De hvide der fortjener erstatning - Irere som slaver
Jeg er hvid og alligevel kan jeg ikke kræve erstatning. Nu ruller du sikkert med øjnene og tænker, “Endnu en kedelig artikel om et emne som der er skrevet så at sige alt om.” Tja, både Ja og Nej.
For det første, hvorfor erstatninger? Guvernører i hver koloni vidste at arbejde er væsentligt for økonomisk overlevelse, derfor indførte de initiativer så plantageejerne kunne importere arbejdskraft, arbejdere. For hver arbejder der blev bragt over Atlanten, blev der givet 50 acres land. Plantageejerne benyttede dette system til på dramatisk vis at gøre deres jordbesiddelser større. Plantageejerne importerede slaver som arbejdskraft. Det er efterkommerne med afrikansk oprindelse der kræver erstatninger.
Nu lidt skriveri om erstatninger.
“Ja,” hvis erstatninger betragtes som resultatet af en enkelt historisk hændelse. “Nej” hvis erstatninger betragtes som et koncept der kan opnås udelukkende af sorte eller afro-amerikanere. Hvorfor, Ja eller Nej? Fordi slaveriet i Amerika ikke kun var begrænset til mennesker fra Afrika.
Det er sandt at mennesker fra Afrika ankom til Virginia i 1619. Engelske pirater angreb det portugisiske slaveskib São João Bautista i Den Mexicanske Gulf, og med magt overtog man afrikanerne. Sørøverskibet White Lion bragte afrikanerne til Old Point Comfort i kolonien Virginia. Her solgte kaptajnen 115 kvinder og 17 mænd til de engelske kolonister. “Historien” som erstatninger for afrikanske slaver er baseret på kan findes i The New York Times’ 1619 Project.
Det er imidlertid ikke sandt, at der ikke var ikke hvide slaver, at alle hvide valgte at komme til Amerika af egen vilje, eller at det kun var afrikanere der blev bortført, lagt i lænker og tvunget sendt hertil. Det er ikke sandt at det kun var afrikanere der led gennem the “Middle Passage” over Atlanten, at kun afrikanere blev slået, pisket solgt på auktioner og med vold adskilt fra deres familier, at kun afrikanske kvinder blev voldtaget af deres slaveejere, at kun afrikanere blev mishandlet af deres herrer, til et punkt hvor de flygtede.
“Lily-white” irere var også slaver. Dette er basis for min påstand. Mit familienavn er Beatty, og af Irisk oprindelse, stammer fra det gæliske navn Mac Bhiadhtaigh, et navn der så stammer fra ordet “biadhtach,” der oversættes som “madleverandør” eller “gæstfri.”
Brutaliteten, der er associeret til afrikanske slaver, blev også anvendt overfor irske slaver. På ingen måde skal det mindske de afrikanske slavers lidelser, men de irske slaver led pinsler sammen med de afrikanske. Nogle irske slaver blev behandlet lige så brutalt som de afrikanske slaver der arbejdede ved siden af dem. Det var ikke humane følelser, men rå økonomi der udgjorde forskellen mellem behandlingen af irske slaver og afrikanske. Som et ejerskab var afrikanske slaver værdifulde. En afrikansk slave med en brækket ryg eller arm var en spildt udgift. En irer, være vedkommende slave eller kontraktbundet (mere om det senere) kunne udskiftes, erstattes.
Det altid ellers sanddru, uden hensyn til politik, Snopes forsøgte at sløre udfordringen med irske slaver ved at henvise til irerne som “kontraktbundne tjenere.” Udtrykket anvendes på europæiske immigranter som solgte deres arbejde i en periode af år (sædvanligvis fem eller syv) i bytte for passage til Amerika. Udtrykket var en "bedragerisk mild etiket” der anvendtes for hundredtusinder af irske mænd, kvinder og børn afskibet fra Storbritannien til Amerika og Caribien.
En kontrakt blev udfærdiget der stipulerede længden af den kontraktbundnes tjeneste. Den kontraktbundne tjener skulle have sine rejseomkostninger over Atlanten betalt af sin plantageejer. Den kontraktbundne tjener skulle have værelse og dagligt måltid mens vedkommende arbejdede på plantageejerens marker.
Dette forekom at være en storartet metode for fattige europæere til at komme til Amerika. Dette var som oftest ikke tilfældet. Kun cirka 40% af de kontraktbundne tjenere levede længe nok til at opfylde deres kontrakter. Kvindelige kontraktbundne tjenere blev ofte udsat for elendig behandling af deres herrer. En kvinde der blev gravid som kontraktbunden tjener fik ofte føjet år til sin tjenestetid.
Snopes siger også at, ulig slaver, blev kontraktbundne tjenere ikke anset som ejendom. Her er så en interessant kendsgerning som Snopes belejligt (med vilje?) overså; kontraktbundne tjenere kunne nemlig sælges, lånes ud eller arves, under deres kontraktperiode. Hvis de kontraktbundne tjenere ikke blev betragtet som ejendom, hvordan kunne de så blive solgt, lånt ud eller arvet?
Kontraktbundne tjenere levede under forhold så brutale at de fleste blev pisket, slået undertiden med døden til følge. Når de flygtede, kom der efterlysninger i aviser med dusører for deres tilfangetagelse ligesom med slaver.
Ydermere var det ikke altid frivilligt, der blev indgået kontrakter. Der er en overflod af beviser på, at mange af dem blev bortført af organiserede bander og sendt på arbejde i amerikanske plantager.
Det venstrefløjs hældende Pacific Standard Magazine er gået meget langt for at hævde at slaveri med irere er en myte. Man fortalte at irerne var kontraktbundne tjenere. Denne artikel citerer Limerick City bibliotekar: “Selvom flertallet af irerne der blev kontraktbundne tjenere i kolonierne gjorde det villigt (hvorfor de følte de måtte gøre det er et andet spørgsmål) så blev et ikke ubetydeligt antal tvunget til deportation og solgt til kontraktlig tjeneste."
Fik du fat i Lawsons udtalelse? Selv Lawson, samtidig med han forsøger at afvise kendsgerningen om irere som slaver, slår fast, “blev et ikke ubetydeligt antal tvunget til deportation og solgt til kontraktlig tjeneste.” “Tvungen deportation”? “Solgt”?. De lyder præcis som det der skete med salver fra Afrika.
Du kan måske trøstes med at artiklen som citerer Lawson siger han er “berømt for sine 30000 + Twitter følgere og læsere som en passioneret og informeret stemme der arbejder mod myterne om irere som slaver” Hvilken henvisning. reference.
Det ser ud som om at fakta kontrollanterne hos Snopes også har overset (med vilje?) denne kendsgerning: 850,000 Irere blev slået ihjel under Confederation War of 1641–1652. Da krigen sluttede tvangstransporterede den Engelske regering irske mænd, kvinder og børn til de amerikanske kolonier, Den Irske slavehandel begyndte for alvor da Kong James II solgte 30000 irske fanger som slaver til Amerika. Storbritanniens berømte Oliver Cromwell udvidede denne praksis. Over 100000 Irske børn i alderen 10-14 blev taget fra deres forældre og solgt af ham som slaver i Vestindien, Virginia og New England i løbet af 1650’erne. 50000 irere, for det meste kvinder og børn blev solgt på Barbados og i Virginia. Denne video viser interessante perspektiver om hele den irske slave fortælling.
Derfor alle I irere, gør krav på erstatning. I har lige så stor ret til det som nogen “farvet,” Når en regering begynder at betale erstatninger til efterkommere af afrikanske slaver, så lad dem begynde med at betale - også til de irske efterkommere.
Image via PickPik.
https://www.americanthinker.com/articles/2025/01/the_whites_who_deserve_reparations.html
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar