Eerie kanalen et mesterværk der formede Amerika

 Sloan Oliver

I år bliver Erie Canal 200 år. Den er et symbol på amerikansk opfindsomhed og styrke. 

Tidligt det 19. århundrede led USA under en næsten ikke eksisterende transport infrastruktur. De feje der fandtes var ufremkommelige når det var regnvejr, akslerne på vognene sank ned i mudderet. Når vejene var tørre, var de fulde af huller - ujævne. At flytte varer med vogne var meget omkostningstungt, fordi den vægt der kunne være på en vogn var begrænset.. Således blev floder og vandveje de mest økonomiske veje til transport af varer og materialer. Byer og industri blomstrede ved floderne, søerne og havet. 

Et problem med vandveje var, at de ikke altid flyder derhen, hvor der var brug for dem. For eksempel var det meget dyrt for en landmand i den centrale del af New York at flytte sit korn  til markedet, et vognlæs af gangen. Eller tænk på the Great Lakes, en enorm vandvej, dog kun forbundet med hinanden. En kanal ville være den perfekte løsning for at åbne the Great Lakes til de større markedet. t

Første gang der blev foreslået en kanal til at forbinde the Great Lakes og den stadig større befolkningsmasse med Hudson River gennem det centrale New York blev foreslået i 1780’erne. 

Imidlertid var det først i 1808 der blev udført en faktisk undersøgelse. Præsident Thomas Jefferson kaldte den foreslåede kanal for “ganske tæt på galskab” og nægtede at give midler fra forbundsregeringen. Det betød, at New York selv skulle finansiere udførelsen. Når kanalens bane skulle besluttes kunne man forvente at lodsejerne ville være imod at der blev taget land fra dem. Det var ikke tilfældet, da lodsejerne med glæde solgte eller gav jord for at få en lukrativ handelsvej gennem deres byer og områders ‘baghave.’ 

Midt i al kontroversen bemyndigede New York’s Legislature konstruktionen der indledtes den 4. juli 1817. Mange mente, at kanalen var en absurditet, og kalder den “Clinton’s Folly” og “DeWitt’s Big Ditch” efter Guvernør DeWitt Clinton, manden der var den drivende kraft bag projektet. Endog før den var færdig havde kanalen fået langtrækkende effekt. Da Illinois ansøgte om at blive en stat (1818) var deres sydlige grænse lige syd for Lake Michigan. Da man jo vidste kanalen blev bygget anmodede Illinois delegere i kongressen om at få statens grænser strakt yderligere 97 kilometer mod nord, så der kunne blive plads til en havneby ved søen (Chicago var ikke grundlagt dengang=. Mens gravearbejdet gik fremad, blev forskellige sektioner åbnet. Hele kanalen åbnede den 26. oktober 1825.. 

Tænk over omfanget at kanalens omfang især tidligt i det 19. århundrede, Dens 585 kilometer længde er større end Georgias 540 kilometer Interstate 76.

Intet var mekaniseret - ingen skovle drevet af damp, og inten tog til at transportere det opgravede materiale. (Amerikas første jernbane kom først i 1828).

Hele kanalen blev gravet med håndkraft. Akvædukter blev bygget for at gå over elve, floder og brede dale. Oveni var der 83 stensluser, 27 meter lange, 4,5 meter brede En ækvadukt var 290 meter lang for at krydse en 240 meter bred flod. Tilmed var der 83 stensluser, 27 meter lange og 4,5 meter brede, der løftede og sænkede prammene de 175 meter i højdeforskel mellem Buffalo til Albany. .Mens gravearbejdet gik videre blev jorden brugt til at fylde kløfter og mindre dale, skabende en kanal der var 7 meter bred og 1,5 meter dyb med trækbaner på begge sider

Meget af arbejdet blev udført af irske indvandrere og tyske murere. På den tid var der næsten ingen ingeniører eller eksperter i infrastruktur i landet. De lærte, mens de gik frem. For eksempel, James Geddes and Benjamin Wright, der havde lagt kanalens vej, var dommere hvis eneste ekspertise var at klare uenigheder om grænser.. 

For at holde omkostningerne nede, undgik føringen af kanalen (hvis muligt) sumpe og stenrige bakkedrag. Det første problem man stod med var at finde arbejdere. Landet var ved at udvise sig mod vest, og mennesker ønskede deres egen jord. Således var der ikke tilstrækkeligt med mænd til det arbejde der skulle udføres. Det første år blev kun gravet ti miles. Imidlertid løste den stadig større indvandring problemet. Endnu et problem var at rydde jorden og gøre den plan. Det meste af kanalens vej gik gennem skove, der skulle ryddes. Træerne var enorme, ligeså stubbene. Det hele måtte ryddes, jorden gøres plan, klipper sprænges når det var nødvendigt, en udgravning på 585 kilometer, og dertil de nødvendige stenmure og sluser og akvædukter. 

En sidste udfordring var den 21 meter høje Niagara Escarpment, den samme klippe der skaber Niagara Falls. Da hver sluse kun løftede/sænkede prammene 5 meter måtte der bygges en ‘trappe’ af sluser ved klippe fremspringet Når man overvejer omfanget af projektet er det forbløffende at det kun tog otte år at bygge. Europæerne var forbløffede over den blev bygget så hurtigt. 

The Erie Canal var det første storskala infrastrukturprojekt i U.S. historien. Den første båd der rejste hele dens længde var the Seneca Chief, med nu senator  DeWitt Clinton ombord. Næsten øjeblikkeligt fik kanalen på dramatisk vis virkning for hele landet. Midtvesten havde en direkte vandvejs forbindelse til havnen i New York, som var uvurderlig for byer som Detroit, Cleveland, Toledo og med tiden Chicago. Kanalen lod også New York City (og nord for kommercielt konkurrere med Mississippi River systemet, og New Orleans (og syden) som den større havne indgang for den stadig større handel med stater inde i landet.

 

Det er vanskeligt fuldt ud at forstå den enorme økonomiske indvirkning kanalen havde på handel. En tønde korn fra Midtvesten kunne afskibes fra yderområderne ved Lak Michigan og hele vejen til Buffalo, omladet til en pram og halet til Albany omladet igen for rejsen ned af Hudson River til New York City. 

Omkostningen med transporten af landbrugsprodukter og andre fremstillede varer faldt med over 90%. Landbrugsprodukter fra Midtvesten og tømmer flød mod øst, fremstillede varer mod vest. NYC blev nationens primære havneby, porten til de indre nordlige markeder, landets kommercielle centrum og finansielle hovedstad. Kanalen hjalp New York til at blive  “Empire State,” førende i “befolkningstal, industri og økonomisk vækst.” 

Det første år med åben trafik overgik alle forventninger. Kanalen fik så stor succes, at i løbet af det første årti blev den udvidet til 13 meter i bredden og 2,5 meter dyb for at håndtere de større krav. Trafikken fortsatte med at øges og nåede nyt højdepunkt med 33000 handelsskibe i 1855.

På det tidspunkt var jernbanerne imidlertid blevet langt bedre og udviklet og var yderst konkurrencedygtige i forhold til trafikken med pramme. Gradvist gik trafikken ned, blev mindre rentabel, en trend der forstærkedes da landets highway infrastruktur voksede i det 20, århundrede, 

Åbningen af the St. Lawrence Seaway (1959) var sidste søm i kanalens kiste. . 

I dag benyttes kanalen i overvejende grad til person- og turistoplevelser, alt fra kajakker, kanoer og større luksusyachts sejler der. Det er en af de få stumper af det 19. århundrede Amerikas industri der stadig er i brug. Det er 200 år siden, at the Erie Canal åbnede og for evigt ændrede Amerika.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/10/how_the_erie_canal_shaped_america.html