Ikke skyldig på grund af alkoholisme
Lad os se, hvordan den holder i retten....
I hvert fald uden for det vanvittige Massachusetts er det sjældent, at en tiltalt med succes påberåber sig utilregnelighed på grund af sindssyge, men det er stadig muligt. Hvad er i princippet forskellen på det og så det, at en person kendes ikke-strafansvarlig for en ulovlig handling, fordi vedkommende var påvirket af alkohol?
Hæng på et øjeblik...
Der er stærke beviser for, at en person kan være disponeret for alkoholafhængighed (AUD), hvis der er en historik med misbrug i familien. Det er let at fordømme en sådan moralsk svaghed, men vi kender alle ellers ordentlige mennesker, der er bukket under for invaliderende alkoholafhængighed med forfærdelige konsekvenser til følge. Desværre "valgte" de de forkerte forældre.
Alkohol er djævelens drik. Det kan virkelig ødelægge både den mentale funktion og kroppens fysiologiske balance. Den menneskelige hjerne søger ligevægt, så den indledende eufori, som alkohol fremkalder, fører uundgåeligt til kemiske modreaktioner (der delvist viser sig som tømmermænd) for at kompensere for den oprindelige rus.
Gentagen påvirkning kan føre til langvarig depression. I nogle alvorlige tilfælde er det ikke helt ved siden af at beskrive adfærden hos en person under kronisk påvirkning som "sindssyg".
Forleden så jeg et par afsnit af virkelighedsprogrammet *Cops*. Politifolkene er i det store og hele virkelig beundringsværdige i deres omgang med offentligheden. Ikke desto mindre blev jeg overrasket over, hvor hårdt loven behandler alkoholikere, der er havnet i uføre. Uanset lovovertrædelsen bliver de kørt væk i håndjern. Ofte er det helt på sin plads – både af hensyn til deres egen sikkerhed og offentlighedens sikkerhed. De fleste forbrydelser kræver kun generelt forsæt (at man vælger at begå en ulovlig handling uden fuldt ud at tage højde for eller forstå de specifikke konsekvenser), og beruselse ophæver ikke dette.
Ved forbrydelser, der kræver specifikt fortsæt (som f.eks. overlagt drab), er der mulighed for at påberåbe sig nedsat tilregnelighed – for eksempel at gerningsmanden var for beruset til at kunne lægge en konkret plan. Dette begreb kaldes *mens rea* (skyldigt sind), hvilket kan opsummeres således: "Handlingen er ikke strafbar, medmindre sindet er skyldigt." Det frikender ikke personen fuldstændigt, men kan føre til en mildere sigtelse.
Forsvar baseret på nedsat tilregnelighed som følge af alkoholisme eller frivillig rus har en usædvanlig lav succesrate.
En medfølende konservativ kan spørge sig selv: I betragtning af den høje forekomst af arvelig alkoholisme – hvor stor en del af beruselsen er egentlig "frivillig"? Vi har ganske vist en fri vilje, når det gælder vores bevidste tanker, men indre dæmoner frister dem, der er disponerede (arveligt eller genetisk) for "djævelens drik". Op mod 60 procent af patienterne får tilbagefald inden for det første år af behandlingen for alkoholafhængighed. Vi bør være varsomme med at fordømme dem alle som værende uden moral eller evne til at handle frit.
Følgende forekommer rimeligt – forudsat at fornuften råder i det venstreorienterede Massachusetts: En person, der bilder sig ind at høre en enkelt, pludselig mandestemme beordre en grusom handling, derefter metodisk og beregnende planlægger at dræbe tre af sine egne børn, så brutalt udfører handlingen inden for et kort tidsrum og til sidst spørger efter advokater, har udvist netop den grad af forsæt, som en person med alkoholafhængighed overhovedet er i stand til at præstere.
Hvorfor juridisk set behandle den ene anderledes end den anden? Det bedste er at sende dem begge i fængsel i lang tid.
Image via Pixnio.
Related Topics: Lindsay Clancy
https://www.americanthinker.com/blog/2026/08/not-guilty-by-reason-of-alcoholism/
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar