Khamenei’s Bunker

Et regimes endeligt

Aynaz Anni Cyrus Mens missilerne regner ned skjuler den Suveræne leder sig under jorden med sine nære hjælpere, sikkerhedsfolk og familie. Men dette overlevelses ‘spil’ vil ikke redde Den Islamiske Republik - kun forsinke et kollaps. To centralt placerede kilder i Iran fortalte Iran International at kort efter Israel indledte luftangreb mod Teheran tidlig fredag morgen blev Ali Khamenei flyttet til en underjordisk bunker i nærheden af Lavizan, i den nordøstlige del af Teheran.

Ifølge rapporten er alle medlemmer at den Suveærne Leders familie - herunder hans indflydelsesrige søn Mojtaba—lige for tiden i skjul med ham.

Kilderne føjede til at dette ikke er første gang Khamenei familien har måttet søge skjul under jorden. Under Israels tidligere faser af True Promise operationer blev familien også flyttet til sikre lokationer. På den tid blev Mojtaba tæt på sin far, mens Khamenei’s to andre sønner Masoud and Mostafa, åbenbart var fraværende.

De israelske angreb er fortsat søndag og over flere iranske byer udover Teheran. For første gang har Israel ramt byen Mashhad—der befinder sig 2300 kilometer fra Israels grænse.

En diplomatisk kilde i Mellemøsten fortalte Iran International at angrebet mod Mashhad var ment som en personlig advarsel: I Iran er der intet sikkert sted..

Samme kilde afslørede at Israel havde haft mulighed for at eliminere Khamenei allerede første nat af operationen, men med vilje holdt sig tilbage., I stedet besluttede det israelske lederskab at holde ham i live og give regimet en sidste chance for at afvikle deres uran program frivilligt. 

Dette øjeblik er et spejlbillede af et lignende ultimatum, der engang blev udstedt af dengang–U.S. Præsident Donald Trump, der gav Khamenei en periode på to måneder til at komme frem til en aftale om at standse Irans kernevåbenprogram som del af forhandlinger med Washington. Khamenei ignorede det tilbud - ligesom han har afvist gentagne israelske advarsler. 

Med Israels igangværende luftvåben kampagne er tilbuddet kommet igen.. Khamenei får endnu engang en sidste mulighed - denne gang under ild - til at konfrontere virkeligheden med Israels militære muligheder og beordre fuld afmontering af bestræbelser hos Teheran for at berige uran til atomvåben. 

Den 14. juni erklærede Israels premierminister Benjamin Netanyahu at slutresultatet af denne krig kunne være en regime forandring i Iran.

Han sagde direkte:

“Det iranske regime er utroligt svagt. Der er blot to ting tilbage; Kernevåbenprogrammet og de ballistiske missiler.

Folket er der helt sikkert ikke. 80% af iranerne er klar til lade de religiøse banditter falde. ...I 46 år har de dræbt og undertrykt folket - skudt kvinder over hijabs, skudt studenter. Irans folk er sulten efter frihed.”
—Benjamin Netanyahu

Khamenei’s Exit Plan kunne få en nation til at brænde Dette er et vendepunkt - men undervurder ikke fjendens instinkt for at overleve

IRGC (Revolutionsgarden)  kan forsøge at benytte dette øjeblik med en “reformistisk” tilgang, give falske løfter om civilt lederskab for at pacificere masserne og holde fast ved magten. Men intet regime født af blod og bygget på løgn kan tilgives. 

Når det gælder Khamenei - at få ham ud af Iran kan vise sig yderst.Jo længere Israel holder presset på Teheran des færre flugtruter er tilbage. 

Der er yderligere en mulighed vi ikke må overse.

Vi bør huske på, at midt år 2000 fortalte Khamenei senior IRGC kommandører i et lukket forum:

“Hvis fremmede styrker nogensinde kommer ind i Iran vil vi nedbrænde dette land til grunden. Folket er vort skjold og vores gidsler.”
—Ali Khamenei (reported statement, c. 2005–2007)

Hvis trængt op i et hjørne kan regimet eskalere, ikke trække sig. Et desperat teokrati bevæbnet med missiler og martyr indstilling falder ikke uden kamp.

Men uanset hvordan det hele ender, er myten om deres uovervindelighed i den grad rystet - og Irans folk der engang blev gjort tavst, kan så endelig rejse sig og afslutte det historien har indledt.

https://www.frontpagemag.com/khameneis-bunker/?utm_source=FrontPage+Magazine&utm_campaign=afedd7d880-EMAIL_CAMPAIGN_2025_06_16_01_13&utm_medium=email&utm_term=0_57e32c1dad-afedd7d880-156461145&mc_cid=afedd7d880&mc_eid=4471ff617d

 

Hvorfor hadet til Trump? Og fra hvem?

Vince Coyner

Den venstreorienterede elite hader altid Republicans, men der er noget mere dybereliggende i deres had til Donald Trump. Ønsket om at ødelægge ham har næsten et religiøst element.

Det siges der ikke er nogen ateister i smuthuller. Præmissen er, at når man møder en eksistentiel trussel, især når det gælder livet, vil mennesker søge efter noget stærkere end dem selv - ofte Gud - for at komme igennem udfordringen. 

Det modsatte kan være tilfældet når tingene går godt. Så vokser ateismen, eller i det mindste ligegyldigheden for Gud. 

Trist er det, at i denne kontekst har de sidste 75 år været gode for Vesten. 2. Verdenskrig var frygtelig, naturligvis, men der var nogle gode ting som en følge. 

Den første gode ting er dobbelttydig, den endelige ødelæggelse at Tyskland og Japan. Jeg mener ikke deres nederlag, men snarere ødelæggelsen af deres industrielle kompleks og at mange nationer bekæmpede dem. Resultatet for USA, der blev relativ uskadet var at landets indsats i fabrikation af krigstids materiel gjorde at USA var i stand til omstille produktionen til at forsyne verden med så at sige alt den krigsplagede verden havde brug for efter krigen. Resultatet blev at i midten af 1950’erne nåede USA med cirka 5% af verdens befolkning hele 41% af verdnes BNP. Tiderne var i sandhed rigtig gode.

Image by Vince Coyner.

Bagsiden var, at fordi Tysklands og Japans infrastruktur og industrikompleks var fuldstændig smadret, kunne de springe over, skyde genveje, og begynde igen med de nyeste teknologier, de nyeste maskiner og processer. Resultatet blev at i 1980’erne var Japan og Tysklands økonomier de stærkeste i verden lige efter USA..

Et andet positivt resultat af 2. Verdenskrig var Den Kolde Krig. Nu har Den Kolde krig mange bagsider, herunder Koreakrigen, Vietnamkrigen og andre steder, men det den gjorde var at trække en tydelig streg mellem ‘de gode’ og 'de slemme'. Amerika og Vesten var langtfra perfekte, men vi vidste, at når det hele skal gøres op var Vesten frihedens land, mens kommunisternes var tyranniets der konstant søgte at blive større.

Med kendskab til den selvfølgelighed forstod Vestens nationer, at der var en ægte fare i verden og man forberedte sig på den. Man fokuserede på at handle med hinanden, det at forsvare sig så man på med alvor, og selvom der undertiden blev tolereret kommunister i deres midte, blev de sjældent gjort til helte. 

Konsekvensen af Den Kolde Krig og det at Sovjet og Kina forstod at Vesten var villig til at kæmpe for at fastholde friheden, betød relativ fred. Og den relative fred var opskriften på Vestens nedtur.

I mere end et halvt århundrede fra slutningen af 2. Verdenskrig indtil år 2000 oplevede verden større økonomisk vækst, end i de foregående 2000 år. Med baggrund i den relative fred gik verdenshandlen stærkt videre både i Vesten og i udviklingsverden. 

Men så hændte der noget ‘morsomt’ på vejen til ‘evig’ velstand. Vesten, hoverede over sin sejr over Sovjet og i forvisning om, at kommunist Kina ville udvikle sig som et vestligt demokrati, hvis blot det fik lov til at sælge teknologisk krimskrams, det begyndte nu at give bagslag.

Fredsorienterede og /kommunistiske partier der var blevet økonomisk støttet af Moskva og altid havde været et frynseelement i moderne samfund i Vesten ændrede sig pludselig til miljøforkæmpere og iklædte deres anti kapitalistiske ideer med de langt mere vælger venlige “Jorden Først” slogans. Nu, lige netop som penge strømmen fra Rusland tørrede ud, dukkede en endnu større levedygtig kilde frem....Vestens regeringer.

Resultatet blev en ekstraordinær vækst i den yderste venstrefløj i Vestens politik. Og det var ikke kun miljøspørgsmål der drev toget frem. Mens Den Kolde Krig svandt ind brugte Vestens nationer deres “fredsdividender” til at oversvømme borgerne med goder samtidig med de søger at regulere deres økonomier til perfektion (hallo det fungerede ikke!)

Den perfekte manifestation på Vestens forvandling kan ses ved EU. Man forestillede sig det som et værktøj der fostrede fred og derpå handel mellem ellers  evigt bekrigende hinanden europæiske stater. Det muterede til et uhyre der kun søger kontrol over alle aspekter af borgernes liv og dagligdag. En kontrol der kan øges i hvad og hvornår staterne må kontrollere egen grænser og hvorvidt suveræne stater kan afholde egne valg.

Som så meget andet i det moderne Vesten forvandledes en ide der begyndte som noget virkelig gavnligt sig til cancer. At holde inde med at hælde kemikalier direkte i vandløb blev til amputerede landbrug. Et midlertidigt sikkerhedsnet for de dårligst stillede transformerer sig til velfærd der strækker sig i generationer. En empatisk ønske om at hjælpe ofre for krig forvandler sig til en invasion af legioner af personer og mænd i der har alderen til at være i militæret. 

Og det er ikke kun kapitalismen og friheden der har fået voldsomme slag. Det tredje ben på stolen som Vestens civilisation står på er Kristendommen, og den er blevet brutaliseret af Vestens velstand, ligesom Kristendommen grundpiller, nemlig ægteskab ægteskab og børn.

Som man siger, dovnes hænder er Djævelens værksted. Vestens relative velstand har været årsag til at borgerne ikke har haft fokus på en fælles fjende, der vil lave om på deres historie. Fra britiske universiteter der forkaster Shakespeare og Chaucer til the New York Museum of Natural History der fjerner Teddy Roosevelt’s statue til den spanske regerings løfte om at “dekolonisere“ nationens museer, til canceren med  DEI, ja i hele Vesten vender landene sig bort fra deres egne fundamenter, de ting som gjorde dem anderledes - og fremfor alt helt ærligt enhver anden civilisation i menneskehedens historie overlegen. Fra socialismen til kommunismen til islam har intellektuelle i Vesten ført an, via skolerne og medierne, til at fremhæve alt der er anti-Vesten, anti-kapitalistisk, anti-maskulint, og anti-hvid. 

Når alt gøres op, sammenfattede den globalistisk indstillede elite den hårdt vundne velstand og fred ved teknologien, kinesiske påfund, og algoritmer på sociale medier til at rette samfundets våben, opmærksomhed, på de selvsamme ting der i første omgang gav succes. Det har skabt et ‘mexicansk’ dødvande hvor alle taber mens kerneelementer i Vestens civilisation undermineres af politik der i særlig grad er formateret til at ødelægge, mens den “kultur” der bliver resultatet ikke er i stand til at støtte noget der bare ligner samme civilisations niveau. 

Det er derfor Donald Trump for venstrefløjen er en ny Jesus Kristus - ikke i den forstand at han er gudlignende, fordi vi kan alle blive enige om at det er han ikke, men fordi han er symbolet på deres eventuelle ødelæggelse. Således, ligesom Kristus var en kætter hvis budskab om kærlighed og om en nådig Gud måtte ødelægges fordi det truede den etablerede orden, er Trumps budskab om pro-America, pro-maskulinitet, og pro-Vestens  civilization et der skal ødelægges fordi den truer Den Nye Verdensorden. 

Globalisterne argumenterer for at de er de bedst uddannede til at strukturere borgernes liv, organisere verdens økonomierne, og kontrollere alt fra ytringsfrihed til koprutter til energikilder. Ethvert budskab der lader formode at borgerne selv bør kunne kontrollere deres egne liv, at kapitalismen giver de bedste resultater og at ytringsfriheden er en hjørnesten i civilisationen der skal kvases. 

De elitære i Vesten mener Donald Trump er den fælles fjende de har brug for at forene borgerne under globalismens banner.  Det har de helt misforstået. De vil mere sandsynligt opdage lige netop, hvordan mange af deres borgere føler de bliver presset ned i et hul og venter der på en eller anden der kan give dem lyst til at kravle ud, tage våben i hænderne og angribe i en ideernes kamp for at få deres liv tilbage. Forestil dig den skinbarlige rædsel i globalisternes ansigt, når de indser at Donald Trump muligvis er lige netop den fyr......

Follow Vince on X at @ImperfectUSA

https://www.americanthinker.com/articles/2025/04/for_ordinary_people_trump_is_the_man_who_will_save_the_west.html

 

Stol ikke på mig, jeg er læge

Brian C. Joondeph

“Stol på mig, jeg er læge” er et humoristisk udtryk der lader formode at lægens mening burde accepteres uden at stille spørgsmål, uanset om personen der giver sin mening til kende faktisk har medicinsk ekspertise eller erfaring.

Man formoder at lægerne er vidende og troværdige. På et tidspunkt var det kun få der ville betvivle den formodning.

Image via Grok

I 2013, adspurgte en Rasmussen Reports voksne amerikanere, og opdagede at et betragteligt flertal, specifikt  81%, stolede på deres læge. 

 

Fire år senere i 2017, var tallet endnu højere, 93% af patienter der stolede på deres almindelige doktor.

 

Noget pudsigt skete sent 2019, og tidligt 2020. Sent 2019 havde så at sige ingen hørt om COVID, coronavirus eller Wuhan.

 

The World Military Games blev af alle steder afholdt i Wuhan, Kina i oktober 2+10. En rapport fra Forsvarsdepartementet i 2022, lod formode at syv medlemmer af militæret kunne være blevet smittet med COVID-19.

 

Vi hører kun om dette nu, to og et halvt år senere. Åbenbart blev denne rapport skjult blandt Epstein filer eller på Hunter Biden’s og Anthony Weiner’s laptops. Imidlertid dækkede Biden administrationen over denne rapport, ligesom det skete med rapporten om deres boss’ mentale og kognitive nedtur for fire år siden. 

Løgne og sløringer er en storartet metode til at smadre tilliden.  

Dr. Anthony Fauci, og hans slæng, løj for offentligheden om COVIDs oprindelse med deres sludderagtige teori “proksimale oprindelse.” 

 

Hvorfor? For at miskreditere præsident Donald Trump, der lagde skylden på Kina, og for at skjule deres illegale gain-of-function forskning (Gain-of-function forskning er medicinsk forskning, der genetisk ændrer en organisme på en måde, der kan forbedre genprodukternes biologiske funktioner)

 

Oveni det kan det have været for at fastholde og beskytte pengestrømmen fra Kina til det farmakologiske-industrielle kompleks.

Dette er en grund til at det at stole på læger og den medicinske profession er gået voldsom gået retur i de seneste fem år. Du behøver ikke tro på mine ord; jeg lever og arbejder i denne nye verden med svigtende tillid og kan observere det over det hele.

The Journal of the American Medical Association udførte en meningsundersøgelse af næsten en halv million voksne amerikanere i alle 50 stater og fandt,  “COVID-19 pandemien er blevet knyttet sammen med en fortsættende nedgang i tilliden til læger og hospitaler, der kan nødvendiggøre strategier til at genopbygge tilliden hos offentligheden”

The Wall Street Journal, der lige for tiden holder inde med at kritisere Præsident Trump over immigration og afgifter bemærkede nedgangen i tilliden til læger. I februar udgav de en artikel med spørgsmålet, “Hvorfor vi ikke stoler på lægerne som vi plejede.” 

Avisen henviste til en Gallup undersøgelse der slog fast, “Amerikanernes vurdering af US professioner forbliver historisk lavt.”  

 

Med andre ord er det ikke kun læger der er i lav kurs, men også det meste af den administrative klasse. 

Interessant er det at en anden gruppe af sundhedsprofessionelle lå i toppen af listen, “Tre ud af fire amerikanere betragter sygeplejere som meget ærlige og etiske hvilket gør dem til den mest tillidsvækkende af de 23 professioner der er vurderet i Gallups årlige måling.” De udspurgte i undersøgelse må have overset TikTok videoerne med dansende sygeplejere på intensivafdelinger under COVID.

Og ikke som en overraskelse for enhver der beskæftiger sig med politik og nyhederne, “Den profession med den mindste tillid, med mere en halvdelen af voksne i U.S. der siger deres etik er lav eller meget lav, er lobbyister, medlemmer af Congress og TV journalister.” 

Men det er læger der falder hurtigst, “Ca 53% af de som var med i undersøgelsen i 2024 gav en høj eller meget høj karakter til medicinske læger, en nedtur fra 67% i 2021. Det er det største fald blandt 23 professioner opført af Gallup i den periode.”   

Der er mange årsager. The WSJ tilbyder en del forklaring: 

Folk er i stadig større grad på vagt over for et sundhedssystem der formodes at de skulle få det bedre, men i stedet efterlader dem stressede og frustrerede. Og selvom meget af frustrationen er rettet mod forsikringsselskaber og de farmaceutiske virksomheder, er det læger der står forrest i systemet, og også mister offentighedens tillid.  

Imidlertid ser man ikke elefanten der kom ind i værelser sent 2019, en elefant ved navn COVID.

https://www.youtube.com/watch?v=hdUkbSWym44

Denne video bør ses. Leslie Nielsen optræder som læge. (Mit valg)

Overvej hvordan forretninger og skoler oplevede nedlukninger, og også kirker måtte lukke mens man tillod stripklubber og sprutbutikker at holde åbent. Det var ulovligt at surfe alene i Stillehavet, alligevel marcherede tusinder sammen i gaderne for man var med i BLM eller Antifa, - og så var det sikkert sundt og sikkert. 

Masker blev bedømt ineffektive som beskyttelse mod mikro vira, indtil de så med tvang blev bedømt som effektive og livreddende. Som Dr. Anthony Fauci anerkendte, social afstand var noget man selv kunne vælge; “Den forekom blot.” Hvad er det for videnskab? Som Gomer Pyle ville sige, “Shazam, shazam!”

Vaccinerne viste sig hverken at være sikre eller effektive. Ellers ville vi vel ikke høre om pludselig død, blodpropper, eller hjerteanfald. Oveni skulle de som var vaccineret og kontrolleret ikke kunne få COVID. Eller som en undersøgelse hos Cleveland Clinic afslørede, chancen for at få COVID øgedes med de stadig flere vaccinedoser.

Børn og unge mistede år i deres uddannelser og den sociale interaktion for at undgå at blive syge, sellvom der faktisk ikke var nogen risiko for dødsfald hos børn. Jobs, virksomheder og levemuligheder blev smadret grundet politiske motiver fremfor lægevidenskab. Hvilken indflydelse har det ikke på tilliden til lægesystemet? 

The U.S. sundhedssystemet svigter amerikanerne. The Commonwealth Fund apporterer, “The US bruger mest på sundhed, men har verdens dårligste sundhedsresultater blandt de lande med højeste indkomster.” Hos de fleste virksomheder ville dette signalere en dødskamp. 

Læg dertil det dysfunktionelle betalingssystem, en kombination af regerings og virksomhedskontrol, der opdeler patienter i forbrugere og hospitaler som udbydere. 

Medicare gebyr skemaet, der tjener som grundlag for tredjeparts forsikringsbetalinger vil få reduceret tilbagebetalingen med 3% i 2025. Dette er således den femte tilbagebetalingsreduktion i træk, selvom omkostningen ved at opretholde omsorgen fortsætter med at stige.

Lægerne er tvunget til at få flere patienter i gennem i løbet af en arbejdsdag, hvilket resulterer i at der bruges mindre tid hos den enkelte patient og længere ventetider for aftaler eller muligheden af at se en læge under et kort besøg på klinikken.

Patienter er forståeligt nok frustrerede og sammenligner nu det at besøge en læge som et besøg i en synshal (DMV trip.) 

Tillidsstabet strækker sig videre end til læger, det omfatter hele sundhedsvæsenet, og regeringsstyrede sundheds bureauer og forsikringsvirksomheder. 

Offentligheden er blevet overvældet af den evindelige strøm af misinformation, især vedrørende COVID pandemien, og den blokerende censur ved at stille spørgsmål og give udtryk for beklagelse. Amerikanerne er kommet til at tro, at deres sundhedsvæsen er det bedste? 

Selvom systemet kan gavne visse patienter i særlige situationer, er det især hos den almindelige befolkning der fejles. Praktisk medicin er ikke længere et kald eller en profession, det er i stedet blevet en handelsplatform under indflydelse af priskontroller og stadig flere regler og regulativer. 

Enhver virksomhed i den private sektor der agerer på en sådan måde ville hurtigt gå fallit. 

Når tilliden går tabt er den vanskelig at få igen. Gennem gennemskuelighed og åbenhed kan Robert F. Kennedy, Jr, få bragt den i den rigtige retning. 

 

Selve grundlaget for sundhedssystemet er gennemført fyldt med fejl, og de valgte embedsfolk har ingen interesse i at indlede større reformer der er nødvendige for at rette kursen ind. 

 

Udgifterne til sundhedssektoren i USA er over $5 billioner, svarende til 18% af BNP, og den fortsætter med at vokse år for år. Samtidig er livslængden i USA for nedadgående og kroniske sygdomme i stigning. 

 

Læger der gør opmærksom på og udtrykker bekymring kan komme ud for censur eller trusler mod deres lægelicens eller ansættelse. Jeg erfarede en sådan oplevelse fra det lægemiddel industrielle kompleks under pandemien.

Det er tydeligt, at det vi gør ikke fungerer, alligevel følger vi definitonen - gøre det samme igen og igen og forventer et andet resultat. 

Det kan ikke være en overraskelse at færre amerikanere stoler på sundhedssystemet. Frasen “Trust me, I’m a doctor” falmer ligesom en anden latterlig talemåde fra tilbage i tiden:  “More doctors smoke Camels than any other cigarette.”

Vi må og skal være i stand til at stole på vores læger af hensyn til vort liv og helbred. Kan vi stadig gøre det?

Brian C. Joondeph, M.D., is a physician and writer. Follow me on Twitter @retinaldoctor, Substack Dr. Brian’s Substack, Truth Social @BrianJoondeph, LinkedIn @Brian Joondeph, and Email brianjoondeph@gmail.com.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/04/don_t_trust_me_i_m_a_doctor.html