Verdens største bibliotek af løgne har gode nyheder om fake news

Bianca Giacobone and Guido G. Beduschi

I 2011, havde Earle Havens, Direktør for the Virginia Fox Stern Center for the History of the Book in the Renaissance ved Johns Hopkins, en mission. Han skulle overbevise universitetet om at købe “en enorm kollektion af falskt materiale.” Samlingen kendt som Bibliotheca Fictiva, bestod af over 1200 litterære snyderier, der spænder over flere århundreder, sprog og lande - smukt indbundne manuskripter med anmærkninger i sort blæk af Shakespeare, arbejder skrevet af tyrannerne fra Sicilien, romerske digtere og etruskiske profeter; digte af berømte præster og teologer - alt sammen delvist eller fuldstændig opfundet, fabrikeret.

Det var en noget usædvanlig opgave for en lærd der er dedikeret til at studere sandheden, men Havens var ihærdig. “Vi har aldrig før haft brug for en kollektion som denne mere end vi har brug for den nu,” fortalte han the Dean of Libraries dengang.

Internettet og den stadig større popularitet med sociale medier ændrer, hvordan information bliver skrevet, brugt og udbredt, og har dermed givet fremgang for fænomenet fake news som vi kender det. I en sådan “tosset, hurtig knald informations verden” kunne kollektionen af oldgamle løgne og fordrejninger af fakta der indeholdes i Bibliotheca Fictiva give vejledning til, hvordan man håndterer øjeblikket, og demonstrere af “det som sker faktisk er foregået siden opfindelsen af sprog- og skrivekunsten,” sagde Havens. 

Hans ansøgning var en succes. Johns Hopkins University købte kollektionen for et ikke nærmere angivet beløb, og husede det i et biblioteksværelse med træpaneler hos the Evergreen Museum and Library, en palæbygning fra det 19. århundrede i Baltimore. 

Sælgerne var Arthur og Janet Freeman, et par boghandlere der blev berømte i den ellers ‘intime’ verden af sælgere af antikvariske bøger ved at samle spændende litterære falsknerier. Deres forretning begyndte i 1961 da Arthur Freeman, dengang eksamineret student i  Elizabethansk drama ved Harvard University, begyndte at finde og købe kilder om John Payne Collier. Collier, en meget respekteret lærd fra det 19. århundrede havde givet anledning til tumult blandt sine samtidige da han hævdede at have fundet tusinder af anmærkninger til en kopi af Shakespeare’s Second Folio, der som han sagde var blevet skrevet af samtidige med Shakespeare — men faktisk var forfalsket af ham selv, Collier. 

I årtierne der fulgte samlede Freeman, der døde i 2025, et bredt udvalg af litterære falsknerier og indsamlede bøger, hvis indhold er af fordrejet natur. Disse inkluderede digte der hævdedes at være skrevet af Martin Luther, der slet ikke var digter, eller rapporter om Pave Joan, en kvinder fra Middelalderen, der forklædte sig som mand og blev valgt som Pave, blot for at blive afsløret da hun pludselig fødte midt under en procession i Rom. Denne myte blev fremført i århundreder og først i det 17. århundrede afvist med fasthed.

Efter Johns Hopkins købte kollektionen har Havens og andre professorer benyttet disse værker til at undervise de studerende om misinformation og mediers skriverier. Dette er en relativ ny udvikling i den akademiske verden, hvor lærde for de flestes vedkommende selv har afvist historien om falskneri

“Med tiden er glødepæren gået ud i dette informationsmiljø og mennesker vender sig mod fortiden for at lære ting om misinformation og fup, ting der er yderste relevante  i dag,” sagde Havens.. “Og det er på sin vis trøstende at vide at dette ikke kun er et fænomen i den nutidige digitale verden med sociale medier”

En af de vigtigste ting de studerende kan lære af kollektionen er ikke så meget evnen til at genkende om indholdet i en tekst er sand eller ej, men snarere at det at skrive ofte er skabt med en bagvedliggende intention. Chinyere Ihim, en liberal kunststuderende ved Johns Hopkins, hvor hun overværede Havens sommerseminar sagde at dette gav “mere gennemskuelighed og klarhed" for hendes tilgang til at forbruge nyheder og information 

“Det ændrede mit fokus fra ‘er det sandt?’ til hvem skrev dette? Hvem gavner dette og hvorfor? Hvad prøver de på? Hvad forsøger de at udnytte?” nævnte hun. "Når jeg hører en nyhedsorientering der forekommer mistænkelig, spørger jeg mig selv, “Hvilken frygt, hvilket ønske, hvilken kulturel ængstelse udnytter denne fortælling?¨der er altid en grund til det.” 

For eksempel er årsagen bag “Donationen ved Konstantin” muligvis det mest relevante falskneri i den vestlige kulturs historie ganske åbenbar. Det falske edikt fra det ottende århundrede hævdede at den romerske kejser Konstantin havde givet den vestlige del af Romerriget til Paven, og det blev i århundreder brug af pavedømmet til at støtte deres påstande om politisk autoritet - indtil dekretet blev afvist i 1440 af den humanistisk lærde Lorenzo Valla.

For Ihim, fik læsningen af oldgamle rejseberetninger med fabrikerede beretninger til fjerne lande befolket af mennesker der blev beskrevet som “kuriositeter af vilde” til at indse hvor magtfulde og potentielt skadelige fortællinger kan være. “Disse fiktionsberetninger blev blueprintet for den transatlantiske slavehandel,” sagde hun. “Imagination blev faktisk en virkelighed, hvilket er noget skræmmende.” 

Det skal indrømmes af informations miljøet har ændret sig radikalt siden Donationen ved Konstantin eller rejseberetningerne og nu er ved at gennemgå et par særdeles tumultariske årtier. Kirsten Eddy, en senior forsker ved  Pew Research Center der har specialiseret sig i nyhed- og informationsvaner bemærker at internettet og de sociale medier har ændret menneskers holdninger til information.

“Mennesker er eksponeret for mere information fra flere kilder end nogensinde,” sagde Eddy. “Det er ikke kun vanskeligt for mennesker at vide hvad der skal stoles på, men de føler også en øget træthed med eller endog afstandtagen fra nyheder.” I the U.S., er den offentlige tillid til større institutioner og nyhedsmedier faldet støt og roligt i det 21. århundrede, med tilliden til de nationale nyhedsorganisationer der især er faldet i det sidste årti ifølge the Pew Research Center.

Profileringen af AI vil sandsynligvis gøre dette tvivl øjeblik værre. En ny rapport  fra det faktakontrollerende NewsGuard fandt over 1200 websites der producerer upålideligt AI genererede nyheder med “kun lidt eller slet  intet menneskeligt opsyn..” “Menneskers tro på egne evner til at identificere falsk information er ikke bred,” sagde Eddy. 

Generativ AI har virkelig potentialet til at ryste “grundvoldene for, hvordan tekster skabes,” og nedsætte “vor tillid til det skrevne ord,” som et hele som Thomas Hellström, der leder gruppen for intelligent robotteknologi gruppe ved Umeå University i Sverige, teoretiserer over en i en artikel fornylig.  

Dog er der en anden måde at se tingene på, at AI er det nyeste værktøj i menneskehedens lange historie med at forme og fordreje narrativer. Damien Charlotin, en forsker ved HEC Paris and Sciences Po, hvor han studerer store sprogmodeller, lov, og misinformation,  bemærker at, i den juridiske kontekst er der tilfælde med AI der skaber falske retssager ved at benytte jura argumenter som støtte. 

“Men i domænet med lov, er det at spille hurtigt ud og være lempelig med autoriteter fordreje og misfortolke bidder af citater, smøre tykt på og forkaste argumenter i ond tro noget der altid er forekommet.” sagde han. “Det som ændrer sig er, at fordi der dette nye værktøj der kan skabe ting, der selv ikke eksisterer, kan vi lettere opdage, sløsede elendige advokater.” 

Men de elendige advokater, med deres elendige argumenter var der også før AI, ligesom menneskets tendens til at lyve, forfalske og omforme tekster var der før vi fandt på udtrykket “fake news” som netop Bibliotheca Fictiva attesterer

I 2024  var Havens og Christopher Celenza, Dean ved Johns Hopkins’ Krieger School of Arts and Sciences, værter for et virtuelt seminar om misinformationens historie. 

“Omfanget og hastigheden i medierne som vi ser foregår er hidtil ikke set i menneskets historie” skrev universitetet i et referat af seminaret.

“Ikke desto mindre har mennesker tilbage i tiden stået overfor øjebliks kriser - øjeblikke,  hvor skriverier forekom upålidelige, da udformningen af skreven information ændrede sig, og da nye publikations muligheder tvang til evalueringer at sandhedens natur.”

I disse svære udfordrende tider er det værd at huske at menneskehedens track record med at overvinde dem er løfterig. Akkumuleret ekspertise, af den type der kan findes på biblioteker, regerings agenturer og videnskabelige institutioner synes at være på den vindende side- Spørgsmålet i dag er om den ekspertise kan holde trit med fordrejningens hastighed og i omfanget af det - og også i hvilken udstrækning offentligheden vil blive ved med at stritte imod.

“Der vil være skrupskøre teorier, der vil være mennesker der fremfører konspirationer, der vil være fejltagelser, sagde Celenza. “Men forhåbentlig, med tiden kan vi sammenstykke og vi vil indse at samlet ekspertise stadig er noget vi burde kæmpe for.”