Slavestaten ifølge Belloc

Hilaire Belloc: Slavestaten

---

Ellis Washington

Alle store problemer i historien drejer sig om religion. Det har langt større indvirkning på tilværelsens vilkår, end nationalisme eller et fælles sprog. – Hilaire Belloc

"Den betjenende Stat" af den anglo-franske skribent og historiker Hilaire Belloc, der gik imod Karl Marxs synspunkt om homo economicus, at hvert aspekt i menneskets natur, fra moral til kunst, filosofi, religion, lovgivning og alle dele af vort politiske liv kunne reduceres til økonomiske produktionsmodeller for hvert samfund.

Belloc er ud af den intellektuelle arv fra Aristoteles, der betragtede mennesket som et politisk dyr, men også et rationelt, moralsk og religiøst dyr, hvis rige kompleksitet giver energi til hans egen skjulte konservatisme. Belloc er også et ekko af Tocqueville, der advarede Amerika mod at falde ned i en 'blød' despotisme, hvor borgerne blev villige trælle for en centralmagt i bytte for komfort og sikkerhed.

Meget tidligt intellektuelt moden kunne Belloc genkalde fra fra hukommelsen passager af poesi, og selv skrive vers før han var 10. Senere dyrkede han litteratur, oratorik, matematik, debatkunst og klassisk græsk og latin. I 1893 blev han afvist ved Oxford på grund af han var katolik, og havde udprægede konservative politiske synspunkter, og i 1900 mødte han en skrivende kollegm intellektul og med konspirator, G. K. Chesteron, som han delte et livslangt venskab med.

Fra 1906-1910 var Belloc medlem af Parlamentet som del af Liberal Party, men han tilbragte det meste af sin forholdsvis korte politiske karriere med at demonstrere mod socialismen i hans eget parti. I 1911 da Liberal Party's David Lloyd George var Finansminister og introducerede en national forsikringslov (noget lig det universelle socialiserede sundhedssystem) og fik udbredt støtte af liberale og Ramsay McDonald, leder af Labour Socialist Party, besluttede Belloc at nedfælde sine tanker på papir og skrev den pro-konservative pamflet, "Socialismen og den servile stat," som han lod komme med i en bog "Den Betjenende Stat" (1912).

Med udgangspunkt i Aristoteles skrift "Oikonomikos" ("Økonomi" eller "Hjemmets husholdning") begyndte Belloc med de første principper i etymologien og brød ordet økonomi op i dets græske rødder: Oikos (hjem) og nomos (sædvane eller lov) og udledte dermed at studiet af økonomi mere handler om at administrere en husholdning fremfor bruttonationalproduktet for Athen, for England, ja hvilket som helst sted.

Belloc advarer om at fundamental Oikonomos er "at kontrollere frembringelsen af velstand er som at kontrollere menneskelivet. At benægte mennesket muligheden af at frembringe velstand er at nægte ham livsmuligheden."

Wiker skrev om Belloc:

Den helt store fare, er selvfølgelig hvorvidt store politiske eller økonomiske enehder overtager ansvaret for lokale...Det er totalitarisme, fordi det affejer alle de mellemliggende insitutioner og dermed dirigerer alt fra toppen og nedefter. Hvordan kan vi beskytte os mod en sådan økonomisk totalitarisme? Belloc's fundamentale konservative princip lyder navnet "Distributismen," et udtryk som han og Chesteron er uløseligt forbundet med. Det er i virkeligheden blot et andet navn for subsidiaritetsprincppet, eller for den Anti-Føderale Republikanisme, eller den Aristotelanske forståelse af vort liv som politiske dyr.

Idet han benytter en metafor fra filmens verdens for at forklare Belloc's forudseende synspunkter om økonomi og historie, sammenligner Wiker senere, og stiller op som kontrast, to films, den ene en klassiker: "Hvilket vidunderligt liv" (It's a Wonderful life fra 1946, den anden en gyserfilm som alle amerikanere lever midt i lige nu: "It's a Miserable Life" (2008). Klassikeren fra 1946, havde Jimmie Stewart i hovedrollen som amerikansk helt, og George Baily, chefen for den lokale bank i Bedford Falls.

Da økonomien får en nedtur og en bekymret mængde samler sig udenfor banken forklarede Bailey dem om grundprincipperne ved økonomien og bankvæsen og om, hvordan banken ikke har deres penge, fordi de er blevet lånt ud til andre så de kan købe huse, påbegynde eller udvide deres virksomheder og dertil tusind andre økonomiske formål. Denne fælles-velstand distribueres gennem lokalsamfundet for at opbygge dette. At foretage et stormløb mod bankerne på grund af en økonomisk recession eller depression ville ødelægge hele fællesskabet.

"It's a Miserable Life" er en 2008 bizar genindspilning af den oprindelige klassiker, hvor visse korrupte kongresmedlemer i Washington D.C. fortæller alle og enhver i Bedford Falls at de burde have sig et stort hus i "lighedens" navn, kræve at Bailey uddeler en vis del lån uanset mulighederne for tilbagebetaling. Bailey afviser meget klogt dette råd, men den onde pengemand Mr. Potter (Lionel Barrimore) snupper chancen for at tjene hurtige penge ved at samle lånene til Fannie Me og Freddie Mac eller til en eller anden uærlig udenlandsk investor. Dette betyder at Bailey's bank går fallit. Da bunden ryger ud af markedet, går regeringen ind og støtter Potter og trykker pengesedler for at komme virkningerne af yderligere økonomisk kollaps i forkøbet.

Ligesom de gamle dages bibelske profeter, profeterede Belloc for 100 år siden mod en aktivistisk socialistisk leder som Præsident Barack Obama der "betragter produktionsmidlerne som offentlighedens (og den medfølgende konsekvens, at alle borgere dermed arbejder under ledelse af staten) som den eneste brugbare løsning på vor tids sociale dårligdomme," derfor vil han "begynde med at kræve konfiskation af produktionsmidlerne fra deres nuværende ejere, og overdrage dem til staten." General Motors bliver nu til Government Motors; Fannie Mae erstatter din lokale bank og overtager lånene.

Iflølge Wiker:

"troede Belloc at, ultimativt, så er det eneste forsvar mod socialismen og den servile stat den kristne tro....Kun Kristendommen kan bekæmpe verdslig materialisme, der overbeviser folk om, at de skal overgive deres moralske frihed og søge verdens materielle velfærd gennem en centralmagt."

Faktisk forudagde Belloc's arbejde fra 1912 den utopiske socialisme hos Woodrow Wilson, FDR, LBJ, Obama og folkedrabsondskaben hos tyranner som: Lenin, Stalin, FDR, Hitler, Hirohito, Mao, Pol Pot, Kim Il Sung, Saddam Hussein - mænd der ville krænke Gud, naturens lov og de naturlige rettigheder og erstatte dem med den verdslige stats jernnæve.

---

http://www.wnd.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=204641

Ellis Washington is former editor of the Michigan Law Review and law clerk at The Rutherford Institute. He hosts a radio program Thursdays at 10 a.m. Eastern on 1620 AM in Atlanta. It can be heard online at the Radio Sandy Springs website. Washington is a regular co-host of the popular radio show, Joshua's Trial heard Saturdays on WDTKam.com and WAAMAnnArbor.com. His weekly podcasts are available Mondays at The Conservative Beacon. Washington is a graduate of John Marshall Law School and a lecturer and freelance writer on constitutional law, legal history and critical race theory. He has written over a dozen law review articles and several books, including "The Inseparability of Law and Morality: The Constitution, Natural Law and the Rule of Law" (2002). Washington's latest book is GA_googleFillSlot("WND_COL_C0200");

KGB afhopper fortæller

Dystre forudsigelser af en KGB afhopper

Jamie Glazov

Jamie Glazov er Frontpage Magazines redaktør. Han har en Ph.D. i historie med russisk og canadisk udenrigspoltik som speciale. Han er forfatter til Canadian Policy Toward Krushchev's Sovjet Union og er medredaktør (med David Horowitz) af The Hate America Left. Han udgav og skrev introduktionen til David Horowitz's Left Illusions. Han nye bog United in Hate: The Left's Romance with Tyranny and Terror. Email him at jamieglazov11@gmail.com.

Interviewgæsten i dag er Jason McNew, veteran fra United States Air Force og en IT professionel der arbejder for forbundsregeringen i Washington D.C. Han har studeret kommunismen, asymmetrisk krigsførelse og værkerne af Sovjet afhoppere i over 10 år. Han er en regelmæssig bidragyder til American Thinker, og hans arbejde er der blevet citeret fra på utallige andre websteder, herunder WND, Hot Air og The Blaze. Man kan kontakte ham på jasond@mcnew.org.

FP: Jason McNew, velkommen til Frontpage Interview.

Jeg ville gerne tale med dig om Anatolyi Mikhaylovich Golisyn, den berømte Sovjet KGB agent der hoppede af til CIA i 1961. Denne mands afsløringer har megen relevans til de trusler United States står overfor i dag.

Lad os begynde ved at du fortæller os en smule om Golitsyn, og hvorfor det han har at sige stadig er yderst vigtigt for Vesten at være opmærksom på.

McNew: Tak for at jeg måtte komme Dr. Glazov. Det er mig en ære at få lejlighed til at tale med dig her på Frontpage.

Golitsyn var en russisk KGB Major, der, som du nævner, hoppede af fra Sovjetunionen til Vesten i 1961. Han gik ind på den amerikanske ambassade i Helsinki Finland og bad om at mødes med CIA chefen der. Golitsyn forsynede denne afdelingschef med information der kun kunne være i hans besiddelse. Ydermere tilbød han hemmelige dokumenter fra den nærvedliggende Sovjet Ambassade og nævnte at mere information ville kunne fremskaffes, hvis han og hans familie straks kunne blive evakueret til United States. Sammen med hustru og datter forlod Golitsyn Finland juledag 1961, ombord på et US Militær fly.

Selvom der var mange Sovjet afhoppere under Den Kolde Krig, da afgav flertallet af dem (bevidst eller ej) information udarbejdet med det formål at vildlede Sovjets hovedfjende, United States og CIA. Det var først i 1984, med udgivelsen af hans første bog New Lies for Old at Anatoliy Golitsyn blev kendt for offentligheden. Hans bog, hvoraf det meste faktisk er skrevet før 1980 blev latterliggjort og ignoreret.

I 1991 var Berlinmuren blevet revet ned, og USSR opløst ved Gorbachev -- begivenheder som Golitsyn havde skrevet om adskillige år tidligere (det sidste kapitel i New Lies for Old). Samlet var der 150 forudsigelser i det sidste kapitel i bogen og over 90% af dem har med tiden vist sig at holde stik. Dette forekommer at være umuligt med baggrund i, hvad vor accepterede holdning om fornuft går ud på, imidlertid skal man huske på, at kommunisterne (og deres strategier) er "gennemgribende rationelt anderledes," så at sige.

Genfremkomsten af kommunismen nu (skønt under forskellige navne) trænger til forklaring. Kommunismen døde helt klart ikke i 1991 som alle blev forledt (fortalt) til at tro. Golitsyn's arbejder er nøglen til forståelsen af hvorledes de gamle principper fra Sun Tzu (krigsførelse med baggrund i bedrag) i praksis kan anvendes som en altomfattende national strategi. Dette er nøjagtigt hvad Sovjet (og nu "neo-Sovjet") har gjort. Med "neo-Sovjet" mener jeg Vladimir Putin og hans slæng i Kreml og Lubyanka.

FP: Fortæl os noget om Golitsyn's mest betydningsfulde forudsigelser.

McNew: Golitysn er nu blevet (til dels) berømt for at have advaret i forvejen om at USSR ville bryde sammen af sig selv som del af en strategisk list. På side 339 i sin bog New Lies for Old er der følgende paragraffer:

"Befrielsen" ville være spektakulær og gøre stort indtryk. Formelle udtalelser ville fremkomme om en reduktion af kommunistpartiets rolle: Det monopol vil tilsyneladende være hæmmet. En tilsyneladende deling af magten mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende mag ville blive introduceret. Den Øverste Sovjet ville få overdraget større magt, og præsidenten for Sovjetunionen og partiets førstesekretær ville blive adskilt. KGB ville blive "reformeret." Dissidenter hjemme ville få amnesti; de i eksil ville få lov at vende hjem og nogel af dem ville indtage stillinger i regeringen.

Større frihed for Sovjetborgere til at rejse udenlands. Observatører fra Vesten og FN ville blive inviteret til Sovjetunione for at bevidne at reformerne finder sted.

Sakarov ville få en form for indflydelse på regeringen eller få tilladelse til at undervise i udlandet. De kreative kunstarter og kulturelle og videnskabelige organisationer, såsom forfatternes fagforeninger og Akademiet for Videnskaberne, ville tilsynladende få mere uafhængighed ligesom fagforeningerne. Politiske klubber ville blive åbenet op for ikke-medlemmer af kommunistpartiet. Ledens dissidenter kunne få lov til at skabe alternative politiske partier.

Her har vi altså over et dusin specifikke forudsigelser, de har senere så vist sig at være fuldstændig korrekte -- og dette er kun et lille udsnit af de samlede forudsigelser.

En af de mere interessante forudsigelser som vi stadig kan se udspille sig for vore øjne på verdensscenen i dag, er Golitsyn's vurdering af at Nordamerikas indflydelse i Latin Amerika ville blive undermineret. Dette er så ganske åbenbart med Hugo Chavez's Venezuela, den nylige adoption af en socialistisk Forfatning i Biolivia, og tilslutningen til BRIC alliancen af Brasilien (for at nævne nogle få).

FP: Det ser altså ud til at kommunismen faktisk ikke "døde" i 1991 i den form Vesten fremstillede og portrætterede det. Faktisk havde man i Sovejet en slags plan og den har noget med Putin og hans bande at gøre, de som er ved magten i dag. Kan du forklare det for os?

McNew: I 1959 pralede Nikita Khruschev til et U.S. kabinetsmedlem

"I amerikanere er så godtroende. I vil ikke acceptere kommunismen direkte, men vi vil fodre Jer med små doser af socialisme indtil i endelig vågner og opdager i allerede har kommunisme: Vi vil ikke behøve at slås med Jer. Vi vil sævkke Jeres økonomi indtil i flader ned som overmoden frugt direkte i vore hænder."

Som Jeff Nyquist påpeger, "Det er bemærkelsesværdigt at Khruschev ikke siger, "I skal leve under kommunismen." Han siger heller ikke, "Jeres børn vil leve under kommunismen." Han fortalte sin amerikanske modstander, at deres børnebørn ville leve under kommunismen, og Khruschev indrømmede dermed, at Moskvas plan var en langtrækkende plan, der ville strække sig over mange årtier."

I et memorandum fra juli 1984 til CIA, før Mikhail Gorbachev overtog magten havde Golitsyn regnet ud at Gorbachev var den erstatning for Konstantin Chernenko man ønskede. Golitsyn gav senere også en god indsigt i den eventuelle udskiftning af Boris Yeltsin, han beskrev de russiske fjendtligheder i Tetjenien, "ikke som en sandsynlig grund til et militær kup, men som en sandsynlig planlagt begyndelse til et regeringsskifte." Da Jeltsin trådte tilbage, helt uventet i 1999, var det for at give plads til Vladimir Putin. På grund af Putins kraftfulde tilgang til krigen i Tetjenien, vandt han med lethed præsidentskabet nogle måneder senere, og banede vejen for en fornyet russisk nationalisme.

Den nuværende "præsident" for Rusland er selvfølgelig Dimitri Medvedev, men selv de mest naive "førende medier" her i US forstår at det faktisk er Putin der trækker i de russiske tråde. Der er også en masse kynisme ved retfærdigheden af valg i Rusland, og der er megen spekulation om Putin vil stille op (og vinde) igen i 2012, da den russiskse Forfatning ikke forhindrer ham i at gøre det. Det vi altså har er et årtier langt mønster med "kontinuitet i ledelsen" i det tidligere Sovjetunionen, og nu Rusland. Det ville være helt umuligt at henrette den langtrækkende strategi som Golitsyn beskriver i et ægte demokrati, hvor den nationale retning kan forandre sig hvert 4. eller 8. år.

Vladimir Putin selv har indrømmet at være skabt af "Sovjet's muld." Putin er en kommunist og den helt logiske forlængelse af Sovjets langtrækkende planer.

Derfor forekommer det korrekt at Krushchev havde ret i sin vurdering af at vi i US ville blive ædt af den kommunistiske elefant ved en bid af socialisme af gangen.

FP: Jason McNew, tak for din deltagelse i Frontpage interview.

Jamie Glazov.

http://frontpagemag.com/2010/10/19/dark-predictions-of-a-kgb-defector/

Amerika har skabt sine egne fjender

Amerika har skabt sine egne fjender

Bernie Planck

Photo Credit:Atlas Shrugs

Der er rigtig mange eksempler i historien på lande, der tvunget af omstændigheder,har indgået pagter med folk der senere blev deres fjender. For eksempel, i år 376 f.v.t. ankom titusinder af Gotere Romerrigets grænse ved Donaufloden og bad om asyl for at undslippe hunnerne. Den romerske kejser Valens tillod dem at slå sig ned på den sydlige bred af Donau for at være en modvægt mod hunnernes udvidelsesfelttog i den vestlige del af Romerriget.

Et år senere udbrød der hungersnød og Goterne begyndte at plyndre for at få mad og bredte sig over helle Imperiet. Åbent oprør førte til Den Gotiske krig (376-382) og ved afslutningen af krigen havde Goterne dræbt Kejser Valens, ødelagt en romersk hær og lagt så meget af det romerske Balkan øde at det aldrig kom sig rigtigt. Mindre end et århundrede senere kollapsede Vestromerriget under de stadige invasioner fra barbarerne.

Under 2. Verdenskrig indgik vi en pagt med Sovjetunionen. Straks efter krigen blev de vore fjender i mere end 40 år. Den Kolde Krig sluttede da Ronald Reagan udvidede U.S. militærbudgettet med det svimlende 43% mere, end hvad vi brugte da Vietnamkrigen var på sit højeste, dermed gik Sovjet fallit da det forsøgte at holde trit med os.

For at imødegå Sovjetrussernes indtog i Afghanistan støttede vi Mujahedeen med optræning, penge og våben. Den fejltagelse USA gjorde var ikke at blive i Afghanistan efter Sovjet havde trukket sig ud og dermed blev landet overladt til Saudiarabien og Pakistans skæbne.

Pakistan indgik aftaler med krigsherrer og senere Taliban der var med til at give dem mere styrke. Saudiarabien betalte for religiøse skoler i Pakistan, hvor afghanske flygtning studerede og næsten alle hos Taliban kommer fra disse skoler. I dette tilfælde, selvom vi ikke støttede de som blev til Taliban, da tillod vi dog Saudiarabien at sprede sin betændte religion i regionen.

Vi støttede Saddam Hussein i 1980'erne med militær og finansiel hjælp for at dæmme op for det revolutionære Irans indflydelse i regionen.

Muslimer elsker bare at komme med kommentarer om at US skabte de fjender der ville angribe vore ambassader i Østafrika i 1998 og WWT i 1993, og 2001. På denne måde håber de af aflede enhver skyld for disse angreb udført af muslimer. Det var nemlig ikke muslimer, forstår du, det var terrorister vi selv skabte, der hvis vi ikke have gjort dem til drabsmænd, ville have været fredelige butiksejere og skræddere der blot passer sig selv.

I 1400 år har islamiske mordere. voldtægtsforbrydere og barbarere plaget verden med deres vold og brutale undertrykkelse, en undertrykkelse mod vantro som Koranen instruerer dem i at udføre.

Nu har de den frækhed at sige at den historie bare ikke eksisterer, at Islam har været i fred med verden i alle disse århundreder og det blot er på grund af handlinger af Korstog-Zionist alliancen at vi kan se ellers fredelige muslimer gøre sig selv til villige drabsmænd.

Hvis jeg nu fik 25 øre for hver muslim der siger Islam er Fredens Religion, da ville jeg være stinkende rig, med en formue på 150 millioner. Og dog jeg ville ville sige nej tak til hver eneste mønt, hvis blot der ikke var tilhængere af Islam her på jorden.

Hvad bilder I EU politikereJer ind!

“Hvem pokker tror I mennesker I er?” Nigel Farage stiller et fremragende spørgsmål. Vi venter stadig på et svar....

Roger Kimball

“Gælds kaos, en frygt for en smittekilde fejer hen over Europa.”

Upseda. I går var det Grækenland: Der er i en håbløs bundløs gæld - nær 2232 milliarder. Det kan synes at være småting her i Obama "kun Himlen sætter grænsen" tidsalderen. Men husk på, at der kun er cirka 11 millioner grækere.

2.232.000.000 /11.000.000 = 202.900 kroner.

Med andre ord da skylder hver lille Zeus og Hera mere end 200000 kroner.

Selvfølgelig vil Grækenland aldrig tilbagebetale disse penge. Man vil være på samme niveau som Tredje Verdens Lande, man vil misligholde forpligtelsen.

Nu ser det ud til at den dårlige vane brede sig. I går var det Grækenland, i dag er det Irland - kan du huske den "Irske Tiger?" Det viser sig det var en oppustet missekat: Pumpet op med varm lift gennem de kunstigt lave renter godkendt af EU

Og i morgen? Måske Portugal der er ved at blive kvalt med en gæld der svarer til 325% af Bruttonationalproduktet. Portugisiske embedsmænd siger de ikke vil bede om en hjælpende hånd. Men det var også det Irland sagde for et par uger siden. Lad os nu se.

Hvad så med dagen efter i morgen? "Analytikere," fortalte til AP, "at markederne har brug for mere garanti fra EU lederne således at råddenskaben kan standes i Portugal, før den sprede sig til Spanien, kontinentets fjerde største økonomi - et scenario der ville true selve de 16 Eurolandes valuta."

Har du lyst til at satse penge på det?

Pengesituationen er nu meget, meget slem. Men værre er dog nyhederne der drejer sig om politik, i særlig grad om frihed og demokrati i Europa.

Det Europæiske Projekt har altid være et spil der er blevet spillet af ikke valgte politiske elitære, og derpå prakket på folket. Når EU lederne ikke kunne få Lissabon Traktaten, også kendt som Den Europæiske Forfatning, godkendt gennem folkeafstemninger gjorde de som enhver fornuftig totalitær leder ville gøre: De går uden om folket og erklærer traktaten for godkendt.

Hvem er Nigel Farage? Han er tidligere Konservativ britisk politiker, der forlod partiet i 1992 da John Major's regering underskrev Maastricht Traktaten, og derved solgte ud af en stor del af britisk suverænitet. Hr. Farage er nu leder af UKIP, United Kingdom Independence Party, ligesom han er medlem af Europaparlamentet for Sydøst England.

Jeg kendte ikke hr. Farage indtil en ven sendte mig et link til en ekstraordinær tale han gav forleden ved et møde i Europaparlamentet, i Strasbourg. Omhandlende delvis en økonomisk alarm, men det dybereliggende budskab i hr. Farage's tale omhandler bekymringen for den måde EU politikerne med overlæg knægter demokratiet - fjerner, med hr. Farage's ord, "ethvert tilbageværende spor af demokratiet fra systemet" - for at holde drømmen om en europæisk superstat i live.

Idet han så på ansigterne af medlemmerne fandt han frygt og vrede: Hele det Europæiske Projekt ser ud til at falde i grus. Deres svar? Forøg indsatsen. Herman van Rompuy, den belgiske 'en-verdensmandsling,' der er den første langtidspræsident for det Europæiske Råd, det vil sige, EU og som blev indsat i december sidste år, vurderer at ideen om den nationale suverænitet er overflødig, en reminiscens fra en tid der er forpasset og uden værdi.

Problemet består i, påpegede hr. Farage, at folk over hele Europa er ved at vågne og siger, "dette ønsker vi ikke, vi ønsker ikke flaget (EU) vi ønsker ikke hymnen, vi ønsker ikke denne politiske klasse, vi ønsker at det hele forvises til historiens affaldspand."

EU-bureaukraternes svar, de som kører det hele? Nuvel, Irland fik at vide, at det ville være upassende af dem af have en folkeafstemning; de skulle gå ind på et budget først. Hr. Farage havde det helt rigtige svar på denne uforskammethed: "Hvem pokker tror I mennesker I er? I er virkelig meget, meget farlige. Jeres besættelse af at skabe denne Euro Stat betyder at i med glæde ødelægger demokratiet."

Hr. Farage har fat i det helt rigtige: Den politiske krise som Europa står i kan blive forværret af den dominolignende kollaps af medlemlandenes økonomier.

Men det helt store kritiske problem er demokratiets fremtid, det vil sige, frihedens fremtid. Det er "langt alvorligere end økonomierne," argumenterede hr. Farage, "fordi hvis i frarøver folket deres identitet, hvis I frarøver dem demokratiet, da er det eneste der er tilbage til dem nationalisme og vold. Jeg kan blot håbe og bede til at Euro Projektet bliver smadret af markedet før det virkelig sker."

Europa er meget, meget heldig med at have politikere som Nigel Farage. (Daniel Hannan er en anden.) Spørgsmålet er: Er de for sent ude?

http://pajamasmedia.com/rogerkimball/2010/11/26/just-who-the-hell-do-you-think-you-people-are/?singlepage=true

Palin skal være fuldkommen - intet mindre!

Palin! Du har bare at være fuldkommen

David Jeffers

Besked til Sarah Palin: Hvis du virkeligt seriøst overvejer at gå efter Det Hvide Hus, da har du bare at være fuldkommen. Og i hvilken grad fuldkommen?

Først og fremmest skal du have styr på verdens geografi, og det så du faktisk ved at Anote Tong er præsident for Kiribati.

(ø-stat i Stillehavet med ca. 98000 indbyggere).

Du må heller ikke komme med fortalelser. Hvis du for eksempel siger, at der er 57 stater i Unted States of America, (som Obama hævdede) da forvent at blive ristet af de førende medier og måske alle 57, eller 50 guvernører.

Hvis du skulle komme til at fortale dig på Glenn Beck's radioprogram ved at sige vi skal stå side om side med vor Nordkoreanske allierede, selvom du 8 sekunder før havde anerkendt Nordkorea som agressoren, da forvent at blive latterliggjort af dine egne landsmænd, men også af verdens ledere.

Således er Palin Degraderings Syndromet (PDS) helt klart blevet en global lidelse.

http://www.americanthinker.com/blog/2010/11/palin_must_be_perfect.html

(kursiv er mine infos)

Palin og fortalelser!

Palin har en meddelelse

Ethel C. Fenig

Sarah Palin er blot en kvinde fra en lille by, uddannet på et mindre college fra en stat langt, langt ude på bøhlandet, med grænse til Rusland, der er ingen glitrende bycentre som på Indonesien, Hawaii og Chicago, og hun er nu kommet med denne meddelelse. (lagt på hendes facebook profil)

Mine landsmænd og amerikanere i alle 57 stater, nu tiden er forandret til at komme. Med vort land, der blev grundlagt for mere end 20 århundreder siden, da har vi meget af fejre - fra FBI's 100 dage til reformerne der medfører større ineffektiviteter til vort sundhedssystem. Vi ved at lande som Europa er klar til at stå sammen med os i vor kamp for hæmme at det private vinder mere frem, og Israel er en betydelig ven af Israel.. Og lad os se det i øjnene alle ved at det er ikke fornuftigt at du sender et barn på skadestuen for en sygdom som astma der kan behandles og efterfølgende lægges der beslag på en hospitalsseng. Det koster, når, hvis du, blot gav dem behandling tidligt og de fik nogen form for behandling og åh et alkometer eller en en inhalator. Jeg mener ikke et alkometer, åh, jeg ved ikke hvad det østrigske udtryk for det er......Selvfølgelig er ovennævnte hentet fra en serie af fortalelser og sproglige ordukrudtsblomster fra Barack Obama (Jeg har bare ikke have tid til at gøre det samme med Joe Biden.).

http://www.americanthinker.com/blog/2010/11/palin_sends_a_message.html

(Se blot alle videoerne og få dig et godt grin over Obamas fortalelser som aldrig kommer ud i danske medier, men en lille fortalelse af Palin blev blæst op til det helt store, desuagtet hun omgående rettede den. Synopsis-kommentar)

At standse eller ikke standse Sharia Lov

At standse eller ikke standse Sharia Lov

Hasan Mahmud

Lakmusprøven for at skelne en progressiv muslim fra en radikal er at spørge vedkommende om denne tror på at Sharia Lov er guddommelig. Sharia Lov er på ingen måde et blidt lovsystem; tværtimod, er det et ondsindet våben der hjælper med til at forfølge et globalt teokrati. Påstanden om at volden i Sharia Lov er Allah's Lov ødelægger Islams lovlighed til at kalde sig "Fredens Religion."

Som så mange andre muslimer er jeg alvorligt bekymret over den alarmerende indtrængning af Sharia Lov institutionen i Vesten. Efter at have erobret det meste af den muslimske verden er denne teologiske kvælerslange nu ved at slynge sig om vor civilisation og strammer sit greb. De muslimske kvinder er hovedofrene, efterfulgt at verdslige muslimer og ikke-muslimer. Selv et kort kig på indholdet i Sharia Lov, på ånden og undersøgelser af enkelttilfælde, viser dens brutalitet der krænker menneskerettighederne.

Sharia Lov udgør forfatningen hos radikal islam. Radikale islamister fremstår ofte som "Sufi" (helgenagtige muslimer), "Moderate" eller "Progressive" muslimer med det formål at bedrage Vesten.

Men uanset hvordan de optræder eller hvad de siger, arbejder de på at ødelægge det verdslige demokrati, og oprette Den Islamiske Stat. Denne dødelige virus strømmer gennem arterierne og venerne på Vesten med hjælp af utallige politikere, journalister, intellektuelle, akademikere, dommere og endog religiøse ledere. En økse kan ødelægge et træ med hjælp af en træskaft. På den anden side bliver Vesten hele tiden bombarderet med nyhederne om forfærdelig vold mod kvinder og minoriteter under Sharia Lov i den muslimske verden. Som resultat var den nyeste folkelige modstand mod Sharia Lov i Vesten helt uundgåelig.

Men modstanden synes at være gået i stå; det ser ud til at Sharia Lov strømningen ikke kan standses. For at besejre den, har vi brug for at kende dens styrke og svagheder. Det er en magtfuld institution med en lovarv gennem 1300 år, ubegrænsede finansielle midler, utallige organisationer og millioner af hengivne tilhængere der ledes af et listigt lederskab der er i stand til at forvandle sig og ændre strategi. Faktisk så har ledelsen en gennemført snu evne til at lære af fiasko og en yderst dygtigt udformet teologisk struktur der tillader bedrag og drab på modstandere.

Sharia Lov har modstået verdens to mægtigste krigsmaskiner og er blevet Statsforfatningen i Afghanistan og i det tidligere verdslige Irak. Dens svaghed er indholdet og hele ånden i den. Sharia Lov drejer sig ikke kun om at læse bøger, det er at følge disse. Det sætter verdslige muslimer i en stærkere og mere lovlig position mod Sharia Lov. Den canadiske Sharia Domstol der kørte i 14 år med velsignelse af canadisk lov blev fjernet mest af alt på grund af den magtfulde bevægelse fra verdslige muslimske organisationer som MCC og CCMW (Muslim Canadian Congress and Canadian Council of Muslim Women) sammen med en verdslig gruppe “International Campaign Against Sharia Court in Canada”

Hvis det kunne ske i Canada kan det ske hvor som helst.

Verdslige i Vesten og humanistiske kræfter oversvømmer medierne med personlige holdninger mod Sharia Lov uden at afsløre detaljer om den. Dette giver radikal islamister muligheden og berettigelsen til at støtte Sharia ved heller ikke af komme nærmere ind på detaljerne i den. Som resultat er folk ikke i stand til at afgøre hvilken side der har ret. Ingen ønsker at blive bedraget. Når muslimer får forevist at de er blevet bedraget i islams navn vil mange af dem vende sig imod det som jeg gjorde. En af de meste magtfulde slag i Storbritannien mod radikal islam føres netop af to eks-radikale. Vesten er ikke klar over det, men en lignende bevægelse finder sted i hele den muslimske verden. Vi skal benytte beviserne til at skabe en årvågenhed i de muslimske samfund. En smule basis information fra fortiden og de nyeste Sharia bøger kan hjælpe:

• Overhovedet i en islamisk stat kan ikke anklages, ej heller straffes for tyveri, mord, røveri, utroskab og druk (Hudood tilfælde) - Kodificeret Islamisk Lov Bind 3 # 914C og side 188 i Hedaya Hanfi manualen. Denne lov alene vender Sharia doktrinen på hovedet.
• 
  
• Udøverne af folkedrab, massevoldtægt og plyndring vil ikke blive straffet, hvis de angrer - Kodificeret Islamisk Lov Bind 1 # 13.
  
• 
  
• Voldtægt kræver fire mandlige muslimer som vidner hvis den skal bevises. Kvinders vidnesudsagn er ikke accepteret - Pakistan's Hudood ordinanse 7 fra 1979, tillæg 8B fra 1980. Bogstaveligt talt er voldtagne kvinder og piger i mange lande blevet straffet for Zena (fysiske forhold udenfor ægteskabet) af Sharia domstole i mangle af vidner. Ayesha Duhulowa, en bandevoldtaget pige på 13 blev stenet til døde på ordre af en Sharia Domstol.
• 
  
• Udover bestyrkelsen i undertrykkelsen af kvinder var den allerførste indflydelse af Sharia Lov opsplitningen af det muslimske samfund. Tilhængere af en imam plejede at forbande tilhængere af andre imamer og ville ikke bede for dem.
• 
  
• Ægteskab mellem tilhængere af Hanifa og Shaf'fi var forbudt.
• 
  
• Imam Shaf'fi blev tævet ihjel af tilhængere af imam Hanifa.
• 
  
• Ingen af Sharia-imamerne påstod deres love var Guds love. Det blev gjort af Kalifferne og et patriarkat der havde brug for Islams skraldespand til at lovliggøre deres anti-islamiske kontrol over og af kvinder og mennesker generelt.
• 
  
• Ingen af Sharia imamerne tillod, at deres lov blev indført som et statslov.
• 
  
• Ingen af dem sluttede sig til de strukturerne i politiske kræfter selv efter de gentagne gange blev inviteret; snarere blev hver af dem brutalt myrdet af statsmagten.
• 
  
• Sharia- imamerne skrev kun nogle få love; palads-gejstlige indførte deres egne love i imamernes navn efter disse var døde.
• 
  
• Imam Abu Hanifa blev dræbt i fængsel af Kaliffen Harun-Or-Rashid. Imama Taymiah blev også dræbt i fængsel.
• 
  
• Selv Ka'aba'en belv ikke sparet. Tilhængere af fire Sharia-imamer plejede at bede på fire prædikestole i de fire hjørne ved Ka'aba'en ved deres egen gejstlighed. Denne anti-islamiske fragmention fortsatte indtil det 17. århundrede.

Der er mange flere eksemplet. Derfor begynder bekæmpelsen af Sharia Lov med det magiske spørgsmål: "Kan du vise mig dine love?" Radikale islamister kan ikke klare dette spørgsmål.

At forandre betydningen af ordet i Koranen "Sharia" fra "Moral kodeks" til "Stats Lov" var en af de største konspirationer mod islam. I en moderne stat ligger den politiske suverænitet hos folket. Men i en Sharia stat ligger den hos Gud. Denne forræderiske og vage teori er blevet etableret med overdrevne og hypnotiske islamiske ord ladet med rå religiøs følelse. Som resultat, har myndigheden påtaget sig den formelle ejerskab til religionen. Herskerne er kun ansvarlige overfor Gud og ingen ved hvad der foregår dem imellem. Det legitimerer vold i Guds navn og man søger at behage Gud ved at dæmonisere og torturere kvinder, minoriteter og verdslige muslimer.

"Mennesket torturerer aldrig andre så gennemført og så muntert som når han gør det for at behage Gud," passer fuldkomment med radikal islam. At genere de som siger fra er endnu en succesfyldt taktik over hele verden. En muslim der kritiserer Sharia Lov vil automatisk blive en frafalden og skal myrdes ifølge Sharia Lov. Udvekslingen af tanker og holdninger er den drivende kraft bag sociale fremskridt, men selv det at komme med en anderledes ide inviterer til mord under Sharia Lov. Ikke-muslimer er ofrene, men har ingen ret til at kritisere.

I Vesten tager folk det roligt når en forbrydelse afsløres; de tror at systemet vil tage over og straffe de kriminelle. Radikale islamister begynder fra det udgangspunkt; de ved ikke kun, hvordan de skal klare sig, men har også fremgang selv efter de er blevet afsløret. Der er passende eksempler på krænkelser af menneskerettigheder og lokale love af tilhængere af Sharia Lov. Eksempler på had-fyldt tale, flerkoneri, kvindelig kønslig omskæring, "æres" drab og hustrumishandling, men knap nogen af dem straffes.

De drager fordel af det verdslige demokrati og ytringsfrihden for at være sikre selv efter de er blevet afsløret. Verdslige kræfter skal blive langt bedre til at udvikle et system der kan standse denne udvikling.

Radikale islamister indoktrinerer vor næste generation helt fra barnsben af. Når først en ung er udsat for radikale ideer, bliver ideerne næsten umulige af fjerne igen. At efterlade vore børn som i 'gæld' til radikal islam vil ødelægge vor civilisation.

Verdslig uddannelse er ikke tilstrækkelig, faren for teologiske stater og goderne ved verdslig demokrati bør også læres i skolerne. Radikal islams læseplan skal erstattes af ikke-voldelig fortolkning af islam der er pluralistisk, ikke-politisk, tolerant og går ind for kønnenes ligestilling. Ingen voldelig jihad, ingen blodsudgydelse, ingen konspiration, ingen stening til døden for utroskab og frafald, ingen amputation af lemmer for tyveri og ingen hadprædikener.

I 1000 år har islam eksisteret med fuld styrke i milliarder af muslimers hjerter fra Sind til Indonesien. Dens teologiske base og struktur er meget stærkere og mere legitim end hos radikal islam. Denne ikke-volds pluralistiske teologiske struktur hos islam er det mest effektive våben mod radikal islam. For at leve islam og beskytte vor civilisation skal vi bekæmpe institutionen Sharia Lov.

The author is director of Sharia law and former president of Muslim Canadian Congress.

http://frontpagemag.com/2010/11/03/to-stop-or-not-to-stop-sharia/

Tolerance versus tolerance

Som lam på slagtebænken

William Kilpatrick

Jeg plejede at håne forfattere som Sam Harris, Kevin Phillips og Chris Hedges når de advarede os om at kristne var en stor trussel mod amerikanske friheder. Nu er jeg ikke så sikker.

Selvfølgelig har al deres tale om, at kristne indfører et teokrati i Amerika næsten ligeså stor troværdighed som "truther" teorien om at 9/11 var en konspiration mellem U.S. Regeringen/Mossad. Men jeg kan undre mig over om kristne, i deres naivitet og i deres ønske om at være åh så tolerante ikke uundgåeligt baner vejen for et eventuelt Islamisk teokrati.

Det kan se ud som om at et antal af kristne kirker nu beskæftiger sig med en slags "rækken hånden ud" til de lokale moskeer. Den typiske "håndsrækning" kan være når en kirke inviterer en islamisk leder til at komme og forklare for menigheden, hvad Islam er. Imamen ved, hvordan man kan yde pres på alle "tolerance", "udstrakte hånd" og "respekt" knapperne, og resultatet er at de kristne ender med at mene at Islam er blot endnu en rar, broderlig religion som vor egen. Resultatet er at de højst sandsynligt ikke vil være imod bygningen af en lokal moske, eller for den sags skyld har noget imod en hvilken som helst muslimsk dagsorden eller initiativer.

Islamiske ledere gøre et godt stykke arbejde med fremstille deres besværligheder som borgerrettigheder, og dette, har selvfølgelig en stor appel for mange kristne der betragter efterstræbelsen af social retfærdighed som deres hoved mission. Mentalt befinder mange kristne sig stadig i tiden med "We Shall Overcome" og sid-sammen-episoder med modparten. De tror, at ved at støtte og forsvare Islam er de som de kristne i 60'erne der forbandt deres våben med borgerrettighedsmarcherne og sang hymner sammen.

Her på det seneste har muslimske ledere benyttet den fordel som den kristne forkærlighed for "den udstrakte hånd" giver ved selv at tilbyde sådanne egne programmer. 20000 Dialoger er et landsomspændende interreligøst initiativ der hjælper de lokale imamer med at udarbejde programmerne og tilbyder films og foredragsholdere for at hjælpe med til en dialog. Det aktuelle tilbud er en film med titlen "Islam set indefra: Hvad en milliard muslimer tænker." Filmen er baseret på en undersøgelse af muslimske holdninger og udført af John Esposito fra Georgetown Univeristy's Alwaleed Bin Talal Center for Muslim-Christian Understanding, og Dalia Mogahed, lederen af Gallup Center for Muslim Studies. Ligesom undersøgelsen da 'masseres ' afstemningsdata for at få dem til at se ud som Islam i altovervejende grad er en fredelig religion.

Et sådant program blev holdt den 24. juli ved Lamb of God Church i Fort Myers, Florida. Gæstetaleren var Imam Shaker Elsayed fra Falls Church, Virginia mosken, "Dar Al Hijrah" - den selvsamme moske hvor Imam Anwar Al Awlaki, var mentor for Major Nidal Hasan manden bag Ford Hood massakren. Elsayed selv er tidligere generalsekretær for Muslim American Society, en organisation der er blevet beskrevet af Stephen Schwartz som en "hovedhjørnesten" for "Wahhabi lobbyen."

Udover de tvivlsomme forbindelser mellem taleren og det tvivlsomme indhold i filmen, da var det mest interessante aspekt ved præsentationen det svar de 400 medlemmer, der var publikum, gav. Med kun få undtagelser var de glade for den. Der blev ikke stillet nogen nærgående spørgsmål under den efterfølgende debat. Skønt Imam Elsayed portrætterede Jesus på en måde der burde krænke kristne, da var publikum meget mere bekymrede over de muslimske følelser. Deres sympatier var helt klart på repræsentanterne for Islams side, og mod kritikerne af Islam.

Et andet interessant aspekt ved præsentationen var evnen hos Daniel Tutt, den unge og veltalende instruktør af 20000 Dialoger, til at væve kritikernes forsøg på at fortælle sandheden om den anden side ind i sig egen dagsorden om "at bygge broer" og "undgå stereotypier." I et interview bagefter på TV sagde Tutt, at uoverensstemmelsen "helt klart understregede behovet for bedre kommunikation." Med andre ord, de som kritiserer Islam forstår den ikke, og har brug for bedre uddannelse. Og hvordan skal Islam så forstås? Svaret: Positivt. "Vi føler" sagde Tutt, "at ved at række ud med 20000 Dialoger hjælper vi med til at skabe et måleligt skifte i den negative forståelse som amerikanerne har om muslimerne."

Hele præmissen med "Dialogerne" er at en ikke gunstig holdning til islam er en uuddannet holdning. Dette synes også at være holdningen hos Præsten Walter Fohs, fra Guds Lams Kirke. Ifølge Fort Myers News-Press, "Meget af postyret, der fulgte i kølvandet på 11/9 terrorangrebene kan være forårsaget af kristnes mangel på forståelse for deres egen religion, sagde præsten Walter Fohs...." Han gik videre med at sige "der er flere voldelige kapitler i Bibelen end i Koranen."

Dette argument med moralsk sammenligning passer godt med mange kristnes, fordi de som amerikanerne i almindelighed er blevet stopfodret med multikulturelle myter om nødvendigheden af lighed mellem kulturer og religionen. De har det så godt med sig selv ved at nikke i anerkendelse når de informeres af de islamiske repræsentanter (eller deres egen præst) om at Islam ikke er en større trussel, end synagogen længere nede i gaden. Også for altfor mange kristne da er betydningen af Kristendommen blevet kogt ned til - tolerance og ikke fordømmelse.

Ydermere er Kristendommen i Amerika blevet blandet så grundigt sammen med terapi og pop-psykologi, at nu om stunder, er det så det sikreste bevis på - at man føler sig godt tilpas med sig selv. Det er selvfølgelig meget lettere at føle godt tilpas med sig selv hvis man kan lykønske sig selv med at være tolerant, følsom og respektfuld overfor forskelle. Det er sandsynligt at mange af de kristne der overværer præsentationer som den hos Guds Lams Kirke faktisk ikke er ægte interesserede i at få noget at vide om Islam. Det de faktisk søger er bekræftelse på deres formodninger om multikulturens berettigelse. Derfor er deres sympatier hos dem der fortæller dem at det er yderst fornuftigt at blive ved med at drømme om harmoni mellem trosretninger, og de vil derfor være imod de som ønsker at vække dem af en sådan drøm.

Når det drejer sig om Islam da kan de fleste kristne placeres i fire kategorier.

Den første. Der er et lille, dog voksende antal af menigheder, der kan se faren ved Islam, og de forsøger at råbe vagt i gevær. Det er dem som inviterer foredragsholdere som Birgitte Gabriel, Nonie Darwish eller Mosab Hassan Yosuf til at forklare om truslen fra Islam.

Den anden side af spektrum er den religiøse venstrefløj - de kristne der stiller sig op til forsvar for enhver sag der kan skade Amerika og hjælpe dets fjender. De kan findes i enhver pro-palæstinensisk/anti-Israel demonstration, og man kan aktivt regne med dem når en skjult jihad skal igangsættes.

En tredje gruppe udgøres af liberale kristne, mange af dem ønsker inderligt at gøre det på "en kristen måde," men alt for ofte benytter de sporene fra de venstreorienterede kristne til at opfylde "den måde." Det er de som højst sandsynligt udsender invitationer til imamer.

Den fjerde gruppe - hvis man kan kalde den en gruppe - er det store flertal af kristne der har så travlt med at stifte familie, og betale deres regninger at de ikke har meget tid tilovers til at tænke over truslen fra Islam. Det er, for at henvise til inskriptionen på Statue of Liberty, "de store masser der længes efter at være fri for alt det som er indviklet, og for besværlighederne." For mange af dem er tro noget personligt, noget privat, og de ville foretrække at være med til at organisere omdeling af mad i kirken eller at drage på bibellejr fremfor at blive trukket und i en debat om "civilisationernes sammenstød." Det ville passe fint med dem hvis deres præst ville forsikre dem om, at der ikke er noget civilisationernes sammenstød, men blot en mindre misforståelse.

Denne understregning af troens personlige natur sætter denne fjerde gruppe i en uheldig position vis-à-vis, Islam, en religion der betragter tro, ikke som noget privat, men som en politisk rambuk. Idet han henviste til publikum ved Guds Lams Kirke bemærkede Daniel Tutt, "I samfund som dette er det mennesker som disse der stemmer, disse mennesker bestemmer dagsorden i dette land om, hvordan Islam skal forstås." Med det formål at igangsætte 20000 Dialoger, synes Tutt at mene at kan kan få denne fjerde gruppes holdning til at skifte side.

Ligesom deres liberale brødre, kan flertallet af kristne i middelklassen regnes som nogen der ønsker at "gøre det på den kristne måde," når det drejer sig om Islam. Men hvad helt præcist er den kristne måde? I gennem de seneste årtier er den indstilling vokset frem, at den Kristne Måde er altid en accept, man er inkluderende, ikke-fordømmende. I det lange løb kan det vise sig at være en fatal holdning ,fordi den dermed udgør en af de helt store forhindringer til at anerkende, erkende og modstå truslen fra Islam.

Så derfor er det vigtigt, at bringe spørgsmålet på bane. Den enkleste måde at gøre det på er at påpege, efter nutidens standarder, at Kristus både kunne være intolerant og fordømmende - og dette var især når det drejede sig om hans samtaler med de religiøse autoriteter.

"Hvad ville Kristus gøre?" er spørgsmålet som kristne ofte spørger sig selv. Det spørgsmål kan forekomme at være noget besynderligt, fordi Kristus svarede sjældent som folk forventede. I mange tilfælde kender vi ikke svaret. Men når det drejer sig om spørgsmålet, "Hvordan ville Kristus svare Islam og deres officielle repræsentanter?" så er der et overvældende vidnesbyrd om, at han ikke var nær så accepterende, som vor tids kristne er. Beviset kan findes i hans behandling af farisæerne.

Ved utallige lejligheder stødte Kristus ind i farisæerne. Han irettesatte på grund af deres hykleri og fjendskab, for at lægge byrder på menneskets skuldre og glemme retfærdighed og nåde, og for at fokusere på mindre rituelle forordninger "for at undervise i læresætninger der stammer fra mennesker." Vi har en tendens til at glemme hvor lidt tålmodighed han havde med dem. Han advarede dem, fornærmede dem, og ved adskillige lejligheder provokerede han dem. Selv da farisæerne kom med det som kunne forekomme at være et fornuftigt spørgsmål, svarede han kort for hovedet eller fordømte dem. De var "løgnere," "hyklere," "blinde vejledere," hvidkalkede grave .. fulde af urenheder," slangeyngel", giftslanger," "helvedets børn, og værdige til at blive "dømt til Gehenna."

Jesus renser Templet for hyklerne

Meningen med dette er selvfølgelig, at det officielle Islam er lang mere farisæisk end farisæerne nogensinde var. Islams farisæisme går langt videre end de rituelle bønner, de rituelle rensninger, og de utallige restriktioner med Sharia Lov. Kristus kom for at gøre mennesket frit. Muhammad kom for at oplyse dem om at de var Allah's slaver og, dermed slaver af Islam. Hvis Kristus var barsk overfor farisæerne og saddukæerne, ville han da være mere tilbøjeligt til at være venlig overfor de muslimske apologeter? Hvis han mente at farisæerne var bedragere og hyklere, hvad ville han mon så mene om imamerne der siger en ting på engelsk, og noget helt andet på arabisk?

Endnu engang skal det slås fast, at der ingen sikkerhed er for "hvad Jesus ville gøre?" Men helt klart påhviler bevisbyrden de kristne der mener at "den kristne ting at gøre" er at finde en fælles grund sammen med Islam samtidig med at man helt overser Islams brutalitet og undertrykkelse.

Ved en lejlighed bragte farisæerne en kvinde der var blevet pågrebet i utroskab frem for Jesus. Lovens bud var at hun skulle stenes. Hvad havde han at sige om det? Hans svar var selvfølgelig ikke i stil med, "jeg respekterer Jeres diversitet," eller "der er mange veje til Gud." Han udskammede dem blot. Moderne kristne vil langt hellere dele, end udskamme. Som en konsekvens foretrækker de ikke at blive påmindet om Islams forbrydelser.

To tusinde år inde i den kristne æra, fremhæver Sharia Lov stadig, at en kvinde der pågribes i utroskab skal piskes eller stenes til døde. Sharia Lov straffer tyve med amputationer, tillader tvungne ægteskaber hos ganske unge, ser mildt på æresdrab, behandler kvinder som mandens ejendom, og udsteder dødsdomme for frafaldne. Det er den slags samfund man får når Islam bliver den dominerende. Ønsker kristne at være ansvarlige for at bane vejen for Sharia? Hvad ville være "den kristne ting" at gøre? Islam står for alt det som Borgerrettighedsbevægelsen marcherede imod. I muslimske samfund er ikke-muslimer betragtet som værende underordnede, de betragtes som urene. Hvorfor skulle kristne dog marchere hånd i hånd enten bogstaveligt eller billedligt - med de officielle repræsentanter for et sådant undertrykkende system?

Derfor kan det godt vise sig at Harris, Phillips og Hedges får ret alligevel, når de hævder at kristne udgør en større fare for samfundet - men dog ikke af de grunde de angiver. Truslen kommer ikke fra "kristne" militser eller teokrater, men fra alle de så velmenende kristne der handler som umælende redskaber for Islam - og også fra deres pastorer. Det var hensigten at hyrderne skulle beskytte deres får mod ulve, men ved Guds Lams Kirke og steder som den, overdrager hyrderne fårene til ulvene. "Pas på de falske profeter, der komme til Jer i fåreklæder, men indvendig er sultne ulve." (Matt. 7:15).

Det er en passende advarsel for vor tid. Uheldigvis lever mange kristne og deres præster i en idyllisk drømmeverden, hvor forestillinger om ulve og falske profeter aldrig berøres.

William Kilpatrick’s articles have appeared in FrontPage Magazine, First Things, Catholic World Report, National Catholic Register, Jihad Watch, World, and Investor’s Business Daily.

Millionærskat - Nej Tak!

Jeg bliver rasende over "Beskat de rige- ikke arbejderen"

Deane Waldman

Reklamen "Beskat De Rige - Ikke Arbejderne" illustrerer meget fint det der for tiden er galt med Amerika. Overvej, hvad der ligger bag de 5 ord, og tag så stilling.

"Beskat de Rige - Ikke Arbejderne" ved selve den angivne kontrast antydes at de rige ikke arbejder og at arbejderne ikke er rige.

Tænk på følgende super-rige mennesker: Warren Buffett, Bill Gates, Jack Welch (GE), Fred Smith (FedEx), Julia Roberts, Oprah Winfrey, Donna Karan og Michael Jorden. Tænk derpå de næsten rige, (de som tjener over 100000 dollars om året) og hvis navne ikke er så velkendte: Billy Haas (en gymnasielærer der nu vil i Kongressen), kirurgen der operede din mor, din bogholder, ejeren af den lokale McDonalds's og kokken i din favorit fancy restaurant. Hvem blandt disse mennesker arbejder ikke meget hårdt?

Faktisk så begyndte flertallet af rige og super-rige mennesker med meget lidt, arbejdede hårdt - og længe, havde lidt held, og gik fra (fattig) arbejder til rig (arbejder). Det er det der gør vor nation så storslået. Det er derfor mennesker flokkes for at kommer hertil: Fordi dette er (eller i det mindste var) landet med de helt store finansielle muligheder. Vil de som benytter nævnte reklamer ønske at fjerne det ved "omfordeling af velstanden."

"Beskat den Rige - ikke Arbejderne" antyder at de rige skal støtte de (fattige) arbejdere. Men det gør de allerede! 40% af de amerikanske skatteydere betaler ingen skat og de 10% - de rige betaler over 40% af alle skatter.
Vil vi gerne forøge skatterne for de rige? Det håber jeg virkelig ikke, fordi så gør man de rige til fattige. Jeg ville snarere have at alle blev rige. At forhøje skatterne er ikke den måde det opnås på.

Central omfordeling af velstand er blevet forsøgt i det tidligere Sovjetunionen, og det benyttes stadig i EU landene. Det førstnævnte gik fallit da man omfordelte velstanden. EU er nu ved at erfare konsekvenserne af omfordeling: Storbritannien er blevet tvunget til at skære hårdt ned på sundhedssystemet og Grækenland har måttet indføre et spartansk genopretningsprogram.

Selv under den ekstreme omfordeling er "omfordelingen" ikke retfærdig. I kommunist Rusland var det kun masserne der stod i kø for at få sko, mad og toiletpapir. Kommunist partiets medlemmer drog stadig af sted til deres dachas (sommerhuse) ved Det Sorte Hav i deres limousiner med chauffør. Man behøver ikke se længere end til Obama familiens shopping ekspeditioner og luksus ferier med masser af venner - betalt af - ja hvem?

Når nogen råber op om, at vi har et gigantisk gab mellem de som har og de som ikke-har her i landet, da kan du svare roligt. Ja, netop ligesom ethvert andet land der har eksisteret: Monarkier, diktaturer, kapitalistiske, socialister eller kommunister. Forskellen er at vi har flere- 'der har' end andre lande.

Hvordan gik det til at vor nation blev den rigeste, mest produktive nation på jorden? Med "rigeste" mener jeg den højeste levestandard. Ved netop at være flittige og produktive, se blot på statistikker over produktivitetsniveauet i forskellige lande.

Hvordan blev vi så rige? Svar: Ved at have flest muligheder for enkeltindivider til at blive rige og undgå socialismens forførende kalden. Jernladyen Margaret Thatcher, er krediteret for den berømte sætning som vi alle bør huske og Det Hvide Hus bør forstå. "Problemet med socialismen er, at den løber tør for andre folks penge."

Hvis du gerne vil have at USA har det højeste antal rige mennesker som muligt (det gør jeg), så gør det maksimale for at skabe chancerne for at alle og enhver kan blive rig. Finansiel succes er ikke enten eller, undtagen når spillet er i Washington.

Vi bør nedsætte skatterne ikke selektivt forøge dem, vi bør maksimere uddannelse (og dermed øge mulighederne), og undgå at opmuntre til klassekamp.

http://www.americanthinker.com/blog/2010/10/tax_the_rich_not_the_workers_m.html

Deane Waldman MD MBA is the author of "Uproot U.S. Healthcare" and Adjunct Scholar for the Rio Grande Foundation in New Mexico.

Forskellen på Koranen og Det Gamle Testamente

Forskellen på Koranen og Toraen

Bernie Planck

En af de de helt store myter, en af de afskyelige løgne som muslimerne holder af at sprede, er at de Hebraiske Skrifter indeholder passager der er ligeså voldelige og rå som de kan ses i Koranen (1)

Når vantro bringer udtalelsen i Sura 9:5 der instruerer muslimer til at "Dræbe afgudsdyrkerne, hvor I finder, arrester dem, besejr dem og lig i baghold overalt efter dem" da vil muslimerne 'skyde' tilbage med passager fra 1. Samuel 15:3 - hvor Gud instruerer Kong Saul om at angribe amelekitterne: " Drag derfor hen og slå Amalek og læg Band på dem og på alt, hvad der tilhører dem; skån dem ikke, men dræb både Mænd og Kvinder, Børn og diende, Okser og Får, Kameler og Æsler!" Det vil sige udryd dem fuldstændig!

Der er imidlertid en kæmpeforskel på Det Gamle Testamente, der er en historisk bog med fortællinger om forholdet mellem Gud og jøderne og så Koranen, der er en militær håndbog, der opfordrer muslimerne til at kæmpe i jihad mod de ikke-troende og oprette et verdens Kalifat.

Når vi læser historien om det oprørske Syden i United States, da bliver ingen amerikaner opfordret til at gå ud og købe en slave. Når vi læser historien om den tidlige udvidelse mod Vest i USA, da er ingen amerikaner opfordret til at gå ud og dræbe en indianer. Disse historier læses for deres historiske værdi, og det ar aldrig meningen at man ville komme med forslag til fremtidige handlinger for amerikanerne eller at de begivenheder der er nævnt er moralsk korrekte, gode og derfor bør efterlignes.

Når en jøde læser 2. Mosebog 13:6-9 om at straffen for frafald er stening er det blot historisk data, og helt sikkert ikke noget der skal anvendes og er blevet anvendt i årtusinder - faktiske er det mere end to tusind år siden at rabbierne erklærede at passagerne vedrørende dødsstraf for afgudsdyrkelse, brutalitet mod dyr, blasfemi, ulovlig sex, at bryde Sabbaten, troldom, og specifikke utugtshandlinger udelukkende var for historisk forskning, ikke noget man skulle praktisere eller henrettet for. Det er altså to tusind år siden!

Alligevel, 600 år senere, da menneskeheden burde være blevet mere civiliseret, skabte Muhammad et barbarisk militær/social/politisk system som han kaldte islam, der er endog endnu mere barbarisk og råt og som går ind for dødsstraf for blot at stille spørgsmål ved hans myndighed. Blasfemi i islams tidligste dage blev straffet med levende afbrænding af udøveren, men senere syntes man at døden ved sværdet var en mere venlig og blidere straf.

Som jeg skrev i Muslimer for Jesus:

Mein Kampf er en politisk traktat. Det er Koranen også. Kapitel 15 i Hitlers bog fremlægger retningslinjerne for 'Retten til Selvforsvar' der afspejler Muhammads syn på jihad. Faktisk er "Min Kamp" oversat til "Min Jihad." Hvorledes er Hitlers syn på at jøderne konspirerer for at holde hans folk borte fra deres retsmæssige ret til at beherske verden anderledes end at Muhammads hele tiden anklager jøderne for at hjælpe hans fjender og således forhindre at islam retmæssigt kan beherske verden?

Mein Kampf er ikke en historisk bog, det er en - sådan skal det gøres - bog: Sådan erobres verden. Koranen er en håndbog i gode råd og vejledninger og ikke med detaljerede beretninger om historiske begivenheder, i voldsom kontrast til Toraen.

Koranen lægger planer for fremtidige krige. Toraen genfortæller fortidens krige.

Det er forskellen mellem Koranen og Toraen. Forskellen forklarer volden hos vor tids muslimer, den forskel forklarer hvorfor det er lettere for Muahmmads kamel at komme gennem nåleøjet, end man kan finde en jødisk selvmordsbomber.

Note

(1):

Islamic Thinkers Society, Frafald i Bibelen

Det er en almindelig tro, at Bibelen giver absolut religiøs frihed til alle. De fleste kristne i USA og i Vesten tror at valget til frit at vælge, og til frit at ytre sig oprindelig stammer fra Bibelen. Lad os se på om denne myte faktisk er sand.

I Det Gamle Testamente:

Lad os se 5. Mosebog 13: 6-9 "Dersom din Broder eller Halvbroder, din Søn eller Datter, din Hustru, som du favner, eller din Ven, der er dig kær som dit eget Liv, hemmeligt vil lokke dig til at gå hen og dyrke andre Guder, som hverken du eller dine Fædre før kendte til, 7. af de Folkeslags Guder, der bor rundt om eder, være sig nær eller fjernt, fra den ene Ende af Jorden til den anden, 8. så må du ikke føje ham eller høre på ham; og du må ikke have Medlidenhed med ham, vise ham Skånsel eller holde Hånd over ham, 9. men du skal slå ham ihjel; din Hånd skal være den første, der løfter sig imod ham for at slå ham ihjel, siden alle de andres Hånd.

Racisten Obama?

Obama's Slave Skib

Robin of Berkeley

Da jeg var yngre og boede på Manhattan så jeg et stykke på Broadway ved navn Slaveskibet. Det var en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

Af årsager jeg ikke er klar over blev stykket opført i fuldstændig mørke. Publikum blev udsat for en meget lang time med de hjerteskærende lyde fra slavehold. Der var skrig, der fik blodet til at isne, piskelyde og meget mere.

Ved den kendsgerning at vi var 'fanget' total mørke, var publikum slaveholdt, ligesom ja netop slaver, tvunget til at erfare den samme terror, hjælpeløshed og fortvivlelse. Dette var uden tvivl hele stykkets formål.

Erindringen om den ækle aften i teatret dukkede op i min erindring, og for smit syn, da jeg hørte nogle af Obamas seneste ytringer. Til et publikum bestående af sorte benytter han slaveriets sprogbrug, og fremstiller sig selv som en der afskaffer deres liv i trældom.

Idet han benytter racebaseret sprog sender Obama Republikanerne til bagsædet i bussen. I en tale til latinoer leder han publikum til at være sammen med ham mod "fjenden." Men Obama hentyder ikke til Det Meksikanske Narkokartel, der holder dele af Mexico og United States som gidsler. Han henviser til konservative.

De nyeste foos af Obama har været alarmerende, de viser en mand der er ved at koge over af vrede. Har vi nogensinde været vidne til en U.S. præsident så opflammet over og forurettet på sit eget folk?

Men for Obama er vi ikke hans folk; dette er alt du behøver at vide om Barack Obama, slut, punktum. Skønt Obama blev markedsført som en post-race-forener er det dog ikke den mand der er bag masken.

Verden ifølge Obama ligner ikke det sted de fleste af os bebor. Hans verden er et truende, ildevarslende univers. Sådan har det altid været. Det vil det forblive med, uanset den magt han besidder. Som han skriver i Dreams from My Father, "Verden var voldelig, erfarede jeg, uforudsigelig og ofte barsk."

Dette er den verden Obama blev indført i, født af en teenage hvid mor og en kenyansk far. Barnet boede med sine forældre (måske) og derpå med sin mor, og derpå ført til et fremmed land, Indonesien, med en ny far.

Her i Indonesien begyndte Obama at opdyrke sin livslange identitet som værende noget helt speciel. Der var han en sort/hvid knægt i et muslimsk land. Hans mor styrkede ham og ærede deres status som værende fejlplacerede. Hun afvist at være sammen med andre amerikanere fordi "de er ikke mit folk" (hvis de ikke var hendes folk, hvem var mon så?)

Obamas mor, med det besynderlige navn Stanley Ann lærte Barry at betragte verden som hun gjorde - i sorte og hvid forestillinger. Der er skurke og der er ofre, ingen man rigitg kan stole på og knytte sig til. Stanley Ann's opførsel var et eksempel på manglen på tillid til andre. Som ung mor, blot 18 da Barry blev født, flyttede hun rundt med ham som en kuffert.

Hun tog ham med til Indonesien for at begynde et ny liv der. Efter ægteskabet blev opløst vendte hun tilbage til U.S med den lille dreng dreng som på slæb. Da Stanley Ann lagde planer om at slæbe ham med tilbage til Indoneseon nægtede Barry og flyttede ind hos sine bedsteforældre på Hawaii, hvor der manglede kærlighed. Han har beskrevet dem som "fremmede" og hans bedstemor som tilhørende "typisk hvide mennesker." Obama fik lært at være en sort mand gennem oplæringen af Frank Marshall Davis, helt sikket kommunist, pædofil og biseksuel. Davis havde lektioner i "stol aldrig på en hvid mand."

Barry skulle tåle sin bedstefar og Davis som hele tiden var berusede, fortalte beskidte vittigheder foran den stakkels dreng. Den lille sårbare knægt var som ikke eksisterende.

Når et barn vokser op uden stærke arme til beskyttelse eller uden noget rigtigt hjem kan han udvikle sig i flere retninger. Han kan blive en person der klæber til andre, som en person i nød klynger sig til en redningskrans.

Eller han kan gå en andet anderledes retning og blive den gennemførte enspænder. Han vil kun stole på sig selv; det er ham mod verden.

I ekstreme tilfælde kan personen få storhedsvanvid og mene han har helt udsædvanlige gaver. Denne vej er mere sandsynlig hvis de som han omgiver sig med styrker ham i hans særegenhed, uden på samme tid at tilbyde varme og nærhed.

Selvfølgelig kan en mand afvise alle fortidens gifte. I stedet kan han udvikle sig til en varmhjertet og sund person. Men hvem i Obamas verden ville udgøre en livsbekræftende sund ånd?

Den voksne Barack har i stedet valgt mennesker der støtter ham i hans syn på verden, de lektioner han lærte ved Davis' side. På universitetet hældte Obama mod de mere militante, giftede sig så med den livlige Michelle, der netop bedømmer dette land som værende "ondt."

Sammen bliver de venner med de hårdkogte venstrefløjstilhængere Bill Ayers og Bernadine Dohrn. De bilder sig ind de er soldater i en borgerkrig, Ayers og Dohrn fremstillede bomber der lemlæstede og myrdede amerikanske borgere. De var henrykte over Charles Manson- slagterierne, ligesom over hans plan om at opildne til race krig - Helter Skelter.

Som sin voksen mentor valgte Obama præsten Jeremiah Wright. Præst ved Trinity Church of Christ. Wright er fan af Black Liberation Theoplogy, (BLT) der lærer at sorte er Guds udvalgte folk, med hvide som underordnede og onde. Dens grundlægger James Cone har beskrevet BLT' s målsætning således:

". . . fuldstændig frigørelse fra hvid undertrykkelse med hvilke som helst midler de sorte mener der skal til...Teologisk var Malcom X ikke helt galt afmarcheret da han kaldte den hvide mand 'djævelen.'"

Ved at vælge denne kirke fremfor alle andre foretog Obama en meget sigende beslutning. I 17 år sad Obama på tilhørerbænkene i Kirken og indsugede radehadets gift. I prædiken efter prædiken fremhævede Præsten Jeremiah Wright slaveriets uhyrligheder og Jim Crow, og tilskyndede dermed til en krig, der for ham, aldrig var afsluttet.

I sin selvbiografi lader Obama en smule af sin fascination af noget den blandede Malcolm X engang sagde slippe ud. Malcolm var så frastødt af sine hvide gener at han dagdrømte om at lade det hvide blod dræne fra sin krop.

Man må undre sig: Ved Obamas valg af Trinity en kirke hvor hans egen mor ikke ville have været velkommen forsøgte han da at udstøde den onde ånd inden i ham? Og da han tilsluttede sig denne kirke forlod han da endelig sin væmmelse for den hvide ved kirkens dørtrin?

Nu da han står ved roret hævner Obama da Faderens Synder, selvom fædrene for længe siden er døde og begravede. Som en konsekvens har Justitsministriet ladet alle anklager mod den nye generation af hjemlige terrorister falde, De Nye Pantere, de sætter ord på deres begær efter at ihjelslå "cracker babies." (slang for hvide udueligheder)

Justitsministeriet vender det blinde øje til de ækle uretfærdige gerninger rettet mod hvide. Forbundsregeringen vil endog gå så langt som at stille Arizona for en domstol og truer andre stater dersom de ikke føjer sig efter partilinjen og importerer så mange farvede mennesker som muligt.

Når Obama fortæller sorte vælgere at han befrier dem fra slaveriet er det ikke en overdrivelse; han mener det. Men han henviser ikke til liberal politik der kun har bragt sort kultur til nedgang.

Obama vil dette: Han vil slå det sidste søm i ligkisten over amerikansk ekceptionalisme. Han vil afslutte Civil War. Og han vil gøre det på sin måde: Ved at forsøge at knække ryggen og ånden hos den hvide undertrykker. Det betyder intet at Civil War sluttede for over et århundrede side eller at 3% af befolkningen døde i kampen for at befri slaverne. For mennesker som Obama og præsten Wright da hærger Civil War stadig.

Obama tror vi er ombord på hans Slave Skib, og han tager os på langfart. Han ønsker vi skal erfare den samme terror, hjælpeløshed og fortvivelse som publikummet der i New York følte da de var 'fanger' i teatret for lang tid siden.

Han ønsker vi skal lide. Det er derfor der er en djævelsk glød i hans øjne når han henviser Republikanerne til at sidde bagest i bussen.

For Obama er forandringen kommet. Men det drejer sig ikke om velstand. Det er ikke om at forene os som eet folk, amerikanere under Gud.

Det drejer sig om at vi skal stege i eget fedt. Det er dette: Endelig befinder vi os så velfortjent, i hans tankegang, under hans nåde.

A frequent American Thinker contributor, Robin is a recovering liberal and a psychotherapist in Berkeley. You can contact Robin through her website: www.robinofberkeley.com. This article is intended for informational and entertainment purposes only, not to offer diagnoses or treatment.

http://www.americanthinker.com/2010/11/obamas_slave_ship.html