Kaffe slår dig ihjel - eller hvad? og andre fup nyheder om sundhed
Så at sige hver uge er der endnu en proklamation om helbredet der siger hvad der NU er godt for dig og hvad der vil slå dig ihjel. Uheldigvis er det Gode ofte noget omskifteligt - det som formodes at slå dig ihjel i sidste uge er nu pludselig Super for dig eller vice versa.
Fødevarer, aktiviteter alt studeres intensivt og så afgøres det hvad der er godt eller skidt, derpå videre til en ny undersøgelse - med den modsatte konklusion. Hvordan kan det være? Er videnskaben så vægelsindet? Eller er det blot elendig forskning?
Nogle studier antyder en forbindelse som så spinnes som en årsag, ligesom at beslutte at ældre damer der spiller bingo ofte har blåt hår, en association der absolut intet har at gøre med årsag og virkning. Andre studier er baseret på computermodeller der som de fleste klimamodeller i den grad fejler i forudsigelse af fremtidige hændelser.
Lad os se lidt nærmere på den ‘afgjorte lægelige videnskab’ der hurtigt blev til fake news.
Vi begynder med kaffe, denne drik om morgenen som det meste af Amerika nyder. I 1981 rapporterede the New York Times om et studium fra the Harvard School of Public Health der afgjorde, “en statistisk forbindelse mellem at drikke kaffe og kræft i bugspytkirtlen.” I 2014 fortalte Inc. os om “19 forfærdelige ting der kan indtræffe”
Hurtigt frem til i dag da et British Heart Foundation studium opdagede, at “op til 25 kopper kaffe om dagen stadig er godt for hjertets helbred.” Noget af en omvæltning. Johns Hopkins Medicine rapporterer om andre goder ved kaffe, risikoen for Type 2 diabetes reduceres, Parkinsons, Alzheimers, endetarmskræft, hjertesvigt og slagtilfælde.
Konventionel visdom dikterede, at solcreme forhindrer forskellige former for hudkræft, især den dødelige modermærkekræft. Så løftede ‘loven om utilsigtede konsekvenser’ sit hoved. Et nyt studium, “formoder at der kan være en betragtelig ulempe ved at bruge solcreme; det kan føre til man ikke optager D-vitamin.” Og dermed osteoporose og flere knoglebrud.
Hvad med vin? I årevis har vi hørt om alt det gode der er ved rødvin.
Der fortaltes om forebyggelse, masser af sundhedsgoder, såsom sænkning af kolesterol i blodet, bestyrkelse af dit hjerte, kontrol af blodsukkeret, godt mod forkølelse, godt for maven, stoppe cancer og så slanker det. Drik vin som franskmændene og italienerne hvis du ønsker at leve for evigt.
Regeringskontoret Office of Disease Prevention and Health Promotion anbefaler. “Hvis alkohol indtages bør det være i moderate mængder - op til en genstand om dagen for kvinder og to for mænd.” The American Heart Association er enig. “Hvis du nyder alkohol skal det være i moderate mængder.” Også the American Cancer Society er enig og man, “anbefaler at mennesker der drikker alkohol begrænser deres indtag til ikke mere end to genstande om dagen for mænd og en for kvinder. Så er det afgjort, ikke sandt?
Men måske er alkohol slet ikke så godt alligevel. Frisk forskning udgivet i the Lancet “konkluderer, at der er ikke nogen mængde for forbrug af alkohol der er sikkert for helbredet som sådan.” Fra moderat indtagelse til total afholdenhed.
Så er der motion ved gang, der nu så let kan følges med smart watches, og fitness overvågningsudstyr. 10000 skridt om dagen var Den Hellige Gral, som Weight Watchers beskrev det. Goder som vægtkontrol, godt for hjertet, blodsukkeret stabiliseres, hjernen får inspiration og fedtet i kroppen reduceres.
Måske skal det være mindre gang, som the Atlantic fortalte har nye undersøgelser fundet reduceret dødelighed hos kvinder, men ved højst 7500 skridt om dagen. Mere gang betyder mere slid på leddene og større risiko for fald, der begge ofte ses hos ældre.
Hvad med æg, en fast bestanddel af diæten i Vesten. The American Heart Association anbefaler, “et æg (eller to æggehvider) per dag som del af en sund diæt” En stor kinesisk undersøgelse af en halv million personer viste at et æg om dagen holdt doktoren fra døren og sænkede risikoen for hjertesygdomme.
Men så er der denne undersøgelse fra 2019 ved Northwestern University der fandt, at, “For hvert ekstra halve æg der konsumeres per dag øges i betragtelig grad risikoen for hjertesygdomme og dødelighed.” Eller med andre ord, ligesom med vin, så er det bedre helt at undgå æg.
Hvem har ret og hvem tager fejl? Eller er hver undersøgelse bare et skud i den ene eller anden retning? Og så har vi udfordringen med rødt kød.
I 2012 anbefalede Harvard Health at, “Skære ned på det røde kød for et længere liv.” De fortalte os, “Rødt kød sammen med en øget risiko for endetarmskræft og andre sundhedsproblemer kan faktisk forkorte dit liv.”
Denne uges nye forskning omtaler at hvidt kød ikke er bedre. Forskerne bemærkede især, “Hvidt kød er lige så slemt som rødt kødt når det drejer sig om kolesterol.”
Hvordan skal vi forholde os til alt dette? De kloge troldmænd i akademiet og inden for sundshedssystemet fortæller os en ting som så modsiges af et andet studium, nutidigt eller ældre. Individer lytter til deres anbefalinger ændrer deres livsstil og diætvaner. Restauranter ændrer menuer og fødevareproducenterne tilpasser deres tilbud. Der er en kæmpemæssig social omkostning forbundet med at følge hver af disse sundheds anbefalinger.
Således er naturen bag forskning og videnskab. Man observerer og kommer med hypoteser der forklarer observationerne, underlægger sig moderation baseret på nye observationer og data. Dette gælder den personlige livsstil og også større udfordringer som f.eks. klimaet.
Medierne skræpper med som papegøjer, plaprer løs om den nyeste undersøgelse uden hensyn til at den støtter eller modsiger ældre forskning. Dette efterlader os som enkelt individer med intet andet valg end at læse overskrifterne og så selv afgøre hvad vi vil. Og hvis i tvivl “alt med måde” det vil sandsynligvis være en udmærket og sikker vej at vandre ad.
Brian C Joondeph, MD, MPS, a Denver based physician and writer. Follow him on Facebook, LinkedIn and Twitter.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar