Palæstinas og Irlands historie - kæmpeforskelle
Præsident Biden har ved et hospital i Jerusalem, Israels hovedstad, kommenteret med at palæstinensernes situation kan sammenlignes med irernes under briternes styre. Det kan have været en simpel fortalelse, udover at det er en forkert analogi (det tekniske udtryk er kasuistisk). Desværre vinder denne udlægning fodfæste i Europa af en masse forkerte grunde.
Kort opsummeret: Irerne har næsten intet tilfælles med palæstinenserne - ikke i deres historie, ikke med deres kultur, ikke med deres situation.
Jovist irerne blev undertrykt af briterne, men det gør dem ikke lig palæstinenserne som om tung undertrykkelse var enestående for palæstinenserne. Undertrykkelse er desværre almindelig hos store dele af menneskeheden ikke kun for irerne og palæstinenserne.
Lads os nu se på nogle kendsgerninger:
1. Irerne et det oprindelige folk i Irland. Deres rødder går tusinder af år tilbage i Eire. Selvom jeg ikke vil afvise palæstinensernes nationalitet så går denne dog ikke tusinder af år tilbage i tiden. Faktisk er det jøderne der går tusinder af år tilbage med tilstedeværelse i Det Hellige Land. Således er irerne i genetisk oprindelse nærmere jøderne.
2. Irerne — faktisk alle keltere som et hele - er berømte for stærke kvinder. Irerne havde Grace O’Malley, Piratdronningen. De pro-engelske oprindelige britiske keltere skabte Boudica, dronningen der næsten smed romerne ud af Keltisk Britannien.
Og de muslimske arabere?
Muslimer lemlæster deres kvinder med kønslig omskæring og æresdrag for at holde dem i skak, rædselsslagne og svage.
På den anden side hædrer jøderne Deborah, en af deres porofetinder, der udviste større mod end krigeren Barak.
Når det drejer sig om kvinder er irerne tættere på jøderne. Jøder og keltere skaber stærke kvinder mens muslimer undertrykker dem.
3. Og dette er en kæmpeforskel: Irerne drkker i sandhed.
Jøderne drikker, dog i moderate mængder. Rettroende muslimer drikker slet ikke. Så i den konstellation er jøderne og irerne nærbeslægtede.
Dette nævnes ikke blot for sjov. Det indikerer at irerne og de muslimske palæstinensere i bund og grund har forskellige syn på grundværdier.
4. Antallet af døde er slet ikke sammenligneligt.
Irerne stod nærmest over for total udslettese ved briterne - og det to gange - første gang ved Oliver Cromwell. Anden gang ved briterne land- og økonomiske politikker under Kartoffelhungersnøden.
Tallene er endnu mere rædselsvækkende for Irland - samlet 618000 døde som følge af kampe og sygdom ud af en befolkning (før krigen) på ca. 1,5 millioner, svarende til 41% af befolkningen. Ingen tal opgives for deportationer til Barbados. Yderligere information om ovennævnte tal kan fås gennem The Civil War 1642–1651 af Michael St John Parker.
Dødstallene for palæstinenserne fra 1947-49 krigen var - højt sat - cirka 13000, dog sikkert færre - mindre end 1% af befolkningen. Sammenlign det med Irlands 41%.
Araberne befinder sig end ikke på samme ‘stadium.’
Imidlertid stoppede briternes ekskluderenede White Paper of 1939 al immigration til Israel, og det på et tidspunkt, hvor jøderne havde brug for det allermest, under 2. Verdenskrig. I begyndelsen ønskede Hitler blot at deportere jøderne. Resultatet blev at millioner af jøder
skulle dø i udryddelseslejrene. De mange jøder der døde er et indirekte resultat af denne britiske politik, det overgår i længder antallet af irere der blev udslettet (6 millioner jøder - 618000 irere) og i procenttal (ca 33% af verdens jøder, 66% af de europæiske jøder, og 41% irere) Når det drejer sig om dødstilfælde er det langt mere oplagt at sammenligne jøder og irere, dog var skaden for irerne mindre.
5. Indblanding i fødevarer var ikke den samme.
[Den britiske regering) afviste også endnu en bådladning indisk korn på vej til Irland.
Selvom man formoder - blot for sagens skyld - at Israel begik etnisk udrensning i 1947-49, er det himmelråbende langt fra det blodbad der påført irerne af England, eller Englands indblanding i hjælp under hungersnødene. Israel har derimod ikke standset strømmen af fødevarer til Gaza, der er en følge af den fortsatte befolkningsvækst.
6. Selvom briterne forfulgte katolikkerne, hørte det officielt op i 1829, dog fortsatte den alvorlige sociale diskrimination. Beretningen om Israel kan meget vel være flersidigt, men på intet tidspunkt har Israel behandlet muslimerne så dårligt som englænderne behandlede irerne.
Og ærlig talt er Islam den mest intolerante religion af alle. Nordafrika var helt kristen engang. Så meget for muslimsk tolerance.
7. Rædslerne påført irerne skal ikke gøres mindre, men krigene var ofte del af større kampe.
Dette er ikke så velkendt som det burde være. Englænderne (der stod bag den britiske regering) gik ikke kun efter irerne men også Highland skotterne (der også var gæliske keltere, men protestanter)
Næsten tre fjerdedele af Highlænderne blev fordrevet under the Highland Clearances. Englænderne holder af at hævde det blot var af økonomiske årsager, men det kan ikke retfærdiggøre af 75% blev forvist. De som tvivler kan overvære et Highland Games rally i North Carolina og spørge ind til historien.
Det eneste irerne og palæstinenserne har til fælles er, at de føler sig forfulgte. Enhver anden sammenligning viser mere lighed mellem jøderne og irerne. Uanset hvilken side man stiller sig på i debatten England/Irland eller Israel/Palæstina kan kelterne på ingen måde sammenlignes med palæstinenserne situation.
Men forudsagde Ronald Storrs, den første militærguvernør for Palæstina, ikke at en Jødisk stat ville udgøre “for England, et lille loyal jødisk Ulster i et potentielt fjendtligt arabisk hav?.”
Da udtalelsen kom var den tåbelig. De pro-britiske Orangemen der havde sat sig på det nordøstlige Irland var i hovedtræk Lowland (ikke Hiighland) skotter. Diss Lowlanders bestod for de flestes vedkommende af englændere, normanner og af vikingeæt - ikke som Highlanderne keltiske - og var ikke til at skelne fra englænderne. Som følge heraf var deres loyalitet forventelig. Jøderne der bosatte sig i Det Hellige Land havde ingen blodbånd med England som Irgun guerilla krigen mod briterne senere skulle påvise.
The Balfour Declaration's formål var at skabe et “lille loyalt Ulster i et potentielt fjendtligt arabisk ‘hav.’” ifølge Ronald Storrs, "den første militærguvernær for Palæstina siden Pontius Pilate" (hans egne ord). Ikke alt gik som planlagt: Zionistbevægelsen brød ud og med to grupper førtes en kampagne med guerillakrig mod Storbritannien i 1940’erne.
Elendige analogier giver dårlige konsekvenser. Ligeså dårlig som de som bruger den dårlige analogi - sammenligne den jødiske stat med Ulster Orangemen — og derpå fordreje konklusionen udi i det ekstreme.
Hvis Zionister er som Orangeordenen (briter i Nordirland der støtter England) så er irerne som palæstinenserne.
Den første præmis var forkert. Konklusionen endnu værre.
En mere præcis konstatering kunne være:
Menachim Begin, en Zionist der kæmpede mod briterne, derfor er sammenligninger med Palæstinenserne dynamik med noget i England eller Irland helt ude i hampen.
Dette idioti har fået fodfæste blandt palæstinenserne og selv blandt mange af de
Irere, der burde være bedrevidende. Nogle Iriske politikere er med på den vogn. Kontra, men stadig fejlfyldt er det blevet godtaget af pro-British Orangemen,der ville kunne støtte Israel, men ofte af de forkerte grunde
Hvor er det godt der er nogle irere der er dukket frem fra propagandaens matrix.
Dette site, påpeger de væsentligste større forskelle mellem IRA og den palæstinensiske sag.
På intet tidspunkt under kampagnen mod englænderne styre i Nordirland var der et ønske om at udslette United Kingdom. Der var heller aldrig nogensinde et udtalt ønske om at begå folkedrab på briterne. Som kontrast hertil forsøger Hamas og Fatah hele tiden at overgå hinanden i opfordring til at Israel skal slettes fra kort.
Det er selve den korte kendsgerning. Irerne ønskede frihed og uafhænggighed af England, ikke ødelæggelse af England.
Alle analogier ved Palæstina og Irland kollapser på dette vigtige punkt.
Alt dette sludder er blevet taget op af præsident Biden. Det er skrækkeligt umodent og helt væk fra skiven, i bedste fald overfladisk. I værste Uærligt. Ingen kompetent historiker kan gå med på den fortælling.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar