For 40 år siden blev Det Demokratiske Parti en afvigelse i demokratiernes historie: Det fremviste en holdning fuld af foragt for den selvsamme nation de forsøgte at regere. Hvorfor? Hovedårsagen var, at en veltilfreds generation uden gudsrygt ledte desperat efter et mål med livet, og da de ikke fandt et, omfavnede de den nihilistiske Marxisme og hånede det liv om håb som Amerika har givet til så mange folkeslag. Min hustrus forældre, Holocaust overlevere, elskede Amerika for den udtalte godhed som det stod for. De forstod totalitarismen og de forstod hvad Amerika står for. Livet lærte dem om godhedens og ondskabens natur.

De anti-amerikanske studenter ved Chicago Partikonventet, de priviligerede medlemmer i den mest forkælede generation i menneskehedens historie, formodede at godhed er det samme som ufuldkommenhed, og at ondskaben var selve nirvana. Tomhjernede og uden sjæl formodede de, at det at være tomhjernet var ganske normalt for den menneskelige sjæl. Marx, fader ikke kun til Lenin, Stalin og Mao, men også fader til Mussolini og Hitler, blev den erklærede stedfader for disse vrede forkælede unger.

Selv når Marx blev afsløret som en cirkusklovn da hyldede dette afkom Ho og Mao og Che. Og i selv samme uge som studenterne kæmpede i gaderne for Marx viste begivenhederne på den anden side af kloden, hvor latterligt nyttesløst det er at have tro på Marx. Marx's kommunistiske inkarnation viste nemlig sit grimme ansigt. Bolsjevismens kønne ansigt var forduftet. I 1968 krævede nogle kommunister et bedre lykkeligere liv, ikke blot et eller anden tåget Marxistisk fremtidparadis. Disse kommunister i Tjekkoslovakiet ville have et menneskeligt ansigt på deres materialistisk indstillede religion. Dissidenter blev tilladt af disse kommunistiske herskere. Tjekkerne begyndte at opføre sig som et frit folk. Dubcek, Tjekkoslovakiets Kommunistiskse Partis Generalsekretær, afviste ikke Marx' læresætninger, han mente ganske enkelt, at det ikke var nødvendigt samtidigt at være en politistat. Dubcek var helt forkert på den.

I dagene op til studenteroptøjerne ved Det Demokratiske Partikonvent i Chicago (disse studenter der ikke fandt det besværet værd at forsøge at få indflydelse på den Republikanske Konvent i Miami), da rullede tanks fra Warsawa Pagtens "allierede" ind i Tjekkoslovakiet for at genoprette styret, ikke det Marxistiske styre - Marxisterne regerede allerede i Tjekkoslovakiet - men det totalitære styre. Det blev nu helt åbenbart, hvis det nogensinde har været uklart, at marximen aldrig kan være andet end brutal undertrykkelse. Nedkæmpelsen af Foråret i Prag, den korte og skrøbelige opblomstring af menneskelig frihed under Marxismen var beviset.

Modstand mod de russiske tanks. Meget lig Kina senere i århundredet.

Mens de marxistiske hære patrullerede i gaderne i det genbesatte Prag, krævede apologister og Marx's forsvarere i Chicago, at deres talerør, Det Demokratiske Parti, ikke var modstandere af Marxismen noget sted på jorden. Disse protesterende vandt krigen dog først lang tid efter Konventet. Skønt Hubert Humphrey (og her) vandt partiets nominering da ville han blive den sidste Demokrat der helhjertet forsvarede Amerika mod totalitære regimer og han fortsatte derved JFK's, Scoop Jackson's eller Harry Trumans linje i partiet.

Hubert Humphrey taler ved konventet 1968.

Jackson, en helt for det arbejdende folk og en liberal i indenrigspolitikken, led et alvorligt nederlag i nomineringen i 1972, især fordi han var en så udtalt forsvarer af sit land. McGovern vandt nomineringen i 1972. Han fik vejledning af en blandet gruppe af personer der som målsætning havde, i praksis, at lade amerikansk magt svække. Carter, der erklærede sig overrasket over kommunisternes ondskab da Sovjetunionen invaderede Afghanistan var den ene af de to Demokrater der har vundet Det Hvide Hus siden 1968. Den anden var Clinton, militærnægteren der rejste til Moskva under Vietnam krigen. Obama, hvis præst åbenlyst fordømmer Amerika er nu Demokaternes nominerede i år. (og valgt som præsident)

Hvor er det utroligt, at et politisk parti der i det store og hele er bygget op om, at dets fædreland er ondt og at dets borgere er dumrianer eller det der er værre, har overlevet og stortrives i Amerika. Partiets ledere er mere eller mindre åbenlyst fortalere for, at amerikanske soldater i krig skal besejres. Partiets elite mænger sig med Amerika-hadere som Michael Moore ved Konventerne. Partiets trofaste tilhængere, lytter, ifølge offentlige meningsundersøgelser, andægtigt til argumenterne om, at den amerikanske regering planlagde en krig mod sin egen befolkning.

Nedturen fra et fornuftigt, seriøst politisk parti til en parodi på en bande af antipatrioter begyndte for 40 år siden, lige på det tidspunkt da behovet for at vinde Den Kolde Krig blev endnu mere tydeligt understreget i Prags gader. Det er ikke tilfældigt at det blev en tidligere Demokrat, der blev Republikaner, Ronald Reagan, som vandt Den Kolde Krig trods Demokraternes konstante klagen.

Studenterne fra Chicagos gader er nu de gamle mænd i Det Demokratiske Parti. De beskylder Amerika, af uransagelige grunde, for de russiske tanks i Georgien ligeom de beskyldte Amerika, og ingen andre, for de sovjettiske tanks i Tjekkoslovakiet. De er indefrosset i deres tankesæt, immune overfor realiteterne og river og flår i det land der har givet dem alt. De lever som de gjorde i 1968 - fryder sig over at Amerika forbløder, synger hæderssange til Marxistiske uhyrer og prygler løs på de der går imod partilinjen.

Når mennesker synes der er noget sygt ved amerikansk politik og regeringsadministration er det en fornemmelse af, at vor dialog har manglet noget i de sidste fyrre år. Nemlig en seriøs og patriotisk tværpolitisk debat. Der burde være to partier som begge var opsatte på at indfri The American Dream, som begge elsker deres fædreland, som begge er stolte over at forsvare det. I stedet har det ene parti accepteret de løgne der fortaltes om Amerika i Chigacos gader i 1968. Alt for rigt, alt for magtfuldt, alt for selvsikkert, alt for selvtilfredst -- det er hvad oprørerne i Chacago mente om Amerika dengang; det er hvad kernen i Det Demokratiske Parti også mener i dag, fyrre år efter at deres parti afgik ved døden.

http://www.americanthinker.com/2008/08/forty_years_after_the_death_of.html

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik

Forskellen på azteker og muslimer

Forskellen på Azteker og Muslimer

Aztek menneskeofring
Photo Credit: Wiki

Aztekerne var et meget avanceret folk og med en civilisation, som på deres tid opnåede bemærkelsesværdige arkitektoniske og kunstneriske resultater; det bør også bemærkes at kvinder blev højt respekteret. Interessant nok, var de også meget optaget af Global Opvarmning og de var de første der igangsatte programmer for at kontrollere klimaet; for eksempel ofredes mindst 20000 mennesker om året for at holde Solen i sin bane.

Hvis du nu mødte en almindelig aztek i år 1500 og spurgte ham om han ikke skammede sig over at hans religion var barbarisk, vild, primitiv og brutal, da ville han kunne indvende ved at spørge dig, "Er det ikke bedre at nogle få tusinder ofres for at sikre at Universet fortsætter sin eksistens, og derved spares millioner af liv?" På lignende måde er den moderne muslim blind overfor den kendsgerning at hans religion på samme måde er barbarisk, vild, primitiv og brutal.

På billedet til højre kan vi se ofre der slagtes så menneskeheden kan overleve. Det som er lidt vanskeligt at få øje på, er at et af ofrene flås levende. Dette er ikke blot et døds-offer, det er en ubegribelig grusom tortur. Hvor utroligt det lyder da ville almindelige aztekere lemlæste sig selv så blodet flød fra deres tunger, øreflipper eller peniser.

Nu ved jeg godt hvad du tænker på. Gud ske tak og lov, at nutidens moderne mennesker ikke praktiserer sådanne primitive og barbariske ritualer.

Den muslimske hellige fest 'Ashoura.' En blodig opvisning i ufornuft.

Photo Credit: FactsOfIsrael

---

Note

Fra Magasinet:Capitalisms Magazine, Global Warming and Climate Change in Perspective: Truths and Myths About Carbon Dioxide, Scientific Consensus, and Climate Models (Den globale opvarmning og klimaforandring set i større sammenhæng: Sandheder og myter om CO2, den videnskabelige konsensus og klimamodeller.

Undertiden kom besættelsen af at ville have kontrol med klimaet helt ud af kontrol, som i Aztek staten, hvor det lokale videnskabs/religiøse establishment i året 1500 i meget lang tid havde meddelt at der ikke var mere at debatere og at mindst 20000 mennesker skulle ofres hvert år for at Solen skulle blive ved med at skinne, regnen falde og klimaforandringen kunne standses.

Forhåbningsvis vil Obama administrationen kun få behov for langt færre menneskeofringer på Den Globale Opvarmings alter.

Klimaets Shamamer

Opvarmnings shamanerne

Andrew Thomas

Shamanen James Hansen har højtideligt erklæret at vi kun har fire år tilbage før verden ender i en klimakatastrofe. Havene vil stige, arter vil uddø, Helvedets porte vil åbne sig og almindelig klagen og tænders gnidsel vil dominere og herske over menneskeheden. Dr. Hansen, direktør for NASA's Goddard Institue for Space Studies er verdens førende heksedoktor i et korstog mod den menneskeskabte globale opvarmning. Han har overtaget denne titel fra Store Al, der på det seneste er blevet noget mere tilbageholdende med at diskutere hans egne gigantiske CO2fodaftryk i offentlighed.

Spørgsmålet opstår, hvorfor den George Soros støttede videnskabsmand har erklæret denne tidshorisont (svarende til Præsident Obama' s embedsperiode) som nødvendig for at handle mod den truende Harmagedon. I den nærmeste fremtid kommer vi til at høre endnu flere desperate bønner fra de sande tilbedere af Klimatolocismen om, at enden er nær. Nu skal vi handle eller vi er for evigt fortabte. Dette er begyndelsen på et fænomen som jeg vil kalde Shaman Nødskriget.

Shamanen har en central rolle i stammekulturen i omtrent hver eneste kultur på Jorden. Fra den græske hedenskab, de mongolske horder til de oprindelige amerikanske stammer har shamanen været den mest indflydelsesrige kilde til religion og mysticisme gennem historien. Shamanen var også bindeleddet mellem naturen og menneskeheden og fastsatte regler og tabuer for at regulere menneskets væremåde overfor miljøet. Som Wikipedia fastslår vedr. shamanen som økolog:

Som hovedkilden til lærdom i stammekulturens symbolverden kan shamanen have haft en førende rolle i den økologiske handlemåde ved aktivt at pålægge begrænsninger på jagt og fiskeri.

Hvordan fik shamanen denne magt over stammen? Behændighed - bugtalekunst, og andre tricks blev benyttet for at overbevise de andre stammemedlemmer om, at han havde evnen til at få onde ånder til at forsvinde og forstumme. Gennem kendskab til astronomi, en af de mest populære teknikker for at opnå magt gennem forudsigelser af solformørkelser. Når Solen blev overskygget af Månen erklærede shamanen at den var ved at blive fortæret af mørke kræfter. Inkaerne kaldte det Den Sorte jaguar. For mongolerne var Guden Rah hovedårsagen. Uanset hvad den onde ånd blev kaldt var shamanens løsning i hovedtrækket den samme. Stammens cheføkolog ville skrige og danse, gennem en oppisket stemning ville han få hele stammen til at gå i amok. Efter kort tid ville Solen vende tilbage og shamanen ville kunne nyede stammens beundring og cementere sin magt.

Dr. Hansen og hans medhekse skal handle hurtigt. Ved at benytte Shamantricket, må de onde globalopvarmningsånder jages på porten før det er klart for stammens masser at klimaet faktisk bliver koldere. Ved at gøre det kan shamanøkologerne påstå at Præsident Obama's "grønne initiativer," det vil sige beskatning af alt der udleder CO2 er succesfyldt. På dette tidspunkt vil deres politiske magt over stammen være fastslået og uigendrivelig. Lad blot dansen begynde før Solen begynder at forsvinde.

Kondomer beskytter ikke sjælen

Kondomer beskytter ikke sjælene

Ben-Peter Terpstra

Nej hvor blev jeg vred da jeg læste angrebene på Paven, så vred at jeg gik igang med at gøre rent. Hvis disse angreb fortsætter så ender det med jeg også vasker op fra i går aftes.

Paven har ret til at fremføre sandheden om, at AIDS er "en tragedie der ikke kan kureres med penge alene, og at den ikke kan klares gennem uddeling af kondomer, der tilmed kan være med til at forværre problemerne."

Som ungkarl har jeg virkelig ikke brug for, selvfølgelig, endnu en lektion i hvordan man sætter et kondom på en banan? Jeg undrer mig over om disse sexologer mon får noget ud af den slags ting. I "Hvordan man sætter kondom korrekt på! ", informerer sexinstruktøren mig om, hvordan man placerer et kondom på en opretstående agurk, og det er jo egentlig meget praktisk, hvis man kommer sammen med et mandligt næsehorn.

Sekularister mener helt sikkert at afholdenhed og monogami er urealistisk som modsætning til gruppesex og tilfældig sex. En prædiken om genbrug og miljø er jo altid velkommen: "Latex opløses ikke i  vand, så skyl det ikke ud i toilettet, og det er helt sikkert ikke biologisk nedbrydeligt," advarer et uddannelsessted "så læg det ikke på kompostbunken - også selvom det er fyldt med organisk materiale."

Er den feset ind?

Du har måske bemærket at de liberalt indstillede ikke bryder sig om "Gør det ikke Teologien" når deres åh så vidunderlige holdninger er under kritik. Men "Hold op med, Hold op med at se Fox News. Hold op med at læse Ann Coulter's 'Skyldig'. Kør ikke på arbejde." er helt i orden.  Mirakuløst nok er "Gør det ikke Teologien" hos de liberalt indstillede til gengæld helt naiv når det er evangeliske, katolikker eller mormoner der tilskynder deres døtre til at afholde sig fra at være sammen med bandemedlemmer.

Endnu mere interessant er dog at sekularisterne påstår at kondomer ikke kan gå i stykker og er fantastiske som beskyttelse, og hvad betyder det så? Sikkerhedsseler yder også beskyttelse til fulderister bag rattet ikke sandt? Og hvad sker der mon når de gode kondomer måske ikke er så gode alligevel?

Hvis man går bag om hele skuespillet afsløres en anderledes opfattelse til Hollywoods mediekværn. Således observerer doktor Judith Riesman:

"Det viser sig, at mens seksuelt overførte sygdomme (STD) er hovedårsagen til kvinders sterilitet, kroniske sygdom og tidlig død, så giver kondomer piger og kvinder kategorisk ingen beskyttelse mod syv af de otte STD's der er undersøgt selv når det bruges helt 100% korrekt gang."

Yderligere: Kondomer kan dæmpe gonorré ved heteroseksuelle samlejer - men kun hos mændene!"

Er afholdenhed, i særlig grad, så mere mere eller mindre realistisk end promiskuitet? Er kristendommen mere eller mindre realistisk end Oprah? Er Paven mon mere eller mindre klog end Madonna's "Sticky and Sweet" turné dansere?

 

I den kristne tradition har de ægte troende den frejdighed at tro at kondomer ikke beskytter sjælene. Ægteskabsbryderen har ikke brug for gummi, han har brug for at få hjertet kontrolleret.

Stillet op mod den jødisk-kristne etik så er den verdslige venstrefløjs verdenssyn tilsyneladende meget mere enkel, meget skizofren og fremfor alt meget omkostningskrævende. Som Charles J. Sykes forklarer i Dumping Down Our Kids: Hvorfor amerikanske børn er tilfredse med sig selv, men ikke kan læse eller regne (side 173) 

De selvsamme uddannelsespædagoger der insisterer på at børn skal beskyttes mod tramuatiske og skræmmende påvirkninger af legen 'Stikbold' insisterer på at børn sagtens kan klare HIV problematikken. Og mens de forhåner tabuer, forbud, betænkeligheder som kan hæmme de unge så insisterer de samtidig på, at de ikke gør vold på barndommen, men styrker børnene i stedet for.  

Hollywood er overbevist om at de er klogere end alle os andre - og at vi har råd til fortrydelsespillen. Hvordan? Ved sjældent, om aldrig, at anerkende at Jesus Kristus er mere vis end Elton John. Ved sjældent, om aldrig, at stille spørgsmål til kondomindustrien. Ved sjældent, om aldrig, at indrømme at kristne kunne have ret. Ved sjældent, om aldrig, at tænke længere end deres filmstudier.

Og, hvis efter at millioner af dollars er ofret på udklædningsmarcher og workshops, efter fornærmende ringe propaganda film og udstillinger på gaderne man kan konstatere at  San Francisco's bøssesamfund  endnu ikke ved hvordan man påsætter et kondon, så kunne det ikke antyde at Paven dog måske har ret, ikke sandt? 

Andre artikler af Ben Peter Terpstra ved klik.

Fra storhed til middelmådighed

Fra storhed til middelmådighed

---

Dennis Prager

Faktisk i hele sin historie og i særlig grad i det 20. århundrede er Californien blevet kendt som stedet for dynamik og vækst. Californien er ikke blevet den rigeste, folkerigeste og mest produktive stat blot på grund af de naturligt forekommende ressourcer, og så det gode vejr.

Derfor har det krævet en hel del at vende denne positive udvikling til afvikling, fra at mennesker flyttede til staten til en netto masse exodus fra staten, fra virksomheder der kom til Californien til virksomheder der forlader Californien.

Det har krævet en ihærdig indsats.

Det har venstrefløjen formået.

Californiens Demokratiske lovgivere har været mere eller mindre i stand til at gøre hvad de fandt for godt i Californien. Wall Street Journal har beskrevet resultatet:

"The Golden State - der for et årti siden var den pulserende teknologiske hovedstad i verden - er blevet lammet af to årtier med kronisk overforbrug, overreguleringer og en hyperaggressiv skattepolitik....."

Nu kunne man godt argumentere for at dette er en politisk begrundet vurdering. Men lad os se på nogle kendsgerninger, altså ikke vurderinger:

• Californiens statsudgifter steg fra 104 milliarder $ i 2003 til 145 milliarder $ i 2008.
  
  
• Californien har den dårligste kreditstatus i nationen.
  
  
• Californien har den fjerde største arbejdsløshedsprocent i nationen, 9,3% - højere end selv i den bilproducerende stat Michigan.
  
  
• Californien har den anden højeste andel af tvangskonkurser for private hjem.
  
  
• Californiens skattebetalende middelklasse forlader staten. Californiens netto tab sidste år i antal der flytter fra stat til stat overgik alle andre staters. New York, en anden stat der forlades, er nummer to.
  
  
• Siden 2000, er Californiens vækst i nye jobs - som i de sene 70'ere var mange gange højere end landets gennemsnit - sakket bagud landets gennemsnit med næsten 20%.
  
  
• Californien har mistet 25% af sin industriarbejdsstyrke siden 2001.

Joel Kotkin en af de førende observatører af Amerikas bysamfund, præsidentens kammerat om fremtidig byudvikling ved Chapman University skrev et essay om Californien "Solnedgang over Californien." Han begynder med disse ord:

"For 25 år siden skrev jeg, sammen med en anden ung journalist, en bog med titlen 'California, Inc.' om den stat vi havde valgt at bosætte os i. Bogen beskrev Californiens vækst i økonomien, og den politiske og kulturelle opblomstring.... I dag forekommer det som om at vor Golden State er på vej, måske ikke mod direkte katastrofe, så dog mod en uventet, sørgelig og fuldstændg unødvendig middelmådighed."

