46 års økonomisk krigsførelse: Irans angreb på verdensøkonomien
Siden 1979, har regimet i Iran ikke kun ført ideologisk eller militære kampagner - det har udført en vedholdende, kalkuleret krig mod Amerikas økonomiske velbefindende.
Fra olieprischok der fodrede tegnebogen så terror kunne støttes der igen drænene forsvarsbudgetterne, har Den Islamiske Republik gentagne gange ramt grundlaget for Amerikas velstand. Og nu, da Israel konfronterer iranernes hjælpere på slagmarken er det mere end et udenrigspolitisk problem - det er en sag om national selvforsvar.
Dette drejer sig ikke om abstrakt diplomati. Det drejer sig om omkostninger i den virkelige verden som amerikanerne har betalt for Teherans aggression - det ene årti efter det andet. Hver gang du fylder benzin på, og jamrer over inflationen øges, hver gang arbejdspladser forsvinder fra energisektoren, er der en stor chance for at mullaherne i Teherans fingeraftryk kan ses.
I 1979, nedskar den irnaske revolution nationens olieforsyning med næsten halvdelen - faldende fra 6 millioner tønder om dagen i 1974 til 3,2 millioner i 1980. Dette ene skifte sendte de globale oliepriser i vejret, og kostede amerikanske familier ekstra 35 milliarder dollars om året i energipriser. Gidselskrisen samme år hæmmede den årlige handel med 12 milliarder dollars, forstyrrede landbruget og fremstillingsvirksomheder der eksporterer - markederne for amerikanske landmænd kollapsede og mindre virksomheder måtte lukke nærmest i løbet af natten.
Da olieprisen eksploderede fra $13 til $34 per tønde ramtes BNP med 70 milliarder dollars. Arbejdspladser gik tabt, olieledninger måtte bygges i kilometervis, og inflationen flåede i husholdningsbudgetterne. Alt dette stammede fra Irans ideologiske kaos.
Under krigen - Iran-Irak der varede fra 1980 til 1988 forstyrrede Irans angreb på oleitankskibe i Den Persiske Gulf og gav et fald i den globale skibstrafik på 20%. U.S. import omkostningerne røg i vejret med $20 milliarder årligt, og ramte arbejderfamilierne hårdt.
For at holde strømmen af olie intakt, iværksattes af U.S. Operation Earnest Will, hvor der brugtes $500 millioner på at forsvare skibsruter. Det var skatteyderpenge der blev taget fra skoler og infrastruktur for at dæmme op for Teherans rod.
Værre endnu, førte Irans støtte til Hezbollah til bombningen i 1983 i Beirut der slog 241 U.S. Marines ihjel. Som modsvar, hældte Washington $1.2 milliarder i sikkerheden i Mellemøsten. Det var ikke udenrigspolitisk hjælp - det var en forsvarsregning påtvunget af Teherans terrorisme.
I 1990’erne gav Irans kernevåben ambitioner anledning til U.S. sanktioner. Amerikanske virksomheder mistede årligt $1.5 milliard i blokerede energikontrakter, jobs der tilhørte dygtige amerikanske arbejdere forsvandt. Og selvom sanktionerne gjorde ondt omgik Iran dem. I 1996 smuglede regimet olie ind på de globale markeder, og fik kunstigt priserne til at falde. Den manøvre kostede de amerikanske forbrugere $10 milliarder i energipriserne og smadrede uafhængige olieproducenter.
Terroren stoppede heller ikke. Bombningen af Khobar Towers i Saudi Arabia slog 19 amerikanere ihjel. I dets kølvand brugte the U.S. $800 millioner i opgraderinger af sikkerheden - det hele for at stå op imod iransstøttede trusler.
Fra 2011 til 2015, rettedes barskere sanktioner for at standse Irans kernevåbenprogram og man skar ned på landets olieeksport med 1,5 million tønder om dage. Men det betød at de globale priser steg med 10% og kostede amerikanske forbrugere årligt $25 milliarder i højere energiregninger. Regimets modstand medførte en kraftig prisstigning for gennemsnitsfamilien.
Alligevel blev Iran ved med at snyde. I 2018 omgik Iran sanktioner med at sælge olie til Kina og andre nationer, og kostede U.S. økonomien $15 milliarder i tabte handelsmuligheder. Dette var ikke teoretisk - det var virkelige penge som amerikanske arbejdere og eksportører tabte. Så kom droneangrebene i 2019 mod Saudi Arabiens oliefaciliteter igangsat af Teheran. Oliepriserne steg med 15%, og drænede ekstra $18 milliarder fra amerikanske bilejers pengepunge. Teheran ramte ikke kun et raffinaderi - Teheran ramt enhver families budget.
I 2023,eksporterede Iran 1.3 millioner tønder olie om dage trods sanktioner. Den pris manipulation medvirkede til et tab på $10 milliarder hos U.S. olieproducenter- jobs i Texas, North Dakota led under det og samtidig kunne Iran overføre midler til deres terrorist medhjælpere.
Nu affyrer Iran droner og missiler direkte mod Israel. De affyringer er ikke kun tilfældige - de er en fortsættelse af den samme hensynsløse fjendskab der har kostet U.S. økonomisk i mere end 46 år.
Den amerikanske offentlighed fortjener at forstå, hvad der er på spil. Dette drjer sig ikke om at være pro-Israel - det er om at modstå et regime der har brugt generationer på at dræne amerikanske ressoucer, angribe U.S. allierede og underminere vor økonomi. Teherans hænder har været dybt i lommerne på hver amerikaner der har betalt for meget ved bensin pumperne eller set arbejdspladser forsvinde i energisektoren.
Tiden med blødsøden diplomati er forbi. Årtier med økonomisk sabotage, proxy terror og at sanktioner omgås har bevist een ting: Iran’s regime er ikke indstillet på forsoning. Men udnytter uden skam enhver åbning. At stå sammen med Israel i dette øjeblik er ikke kun et strategisk træk - det er en moralsk og økonomisk nødvendighed. For i sidste instans er det ikke kun Israels kamp, det er også Amerikas.
Dr. Joseph Ford Cotto hosts and produces News Sight, speaking the data-driven truth about economic and political issues that impact you. During the 2024 presidential election, he created the Five-Point Forecast, which correctly predicted Trump's national victory and the outcome in all swing states. The author of numerous nonfiction books, Cotto holds a doctorate in business administration and is a Lean Six Sigma Certified Black Belt. During 2014, HLM King Kigeli V of Rwanda bestowed a hereditary knighthood upon him. It was followed by a barony the next year.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar