Ambra kan gøre dig rig
Billedet herunder kunne let forveksles med et klippestykke. Det er på størrelse med en lille melon, og vejer lige knap 1,3 kilo, altså det man kunne forvente et klippestykke af samme størrelse ville veje. Og så er det fundet på en strand.
Men det er ikke en sten. Det noget der kaldes “ambra” og det er ret så kostbart. Sådan cirka 6500 dollars for et halvt kilo.
Som National Geographic forklarer, har ambra længe været et vigtig bestanddel hos de som sælger meget dyr parfume - virksomheder som Chanel - fordi substansen har “evnen at lade duften bestå på menneskers hud.” I bund og grund så holder parfume duften ikke længe - med tiden aftager styrken. — ja blot i løbet af timer ændrer den sig.
Enhver der har benyttet billig parfume har også oplevet at ved aftenens slutning er den helt ‘forduftet.’ Ambra er en kemisk sammensætning der gør at parfumen langsomt bliver svagere, men dog bevares duften. Resultatet er at efterspørgslen for dette ‘klippestykke’ er ganske pæn.
Faktisk værdsættes ambra så højt, at vi er villige til at ignorere den kendsgerning at det enten er opkast fra eller lort fra en hval.
Vi er såmænd ikke helt sikre på hvilken ende af hvalen ‘produktet’ kommer ud af, men det “klippestykke” der er på billedet stammer på en eller anden vis fra en kaskelothval. Den er sandsynligvis resultatet af galde sekret fra hvalens indvolde, skønt videnskaben ikke er helt sikker på, hvordan eller hvorfor det skabes. Ambra findes ofte med småbidder af blæksprutter, hvilket fører til den fremherskende teori formuleret af Scientific American:
Ambra kommer fra hanhvalens tarme efter den har fortæret blæksprutter, hvis hårde næb flænser i hvalens indre organer. Videnskabsforskerne mener at hvalen beskytter sig ved at udskille et fedtet sekret i tarmsystemet for at indkapsle næbbene. Med tiden skiller dyrene sig af med de store klumper, op til 100 kilo af gangen.
Trods disse store ‘udledninger’ på mange, mange kilo er ambra faktisk sjældent. Det er er mange grunde til. For det første er der ikke mange kaskelothvaler - måske nogle hundred tusinder. Fra over en million for 100 år siden. For det andet er det ikke alle kaskelothvaler der producerer ambra. Og endelig når ambra først er kommet ud i havet brydes den op i al for små bidder til at man kan finde dem. Således er ‘forsyningen’ ganske lille.
På plussiden - i det mindste hvis du er skattejæger - den kendsgerning af ambra stinker ret så stærk, så du vil ikke forveksle det med en sten. Afhængig af, hvornår det blev skilt ud fra hvalen, kan det stinke som hvallort, og det er ikke lige sagen. Hvis det har flydt rundt et stykke tid forsvinder den stærke duft noget, men dog stadig meget umiskendelig. Wikipedia beskriver det som havende “en sødlig, jordlugt, som kan sammenlignes med alkohol dog uden dennes kemiske stramhed.”
Så når mennesker går på stranden (ofte på gåtur med deres hund) og finder noget der ligner et klippestykke, er hårdt som et klippestykke, men ikke lugter som et klippestykke kan de have tjent en god dagløn. Ambra klumpen på billedet 1,1 kg, blev for eksempel på auktion solgt til et fransk parfumehus i september 2015 for £11,000 (about $16,000).
Men gå dog ikke tur på stranden blot for at finde hvallort. For det første er det at sælge ambra ulovligt visse steder for at forhindre hvalfangst (man kan nemlig fjerne ambra fra hvalen når denne skæres op). For det andet har foretagsomme mennesker skabt en syntetisk version af ambra (skønt visse parfumefabrikanter stadig foretrækker den ægte vare, selv med de store omkostninger forbundet hermed: Og for det tredje - og måske vigtigste - det er ikke alle ildelugtende ‘sten’ man finder på en strand der er en formue værd. I 2013 fandt en britisk mand en stor sten der lugtede. Han og nogle eksperter mente det var 3 kilo tung ambra - der ville have en værdi af over $100,000 — men to år senere viste den sig at være værdiløs.
Bonus fakta: Hjernen på en kaskelothval vejer typisk cirka 7,8 kilo, hvilket er større end hos nogen andre dyr. Hjernen er forholdsmæssgt fem gange tungere end et menneskes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar