Orgasmisk fødsel

Orgasmisk fødsel

Beth Shaw

Orgasme under fødsel? Er du ude på at drille mig til det ekstreme?? Det er åbenbart det seneste udspil i børnefødselsmetoder. Læs om det nedenunder og se evt. videoerne.

For et stykke tid siden læste jeg en historie om en midaldrende kvinder der anpriste 'orgiastisk fødsel' som ikke kun en ny metode til at opleve en barnefødsel, men som er den metode de gamle mayaer benyttede. Den aldrende hippie (hvilken overraskelse) lever i et bofællesskab i Tennesee. Hun hender Ina May Gaskin og, hvor ville jeg dog gerne vide om hun selv har født nogle børn, men det må jeg have tilgode, jeg har ikke kunnet læse mig til det nogen steder.

Dette kvindemenneske taler om skønheden og sensualiteten ved barnefødsler. Sensualiteten!!! Jeg kan acceptere at det er en yderst glædelig oplevelse (det er hvad de fleste må erkende - men sensuel?( Hun hævder, at den erfaring en kvinde får ved en barnefødsel er bestemt af hendes indstilling til det. Hun opmuntrer kvinder til være intime med deres mand under fødslen. Jeg formoder det må være det samme som at skære hans lille legetøjsdims af, hvis han begynder at komme i den stemning. Hallo, hormonerne er virkelig i ro i en sådan situation og det er i hvert fald ikke glade hormoner.

Da jeg først læste artiklen, for måneder siden, lo jeg af den og troede jeg aldrig ville høre om den igen. Minsandten så er den dukket op igen. Denne gang efter den blev nævnt i et aftenshow på TV. Den blev fremført som en episode i serien 'Ekstreme fødsler.'

'Fødsel efter naturmetoden' var det 'sidste skrig' da jeg fik mine børn. Det var noget alle gjorde. Hvis man ønskede noget medicin til smerten da fik man et blik af de pårørende som var en blanding af mismodig vidende afsky, og man følte det som var man en Neandertaler'. Det hele drejede sig om ikke at udsætte det ufødte barn for medicinens virkninger, der skulle fjerne smerten ved fødslen fra dig. Hvor er vi kvinder dog selviske at vi blot ønsker at blive skånet for smerten, hvis vi samtidig udsætter vort udfødte barn for medicinens eventuelle skadelige virkninger. Her er der virkelig tale om pression! Oveni var der al den snak om at vende tilbage til naturen og føde børn som bedstemor gjorde.

Nu regner jeg med at, hvis min bedstemor havde mulighed for at være bedøvet når hun fødte, ja, så ville hun have valgt det. Den eneste grund til at hun ikke gjorde det var, at stofferne ikke var til rådighedig dengang. Mon ikke det gælder, at uanset hvad virkning mine kære små får af stoffet der gives, så ville det dog være i et meget, meget kort tidsrum. De var fuldbårne, de havde travlt med at 'bryde' ud, de havde det åbenbart rigtig godt. Noget møg og skidt er godt for børn. Det er unaturligt for dem at leve i en fuldstændig steril bakteriefri verden. Jeg ville have taget medicinen, og alle de kvinder som har lyst til at føde naturligt kan gøre hvad de vil. Jeg ville ikke dømme dem og jeg er fuldstændig ligeglad med om de dømmer mig.

Nu fik jeg altså mine to børn på den naturlige måde, men det var ikke mit eget valg. En række omstændigheder førte til det, og jeg var absolut ikke glad over det dengang. Da fødselslægen kom ind på fødestuen for at hjælpe min søn til verden og han klippede mig, som man ofte gør før fødslen, kunne jeg springe ud af stuen af smerte. Han klippede mig uden bedøvelse. Han sagde, "Er du ikke bedøvet?" Jeg svarede at "JEG IKKE HAVDE VÆRET BEDØVET I MERE END 15 TIMER FORDI EN SINDSSYG SYGEPLEJERSKE MENTE HUN VAR KLOGERE END JEG PÅ HVAD JEG ØNSKEDE." Han svarede at "det ikke gjorde den store forskel at bedøve mig nu da han allerede havde klippet mig og babyen var klar til at komme ud i løbet af sekunder." Det var hverken erotisk eller sensuelt.

Mit andet barn blev født så hurtigt at mit blodtryk faldt til et kritisk niveau og lægerne måtte give mig medicin for at få det til at stige hurtigt. Da jeg var ved at komme mig og trykket var stabiliseret ... jo, du gættede det ... var det for sent at gøre noget ved smerten. Hun blev altså også født naturligt. Nu siger jeg noget lige fra leveren. Alle de kvinder der fortæller dig at du glemmer al smerten i forbindelse med en fødsel, i samme minut som barnet fødes storlyver. Det gør de for at de unge kvinder skal fortsætte med at formere sig. Hvis unge kvinder vidste, hvordan jeg havde det med at presse et fuldbårent barn gennem så smal en åbning da ville de absolut ikke formere sig. Så det er en en uskreven lov, at ældre kvinder lyver for dem med overlæg. Som med så meget andet er eventyr kun skrevet for at narre unge kvinder til at gifte sig og få børn og 'leve lykkeligt.'

Nu til sagen, slutresultatet er anstrengelserne værd uanset, hvad du så må gå igennem. Jeg ville ikke bytte mine børn for noget andet i verden og jeg ville med glæde gennemgå de timer (og måske flere) med smerte for at få dem. Men det kaldes jo ikke 'veer' blot for sjov. Bare til din orientering. Det er ekstremt hårdt arbejde. Det er yderst smertefuldt. Du får lyst til at slå din mand ihjel, eller hvem der nu har frugtsommeliggjort dig, under denne proces. Du ville kunne gøre det med de bare næver, samtidig med du gennemgik fødselssmerterne.

Helt ærligt, mener du ikke der er nok pres på kvinder med alle de ting der skal gøres og sørges for op til en barnefødsel og opfostringen af barnet uden man behøver at pålægge dem dette ekstra lag af pres? Vi bliver presset til at føde vore børn 'naturligt' og ikke gøre nogetsomhelt der ville kunne udsætte dem for bakterier eller kemikalier. Nu skal vi minsandten også presses til at NYDE FØDSLEN. Ikke kun nyde den, nu skal den også være erotisk, sensuel og orgiastisk.

Siden tidernes morgen har kvinder født børn i smerte. De har gjort alt i deres magt for at formindske smerten. De har klaget og skreget, og mange er døde i barselssengen. DET er den naturlige måde af føde på. Jeg vil gerne vædde om, at forestillingen om at få en orgasme under fødsler aldrig, aldrig nogensinde har passeret gennem kvinden lige siden de begyndte at føde - og indtil nu. Det er simpelthen så naturstridigt.

Kvinder har nok at tage sig til uden at skulle tænke på, at de egentlig burde få en orgasme samtidig med de føder. Jeg tror, at den der end fandt på denne fikse ide, hader kvinder.

Ganske underholdende artikel - kommentar af synopsis-olsen

Bush, Lincoln, Polk - og historien

Præsidenter og historien – Bush, Lincoln og Polk

William R. Hawkins

I sine sidste interviews og taler, før han forlod Det hvide Hus, udtrykte George W. Bush tro på, at historien ville give ham et positivt eftermæle. Hans største bekymring var den nationale sikkerhedspolitik der havde været hovedtemaet i hans to perioder efter terrorangrebene den 11.09.2001.

Det har hidtil været sådan, at en succesrig leder kunne regne med at blive husket for de alliancer han var med til at skabe, i besejringen af fjender og i at skabe et magtfuldt militær. Som den gamle talemåde siger, "Historien skrives af vinderne." Det er dog, uheldigvis, en gammel talemåde. I dag er historien skrevet af akademikerne i deres elfenbenstråne som alt for ofte er helligdomme for ideologiske tabere. De opfatter deres rolle, ikke i at gøre opmærksom på sejrene og ved at betragte det der virkelig virker i den virkelige verden, men i at fremhæve enhver amerikansk succes som umoralsk, fordi de har været grundlagt på værdier der var anderledes end deres egne.

Præsident Bush har ofte citeret den republikanske Præsident Abraham Lincoln, der blev nedgjort af modstanderne under Borgerkrigen og blev myrdet blot seks uger efter han havde givet sin anden indsættelsestale. Under valgkampen i 1864 erklærede Det Demokratiske Parti at Unionens krigsbestræbelser var en "fiasko" og man ville søge fred med Konføderationen (selvom den Demokratiske præsidentkandidat General George McClellan ikke var med i denne holdning se evt. denne artikel på Synopsis ). Idag er det kun en lille rest at venstreorienterede og selvudnævnte oprørere der stadig er fanget i den romantiske "Borte med Blæsten" forestilling der stadig anklager Lincoln for hans "forfatningsstridige" handlemåder for at bevare USA og afslutte slaveriet..

Lincoln er imidlertid mere undtagelsen end reglen. Min favorit helt, som ikke har fået den hyldest han fortjener er Præsident James K. Polk, den 11. mand i embedet og som øverstkommanderende. Demokrat fra Tennessee og elev af Andrew Jackson. Valgt i 1844 havde Polk kun en periode, idet han valgte ikke at stille op igen. Som 49 årig var han dengang den yngste Præsident. Han døde fire måneder efter han forlod embedet, man mener på grund af udmattelse. Hans periode var med krig og diplomatiske forviklinger, men det som afstedkom den værste stress var den ondskabsfulde politiske modstand mod hans udenrigspolitik. Han førte trods alt landet i krig mod Mexico på grund af Texasspørgsmålet og sikkerheden og overtagelsen af Californien sammen med det meste af nutiden New Mexico, Arizona, Nevada, Utah, Colorado og Wyoming. Han forhandlede også grænsen til Britisk Canada på plads, og oprettede det som nu er Oregon og Washington State.

Set ud fra fornuftige rationelle standarder burde Polk hyldes som en af vore allerstørste præsidenter og fortjente at få sit ansigt på Mount Rushmore. Under hans periode og sidenhen er han imidlertid blevet fremhævet som en krigsgalning og en konspirator mod Forfatningen. Den fremragende historiker Allan Nevins skrev i 1929 i sin introduktion til en redigeret version af Polk's dagbog. "Anklagerne mod ham gik ud på, at han løj for Kongressen ved at erklære krig mod Mexico med uvederhæftige argumenter, fordrejninger og undertrykkelse af kendsgerninger og at hele hans politik i udenrigsspørgsmål var "krinklet og lumpen.""

Flertallet af Whigs troede, at han og hans rådgivere i spørgsmål vedr. Syden havde planlagt en erobringskrig for at skaffe nye landområder til brug for en udvidelse af slaveriet og også af andre grunde, og at han med vilje havde indtaget embedet med det formål at angribe Mexico. Blandt de forskellige motiver der angives for agressionerne mod vor sydlige nabo var Polk's ønske om personlig hæder, og for at en Demokratisk efterfølger kunne få gavn af denne og med formålet at opnå genvalg." Hvis man nu 80 år senere erstatter Irak med Mexico i ovennævnte udtalelse, da har man i det store og hele venstrefløjens anklage mod Præsident Bush.

Faktisk så sagde Jim Lindsey, der producerede en dokumentar film om Den Mexikanske Krig, på History Channel i 2006 i et interview, "Der er paralleler mellem krigen der foregår i dag og med krigen mod Mexico. Der var virkelig i 1840'erne en krigsstemning og bagefter en mængde gætteri i Kongressen om det enten var den rigtige eller forkerte politik for USA." Blandt Kongressens kritikere af Polk var den unge Abraham Lincoln.

Den Mexikanske Krig begyndte 25. april 1946, da en US patrulje kom under baghold nord for Rio Grande, i et område som, såvel USA (gennem annektionen af det uafhængige Texas), og Mexico gjorde krav på. Elleve amerikanske soldater blev dræbt af en større styrke mexikanere. Lincoln introducerede den berygtede "tilstedeværelses resolution" i Huset ved at kræve at Polk beviste at området hvor det amerikanske blod blev udgydt var lovligt US område. Mange Whigs var villige til at acceptere Mexicos krav på den omstridte grænse og beskyldte Polk for at provokere angrebet. Huset stemte for en krigserklæring mod Mexico men med en lille margin, hvorimod Senatet vedtog den med blot en stemmes flertal.

Polk gik ind i embedet med håbet om at kunne købe Californien af Mexico og at give sikkerhed for den nye stat Texas som Mexico aldrig havde indrømmet at have tabt ti år tidligere. Angående slaveriet skrev Polk i sin dagbog den 5. januar 1847, "Der er ingen mulighed for tilstedeværelsen af nogen form for slaveri i noget territorium, der vil blive erhvervet af Mexico." Polk mente at det meste af det nye territorium vest for Texas skulle være ovenfor den linje der blev tegnet ved Missouri Kompromiset i forbindelse med købet af Louisianna, hvilket logisk set ville blive udstrakt til Stillehavet. Dog ville stridigheder med partisaner, snigskytter og ideologiske uoverensstemmelser stadig være nok til at overbevise nogle personer om at det gavnlige i at afvise det der helt klart i det lange perspektiv ville være i nationens interesse, netop at afslutte ekspansionen helt hen til Stillehavskysten.

Blandt kritikerne var 'ildebranden' fra Syden Senator John C. Calhoun, en rivaliserende Demokrat der var imod øget magt til præsidenten. Calhoun's doktriner om magt til Kongressen og om statens rettigheder ville bidrage mere til tragedien i Borgerkrigen end annektionen af land erobret fra Mexico.

At se retrospektivt tilbage har ikke gjort tingene bedre. I sin bog fra 2008, Habits of Empire: A History of American Expansion, giver Walter Nugent, der har undervist ved University of Notre Dame og Indiana University i sin lange karriere, denne titel på kapitlet om Den Mexikanske krig, "Agression mod Syd II." "Agression mod Syd I" var købet af Florida af Spanien i 1819 af Præsident James Monroe. Ifølge Nugent er al "agression" noget der skal fordømmes fordi den omfatter "ikke forfatningsmæssig" brug af udøvende magt, hemmeligt diplomati og militære trusler.

Professor Sam W. Haynes fra Univerisity of Texas-Arlington, hvis sammenfattede bog James Polk and the Expansionist Impulse, var hovedkilden til History Channels dokumentar opsummerede den venstreorienterede holdning til Polk's triumf. "Polk gjorde mere end nogen anden øverstkommanderende sit til at gøre USA til en stormagt på halvkuglen. Det er i sig selv en bemærkelsesværdig gerning. Det er dog midlerne der benyttedes for at nå dertil der har gjort mange amerikanske historikere temmelig utilpasse. Han trynede en svagere nation...dette var en erobringskrig."

Haynes nævnte ikke, at ved begyndelsen af krigen var den mexikanske Hær tre gange større end US Army og at de mexikanske ledere ikke alene talte om at tilbagerobre Texas, men om at gå mod New Orleans. Heldigvis var det amerikanske tropper der marcherede hele vejen til Mexico City trods det at de var i undertal i ethvert større slag.

Haynes hævder at krigen stillede USA overfor et "moralsk dilemma." Ville Amerika være en "god nation eller en mægtig nation?" spurgte han. At være "god" vil åbenbart sige at sætte "selvbestemmelsen hos sine naboer" over ens "egne interesser," vurderer han.

Ligesom Bush har Præsident Barack Obama benyttet ikonet Lincoln for at skabe en forbindelse med historien. Lincoln bliver ikke æret for hans naive modstand mod Den Mexikanske Krig da han var i Kongressen, men for hans stædige, ihærdige søgen efter sejr i Borgerkrigen som Præsident. Forhåbningsvis vil Obama benytte den samme overgang mellem Senatet og Det Hvide Hus ved at komme til en forståelse af, at hans ansvar som øverstkommanderende i de langt større nationale interesser skal være med til at tøjle de overdrevne og tåbelige retoriske talemåder han så let smider om sig med i de lovgivende saloner.

Indlagte links af Synopsis. God fornøjelse.

FamilySecurityMatters.org Contributing Editor William R. Hawkins is a consultant specializing in defense and trade issues. E-mail him at HawkinsUSA@aol.com

Ateisme - et mentalt handicap

Hvorfor ateisme er et "mentalt handikap"

Steven Crowder

Læg mærke til hvordan jeg har undgået ordet "retarderet?" Jeg har bemærket at mange borgerlige har udviklet en pludselig hyperfølsomhed når det drejer sig om de handicappede i denne uge, så jeg har valgt at gå meget forsigtigt frem.

Sandheden er at ateismen bogstaveligt talt er en "retarderet" filosofi i den forstand at den er meget sen i sin udvikling. Ateisterne vil gerne fortælle dig at religion hæmmer menneskehedens fremskridt. Til det har jeg kun at sige "Sludder!", og at ateismen ikke har sin berettigelse i et civiliseret samfund. Synes du jeg er helt forkert på den? Så oplys mig venligst, venner.

Jo, jeg brugte ordet "sludder!," og nej jeg bruger ikke monokel.

Det altoverskyggende problem med ateismen er, at det er en filosofi, der, i selve sin kerne, nedgører værdien af livet. Hvis vi blot er udklækket af en klump opkast da har menneskelivet ingen særlig værdi. Den menneskelige værdi er således overladt til de sociale omstændigheder, og det har aldrig medført noget godt.....

I særlig grad hvis det samfund er Hollywood.

Åh ja, Hollywood. Det er et fordummende sted. det har nemlig også den største menighed af praktiserende ateister noget sted. Uanset om disse mennesker påstår de tror på "Gud" eller ej, er deres religion dog hedonismen, hvor det højeste niveau er at behage sig selv. De skal ikke stå til regnskab overfor nogen andre end sig selv. Ikke overfor deres ægtefæller (som det tydligt kan ses i skilsmissetabellen), heller ikke overfor sig selv (som kan ses i den udbredte brug af stoffer og selvødelæggende opførsel) og i hvertfald ikke overfor Gud.

Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor mange gange du takker "den himmelske ånd" ved præmieoverrækkelserne; hvis du lever livet kun for dig selv, - så er du en ateist.

Hollywood går også i lige fodspor med atieismen i det at være en gruppe for de elitære, der tror den "har alle svarene." For at være ateist, er det samme som at hævde, at intet ikke kan forklares af videnskaben. "Vi må erkende at Gud er en umulighed... fordi vi ved det hele." Er det ulogisk? Selvfølgelig er det det. Der er store huller i ateismereligionen der er større end Julias Roberts ædespalte, folkens. Betyder det dog noget? Siden hvornår har Hollywood bekymret sig om fornuft? Ligeså meget som ateisterne; "så længe dit syn på verden ikke anfægter min evne til at gøre hvad jeg vil, når jeg vil det, uanset årsag og effekt....så er du alletiders, kammerat!"

Ateismen arbejder selvfølgelig fint sammen med Hollywoods liberale set ud fra et socialt synspunkt. Når vi taler om moral, når menneskelivet bedømmes til at skulle tjene et højere formål, emner såsom abort og fosterstamcelle undersøgelser og brug, ja så bliver emnerne straks ikke behandlet. Disse 'betændte' emner bliver altid skubbet til side af Hollywood folkene, der kun ønsker at deres levevis er uden konsekvenser og de ser absolut helst ikke at nogen peger dømmende fingre af dem.

Kære ateister der ude, er jeg helt forkert på den? Jeg må erkende at jeg ikke helt forstår den måde i tænker på, så bare giv mig verbale tæsk.

Nu siger jeg ikke, at der ikke er nogle ordentlige ateister så misforstå mig venligst ikke. Jeg siger imidlertid at når du godtager en filosofi der tvinger dig til at blive et produkt af dine omgivelser, så skal du altså være helt sikker på at det er nogle sunde omgivelser.... og hvis du ser dig omkring og observerer at Sean Penn er en integreret del af dine omgivelser, så kan du være helt sikker på at du befinder dig på det forkerte sted.

Steven Crowder

70 år efter fredsforsoningen

Bruce Walker

I marts 1939 døde de sidste rester af fredsforsoningen. Adolf Hitler havde et vægtigt diplomatisk argument til støtte for sin territoriale agression i Europa indtil han besatte Böhmen og Herrnhut. Folkeafstemningen i Saarlandet i 1935 overraskede store dele af verden. Tyskere der boede relativt sikkert, relativt i velstand, relativt frit valgte at overgive deres uafhængighed og tilslutte sig Hitler's Tredje Rige. Et år senere besatte tyske tropper, uden fransk modstand, Rheinland. I 1938 blev Østrig gjort til en del af Tyskland. Ikke længe efter blev den tyske befolkning i Sudetenland (Tjekkoslovakiet) bragt ind i das Reich.

Der er et tungtvejende argument der siger, at så længe Nazisterne herskede i Tyskland da skulle intet der tillod forøget magt til nazisterne have været tilladt. Men der er også kun lidt tivivl om at mange tyskere i Saar, Rheinland, Sudetenland, og muligvis Østrig ønskede at blive del af en tysk stat også selvom Hitler herskede over den stat. Hans gerninger fulgte blot princippet om national suverænitet som Wilson indførte. Der var nogle der flygtede fra de nye tyske territorier, men de fleste blev tilbage.

Marts 1939 markerede en meget mere alvorlig afslutning på fredsbetingelserne i verden. Böhmen og Herrnhut, der groft sagt udgør Tjekkiet i dag, var slavisk. Dens indbyggere ønskede ikke at blive en del af Det Tredje Rige. De blev de første fremmede trælle. Skabelsen af et tysk protektorat over disse landområder gjorde det klart for verden at noget mere end blot national suverænitet var involveret i Hitlers planer.

Det var for 70 år siden. Vi kan i dag se en lignende fredsforsoning som dengang med nazismen. Nazismen, ligesom radikal Islam bar ofte en fredsmaske. Hitler, ligesom Kim Jong Il fremstiller sig som værende ofre for agression. Det Tredje Rige, ligesom vore fjender rundt om på jorden i dag fattede helt tydeligt, hvor meget almindelige mennesker foragtede krig. Fred er hvad amerikanerne og israelerne ønsker, ligesom franskmændene og briterne ønskede fred i 1939. Historien viser at fred ikke kommer ved et barnligt naivt ønske, men fred stammer fra en kombination af mod, god vilje og klogskab. Det betyder at man er villig til at stå op imod ondskab uden tøven, selv når det er nemmere at lade som om at spørgsmålet om godt og ondt blot er diskuterbare synspunkter.

Præsident Bush var en fejlbefængt præsident med en ufuldkommen dømmekraft, men han forstod vigtigheden af at stå op imod ondskab før den blev for mægtig. Hitler ligesom de radikale islamister foragtede jøder, judaismen, kristne og kristendommen. Forhånelsen fra de nazistiske ledere over Bjergprædiken eller De Ti Bud var hensynsløs. Amerika var en dekadent nation ifølge Hitler, ligesom radikal islam siger i dag. Hvad mænd som Chruchill forstod og hvad mænd som Chamberlain ikke forstod er, at de som er som Hitler i verden ikke har nogen ægte interesse i at forbedre livet for deres undersåtter. De bekymrer sig ikke om de oceaner af blod som deres krige medfører. Deres hensigter er ikke vore hensigter; deres metoder er ikke vore metoder. Det hjælper ikke at prøve at forstå deres synspunkter fordi folkedrab og terror aldrig kan være midler der fører til noget nobelt. De forstår os (eller de tror de gør) og det de ser er dette: Vi vurderer vore liv og værider langt højere end noget andet. Vi kan blive bestukket og terroriseret til at overgive det som virkelig gælder. Vore politiske ledere kan blive charmeret og skræmt til at foretage skæbnesvangre valg.

Vi har ingen tidsmaskine. Hvis franskmændende havde modstået den tyske okkupation af Rheinland i 1936 da ville Hitler sandsynligvis være blevet styrtet fra magten og en verdenskrig med alle dens rædsler ville være undgået. Hvis tjekkerne var blevet opmuntret til at modstå besættelsen af Sudetenland da ville de tyske generaler måske have styrtet Hitler og en krig ville være afværget. Helt sikkert ville de britiske og franske politikere der havde foretaget sådanne beslutninger have tabt valgene og de politiske partier der støttede oprustning eller var villige til at lege med ilden med nazisterne ville måske have mistet deres sæder i parlamenterne. At stå op imod ondskab er ikke altid let, og oveni, ikke særlig populært.

At besidde magt burde medføre moralske forpligtelser. For 70 år siden, gjorde Hitler det meget klart at han ville forandre Europa og at kun de som modstod ham med magt kunne forhindre hans planer. I dag, mens Iran kommer stadig nærmere målet, at få midlerne til at føre verden ind i en ny mørk tidsalder, mens onde nationer som Kina og Rusland tager næring af vor svigtende magt, mens Hugo Chavez' planer om at vende Venezuela til et grumt fængsel som Cuba fortsætter, kan vi stadig nå at handle. Det ser dog ud som om vi mangler mavestyrken til at gøre noget, skønt vi har midlerne. 70 år med fredsforsoning, og vi har intet lært.

Andre artikler af Bruce Walker ved klik

Bruce Walker is the author of two books: Sinisterism: Secular Religion of the Lie, and his recently published book, The Swastika against the Cross: The Nazi War on Christianity.

Du må ikke stjæle

Du må ikke stjæle

Ellis Washington

"Den Amerikanske Republik vil bestå, indtil politikerne indser, at de kan bestikke folket med deres egne penge"

~ Alexis de Tocqueville (1835)

Det ottende bud, "Du må ikke stjæle," er Guds forskrift for retfærdighed og ærlighed. Dette bud medfører såvel respekt for andres rettigheder, især når de er i konflikt med hvad vi ønsker, ligesom en trofasthed over lovens væsen, retfærd, og villighed til at udholde tab fremfor at tage noget fra andre.

Når det drejer sig om Amerikas tragiske kærlighedsaffære med socialismen, som efter min opfattelse er lovliggjort tyveri, skriver økonomen M. Stanton Evans:

"De som først og fremmest får gavn af de penge som opsuges og forbruges af regeringen er ikke fattige sorte i ghettoerne eller de fattige hvide i Appalacherne eller de gamle pensionister der modtager Velfærdscheck .... Hovedmodtagerne er istedet de ansatte i regeringen - mennesker der er beskæftiget med at administrere en reel eller indbildt service til de underpriviligerede eller, som det er tilfældet, de overpriviligerede....Den afskyelige effekt af forøget regeringsforbrug er at overføre penge bort fra de grupper hvor indkomsterne er lave -- den gennemsnitlige skatteyder skal betale regningen -- til grupper med relative høje indkomster -- ansatte i regeringsfunktioner, der får deres løn fra skatteydernes betalinger."

Præsident Barack Obama! For nogle uger siden da vor præsident bukkede sig for kongen af Saudiarabien var der vrede både i England og her i Amerika. Kun få af nyhedsmedierne nævnte, at en mulig grund til at Obama prostituerede sig for den saudiske konge var, at han er skabsmuslim, eller at Obama har modtaget hundreder af millioner i kampagnestøtte fra Mellemsøstlige lande som Saudiarabien, Dubai og Hamas i Gaza, hvoraf mange af dem var i uigennemskuelige 'inddpakninger,' for at undgå at der var en konflikt med loven om finansiering af politiske kampagner.

Obama er måske den mest utilslørede socialist i det amerikanske præsidentskabs historie. Han fik embedet ved ihærdigt at følge en trosartikel: "Din frihed, dine penge og din ejendom tilhører altsammen regeringen." Hvorfor? Økonomen Evans svarede delvist på dette væsentlige spørgsmål når han skrev: "De som først og fremmest får gavn af de penge som opsuges og forbruges af regeringen er ikke fattige sorte i ghettoerne eller de fattige hvide i Appalacherne eller de gamle pensionister der modtager Velfærdscheck ...(men)-- ansatte i regeringsfunktioner, der får deres løn fra skatteydernes betalinger."

Med andre ord, Obama's neo-marxisme er en del af en systematisk omfattende storstrategi med hensigten at ødelægge de moralske, økonomiske og intellektuelle grundbastioner i Amerika. I hver tale, i indenrigspolitikken, i udenrigspolitikken, ved enhver handling og ved enhver politisk udnævnelse er formålet rettet mod det enkle djævelske formål som jeg har benævnt førhen som: DEA, Det Demokratiske Partis Evigheds Pagt. Hvis Obama får succes med sin nederdrægtige plan om at forandre Det Republikanske Parti til det 21. århundredes Whig Parti, så vil det gennem nedslidning gøre Demokraterne til det eneste betydningsfulde parti i Amerika i de næste 100 år.

Det begyndte med indførelsen af den 16. Amendment (1913), der tillod regeringen at opkræve indkomstskatter, og Amerika har været på vej mod socialismen lige siden, med undtagelse af nogle få år ind imellem. Regeringerne har taget flere af dine penge, af din ejendom og af din frihed i 'almenvellets' hellige navn. Det eneste væsen der har gavn af det er den Levianthanske regering, hvis magt kun vokser desto mere i sammenligning med, at vor frihed, vore frihedsrettigheder og de naturgivne rettigheder samtidig indskrænkes.

Bibelen har et utvetydigt forbud mod at stjæle andres ejendom eller penge, og denne forskrift er blevet indskrevet i forbundslovene, i de enkelte staters og i de lokale samfunds statutter lang tid før Amerikas grundlæggende, i Common Law of England og i Naturens Lov fra de gamle græske og romerske filosoffer såvel som den udgjorde den Højeste Lov hos de gamle israelitter. Når det er nævnt, hvorfor skulle vi så i det 21 århundrede omfavne og tilslutte os en politisk filosofis som Obama's neo-marxisme? En ideologi og filosofi der så frækt tager penge fra Gruppe A (de arbejdende) og giver dem til Gruppe B (nyderne). Dette er legaliseret tyveri i enorm skala, en tragisk krænkelse forklædt som offentlig politik og en grov krænkelse af Guds ottende bud, "Du må ikke stjæle."

Bedstefar Simpson, den ældre borger fra tegneserie TV showet "The Simpsons" havde en enkel kendsgerning han udtalte vedrørende tyveriet og hykleriet i socialismen, eller ideen om at regeringen skal tage hånd om dig fra vugge til grav. Vedrørende hans Sociale Sikkerhed, Sundhedssystemet og den frie ret til at få stoffer gennem recepter, sagde bedstefar Simpson, "Jeg har ikke fortjent det, jeg har ikke betalt til det, men hvis regeringen ikke betaler en af mine udgifter, da vil jeg skabe besvær som en i Helvedet!" Selvom jeg værdsætter bedstefar Simpson's ærlighed om sin egen uærlighed er der en del af mig der føler afsky ved den kendsgerning at vi lever i en perverteret tid, hvor Amerika der engang pralede med sit traditionelle frie markeds kapitalistiske system nu er på vej til at blive erstattet af et djævelsk økonomisk system af legaliseret tyveri ved navn socialismen.

Du må ikke stjæle, fire enkle men betydningsfulde ord som de fleste enten ikke kan holde eller ikke vil holde. Uanset hvad da mener jeg, at verden ville være et meget bedre, tåleligt sted at leve, hvis vi fulgte denne livsform udfra den bibelske aforisme og med ordene af profeten Mika der sagde, "Men hver mand skal bo under sin vinstok og under sit figentræ; og ingen skal gøre dem skade: for Herrernes Herre har sagt det."

Valget er egentligt meget enkelt kære læser: Vil vi blive ved med at vælge præsidenter, politikere og dommere der er ligeglade med eller er fjendtligt indstillet overfor intentioner beskrevet af grundlæggerne af Forfatningen, eller vil Amerika opleve en ægte revolution af sind, krop og ånd for at samle vor nation om de ubestikkelige forskrifter i Bibelen?

Jeg beder til at vi vælger det sidste, for hvis vi følger vor nuværende sti under neo-marxisten Obama da vil ordene af den store franske filosof Alexis de Tocqueville måske ske fyldest: "Den Amerikanske Republik vil bestå, indtil politikerne indser at de kan bestikke folket med deres egne penge."

Jeg vælger at følge Gud. Du må ikke stjæle.

Ellis Washington

http://worldnetdaily.com/index.php?fa=PAGE.view&pageId=95729

Andre artikler af Ellis Washington ved klik

Bøsser i US militær, nazimodellen

'Bøsser' i US Militær nazimodellen

DR. SCOTT LIVELY

At ophæve forbudet mod erklærede homoseksuelle i militæret i USA ville være en fejltagelse af historiske proportioner, men de førende medier lukker det blinde øje.

For det første ville der helt sikker være en masse exodus af normale mænd i et homoseksualiseret militær der så ville føre til genindførelsen af tvungen værnepligt. Hele præmissen med den frivillige militærtjeneste er at få motiverede mænd til at indgå i tjenesten. Vil normale mænd ønske at melde sig frivilligt når de ved de skal dele sovekamre med mænd der vil betragte dem som seksualobjekter? Det vil rejse nogle voldsomme moralsprøgsmål.

Så er der sandsynligheden for en fysisk konflikt mellem tropperne. Vil stolte unge mænd der oplæres i våbenbrug mod Amerikas fjender tolerere at de bliver udsat for forførende blikke i brusebadet eller bliver rørt ved, på en upassende måde, eller at de skal sove tæt sammen med seksuelt aktive sodomiter? Uden tvivl vil der blive udgydt blod over sådanne (uundgåelige) krænkelser.

Hvad med de politiske konsekvenser? Når homoseksuelle en gang er blevet indbudt til at tjene i militæret da vil myndighederne også forpligte sig til at give dem rangsstillinger, hvilket betyder oplæring i anti-diskriminerende holdninger og alt det andet 'poltiske korrekte' sludder der har vist sig at være en katastrofe i andre områder af vort samfund. Disse holdninger har medført en pro-'bøsse' fascisme i det civile samfund; hvor meget værre ville det så ikke være i det strengt kontrollerede militære miljø?

En betragtelig procentdel af mændene vil ikke være villige til at underkaste sig betingelserne i et sådant miljø. Så ironisk nok, vil genindførelsen af værnepligten være nødvendig på grund af "homofobi" og af den grund vil venstrefløjens anti-krigs tilhængere pludselig blive forsvarere af tvungen tjeneste.

Selvfølgelig vil nok så megen optræning i "behandling af følelser" ikke forandre unge mænds grundlæggende natur. og således er det ikke sandsynligt at en form for opdelt tjeneste ville kunne indføres. (Vi har set denne trend begynde at røre på sig vedr. offentlig uddannelse, hvor alle-"bøsse" skolerne er det seneste bevis.) Dette ville være den allerstørste fejltagelse og med tiden ville det kunne medføre at homoseksuelle overtager dele af militæret.

De fleste mennesker indser ikke, at mandlig homoseksualitet ikke altid læner sig op af det kvindagtige. Historisk set var mandlig homoseksualitet langt oftere forbundet med super-maskuline krigersamfund, der var usædvanligt brutale og politisk meget agressive. Det seneste eksempel var i Tyskland. Hitlers første magtbastion da han lancerede Nazipartiet, var en privat homoseksuel militærstyrke organiseret og oplært af den notorisk erklærede pæderast Gerhard Rossbach. Rossbach's homoseksuelle partner Ernst Roehm, der også var Hitlers fælle i udformningen og opbygningen af Nazipartiet, forandrede Rossbach's 'bøsse-forbund til de frygtede SA Brunskjorter.

"Mange af toplederne i SA, med deres chef, Ernst Roehm, var perverterede notoriske homoseksuelle," skrev den anerkendte historiker om Nazitiden, William Shirer i "Det Tredje Riges Storhed og Fald."

I The Homosexsual Matrix skriver C. A. Tripp at "langt fra at være kvindagtige 'bøsser' er der et antal at yderst maskuline, undertiden supermaskuline homoseksuelle...De er besatte af alt mandligt og afskyer alt der er svagt og kvindagtigt...Uden tvivl repræsenterer de den indbegrebet af det der kan ske når den erotiserede maskulinitet opnår den fulde opbakning i et værdisystem der støtter det."

Maskulint-orienteret mandlig homoseksualitet har også tendens til at være pæderastisk i natur, hvilket betyder at det ofte involverer forhold mellem voksne mænd og teenagedrenge. De oldgamle spartanere, for eksempel, indkaldte unge teenagedrenge og satte dem sammen med voksne homoseksuelle soldater. Brunskjorterne i Tyskland rekrutterede drenge fra de lokale skoler i sexøjemed. Roehm selv flygtede engang kortvarigt til Sydamerika på grund af en skandale der involverede en ung mandlig prostitueret. Det tegner ikke lovende for de unge mænd der vil blive indkaldt i fremtiden.

Scenariet som jeg forudser det, hvis vi tillader homoseksuelle åbenlyst at gøre tjeneste i militærer, er en begyndelse på en tid med uro, i hvilken de tjenstgørende medlemmer vil forsøge at vise deres modstand gennem de begrænsede muligheder de har. Dette vil resultere i en stramning hos de militære myndigheder i en bestræbelse på at gennemtvinge en accept, fulgt af et regime i 'træning i følelsesladede emner.' En, eller flere tilfælde af voldelig modstand mod homoseksuelle, enten virkelige eller foranstaltet af 'bøsserne' selv ville sikre prioriteringen af de politisk korrekte holdninger og derved retfærdigøre pro-homoseksuelle "bekræftende handling."

Det næste der sker vil være et dramatisk fald i tilmeldinger og gentilmeldinger som derpå vil medføre indførelse af værnepligt. Dette ville dernæst være en begyndelse på en nedgang i moralen og den etiske kultur i de tjenstgørende enheder, da de med de højeste personlige værdiholdninger vil være mest tilbøjelige til at sige op, og blive erstattet af mænd, hvis motivation er at være i et mandsdomineret miljø med andre af lignende seksuel observans.

Uanset om en opdelt tjeneste blev indført eller ej ville den medføre en homoseksuel subkultur af tjenestegørende karakteriseret af en indbyrdes loyalitet og politisk ambition.

Eventuelt vil det blive "en hær i hæren," ledet af pro-homoseksuel "bekræftende handling," og evnen til at handle fordækt (grundet den kendsgerning at nogen ville blive i "skabet") ville kunne dominere enhederne. Hvad vil de så gøre med den magt?

---

Dr. Scott Lively, a Massachusetts attorney and pastor, is co-author, along with Kevin E. Abrams, ofThe Pink Swastika: Homosexuality in the Nazi Party. For more information please seedefendthefamily.com.

http://www.aim.org/guest-column/the-nazi-model-for-gays-in-u.s.-military/

Øl beviset på guds kærlighed

Øl er bevis på Gud elsker os

Ben-Peter Terpstra

Jeg er helt på linje medBenjamin Franklin (klik her hvis du vil more dig, mange citater om øl og alkohol) da han vistnok sagde, "Øl er bevis på Gud elsker os, og ønsker at vi skal være lykkelige." Hvordan kan jeg dog overbevise de overspændte muslimer?

Lad det nu ligge. Måske skulle jeg hellere komme med et eksempel. Eller måske et eventyr. I den usminkede "Snehvide" (Brødrene Grimms eventyr) møder vi en ung europæisk nyder af alkohol. Navnet på hende? Jo, præcis. Snehvide:

"Snehvide voksede op, og blev smukkere og smukkere; og da hun var syv år gammel var hun smuk som dagen er lang, og mere smuk end selv Dronningen.....

Lille Snehvide var så sulten og tørstig at hun spiste nogle grønsager og noget brød fra hver tallerken og drak en slurk vin af hvert krus, for hun ville ikke kun tage alt fra den ene opdækning."

Jeg har mistanke om, at den syvende - "Hvem har drukket af mit kurs?" - dværg var meget bekymret. (I den islamistiske version, bliver Snehvide og de vantro dværge halshugget.)

Man kan lære meget af historien. "I England," skriver historikeren Geoffrey Blainey , "var hjemmebrygget øl, der blev drukket ved hvert måltid, ligeså almindeligt som brød i den daglige kost. På en kendt kostskole i London i 1704 var drengenes morgenmad en kombination af brød og øl, og de fattige fik øl ved alle måltider."

Sådan også i dag, i visse elite privatskoler drikker skoleeleverne stadig øl om morgenen (lad nu være med at sladre til rektor).

Alt dette er ikke for at antyde at det at være en drukmås er sejt. Så langt fra. Jeg er en ædruelig lærd og tilmed en gentleman.

Drukkenskab kan gøre skade på livskvaliteten hos mennesker. Men det kan 'alkoholpolitiet' også. Her er lidt at undre sig over: Havde Hitler, som var afholdsmand, mere tilfælles med Jesus end de der drikker moderat?

Amerika blev bygget op og skabt af folk der drak. Således fastslår Christianity Today:

"Selvom kristnes indvendinger mod alkohol og tobak måske af nogle kan benævnes som værende 'Puritanske,' så er sådanne holdninger af en langt nyere oprindelse. Det viser sig faktisk af Puritanerne drak øl. Log bogen fra Mayflower 1620, fortæller at en af grundene til at skibet lagde til i Plymouth fremfor at finde et mere gæstfrit sted længere mod syd var "at vore forsyninger var svundet ind, i særlig grad vort øl.'"

En række spørgsmål?

For det første: Hvorfor vil de venstreorienterede gerne portrættere de gudfrygtige Puritanere som vrede modstandere af alkohol og muslimske afholdsmænd som efterlevere af en "fredens religion"?

For det andet: Skal vi give kvindagtige kristne sekter og KKK-Demokraterne skylden for forbud? I hvert fald fører, i 2009, Det Demokratiske Partis snævertsynet krig mod øl som jihadister.

International Standard Bible Encyclopedia fastslår at vin "har sin symbolik på tre væsentlige områder ved Herrens Aftensmåltid." Rødvin symboliserer Kristi blod. Vin er også en borddrik og symboliserer venskab. "Endelig peger Aftenmåltidet mod fremtiden. Det er selve forventningen om den messianske banket som skal komme. Ved Den Sidste Nadver siger Jesus, 'fra nu af skal jeg ikke drikke vin indtil Gudsriget kommer' (Lukas 22:18)" men vi må altså godt være i drikkelag.

Eskapisme kan være morsomt. I Det Gamle Testamente gik retten til at drikke og sociale retfærdsnormer arm i arm. Ordsprogene 31: 6,17 fastslår faktisk: "Giv øl til de svage, vin til de som er i problemer; lad dem drikke og glemme deres fattigdom og deres elendighed." I den socialistiske tradition vil snævertsynede Demokrater beskatte Joe Amerikas øl.

Alkohol kan selvfølgelig benyttes godt som dårligt. Eller som Martin Luther, den store kristne reformator udtrykker det:

"Mener du virkelig at misbrug kan fjernes ved at ødelægge den genstand som misbruges? Mænd kan fejle med vin og kvinder. Skal vi derfor forbyde og undgå kvinder?"

Når jeg virkelig har behov for et godt argument mod forbud, så peger jeg på Saudiarabien.

Hvis vi ser på Det Nye Testamente opdager vi at Gud stadig er imod forbud. I 1. Timoteus 5:23 omtales for eksempel de sundhedsmæssige gavnlige virkninger af vin: "Hold op med kun at drikke vand, og drik lidt vin for din mave og dine hyppige svagheder."

Ikke ligesom de venstreorienterede er jeg ikke imod forbud netop fordi de ikke virker. Jeg er imod forbud fordi de "virker" og rammer de forkerte. Hvorfor skulle millioner af mennesker dog ikke få gavn af de sundhedsmæssige gavnlige virkninger af at drikke på grund af Senator Ted Kennedy's berygtede køretur ved Chappaquiddick?

I den venstreorienterede udgave af Snehvide, får den småpimpende pige behandling for psykiske lidelser og dværgene bliver pålagt afgifter.

Andre artikler af Ben-Peter Terpstra ved klik

Islam og Vestlig civilisations endeligt.

Islam og civilisationens endeligt.

Burt Prelutsky

To nyhedsemner fangede min opmærksomhed i forrige måned og skønt de skete 5000 km fra hinanden har de dog helt bestemt forbindelse. I New York skar Muzzammil Hassa, - der begyndte et kabeltv netværk efter 9/11 for at vise Amerika, at amerikanske muslimer er moderate og fredelskende, - hovedet af sin hustru Aasiya, fordi hun ville skilles. I moderate muslimske cirkler giver det årsagen til et såkaldt æresdrab. Jeg tror andre grunde kan inkludere det at vove at røre ved TV-fjernkontrollen og at overkrydre mandens hummus.

På næsten samme tidspunkt blev en hollandsk politiker, Geert Wilders, inviteret af et medlem af Overhuset til England for at vise sin 17 minutter lange film. Dokumentarfilmen "Fitna" forbinder teksudsnit fra Koranen med billeder af islamisk terrorisme rundt omkring på kloden. Der skete noget pudsigt på hans vej til Parlamentet. Det ser ud til at Englands indenrigsminister Jacqui Smith nemlig sløjfede invitationen til Wilders. Ggrundlaget var, at hollænderen ville tilskynde til civile uroligheder, hvis han fik lov at komme til landet. Wilders blev mødt i Heathrow lufthavn og sendte retur, som en anden pakke, til Holland.

Skønt hans egen regering har fremført en officiel beklagelse da har England ikke rokket sig. Her føler man at Wilders og hans lille film ville svare til det når nogen råber "Brand" i et overfyldt teater. Spørgsmålet der altid plager mig er hvad skal en anstændig person formodes at gøre, hvis han kan lugte røg og se flammer i et teater? Bare tage sin egen frakke og snige sig ud?

De engelske politikere forsvarer deres feje handlemåde med kulturelle følsomme omstændigheder - hvilket selvfølgelig er en højtragende eufemisme for censur. Men på den anden side så kan man altid regne med bureaukraterne når det drejer sig om at være kujon.

Når jeg betragter den måde muslimerne har tyranniseret det ene land efter det andet til at bøje sig for deres krav, da kan man ikke lade være med at tænke på, at Hitler's største fejltagelse var, at han blev født 70 år for tidligt.

Hvis du hører en mærkelig svirrende lyd, ja så er det Winston Churchille der snurrer rundt i graven.

Når det drejer sig om hr. Hassan er der nogle der undrer sig over hvorfor han kun er anklaget for manddrab, mens andre er dybt forundrede over den kendsgerning at hans grufulde forbrydelse ikke har fået mere opmærksomhed i medierne. Nuvel, jeg vil ikke hævde at kende svarene men jeg er villig til at komme med et kvalificeret gæt. Omend ingen, udover en forsvarsadvokat, ville turde hævde at det ikke var en klokkeklar sag om overlagt mord, så mistænker jeg, at Hassan er blevet anklaget for den mindre alvorlige forbrydelse, som det så ofte er tilfældet, på grund af - hykleri. Det er som om, til trods for al vor snak om det modsatte, da ved vi alle at mennesker der begår selvmord ved at klistre bomber på sig selv, som behandler kvinder som affald og dræber dem i æresdrab virkelig ikke er civiliserede - og derfor kan de ikke dømmes udfra civiliserede normer.

Når det drejer sig om den kendsgerning at medierne ikke har givet denne grusomme historie mere opmæksomhed end man med rimelighed kunne forvente er det åbenbare svar, at MSM er ligeså kujonagtige som den engelske regering når det drejer sig om at fornærme islamister.

Tro mine ord, hvis hr. Hassan havde være jøde eller kristen da ville han have fået mere opmærksomhed end Obamas milliarddollar omfordeling af velfærden og vi ville inden længe at kunne stave til Muzzammil.

Burt Prelutsky

Andre artikler af Burt Prelutsky (mange) ved klik i sidebjælken

Hvorfor for mange muslimer er farligt for et land

Hvorfor for mange muslimer i et land er farligt

I den følgende video kan vi se beviser på hvorfor vi ikke kan tillade flere muslimer kommer til Amerika. Her ser vi "moderate" muslimer der gennesøger et fransk supermarked for at finde israelsk fremstillede produkter med det formål at forhindre kunderne i at købe disse.

Photo Credit: Islamworld.in

Nuvel jeg har ikke noget problem med boycotts så længe de protesterende ikke blander sig i min ret til at ignorere deres opfordring til boycot. Helt sikkert er det, at hvis Frankrig ikke havde så mange muslimer da ville ejeren at supermarkedet have tilkaldt politiet. Men fordi Frankrig har rigtig mange muslimer, ja da vil politiet ikke komme; hvorfor ikke? For ikke at få udstillet deres impotens og blive ydmyget overfor de muslimske horder?

Videoen var oprindeligt frigivet af Euro-Palestine, en terrororganisation der søger med magt at tvinge til en anti-israelsk politik i Frankrig gennem voldshandlinger eller trusler om vold.

Hvis vi ikke stander den muslimske immigration nu vil vi ikke være i stand til at standse den senere. Man ser hvad de foretager sig, de kan ikke nøjes med at uddele brochurer til publikum de møder, næ nej, de skal rent fysisk forhindre de handlende i at købe produkter som de som muslimer, ikke ønsker at nogen skal købe. I dag er det produkterne fra Israel eller selskaber der støtter Israel eller har handel med Israel; i morgen vil de være butikker der ejes af jøder; og pludselig en dag er det svinekød og alkohol. Inden man ser sig om der er det dig selv der er det 'produkt' der skal fjernes.

"I Tyskland, gik de først efter kommunister. Jeg sagde ikke imod, fordi jeg ikke var kommunist; Derpå var de efter fagforeningerne, jeg sagde ikke imod fordi jeg ikke var med i en fagforening. Så gike de på jøderne, og jeg sagde ikke fra fordi jeg ikke var jøde. Så kom de efter ... mig ...På det tidspunkt var der ingen tilbage til at sige fra."

Det viste billede udstiller selskaber der støtter eller handler med Israel. Websitet IslamWorld.in beder læserne om at boycotte alle disse selskaber her følger nu teksten:

Islam World, Boycott israelske produkter kampagnen

Som borgere i vore indviduelle lande bliver vi undertiden yderst frustrede over den politik vore regeringer fører og som vi mener er uretfærdig. Vi føler os ofte magtesløse i kampen for at ændre politikken da flere og flere af regeringerne og politikerne der styrer dem er blevet stadig mere underordnet de globale selakber og bankernes interesser. Der er imidlertid, et kraftfuldt våben som, hvis vi udnytter det samlet, kan medføre en langt større postiv forandring, end demonstrationer og protestmarcher. Våbnet er boycot af udvalgte produkter.

I dag da verdenssamfundet begynder at se vidnesbyrdene og den barbariske massakre på palæstinensere af den morderiske zionistiske Hær er man tvunget til en retfærdig og moralsk indsats. Vi er blevet, i stigende grad, frustreret over præsident George Bush og hans manglende evne eller uvillighed til at standse de forfærdelige slagterier der sker i Det Hellige Land og som vil kulminere i folkedrab på det palæstinensiske folk. Vi har som enkeltpersoner magten til at vælge at købe et produkt fremfor et andet eller helt undlade at købe. Hvis flere og flere mennesker rundt om på jorden ville gøre det sammen da ville presset blive så stærkt, at vi kan gennemtvinge en positiv forandring. Vi kan hver især hjælpe ved at bede vore familiemedlemmer rundt om at gøre det samme.

Nedenunder er produkterne og varemærker hos selskaber og forretningsforetagender der hjælper Ariel Sharon g det zionistiske Israel med at fortsætte deres racistiske apartheid politik og ulovlige besættelse af palæstinensisk land. Vi beder dig boycotte disse produkter. Produkterne og varemærkerne er gennemdokumenteret. Hver af dem har forbindelser til Israel og støtter deres poltik mod det palæstinensiske folk. Som et eksempel, var Estee Lauders formand, Ronald Lauder, Formand for Konferencen af Præsidenter og Større Amerikansk Jødiske organisationer og er den nuværende præsident for Jewish national Fund (JNF) - et quasi-regerings kontor, hvis hovedformål er at lovliggøre den israelske besættelse af palæstinensisk land. Ronald Lauder er en benhård zionist og hans synspunkter er ofte mere yderligtgående end den israelske regerings.

Hvis de fortsætter således, da vil der en dag kun være produkter man kan købe, uden at støtte Israel, som er produceret i Pakistan. problemet er så at dette Pakistan desværre kun eksporterer terror.

Artikel fra bloggen planck'sconstant

Krisen bragte Hitler til magten

Depressionen bragte Hitler til magten

James Lewis

En James Lewis i topform. Bedøm selv.

Du altforbarmende! Det ser ud til at vi er ved at gå ind i endnu en Depression - måske kun en lille en, men hvem ved, hvor lang tid vi kan få den til at vare, hvis vi blot forsøger.

Nu kan vi endelig igen lege Franklin Delano Roosevelt og den Glorværdige New Deal tid.

Hvis du synes det lyder fuldstændigt vanvittigt, så er det altså det både Charles Krauthammer og David Broder -- Knold og Tot fra Washington Post -- nu har konkluderet om Obama's Hvide Hus.

Den Store Depression gav virkelig FDR magten til at indføre omfattende forandringer (changes) i Amerika under hans embedsperiode. På trods af al denne ståhej kom landet ikke ud af den lange, lange slumren før 1940 eller deromkring, og det var på grund af den enorme mobilisering af arbejdere og industrielle ressourcer der skulle benyttes i 2. Verdenskrig.

Problemet er, at Den Store Depression også gav Adolf Hitler magten. (For pokker, jeg vidste der også var en dyster side ved det hele.)

For de som skulle have glemt historien eller er ligeglade med at lære af erfaringerne kommer den her, for 50'sindstyvende gang, endnu engang.

1. Adolf Hitler begyndte blot som endnu en boheme intellektuel, en slags ildsprudlende hippie, der kom i kaffehusene i Wien efter det store nederlag i 1. Verdenskrig. Ligesom Lenin, Mussolini og alle de andre psykopater der greb magten på samme tid. (Pas virkelig på unger) Hans ligemænd kan stadig findes i alle de store cafèer i Europa, også i Berkeley, Californien, Madison, Wisconsin og andre universitetsbyer. De taler allesammen om fred. Men under de rette betingelser er de alle villige til at igangsætte sociologisk eller ægte dynamit. (Bill Ayers og Bernadine Dohrn, og præsten J. Wright og alle de andre.)

I dag er de cafeintellektuelle næsten mere som islamiske fascister, men det kan ikke undre, for hvad er egentlig forskellen? De følger nemlig alle Hitler's store plan, "Alles muss anders sein!" ("alt skal forandres") eller i Obamalingo "Forandring vi kan tro på!." De hader alle alt det som er; og så er det ligegyldigt, hvorhen de bevæger sig.

De vil have en fuldkommen verden, hver eneste af dem. Derfor hader de alle friheden, demokratiske valg og de blodsugende kapitalister. De forlanger retfærdighed og lighed. Millioner af dumrianer falder altid for den retorik. Visse ting forandrer sig aldrig, selv ordvalget forandrer sig ikke, ejheller marchmusikken.

2. Da Hitler gik ud af Kaiserliche Wehrmacht, med beskadigede lunger på grund af sennepsgas, var Tyskland gået fallit. Das Reich var gået ind i krigen (1. Verdenskrig) som den mest velstående, mest gennem industrialiserede, højst uddannede og måske den mest arrogante nation i Europa. (selvom det er svært at bedømme fordi der jo har været så megen konkurrence i arrogance over i Europa.) Dog, hvis du kan huske de strækmarcherende soldater (goose-stepping, pragtfuldt engelsk udtryk-synopsis) med de sjove hjelme med de der spidser foroven og læg dertil alle de mennesker der råbte begejstret på fortovene, Hoch!, Hoch! så er det altså det billede.

3. Som straf for krigen. Versailles Traktaten, kræves at tyskerne betalte deres ofre, at deres militær og sværindustri blev stækket, og at de skulle opføre sig pænt overfor deres naboer. De betalte tilbage i et stykke tid, men så begyndte løgnene om alle de andre ting. Ingen af de sejrende nationer turde begive sig ind i, om tyskerne virkelig nedrustede eller ej. Tyskerne og østrigerne følte sig truet af det nye og militante Sovjetunionen, som blev skabt med hjælp af det gamle Reich, der hjalp Lenin med at styrte Czaren af Rusland. Lenin var endnu en cafèintellektuel, der forvandlede sig til en hensynsløs massemorderisk tyran blot befandt han sig i Zürich fremfor Wien.)

4. Efter 1. Verdenskrig bragte Weimar Republikken en form for demokrati til Tyskland. Der var også en bølge af korruption, degradering af middelklassens værdier, angreb på religion, promiskuitet og glorificering af "alternative levemåder" -- altsammen med baggrund i deres had til borgerskabet (som tilfældigvis var deres forældre) -- sammen med masser af kunstneriske frembringelser af typen "Rend mig i Røven" som også har gjort de regeringsunderstøttede kunstnere så populære i vore dage.

(En masse af vor avant garde er blot derriere garde fra Europas Weimar periode. Der er egentlig intet nyt i det.)

5. At have Sovjetunionen som nabo var en stor hjælp for de tyske kommunister -- som stadig kalder sig kommunister fremfor Teologer for De Sortes Befrielse, som de hedder hos os idag. Men ligesom præsten Jeremiah Wright, (Obamas præst gennem mere end tyve år) hader de alt det middelklassen står for, eller som de siger bourgeoisiet. (Husk det var deres forældre, ikke sandt?) Det samme gjorde Mussolini og Hitler, der også kom til magten som radikale forandrere af verden midt i alt tumulten. De var også store økotosser -- fordi Moder Natur jo var god. De udøvede en ret så stor hyldest af nøgenhed og bøsseri, hyldede sex og vold, blev berusede og igangsatte optøjer og oppiskede gigantiske hadekampagner mod syndebukke - det var selvfølgelig franskmændene og andre inferiøre folk, og så selvfølgelig .....Ja det ved du.

De svor også at ville eliminere de handikappede, de retarderede og enhver form for organiseret religion. Såvel kommunister som nazister hadede virkelig kristendommen. Ikke kun judaismen og jøderne. De delte ud af deres omfattende had uden hensyn.

6. Hele denne Besætning af Tåber syntes at sejle sammen indtil økonomien gik kaput. Hvorfor gjorde den det? Du kan pege på hyperinflationen, længerevarende og alvorlig nedgang i industri- og landbrugsproduktion, arbejdsløshed og ustabile valutaer. Europa havde oplevet årtier med problemer før USA blev inficeret. Børsmarkederne rystedes og faldt sammen, handelsbarrierer blev indført og den 29. oktober 1929, langt borte i New York, gik Wall Street i selvsving. Kort tid efter fulgte alle de andre store børsmarkeder. Folk mistede deres arbejde og deres opsparing. Uden kapital, ingen produktivitet, kun afmagt.

7. Europa besluttede at demokratiet ikke var noget for dem og så efterfølgende hen til pæne troværdige generaler der skulle overtage det håbløst ineffektive parlamentariske system -- ligesom i Tyskland. Præsidenten for Tyskland, General Paul von Hindenburg, var en ældre mand og ikke helt med på det der skete og efter et stykke tid blev han tvunget til pænt at bede Herr Hitler om at danne en ny regering. Hitler's National Socialistiske Arbejder Parti havde aldrig haft flertallet, men tiden var nu moden, og nazisterne var helt og aldeles ligeglade med love. Så de snuppede magten.

På en måde var USA heldig, sammenlignet med Europa -- men fortæl det endeligt ikke til de som klarede sig igennem krisen. Det er kun vor demokratiske regeringstradition der bragte os igennem uden tyranni og ødelæggelse som i Europa og Asien. FDR havde virkelig en vis portion demagogblod i årerne.

Eller som han erklærede da han accepterede Det Demokratiske Partis nominering,

"Over hele landet har mænd og kvinder ....set hen til os for ledelse og en mere retfærdig mulighed for at få del i fordelingen af vor nationale velfærd...Jeg forpligter Jer, jeg forpligter mig selv til en ny aftale for det amerikanske folk....Dette er mere en blot en politisk kampagne. Det er en opfordring om at gribe til oprustning."

En bedre "mulighed for at få del i fordelingen af vor nationale velfærd? ....Opfordring til at gribe til oprustning?" Har Obama tilhængerne mon set denne tale? FDR angreb naturligvis grådighed og velstand, der også kom fra hans egen, nu glemte families grådighed og velstand. Grådighed findes også i anklagerens øjne.

Hvad er så resultatet? Nuvel, visse politikere trives i tider med problemer; og hvis de ikke kan få øje på nok problemer så skal de nok, med glæde, finde på nogen. De benytter altid den samme slags demagogi. De lover altid radikale forandringer. Oftest medfører det blot det modsatte.

Historikere har længe påpeget at det var nedbrydningen af Europas middelklasse der var det største enkeltelement, det der rystede alle de andre søjler i samfundet så dette faldt endeligt sammen som i et jordskælv.

I det 21. århundrede kan man nedbryde middelklassen ved at oplære børnene til at foragte deres forældre og deres traditioner, man kan beskatte dem til fattigdom; man kan oppiske stemninger der medfører nationalistisk vrede mod f.eks. Frogs (Franskmænd) eller Bosches (Tyskere), man kan få pengeværdien til at falde så alle er lige dårligt stilet; man kan lære den fattige, den sorte, kvinderne, de unge at middelklassens værdinormer skal angribes, de værdier der blevet skabt gennem generationers slid og slæb; man kan torpedere valutaen og ødelægge pensionsplanerne; man kan anvende Propaganda orglet - pardon moi -- "nyhedsmedierne" -- til at angribe middelklassens værdier, man kan forene de meget velhavende med de meget fattige for at forsøge at klemme og gennembanke middelklassen; man kan tage historiske fejltagelser som de sortes slaveri eller Christopher Columbus for at vende mennesker mod hinanden; man kan meget let få blødhjernede filmmagere og stjerner til at vende sig mod George W. Bush; man kan få banker til at gå ned, og vende de desperate til forbandere af de som skaber velfærden, eller man kan forene hvide venstreorienterede med fattige sorte og militante feminister mod hele Det Onde Hvide Mandssamfund.....

Det er altsammen noget der gentager sig, forstår du. Intet andet er anderledes, end farven på flagene og uniformerne. Der er altid de militante idealister, hjælperne med de sygelige tvangstanker og skribenter der benytter øjeblikket til at fremtrylle endnu en Forandringens Helt og Håb til magtens tinde. Adolf Hitler er derfor ingen undtagelse, i det samme århundrede med Mao Zedong, og Pol Pot, med Lenin og Stalin med Fidel Castro og Hugo Chavez med Robert Mugape og Saddam Hussein, med Ahmadinejad og Khomeini, med folkedrabstyrannerne i Sudan og Rwanda, ja så var Hitler så absolut ingen undtagelse.

Han blev nedkæmpet langt hurtigere end de andre.

Hej-ho. Spændende tider.

Se således kan en smule historie være belærende, ikke sandt?

Andre artikler af James Lewis ved klik.