Multikulturalismens pest
Det venstrefløjen kalder “multikulturalisme” er faktisk en systematisk dekonstruktion af kulturer, og at man erstatter disse kulturer med en syntetisk, kunstig, og meningsløs global kultur.
Når der tales om “diversitet” ja, det er faktisk det samme som at forskelle skal knuses - i tanke, værdier, kunst, til en salgs babymos der hverken giver næring til sjæl eller ophøjer sindet.
Dette er fordi kulturelle forskelle er med baggrund i geografi og eksisterer hos nationer og religioner frem for i det sludderagtige “globale” samfund. Faktisk er der kulturforskelle i de fleste nationer af en vis størrelse der afspejler forskellene mellem f.eks. landsdele.
Canada er et godt eksempel. Quebec insisterede i årtier på fastholdelsen af det franske sprog og med det fransk kultur i den del af Canada. Skotland er på lignende vis en nation i United Kingdom, hvor englænderne tillod at man opretholdt en skotsk statsreligion, skotske penge, skotsk juridisk system og i de senere årtier et uafhængigt Skotsk Parlament.
Amerika omfatter Sydens kultur, Midtvesten, Rocky Mountains og så videre. Mennesker der bor i de dele af Amerika betragter “Washington” med omtrent lige så megen foragt som irerne betragtede London, og ukrainerne så på Moskva. Centraliseringen af magt i store nationer betød så at sige altid påtvingelsen af en imperial kultur på regioner der mere ligner kolonier end sameksisterende enheder.
Frankrig inkluderer kulturerne i Provence og Bretagne og så et urbaniseret område, som f.eks. Paris. Spanien har Baskerlandet, hvis sprog og kultur er meget anderledes end resten af Spanien. Baskerne har været en heksekedel for den spanske nation, som Irland var det før uafhængigheden af United Kingdom.
At bevare denne form for national kultur og regionale kulturer kræver en afvisning af en enhver form for overtrumfende pseudo-kultur som det latterlige “We Are the World” omkvæd. I stedet udfolder kulturer sig i nationer og regioner i nationer for at afspejle de lokale kvaliteter der gælder enhver ægte kultur.
Dette er således direkte knyttet til geografien. Derfor havde de første Zionister, efter at have ‘leget’ med andre hjemlande for det jødiske folk, fokus på det område der kendes som Palæstina, der historisk set var hjemland for det jødiske folk og en ny nation blev oprettet i det territorium for at beskytte og bevare, ikke kun jøderne mod forfølgelse, men også jødisk kultur.
Når mennesker der er fjendtligt indstillede over for den kultur, så flytter ind i disse nationer og regioner med øje for at udvande den oprindelige kultur eller helt erstatte den med en fremmed kultur, som det sker i dag med muslimers invasion af Europa, og i mindre udstrækning invasionen af Amerika af mexicanere og folk fra Centralamerika, så er det uundgåelige resultat socialt oprør, og brændstof til gensidig intolerance.
Faktisk er selve forestilling om at en nation og dens kultur burde tvinges til at absorbere fremmede folkeslag med forskellige værdier, religioner, og traditioner noget man engang ville betragte som en absurditet.
Det som man plejede at acceptere da indvandrere kom til Amerika var, at en betingelse for borgerskab var, at disse indvandrere skulle lære og acceptere værdierne i deres nye hjemland og efterlade bag sig, i det store og hele, sædvaner og levevis fra de lande de kom fra.
Hele grundlaget hos oprindelige og uafhængige kulturer kan bevares ved “multikulturalismen” men ikke deres myriader af fejl. De som ønsker at flytte til et nyt land med en anderledes kultur kan gøre det, forudsat de accepterer og adopterer kulturen og værdierne i deres nye hjemland.
Dersom tilstrækkeligt med mennesker er med på det vil det interne pres i det land, hvorfra man udvandrer moderere såvel det gamle lands som det nye lands kultur så denne bliver stærkere og stærkere. Dog vil forandringen ikke være påtvunget udefra, men komme indefra, og den vil være med baggrund i en ‘konkurrence’ mellem kulturer.
Det betyder dermed at ‘markedet’ for geografisk forskellige kulturer bliver en mekanisme for at naturligt fremskridtsvenlige kulturer fremmes, og at naturligt inferiøre kulturer træder i baggrunden - og at dette også decentraliserer beslutningerne der relaterer til en indfødt kultur, til noget som faktisk vedrører forandringer i den kultur. Processen kører uden tvang eller propagandisering.
Multikulturalisme er en bestræbelse på at smadre kultur under dække af at harmonisere kulturer. Det er, hvis man skal være meget positiv, overdreven globalistik imperialisme. Det er når man skal være meget negativ en dekonstruktion af alle sociale værdier og meninger i Orwellsk størrelse.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar