Mexico er Kinas Trojanske hest i U.S. handel
Den anden Trump administration har igen sat fokus på Amerikas handelsforhold, på afgifter og den nationale sikkerhed - et emne der for længst brude være adresseret. Men mens klogeågerne og politikmagerne diskuterer løs om Kinas økonomiske krigsførelse og Mexicos øgede modstand, er der kun få der er opmræksomme på den virkelige baggrund der skjules behændigt.
Kina og Mexico er ikke to forskellige handelsproblmer. Det er en og samme.
Det er som en kortkunstners snyderi - og store dele af Washington stirrede stadigvæk kun på kortene ikke kunstnerens manøvrer.
Hvad værre er, dette er nemlig langt mere end massiv handels manipulation. Det er en forbløffende overførsel af velstand - fra amerikanske forbrugere til Mexico og til Folkerepublikken Kina.
Det eskalerende handelsunderskud: Et historisk perspektiv
Det er vigtigt at erindre at Mexicos handelsoverskud er Amerikas handelsunderskud. Når Mexico har overskud er det de amerikanske forbrugere og virksomheder der sender flere penge til udlandet end de får ind
I årtier har ubalancen været til at håndtere. Før NAFTA, i 1990, havde Mexico et handelsoverskud på $1.9 billion med USA. Da NAFTA var fuldt indført i år 2000 var tallet oppe på hele $24.6 billion.
Så gik det hele amok..
2010: rammer overskuddet $66.3 billion.
2023: det ramte $152.5 billion.
2024: det øgedes til næsten $172 billion.
I dag? Det lander på $175 billion—nærmer sig Kinas handelsoverskud med the U.S.
Som Victor Davis Hanson fornylig påpegede:
Det er i overvejende grad på grund af Kina der undslipper afgifter netop på Kina og det gør man ved at sende råmaterialer til Mexico - computere telefoner, udstyr - for at blive samlet i Mexico af mexicanere og derpå sendt under frihandelsaftalerne med os til gavn for Mexico og Kina.
Strategien med en trojansk hest: Hvordan Kina kan udnytte Mexicoa handels status
Washington har i årevis pålagt varer fra Kina afgifter for at beskytte de amerikanske arbejdere. Frem for at påtage sig omkostningen har Beijing fundet en yderst effektiv omvej som medierne helt bevidst ignorerer. I stedet for at sende direkte til the U.S. omdirigerer Kina nu råmaterialerne - elektronik, auto reservedele, andet udstyr og maskiner - gennem mexicanske fabrikker og dermed drage fordel af USMCA’s fordele med varer der er holdt fri for afgifter. når først et produkt er samlet og sendes til the. U.S. påklistret “Made in Mexico” omgår man afgifterne der skulle beskytte amerikanske industri.
Sådan fungerer setuppet:
Kinesiske firmaer oversvømmer Mexico med råmaterialer, derpå samles de og får et nyt navn for afgiftsfrit at komme til the U.S.
Mexico profiterer ved at bruge sin frihandelsstatus under USMCA samtidig med man fungerer som mellemmand for Beijing.
The U.S. kommer til at betale—Amerikanske producenter kan ikke konkurrere, samtidig med at Kina sikrer sig adgang til the >U.S. markedet uden at betale en øre i afgift.
Resultatet? Kina får adgang til U.S. markedet uden at betale afgifter. Mexico profiterer ved at samle billige kinesiske varer og får gavn af en handelsaftale der skulle hjælpe fremstilling i Nordamerika.
Men dette er ikke blot et smuthul i handelen. Det er en kalkuleret manøvre der lader Beijing udnytte handelssystemet der ellers skulle styrke Amerikas industri. I stedet for at konkurrere på lige betingelser benytter Kina Mexico som en genvej, holder sine forsyningskæder intakte samtidig med Kina undgår de straffe der indføres for at beskytte jobs i USA. Hvis Washington ikke handler, vil denne ‘manøvre’ kun blive større og give Kina endnu mere indflydelse over Amerikas økonomi - mens Mexico indkasserer penge.
Påvirkning af amerikansk industri
Denne kattelem underminerer amerikansk industri på tre måder.
Kina undslipper på effektiv vis U.S. afgifter ved at lade varer gå gennem Mexico, hvor blot delvis samling kan gøre at produkterne er kvalificeret til en gunstig behandling under USMCA. I stedet for at producere i Kina, og så komme til at betale afgifter, sender de kinesiske virksomheder dele til Mexico, som får et “Made in Mexico” mærke og kommer gratis ind i USA.
Mexicos økonomi får goder på Amerikas bekostning. Mexico er nu handelspartner nummer 1 med USA, men rigtig meget at den “mexicanske” handel er blot bagdøren for kinesiske varer. .
U.S. arbejderne og virksomhederne betaler. Amerikanske fabrikker kan ikke konkurrere med de kinesiske forsyningskæder der benytter Mexico som adgangsdør.
Trump’s afgifter fungerede - Men nu skal Mexico stilles til ansvar
Under Trumps første periode hjalp USMCA med til at standse blødningen. Men Mexico udnytter smuthullerne og Kina tager broderparten.
Hvis the U.S. ikke lukker dette smuthul vil Mexico fortsætte med at øge sit handelsoverskud mens Kina benytter det som en trojansk hest og oversvømmer de amerikanske markeder..
Hvad der er brug for at gøre?
Afslutte Kinas gratistur gennem Mexico. The U.S. skal stramme op på USMCA for at hindre at kinesiske varer undgår afgifter.
Holde Mexico til ansvar. Hvis Mexico ønsker adgang til U.S. markedet kan det ikke tjene som Kinas produktionsudpost..
Benyt økonomisk balance - igen. Trump’s afgifter fungerede fint førhen - de har måske brug for at blive genindført hvis Mexico ikke føjer sig. t
Vil Amerika vågne?
Donald Trump og nu hans anden præsidentielle administration har endnu engang slået alarm om handelsbalancer. Spørgsmålet er: Vil amerikanerne lytte?
Vil vi erkende at afgifter, balanceret handel, og genoplivning af amerikansk industri ikke kun er økonomisk politik, men noget der er vitalt for landets overlevelse? At det at lukke Kina-Mexico bagdøren er vigtigt for fremstillingsvirksomheder og at sikre Amerikas velstand, magt og sikkerhed?
Eller vil the United States fortsætte med at berige en nabo der ikke optræder som en god nabo - et land der hjælper med ulovlig immigration, beskytter narkokarteller, og villig optræder som tjener for Kinas økonomiske muldvarp?
Vil vi blive ved med at betale til en geopolitisk modstander - en der åbenlyst udnytter nærheden til Mexico og deres frihandels status for at overføre amerikanske dollars til Kinas kommunistpartis pengekister.?
Disse er ikke hypotetiske bekymringer. De er presserende, eksistentielle valg.
Og trods det hører vi ikke denne debat på CNN, MSNBC, eller i lederspalten i The Washington Post.
I stedet vil det politiske etablissement - på begge sider - fortælle dig at ubalancerne i handelen ikke betyder noget. Afgifter er dårlige for forretningen. At det åbne marked og forsyningskæderne ikke er til at komme udenom, de kan ikke standses i moderne økonomi.
De trækker blot på skuldrene af Mexicos handelsoverskud. De vil ignorere Kinas infiltration i Nordamerikas forsyningskæder. De vil se bort fra, at det meste af hvad Amerika importerer fra “Mexico” slet ikke er mexicansk - det er varer fra KIna forklædt af geografien.
Hvorfor? Fordi et svækket Amerika gavner den herskende klasse.
Det er fordi, konsulenterne, de globale finansielle institutioner, og Beltway tænketankene ikke fremstiller noget som helst. De arbejder ikke på gulvene i fabrikkerne i Ohio, eller på skibsværfterne i Louisiana. De handler med indflydelse ikke med varer.
For dem er det så let at forsvare status quo.
For gennemsnitsamerikaneren? Den status quo betyder lavere lønninger, færre jobs, og en langsom udmarvende overførsel af velstand - fra middelklassen i U.S. til det kinesiske kommunistparti.
Dog behøver det ikke være sådan.
Den første Trump administration beviste at afgifter fungerer, at handlen kan afbalanceres, og Amerikas økonomi ikke behøver at operere ved udenlandske magters nåde.
Spørgsmålet der er tilbage er: Vil vi handle?
Eller vil vi blive ved med at fodre lommerne hos en regering i Mexico der forhåner vores suverænitet og et Beijing regime der drømmer om at flade os ud?
Den trojanske hest er allerede indenfor. Hvad vi gør snarest afgøre om Amerika stadig har kontrol over sin skæbne.
Charlton Allen is an attorney, former chief executive officer, and chief judicial officer of the North Carolina Industrial Commission. He is the founder of the Madison Center for Law & Liberty, Inc., editor of The American Salient, and the host of the Modern Federalist podcast. X: @CharltonAllenNC
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar