Zelensky en diktator eller ærkefyrste?

 

Er Zelensky Kyivs ærkefyrste?

Charlton Allen

I årevis har Biden-Harris administrationen og de logrende medier fastholdt at Volodymyr Zelenskyy er en tapper forsvarer af demokratiet. Fortællingen har været uden vaklen - fra Congress hallerne til lederne i aviserne, og det på begge sider af Atlanten: Zelenskyy er den moderne Churchill, der modigt leder sit folk mod tyranniet. 

Så gjorde Donald Trump det han altid gør - den del  som der er tavs omkring bliver sagt højt 

‘En diktator - uden valg. Zelensky skal handle hurtigt ellers har han intet land tilbage.’ således skrev Trump på sociale medier, og føjede til at Ukraines leder har ‘været elendig til sit arbejde.’

Så gik medierne som man kunne forudse i udbrud, gik i gang med at “fact-checke” og på glødende vis fordømtes bemærkningen. Man nedtonende ikke Trumps udtalelse, men lystre den i band, og satte gang i standard Beltway talemåderne om krigsretstilstand og ledelse i en krigstid. 

Selvom Trump direkte vurdering satte gang i den udenrigspolitiske elite i Washington var den imidertid ikke uden god begrundelse. 

Zelenskyy er ikke diktator i klassisk forstand. Han er en autoritær leder der på systematisk vis har konsolideret sin magt. Krigen mellem Rusland-Ukraine har været en tragedie af ubegribelig skala for det ukrainske folk, og Zelenskyy har været under et ekstraordinær pres. Men samtidig har han brugt krisen til at cementere sin autoritet på måder der ikke behøver blive brugt i krigstid - oppositionen er gjort tavs, han kontrollerer medierne, og han udsætter valg. 

Som Ted Galen Carpenter påpegede i The American Conservative:

Under hans styre har Ukraines regering gjort næsten et dusin oppositionspartier ulovlige, manhar hæmmet pressen, igangsat en kampagne mod kirker der ikke samarbejder, og har udført et program med fængslinger, tortur og drab.

Dette er så langt borte fra Vestens mediers glansfulde portræt af Zelensky som en demokratiets helt.

Ukraine’s Demokratiske tilbageskridt indledtes ikke med krigen

Forestilllingen om at Zelensky nogensinde har været en vogter af liberalt demokrati er en illusion der udmærket passer i Vesten. Længe før de russiske tropper krydsede grænsen udviste Ukraine allerede autokratiske metoder og tendenser.

Freedom House’s 2022 rapporten rangerede Ukraine som kun “delvist frit,” med en score på 61 ud af 100 points. Human Rights Watch’s 2021 rapport gik i foruroligende detaljer om den ukrainske regerings magtmisbrug.. “omfattende tvungne tilbageholdelser, tortur og mishandling.” 

Journalister og mediefolk har modtaget hindringer og trusler for blot at rapportere om korruption i regeringen. Censuren, politiske udrensninger og undertrykkelse af dissidenter fandt allerede sted under Zelensky - altså også før krigen begyndte i februar 2022. 

Forskelle nu? Krigen gav Zelensky den perfekte undskyldning. 

En stærk kontast til amerikanske krigstidsvalg

Forsvarerne af Zelenskys beslutning om at udskyde valg argumenterer ofte med at valg i krigstid er besværligt, endog farligt. Det argument falder til jorden ved en blot overfladisk gennemgang af amerikansk historie.

The United States har afholdt valg i krigstid - selv i de øjeblikke hvor der var en dyb national krise. 

• 1864: Midt under the Civil War—indiskutabelt nationens største kamp for livet -Abraham Lincoln stod overfor et genvalg. Krigen var i gang, landet var voldsomt splittet, og alligevel havde amerikanerne et valg ved stemmeboksen. 

• 1814: Under Krigen 1812 nedbrændtes Washington, D.C.,og okkuperede dele af hovedstaden af de britiske styrker. Alligevel blev der holdt valg til Congress. Trods den igangværende krig og den nationale krise, oprethold the United States sin pligt til repræsentativt demokrati.

• 1944: Mens amerikanske styrker kæmpede i Europa og Stillehavet søgte, Franklin D. Roosevelt genvalg og vandt en uforventet fjerde periode,.

Ingen af disse valg blev holdt under ideelle forhold. Dog blev de gennmført, fordi Amerika forstod, at hvis man suspenderede repræsentativt demokrati i en krise udgjorde det en større fare end at holde valg i krigstid. 

Hvis Zelenskyy i sandhed var en demokratisk indstillet statsmand, ville han holde fast ved demokratiet selv i en krisetid, og ikke bruge krisen som en mulighed af at fjerne selve demokratiet. 

Sammenligningen med Churchill: En farce af historiske dimensioner

Måske er det mest nederdrægtige forsvar af Zelenskys handlinger den stædige sammenligning med Winston Churchill’s lederskab i krigstid. Påstanden? Storbritannien sløjfede, eller forsinkede ikke valgt under 2. Verdenskrig. Ukraines situation er ikke anderledes.

Enten skyldes det helt bevidst forvanskning eller det er et tilfælde af uforfalsket uvidenhed om historie - uanset hvad, er det vildledende og farligt. 

Storbritanniens forsinkelse af valg i 2. Verdenskrig var ikke et forsøg på at gribe magten alene. Churchill ledte en  krigstid regeringskoalition som omfattede oppositionsledere, og Labour Lederen Clement Attlee blev udnævnt som Vice premierminister ( Deputy Prime Minister)

.

Politisk uenighed blev ikke knust - den bragte man med ind i regeringen, for at sikre den nationale enhed frem for at skabe splittelse.

Ukraines regering i krigstiden har muligvis en forfatningsmæssig base for at forsinke valg, men det retfærdiggør ikke direkte undertrykkelse af dissidenter - især da selve  forsinkelsen er besluttet ved en parlamentsafstemning - hvor oppositionspartier allerede er blevet forbudt. 

Zelenskyy har sikret sig at de som muligvis ville udfordre ham politisk ikke meningsfyldt kan deltage i ledelsen - således regerer han uhindret og uden udfordring. 

Hvis erfaringen fra Storbritannien skal benyttes skal det gøres med ærlighed. Churchill sikrede sig politisk inklusion under en national krise, mens Zelenskys regering har udrenset opposition fremfor at inkorporere den

Forestillingen om at den moderne tids Churchlle er Zelensky er ikke kun historisk skrupforkert, men også krænkende for de principper Churchill kæmpede for at forsvare.

Ukraines folk fortjener noget bedre

Vestens dobbeltstandard er umulig at ignorere. EU belærer rutinemæssigt Ungarn og Polen om en demokratisk nedtur, alligevel får Ukraine frit løb mens landet annullerer valg og fængsler dissidenter.  

Som Carpenter udtrykker det:

Medlemmer af Vestens pro Ukraine lobby skal holde inde med at portrættere Zelensky som en helt og en demokratiets martyr. Han er ingen af delene. I bedste fald er han en godtroende tåbe som pro-krigs NATO embedsfolk har brugt i deres egen kyniske agenda for at knække Rusland så landet ikke er en verdensmagt. I værste fald har han været en velvilligt indstillet medløber i den kampagne med en forfærdelig omkostning for sit land. 

Tag endelig ikke fejl- Ukraines folk fortjener friheden. De fortjener at bestemme selv. De fortjener frie og retfærdige valg.

Alt dette fortjener det ikke kun i tider med fred, men også i tider med krig. Ægte valg er ikke en luksus der kun kan benyttes i tider med stabilitet, hvor alt går fint - det er grundlaget for en fri nation.

Frihed er større end noget menneske. Ingen krig, ingen regering, ingen leder - hverken i Ukraine eller andre steder - brude såt i vejen for friheden.

Charlton Allen is an attorney, former chief executive officer, and chief judicial officer of the North Carolina Industrial Commission. He is the founder of the Madison Center for Law & Liberty, Inc., editor of The American Salient, and the host of the Modern Federalist podcast. X: @CharltonAllenNC

https://www.americanthinker.com/articles/2025/03/the_grand_prince_of_kyiv.htm

Ukraines jordmineraler og hvorfor Amerika ikke selv udnytter sine ressourcer

 

Destruktive miljøforkæmpere

"Samfundet kan ikke eksistere uden der er miner."

John Stossel       Folk giver med begejstring penge til velhavende miljøgrupper. The Natural Resources Defense Council har for $463 millioner i værdier.

Man hævder man bruger loven til at “konfrontere klimakrisen.”

Det man faktisk gør er at betale advokater for at pine og plage mennesker der forsøger at gøre noget brugbart. 

Eksempel: Amerika har brug for mineraler som kobber og sølv for at producere ting. Endog præsident Joe Biden holdt en tale, hvor han siger at Amerika vil få brug for  400-600% flere sådanne mineraler for at producere “solpaneler, vindmøller og så meget andet.!”

En iPhone alene kræver aluminium, jern, lithium, guld, kobber...

Men når opfindere, entreprenører vover at forsøge at finde og udvinde sådanne mineraler i Amerika obstruerer NRDC og benytter politiske forbindelser til at hindre dem.

For tyve år siden forsøgte entreprenører at åbne en mine i Alaska. Inden de fik indsendt en ansøgning stemte EPA imod..

Hvorfor? Fordi grupper som NRDC siger at minen “ville være en katastrofal trussel til det vilde dyreliv ..og skrøbelige økosystem.” 

De fik deres vilje, fordi Democrats der styrer the EPA ikke kun støtter holdningerne hos NRDC, man ansætter endog folk fra NRDC. 

Den næste Republican administration gjorde op med EPA’s vetoret. The Army Corps of Engineers undersøgte derpå minen og konkluderede at den ikke var en miljømæssig trussel. 

Er Pebble så en blomstrende mine i dag? Nej. 

Democrats blev valgt og indførte vetoret igen.

Fysikeren Mark Mills spekulerer på, hvorfor nogen dog vil forsøge at åbne en mine i dagens Amerika. "Hvorfor i alverden skulle man sætte millioner, måske milliarder af dollars i risiko, bruge årtier på at få tilladelse, vidende at chancen for at man blot annullerer tilladelsen er stor? Hvordan i alverden kan man oprette miner i Amerika når man ved at sådan ligger landet?”  

Nuvel, det gør man heller ikke.

Amerika rangerer næstsidst med den tid det tager at opføre en mine - rundt regnet 29 år. Kun Zambia er dårligere. 

“Man indleder med at ansøge om tilladelser,” siger Mills, “du kommer til at vente i månedsvis, om ikke år, nej årtier!” 

Man venter mens the NRDC lægger retssager an, og tordner frem med angstfremkaldende anti-mine reklamer, hvor man siger naturen vil blive “ødelagt ved et 2000 fod gabende hul i jorden!” 

Mills påpeger deres bedrag. Nutidens miner ‘forstyrrer “med en lille ubetydelig markering i landskabet” og vi skal forstyrre landskabet en smule, fordi “vi har brug for metaller og materialer og mineraler for at producere alt der findes for at gøre samfundet muligt!”  

Jeg konfronterede talsmand for NRDC Bob Deans, ved at fremhæve at NRDC lukker miner og dermed også smadrer menneskers muligheder. Han svarede at det er “ren” energi der skaber jobs. 

“Vi skabte 50000 nye jobs i dette land ved at opsætte vindmøller, solparker, og den næste generation  af energieffektive biler. Det er der fremtiden er!” 

“Men I skal også bruge kobber og guld,” påpeger jeg. 

“Det er rigtigt,” siger Deans, “og vi skal opveje de risici.” 

Men NRDC tager ikke hensyn til de risici. De er blot imod amerikanske miner. 

Jeg spurgte Deans, “Er der nogen miner the NRDC ikke har klager over”? 

“Jo da,” svarede han.

Han sagde han ville sende os nogle eksempler, navne. Det har han aldrig fået gjort. 

Jeg spurgte igen i denne måned. Igen intet svar. 

“Forvent ikke noget,” siger Mills. “De miner de sådan set støtter er i Afrika.” 

“Underforstået” fordi de faktisk siger at minedrift skal foregå i fattige lande?.

“Det siger de ikke,” siger Mills, “Men den grønne bevægelse har været særdeles tilfreds med at outsource minedrift til lande med elendige forhold, hvor tusinder af barfodede børn arbejder med skovle, og graver mineraler ud af jorden.” 

I det mindste i Amerika ville børn ikke grave med de bare hænder, her vil være avanceret udstyr der gør minedrift sikrere, og vore regler ville hæmme forurening. Man skulle så tro at miljøaktivister ville ønske mere minedrift i Amerika. 

“Hvis verden skal være mere ‘sund,’” siger Mills “burde vi gøre langt mere af det. Ikke alt det. Men absolut ikke ingenting” 

At tillade Amerika at gøre mere ville helt bestemt være et stort gode. Vor fremtid har brug for mineraler. 

“Samfundet kan ikke eksistere uden miner,” konkluderer Mills.

https://www.frontpagemag.com/destructive-environmentalists/

 

Hver bureaukrat koster 138 jobs

Peter St Onge

En undersøgelse fra University Auburn nævner, at hver eneste offentlige reguleringsinstans, embedsmand, smadrer hele 138 job i den private sektor år vedkommende er i aktion. 

Med næsten 300,000 regulatorer ansat i forbundsregeringen er det dybt forundrende vi i det hele taget stadig har arbejdspladser. 

De to mest skræmmende ord i det engelske sprog

En stor del af postyret om the Department of Government Efficiency — DOGE (hvor Musk skal i aktion)— fokuserer på de dollars der kan spares. Men vigtigst er alle de ting forbundsregeringen ødelægger med de dollars.

I særlig grad de millioner af jobs der smadres ved de to mest skræmmende ord på engelsk: federal regulators.

For et par uger siden nævnte jeg hvordan DOGE under Elon og  Vivek ser grundigt på det regulerende ‘moderskib’ der kvæler den amerikanske økonomi og giver brændstof til den totalitære administrative stat - du husker det måske fra COVID. 

Et ‘moderskib’ der mærkeligt nok er forfatningsstridig ifølge et par friske Højesterets beslutninger — Loper Bright Enterprises v Raimondo and West Virginia v EPA.

Jeg vurderede, at dette ville kunne frigøre økonomien i en grad vi ikke har set i 100 år.

Grunden er, at det er vanskeligt at overdrive hvor ødelæggende regulativer er. 

Hver regulator koster 138 job

En 2017 undersøgelse ved the Phoenix Center og Auburn University fandt at hver eneste fuldtids regulator ødelægger 138 jobs. 

Justeret til dagens tal svarer det til $16.5 millioner i økonomisk udkomme. For en bureaukrat til 100000 dollars.

Det tabte udkomme består af jobs og virksomheder der aldrig er kommet i gang. Eller blev kvalt af hæmmende regulativer - der i store træk er købt af de helt store selskaber for at strangulere de mindre konkurrenter.

Sammen med bedstemødre og bedstefædre der bliver ført ud i konkurs som følge af nye regulativer - f.eks. dineren der blev tvunget til at bruge $30,000 på en lavenergi udsugningsventilator. 

Således er det ikke bureaukratens job til 100000 der betyder så meget. Det er de 138 jobs han fjerner, hvert eneste år han er i aktion. 

Faktisk kunne man fyre ham, blive ved med at betale ham løn og alligevel holde 100 familier i middelklassen. 

I friske videoer har jeg nævnt forskning der siger, at en dollar i skatter smadrer 3 dollars i BNP. En regulator, bureaukrat er gennemført skadende - hver dollar i løn til bureaukraten ødelægger for 112 dollars i udkomme.

Når vi tager i betragtning at der er rundt regnet 288,000 fuldtids forbunds ansatte der er beskæftiget med regulerende initiativer så svarer det til en årlig omkostning på cirka 5 billioner dollars. En femtedel af hele vor økonomi.

Dette betyder at DOGE der får skåret ned på titusinder af regulativer kunne sætte gang i Morning in America selvom vi holdt dem alle på lønningslisten. 

De 3 mest krænkende regulatorer

De 3 værste krænkende regulatorer er the EPA, (miljøregulatorer) der i særlig grad plager, lever af små virksomheder, de som er mindst i stand til at have råd til de endeløse krav. .

Nummer 2 er krav om finansiel sikkerhed - nemlig Dodd-Frank and Sarbanes-Oxley — der på det nærmest har fået lukket alle offentlige begyndervirsomheder i markedet for iværksættere,  og beskytter banker og forsikringsselskaber mod konkurrence.

Og arbejdsregulativer - nemlig FLRA, NLRB, en alfabetsuppe herunder Obamacare påkrav og om beskæftigelseslicenser. Det er brutalt for mindre virksomheder der kunne satse på arbejdere uden den store uddannelse, men hindres deri. 

Det øger omkostningen ved at hyre nogen til det punkt at virksomheder hellere skærer ned eller flytter til Kina for at kunne overleve. 

Selvfølgelig er det kun begyndelsen. Reguleringskoden er vokset til et uhyre i løbet af 100 år, på bogstavelig talt hvert eneste område du kan forestille dig, fra hårfletninger til indsamling af regnvand på din ejendom til at give råd om sundhed - hvilket sådan set er ulovligt, medmindre du er læge

Og min personlige favorit, regulativet om bogstaveligt at tilføje gift — ethanol — til den alkohol der ikke er beskattet, herunder mundvand. I tilfælde af du troede at forbundsregeringen aldrig med vilje ville give dig gift. 

Hvad følger så?

Deregulering er central for Trumponomics — lav inflation og hurtig vækst. 

Det er fordi den bedste metode er at reducere byrden påført af forbundsregeringen - forbruget, jovist, men frem for alt hele den jungle af regulativer der kvæler vor økonomi. Selvom det ikke lykkes DOGE at spare en penny, vil det at hæmme den regulerende stat betale os 138 fold tilbage.

Republished from the author’s Substack

https://brownstone.org/articles/every-bureaucrat-destroys-138-jobs/