Det er hvad venstrefløjspolitikken har gjort ved Californien med Kotkin's ord, "statslovgiverne besluttede at bruge penge på offentlig ansatte og pålægge endnu flere byrder på private virksomheder."

I sidste uge meddelte Intel, verdens største producent af computer chips, at de ville investere 7 milliarder $ som en udvidelse af deres faciliteter. Hvorhenne? I Arizona, Oregon og New Mexico. Ikke i Californien, staten hvor Intel har sit hovedkvarter.

Venstrefløjen er ved at bringe den største stat ned på knæ.

Det som generationer har opbygget, ødelægger venstrefløjen. Der er kun få produktionsvirksomheder og institutioner i Amerika som venstrefløjen ikke har skadet eller forsøgt at hæmme. Mens venstrefløjen i det store og hele kun nedbryder, så opbygger den næsten ingenting (udover flere regeringskontorer, love og sagsanlæg).

Tag for eksempel Drengespejderne. (Boy Scouts of America) I generationer har Drengespejderne, grundlagt og opretholdt af amerikanere af alle politiske såvel som etniske baggrunde, hjulpet millioner af amerikanske drenge til at udvikle sig til gode, produktive medborgere. Venstrefløjen over hele Amerika - politikerne, medierne, stjerner, akademikerne - har slået sig sammen for at ødelægge Drengespejderbevægelsen Hvor det har været muligt er Drengespejderbevægelsen blevet nedgjort, og dens forsamlingssteder er blevet fjernet. Men mens venstrefløjen arbejder på helt at ødelægge Spejderbevægelsen - medmindre Drengespejderne ville antage venstrefløjens syn på det at være åbenlyst homoseksuel spejder og spejderleder - har venstrefløjen intet gjort til gavn for bevægelsen. Venstrefløjen forsøger at ødelægge en af de største institutioner der nogensinde har været for drenge. Der er ingen ACLU version (Menneskerettighedsbevægelse) for Drengespejderne, der er kun ACLU versus drengespejderne.

Billede af den legendariske Norman Rockwell.


Det samme gælder for den ædleste og største karakteropbyggende institution i amerikanerens liv: De jødisk-kristne religioner. Endnu engang ved venstrefløjen hvordan de kan skades og ødelægges. Alle steder, hvor det er muligt arbejder venstrefløjen på at lægge begrænsninger på de religiøse institutioner og deres værdinormer - fra at erstatte "Glædelig Jul" til "God ferie" og til det at ville have fjernet det lille kors fra Los Angeles Byvåben fordi man argumenterer at religiøse mennesker ikke må medbrinde deres værdier på den politiske scene.

Så er der uddannelserne. Indtil venstrefløjen overtog den offentlige amerikanske uddannelse i anden halvdel af det 20. århundrede var det i store træk fremragende - blot se på det høje antal af supereksaminer fra det første halvdel af det 20. århundre og du brister i gråd. Des flere penge venstrefløjen har fået til rådighed for uddannelserne - Amerika forbruger nu mere pr. elev end noget andet land i verden - des værre de akademiske resultater. Venstrefløjen har fjernet Gud og påklædningsregler fra skolerne - med sociale katastrofale følger.

Selvfølgelig er det ikke fuldstændigt korrekt at hævde at venstrefløjen ikke har opbygget noget. Den har opbygget enorme regeringsbureakratiske institutioner. MTV og Hollywood efter 1960'erne er blot et eksempel. Disse er, for at sige det mildt, ikke ligefrem positive frembringelser.

I sin klumme denne uge beskriver Thomas Friedman General Motors Corp. som "en gigantisk velstandsødelæggende maskine." Det beskriver til fuldkommenhed venstrefløjen. Den er en velstandsødelæggende maskine og en æresnedbrydende maskine.

Dennis Prager

Andre artikler af Dennis Prager ved klik.