Hvorfor rejste Paulus kun i  Vesten?

Mike Konrad

Der findes et besynderligt vers i Bibelen, et der kan have historisk betydning for os i dag. 

Derefter rejste Paulus og hans ledsagere gennem distriktet Frygien i den provins, der hed Galatien, efter at Helligånden havde afskåret dem fra at forkynde ordet i provinsen Asien.-- Apg. 16:6

Det kan se ud til at den store apostel blev hindret i at drage mod øst. Hvorfor??

Nuvel udtrykket Asien har ændret sig i tidens løb. Under Romerriget var provinsen Asien i det vestlige Tyrkiet. Dog pudsigt nok rejste apostlen til provinsen Galatien endnu længere mod øst.

Hvad var forskellen? Jo, Anatolien (det vi idag kalder Tyrkiet) er et miskmask af folkeslag af forskellig oprindelse. Men Galaterne var besynderligt nok indo-europæiske keltere, der var vandret mod øst fra Centraleuropa. I bund og grund skrev Paulus til “hvide” mennesker. Disse keltere var muligvis i ‘familie’ med nutidens sydtyskere/ bayere, eller Frankrigs gamle gallere.  

Paulus’ anstrengelser var således primært rettet mod vestens mennesker. Han tilbragte tid sammen med de galatiske keltere, men drog rundt omkring i provinsen Asien. Han prædikede på græsk - den vestlige civilisations fødested. Derpå endte han i Rom, hovedstaden i Det Romerske Imperium. 

Dog skal det huskes at Paulus også ønskede at komme til Spanien. 

... når jeg rejser til Spanien. Jeg håber nemlig at få jer at se på gennemrejse og blive hjulpet videre derhen af jer, når jeg først i nogen måde har fået stillet min længsel efter jer. Romerbrevet 15:24

Spanien dengang var ikke kun det Spanien vi har i dag. Halvøen var også i udpræget grad keltisk, som også Galatien.

 

På det tidspunkt var cirka  to-tredjedele af Spanien enten keltisk eller baskisk/aquitansk. Faktisk taler irske og skotske legender om en midlertidig udvandring til Spanien, og i det nordvestlige Spanien fremhæver man sin Keltiske herkomst. .

Skotterne rejste fra Skytien ad det Tyrrhenske Hav og Herkules’ Søjler, og opholdt sig i lang tid i Spanien[… Declaration of Arbroath

Dette fremstår ikke tydeligt nu, fordi den islamiske erobring af Spanien på drastisk vis ændrede kulturen og i mindre grad noget af dets genetiske grundlag. Det oldgamle Nordlige Spanien kan muligvis oprindeligt have set ud som nutidens Irland. Nogle har sagt at irerne ligner blåøjede spaniere.

Men det virkelige spørgsmål er, hvorfor Paulus der skrev under inspiration dog ønskede at drage til Spanien? Han udviste ingen interesse i at drage til Nordafrika. 

I sådanne sager plejer jeg at gå til Skrifterne - slet ikke kirkefædrene - for doktriner, for dette drejer sig om historie ikke doktrin. Kom Paulus nogensinde til Spanien? 

Lærde udi Paulus bemærker at der et hul i hans livs kronologi, tidligt i årtiet 60’erne. På dette tidspunkt kunne han have besøgt Spanien, for der findes stærke kirketraditioner om det. Clement og Muratorian Canon og også Chrysostom og Jerome formoder at Paulus opfyldte sin hensigt. -- Biblical Archaeology

Hvis Paulus rejste til Spanien ville det på drastisk vis ændre vor forståelse af historien. Paulus koncentrerede, helligede sig primært sine opgaver til de europæiske folk Hvorfor? 

Sammenfattende dette er det en forundrende kendsgerning at, indtil for nylig, magtede Kristendommen ikke at plante stærke kulturelle rødder andre steder end i Europa. Nogle vil fremhæve der er historiske kristne kirker i Mellemøsten, og endog i Asien. Jo, men de blev opslugt af Islam eller svandt ind i betydning. De står tilbage som ‘rester.’ Kristendommen havde kun fremgang, vækst blandt europæiske folk - og dette er i sig selv ret sigende. 

Vi kan betragte de samme interessante træk i jødisk historie. Babylonierne var hedninger, og samtidig med de midlertidigt erobrede Israel, så truede de dog ikke den jødiske identitet. Den jødiske religion overlevede. Jøderne overtog måske nogle dårlige vaner af deres modstandere, men selve kernen i judaismen var ikke truet. Imidlertid var Det Persiske Imperium (der blev anført af en indoeuropæisk elite) på sæt og vis venlig indstillet overfor jøderne. Selv i dag udgør Islam, Buddhismen, Hinduismen ikke megen filosofisk udfordring for jødedommen. 

Men med grækerne var det anderledes. Da grækerne erobrede Mellemøsten bragte de græsk matematik, græsk filosofi, græsk kultur, De Olympiske Lege, og demokratisk tankegods med sig. For første gang stod det jødiske folk over for et kulturelt ‘angreb’ der udgjorde en ægte trussel. Et er at være imod en statue der symboliserer, tilbeder egyptiske guder, babyloniske tåbeligheder, eller kanaanæisk brutaliteter, grækerne derimod var virkelig helt fremme med at være civiliserede, de var kulturelt avancerede. De stillede de store spørgsmål som: Hvad er sandhed? 

Sokrates og Aristoteles havde forestillinger om et Højeste Væsen der svarede til den jødiske forestilling og som demonstrerede at græske filosoffer forstod at det græske folks panteon af guddomme ikke var den ultimative sandhed.. Disse grækere var ikke standard afguds dyrkende hedenske idioter. En del jøder begyndte at antage græsk kultur som noget overlegent. Processen blev kaldt Hellenisering … og rabbinerne blev grebet af panik. De kunne ikke være med. Hvorfor skulle en jøde bekymre sig om at læse Skriften når han kunne læse Aristoteles eller Iliaden? Jøderne i Israel antog med tiden græske navne .. i Israel..  ikke i Diasporaen!

Grækerne kunne have vundet debatten dersom ikke en græsk galning ved navn Antiochus Epiphanius gik for langt og erklærede sig selv som en Gud og begyndte at forfølge Torah tro jøder for at hellenisere dem fuldstændig. Dette førte til Makkabæer Revolten og Hannukah sejren. Var Antiochus gået mere lempeligt til værks kunne grækerne have vundet ved overtalelse, de tabte ved brugen af magt. 

Det som læseren skal forstå er at disse grækere grundlagde Vestens civilisation og faktisk er Helleniseringen svarende til Vestliggørelse og Amerikanisering. 

Af alle jødedommens konkurrenter var det kun Vesten der var en ægte konkurrent til jødedommen.

Så er vi tilbage hos apostlen Paulus. Han erkendte helt tydeligt de samme kvaliteter i Vestens europæere. Hvis han drog til ikke-europæere ville Evangeliet måske ‘dø ud.’ Hvis han drog til europæerne ville Evangeliet stortrives. Hvis de græske europæere havde forsøgt at vestliggøre jøderne, så ville Paulus, selv jøde, nu forsøge at kristne (en afløber af judaismen) europæerne. 

Paul indså dette. Han rejste til grækerne, romerne, kelterne, galaterne og ønskede at komme til det keltiske Spanien. Enhver der har kendskab til historien ved at de gamle keltere er selve Vesteuropas substral, med rødder fra Spanien til det nordlige Holland, vestpå til Irland, og østpå til Polen og Tjekkoslovakiet. Hvis du har vesteuropæisk herkomst er du muligvis også delvis keltisk. Paulus vidste hvad han gjorde hvis han ønskede at få budskabet ud.

Lige så politisk ukorrekt det kan forekomme står spørgsmålet tilbage, et der bare skal have svar. Er der en kvalitet hos europæerne der gør dem oplagte for en sådan kulturel storhed? 

Vi kan således gå til de jødiske tekster, nemlig Bibelen. Uanset om man opfatter historien metaforisk eller bogstavelig så var der i 1. Mosebog (Genesis) kapitel 9, tre brødre, Sem, Kam, Jafet. Glem blot den kontroversielle fortælling om Kam - den kan fortolkes. Men vær opmærksom på de to brødre Sem og Jafet. Uanset hvordan man tolker fortællingen så er det tydeligt at en pagt blev indgået med Jafet, der skulle velsignes. (vers 27) Den blev ikke kun indgået med Sem - jødernes forfader. 

Husk således af Jafet betragtes som forfaderen til europæerne/hvide folk. Jafet er etymologisk knyttet til hvid og det  ekspansive. Med et moderne udtryk: Ekspansionistisk (imperialistisk) hvid mand. 

Om man opfatter det bogstavelig eller metaforisk så giver historien os indsigt. Det gamle jødiske samfund anerkendte en kvalitet hos europæerne som de ikke mente at se hos asiater eller sorte. Faktisk havde jøderne en tendens til at være  imod askesen der er så almindelig i Østens religioner.

Askese indtog aldrig en vigtig plads i den jødiske religion. -- Jewish Virtual Library

Det forklarer således, hvorfor grækerne udgjorde en intellektuel og kulturel udfordring for jøderne som de omkringboende hedninger og babylonierne ikke kunne. Dette kan forklare, hvorfor Paulus, oplært som han var som farisæer, drog til folk i Vesten, ikke i Afrika eller Asien. Europæerne var sandsynligvis langt mere modtagelige. 

Jeg hævder ikke en overherre indstilling, men der synes at være en grund til at Vestens civilisation er så fuld af styrke, og hvorfor den ikke bør lade sig kue af politisk korrekte slyngler. Der er moral og dyd i Vesten. Hvis den går bort fra sandheden og den Kristendom som Paulus stod for, vil den uddø.

Image: The Ogre

https://www.americanthinker.com/articles/2022/09/why_the_west.html