Den lidt for dygtige hund

 

Den lidt for dygtige redningshund Hunde kan udføre heroiske ting. Jage en indbrudstyv væk, gøre opmærksom på en brand og så videre. Måske redder hunden en person i fare. I film er det skildret - husk Lassie - hvor det var normen, men det sker også i det virkelige liv.  Undertiden belønnes hunde for de gode gerninger. For over hundrede år siden uddeltes i Paris belønninger til hunde der reddede menneskeliv..Ifølge en avisartikel fra 1907, uddelte Paris medaljer til hunde der standsede tyve, selvmordere i Seinen og reddede børn der var ved at drukne. En hundeejers hund fik en medalje, fordi hunden reddede hende fra en angrebssmand ved at bide og således fik hun ikke røvet sine penge. Hun, og vel især hunden, foretrak et godt måltid til kæledyret fremfor en medalje. . Men der er et problem med at give hunde medaljer for deres heroiske gerninger For det første forstår de ikke at medaljen er en belønning - vi mennesker holder af alt skinnende vi kan vise andre, men hunde er ligeglade. Og for det andet så kan hunden lære noget uheldigt. Det skete nemlig i Paris.   En borger i Paris bosiddende ved Seinen købte en Newfoundlænder - en hunderace der er kendt for at være en god svømmer og ofte anvendes ved redningsaktioner i vand. I 1907 udførte hunden noget fantastisk. Som the  the New York Times fortalte, “legede et barn ved flodbredden og faldt i vandet og var ved at drukne. Hunden hørte råbene om hjælp og sprang i vandet og reddede det stakkels barn i tide.” Hunden blev straks udnævnt som Helt.  Som belønning fik han ikke en medalje, men et godt måltid. Der blev gjort stads af hunden af alle, og et lækker bøf blev serveret. Så havde hunden lært at det at redde et barn - giver bøf. Et par dage senere “faldt endnu et barn i vandet og blev reddet af hunden.” Endnu engang et lækkert bøfmåltid og masser af ros.   Desværre gentog ulykkerne sig. Næsten hver dag skulle et barn på mystisk vis falde i floden og ganske ‘tilfældigt’ ville den heroiske hund være til stede og trække barnet op af vandet og i sikkerhed. Og naturligvis ville hunden blive belønnet med et godt måltid for sin rosværdige indsats.  Hvis det lyder mistænkeligt så er du ikke alene om at være skeptisk. Ifølge the Times frygtede kvarteret langs Seinen at en eller anden nederdrægtig kriminel forsøgte at drukne små børn. Man nedsatte en vagtgruppe til at holde øje med børnene langs flodbredden. Efter nogle få dag blev deres formodninger bevist. En så en ‘synder’ skubbe et barn i floden. Synderen? Det var hunden. Hunden havde erfaret, lært, at ved at trække et barn op af floden se det er ensbetydende med en saftig bøf, og hunden som jo er hund, er meget glad for saftige bøffer. Det forudsætter der er et barn at redde, og det skete yderst sjældent - normalt. Derfor som the Times konstaterer, skabte hunden sine egne redningsaktioner, muligheder. “Når den så et barn der legede ved flodens kant gik den i gang med en redning."   Om byen blev ved med at belønne hunden med bøffer fortælles ikke, men højst sandsynligt ikke.  Bonus fakta: En Newfoundlænder og dens potentiale som redningshund med at redde druknende ændrede engang historiens gang.  I 1814 blev Napoleon Bonaparte styrtet som Frankrigs hersker og udvist til øen Elba ved Italiens kyst, Det lykkedes ham at flygte et år efter deportationen og burde nok ikke have søgt til Frankrig for vejret var grum og han faldt over bord hvilket ville betyde drukning.  Men som der fortælles sprang “en fiskers hund i vandet og reddede despoten fra drukning.” Han fik på kort tid sammensat en ny hær, fik kortvarigt kontrol over Frankrig for derpå at blive besejret ved Waterloo juni 1815. Man ved ikke om Napoleon gav hunden der reddede ham en bøf eller en medalje.