5 fabler om Ukraine og USA

 

5 fabler om Ukraine og USA

Victor Davis Hanson 

Fabel et: Trump bøjer sig for Rusland?

Hvem udslettede Wagner Gruppen i Syrien? Hvem solgte først angrebsvåben til Ukraine? Hvem advarede Tyskland om ikke at være afhængig af den russiske Nordstream II aftale? 

Hvem trak sig ud af en uretfærdig missil aftale med russerne? Hvem bad på indtrængende vis NATO medlemmerne om at leve op til deres løfter om investeringer i militæret efter 2014 invasionen af Ukraine/Krim?

Som kontrast, hvem var det der oprindeligt fandt på en “reset” med Rusland i 2009? Hvem trykkede på den røde “reset” knap for at vise sig imødekommende over for den russiske minister Sergey Lavrov?

Hvilken eks europæisk leder fik millioner af euros om året for at arbejde for russiske energivirksomheder? 

Af de sidste fire præsidenter, under hvis ‘vagt’ invaderede Putin ikke et andet land? 

Hvilken amerikansk præsident, med glødende ord, tilbød og afmonterede U.S. missilforsvars planer for Østeuropa i bytte for midlertidig hjælp til Putin ved hans genvalg i 2012?

Fabel to: En handelskrig? 

Præsident Donald Trump klasker ikke afgifter vildt på europæerne. 

Han siger blot at 1945 er for 80 år siden, og at de asymmetriske afgifter som Europa påførte varer fra the U.S. burde revideres, rettes op på, et massivt handelsoverskud som Europa har akkumulerer hvert år, og der skal gives rum for en mere retfærdig, og mere afbalanceret handel. 

Hvis Europa ikke ønsker afgifter, så reguler ganske enkelt egne afgifter så de passer med de afgifter Amerika pålægger importerede varer fra Europa, og arbejd sammen om et resultat på = afgifter fra begge parter. 

Fabel tre: Amerika opfører sig bølleagtigt overfor Europa?

The U.S. blander sig ikke aktivt i europæiske valg og politik

I 2024, pralede europæere, især det britiske Labour med at man sender kampagne “frivillige” til the U.S. for at arbejde mod Trump, og førhen hans konservative forgængere. 

Den britiske borger Christopher Steele forsøgte at sabotere et helt valg i Amerika i 2016 med et forfalsket “dossier.”

Den ukrainske ambassadør skrev i 2016 en leder der kun gik ind for at støtte Hillary Clinton og svine hendes modstander til.

I september 2024, blev Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyy fløjet ind på et U.S. militærfly på foranledning af Biden - på et kritisk tidspunkt i en vigtig swingstat - omgivet af Democrat politicos. 

Medierne gik i selvsving over han kom og signalerede et ensidigt kampagnetema om en Kamala Harris sejr og en fortsættelse af den massive Democrat hjælp til Ukraine ville sikre jobs, f.eks på den artilleri fabrik han valgte at besøge.

Med hensyn til NATO, foranledigede Trumps pres fra 2017 til 2021 at flere NATO medlemslande oprustede. Men selv 11 år efter at have lovet at investere sølle 2% af BNP til forsvar var det kun 9 af de 32 medlemslande der var kommet i gang. 

Fabel fire: At forhandle med Putin er at give efter?

I Vestens lange historie med diplomati over for massemyrdende tyranner rangerer Putin ikke blandt de værste. Spørg blot Barack Obama og Hillary Clinton.

FDR (Roosevelt) hjalp den massemyrdende “Onkel Joe Stalins” Røde Hær som et middel til at besejre Nazityskland..

Richard Nixon smigrede historiens største massemorder Mao Zedong, og fik sat Kina op mod Sovjetunionen.

Ronald Reagan tilbød at dele missil forsvars ekspertise med Sovjet Rusland. 

Europæerne har givet husly og støtte til næsten alle palæstinensiske morderiske terroristledere, som en metode til enten af afværge terrorisme hos sig selv, eller deltage i deres generelle forhånelse af Israel. 

Fabel fem: Kommer Europa til at redde Ukraine? 

Europa skyndte sig med at lykønske og hylde Zelensky efter hans fiasko i Det Hvide Hus. Højlydt meddeler man  - som man formoder - et isolationistisk og forsonende U.S. - der har givet mere hjælp til Ukraine end næsten alle de europæiske nationer tilsammen - vil nu blive erstattet af et "nyt" genoprustet og muskulært Europa. 

Det håber vi så sandelig på.

Dog ved ethvert internationalt moralspørgsmål i den senere tid - front mod Israel for at forsone terroriststyrkerne i Mellemøsten, samle sig for Kinas merkantilisme, neo-imperialisme og Kinas indenlandske undertrykkelse af minoriteter, eller Ruslands tidligere invasioner i 2008 og 2914- er den europæiske vrede og forargelse dæmpet som om ingen konsekvenser er tilstede..

Vi er nu vidner til europæiske statsoverhoveder der sender det samme gamle dydssignal om at man støtter den brave Zelinsky der formodentligt talte ‘sandhed’ til magten over for den onde U.S. Orange Man.

Men hvor fører en sådan optræden hen efter kulthelten Zelensky havde bidt den hånd der havde fodret ham? 

Vil det føre til en mangfoldighed af europæiske tanks, himlene fuld af europæiske kampfly og division efter division kampberedt europæisk infanteri nu er på vej østpå for at “back up” om Ukraine - anført på hesteryg af den nye Jeanne d’Arc - Ursula von der Leyen?

Udover al den nuværende ‘stillen sig op’ og forhånelse af U.S. er den eneste vej til at redde Ukraine for præsident Donald at forene ukrainske, amerikanske og europæiske interesser for at standse krigen, tvinge Putin så langt østpå som muligt, der hvor han begyndte i 2022 og skabe en troværdig afskrækkelseszone for at hindre endnu en 2008, 2014 og 2022 invasion.

Alt andet er blot virkelig tomme ord. 

https://www.frontpagemag.com/five-ukrainian-fables/

Trumps dristige træk for at gøre hovedstaden great og sikker igen

 Trumps dristige træk for at gøre hovedstaden great og sikker igen

Den 11. august 2025 afgav præsident Donald Trump en erklæring om offentlig sikkerhed i Washington D.C og satte byens Metropolitan Police Department under midlertidig myndighed hos Attorney General Pam Bondi og the Department of Justice. Idet han talte ved the DOJ, meddelte Trump, “ I dag erklærer vi en offentlig sikkerheds nødsituation i the District of Columbia. Pam Bondi får kommandoen over the D.C. police department fra nu af. Vi vil bringe millitæret ind om nødvendigt.” Dennne hid til usete situation der benytter the District of Columbia Home Rule Act, har som mål at genskabe lov og orden i en by plaget af voldelig kriminalitet, og vil på rekordtid vise af gaderne i D.C. igen kan være sikre.

Hvorfor er dette nødvendigt? D.C., nationens hovedstad tilhører alle amerikanere, dog er byen blevet et sted med frygt, ikke stolthed. Familier tøver med at besøgede ikoniske steder, bekymret over muligheden af at blive skudt, plyndret. bilen bortført eller tævet. Kriminalitetsstatiskker kan muligvis vise en mindre tilbagegang i kriminalitetne, men som Trump understregede i Det Ovale Værelse i briefingen.  Vi ønsker ikke at se folk blive skubbet ind i subways og dræbt, derpå ender personen der skubbede i en retssag der varer 15 år og slipper uden straf.”

Amerikanerne er ligeglade med procentopgørelser - de ønsker at føle sig sikre, ikke risikere at blive det næste offer. Democrat-ledede byer som D.C. har svigtet med at levere dette grundlæggende løfte, og efterladt borgerne og besøgende sårbare for bandevold, narkohandel og lovløshed der ikke gøres noget ved.

Trump’s tiltag rammer selve årsagerne; Tilbageholdende politik og bureaukratisk dovenskab ved byrådet i D.C. Efterggivenhed overfor kriminalitet, som mild retsforfølgelse af voldelige elementer, og sanctuary city politik (En "helligdomsby" er en by (eller anden lokal jurisdiktion) der begrænser eller nægter samarbejde med nationale myndigheder i håndhævelsen af immigrationslove. Dette betyder, at politiet i en helligdomsby muligvis ikke aktivt spørger om eller rapporterer om en persons immigrationsstatus, medmindre der er tale om en alvorlig forbrydelse. Formålet er ofte at beskytte alle beboere, herunder immigranter, og reducere frygt for udvisning eller adskillelse af familier)  har tilskyndet kriminelle, herunder transnationale bander som Tren de Aragua. Bondi’s DOJ ledelse, støttet af the D.C. National Guard og DEA, vil slå ned på disse trusler med “massive operationsmidler,” som Trump gav løfte om. Imidlertid, varer udfordringerne ved - byrådspolitik beskytter nemlig illegale immigranter og prioriterer aktivistiske dagsordener og hindrer fremskridt i offentlig sikkerhed.  Bystyret skal gøre op med disse fejl og fiaskoer, gå ind for strengere straffe, slutte sanctuary beskyttelserne, og samarbejde helæhjertet med forbunds immigrationsmyndigheder for at genoprette ro og orden. 

Dette gælder ikke kun D.C. - det drejer sig om at kræve at Amerikas hovedstad igen er et sikkerhedens og stolthedens hus.

 Familier burde føles sig tilskyndede til at bringe deres børn til the Smithsonian, the Capitol, eller the Lincoln Memorial, for at lære om vor nations historie uden frygt. Som Trump slog fast, “Vi vil have sikkerhed i vores byer og også i vores samfund over alt.” Dette er vanære for nationen - amerikanerne skal aldrig frygte at besøg deres hovedstad.

Bondis midlertidige myndighed signalerer en ny æra. Hendes DOJ direktiver, herunder at prioritere voldelige forbrydelser og immigrationskontrol, er i tråd med Trumps “tough on crime” agenda. Kritikere som borgmester Muriel Bowser, forhåner dette som en “fabrikeret nødsituation," men virkeligheden af D.C.s kriminalitet er manipulation af data og helt bevidst nedgraderede anklager om kriminalitet er ‘kreativ bogføring’ med en højtstående fra DC politiet der er suspenderet og ved at blive undersøgt. Bystyret skal handle, reformere politiken for at støtte at lov overholdes og gøre op med sløvheden der giver næring til kaos.

Som forberedelse til en kampagne der støtter Trumps dirstige vision skal vi konfronterede rødderne til byen nedtur. LSe ikke længere end til borgmeser Mayor Muriel Bowser’s egen hjemmeside, der kækt oplister “Racial Equity” som en kerne option, afslørende en bekymrende ligheds politik.The Mayor’s Office of Racial Equity (ORE) praler med at anvende en “race ligheds line” over regerings operationer, hvor man prioriterr partnerskaber med lokal “race retfærdighedsgrupper” over upartisk ledelse. Retfærdigheden må være farveblind med rod i fortjeneste, udførelse og mulighed - ikke identitetspolitik. Forbunds forbuddet mod Diversity, Equity, and Inclusion understreger denne sandhed. D.C.’s sikkerhedskontroller har man demonteret ved denne forfejlede politik der samtidig underminerer den offenbtlige tillid og lov håndhævelse. 

Trumps hurtige handling viser D.C. kan blive great igen. Med Bondi i førerstolen støttet af ressourcer fra forbundsregeringen kan nationens hovedstad blive en model i sikkerhed på rekordtid.. Vær med i striden - kræv byrådet prioriterer din sikkerhed. D.C. tilhører alle amerikanere, og vi fortjener en hovedstad hvor failier trives - ikke overlever. 

https://actforamerica.substack.com/p/trump-cracking-down-on-dc-crime?utm_source=post-email-title&publication_id=1572031&post_id=170805188&utm_campaign=email-post-title&isFreemail=true&r=2gg8af&triedRedirect=true&utm_medium=email

 

Måske er AI geniernes kraftcenter

Christopher Chantrill

Samtidig med vore Democrat venner kritiserer King Trump for at bombe Iran, så lad os drøfte noget om AI, der er langt mere konsekvensmættet end at smide et par bunkerbomber på Irans atomfaciliteter

Alle eksperter er enige om at AI vil transformere menneskets eksistens udover hvad vor forestillingsevne kan fatte, og gøre os til hjerne-lammede robotter. Den seneste ekspert forudsigelse jeg har set fra en universitets professor på engelsk, klager over studerende der benytter AI til at skrive essays og professorer der benytter AI til at give dem karakterer.

Så hvad er egentlig problemet Herr Professor?

Af en eller anden grund har jeg altid haft det problematisk med universiteter. Jeg mener universiteter er bestræbelser fra den ‘herskende klasse’ på at kontrollere narrativet, uanset om det er det religiøse narrativ i Middelalderen eller det politiske narrativ i det sidste århundrede. 

Faktisk, når jeg nu tænker efter, er hele forestillingen om at lære noget i et klasseværelse gennem en lærer ret så intetsigende. 

Måske gav det mening tilbage dengang, da nedskrevet viden var på håndskrevne skriftruller i klostre. Bemærk, hvordan helvedet brød løs på religions fronten dengang Bibelen blev trykt af Gutenberg og uddannede tyskerne så de selv kunne studere Bibelen.

Dog var bøgerne ganske så dyre, og måske lærerne var billigere. Men ikke længere. “Fortællingen” er at de offentlige biblioteker nu er steder, hvor de hjemløse kan sidde og se on-line porno og få varmen. 

Måske behøver vi ikke de stinkende universiteter nu med internettet og AI. Al viden i verden er online.

Min favorit “fortælling” er eksperimentet med One Laptop per Child i Etiopien. De smider laptops i æsker ned i landsbyer i Den Tredje Verden. Her er hvad der plejer at ske, ifølge Nicholas Negroponte:

I løbet af fire minutter åbnede et barn æsken, fandt knappen til at tænde ...fik liv i den. I løbet af 5 dage benyttede hvert barn 47 apps. I løbet af 14 dage sang de ABC sange i landsbyen og i løbet af 5 måneder havde de hacket Android. 

Fordi, ser du, børnene gerne ville benytte kameraet der ikke var sat til. 

Mener du altså at børn i Den Tredje Verden lærer at arbejde med tablets, synge ABC sange og hacke tabletten og det hele sker uden uddannede, godkendte fagforeningslærere? Jamen, hvilken verden!

Nuvel jeg forstår bekymringerne over teknologi. Den ødelagde den gode gamle middelalder turnering, hvor kun riddere i rustning skulle kæmpe med sværd på hesteryg, fordi bønderne ikke havde råd til det. I dag aner ingen, hvordan det må være at kæmpe i fuld rustning med sværd og på hesteryg. Hvor vover Samuel Colt and Richard Gatling og Hiram Maxim at sige farvel til alt det. Og lad mig nu ikke komme i gang med J. Robert Oppenheimer.

Tænk over hvad teknologien har gjort for kvinder og deres dagligdag. Tilbage dengang da hver kvinde i landsbyen sad ved sin håndvæv og producerede tekstiler under det undertrykkende system med hjemmearbejde. I dag er der ingen kvinde der ved, hvordan man håndtere en væv. Nu ruller hun med øjnene over Trump på TikTok. Du er sexist hvis du har et problem med det.

Så vil mennesker i fremtiden være fri for vor nuværende slaveri i hamsterhjulet, og komme frem i sollyset eller vil vi blive fordærvet af AI - til vor udslettelse? Her følger en anden mulighed. Jeg er fan af Willis Eschenbach, en “klimabenægter” der ofte skriver for “klimabenægter” sitet WattsUpWithThat.com. For et stykke tid siden erindrede Williss, hvordan hans far fik ham IK testet ved  Stanford da han gik der - og han scorede over 180. 

Advarsel: Eschenbach har ingen kvalifikationer for at skrive om klimaet. Ingen! 

Jeg har læst en masse af Willis skriblerier i årenes løb, og kommet til at tænke på han har en hjerne så skarp som et samuraisværd. For nogle år siden skrev Willis en artikel hvor han fremmede teorien om at the Intertropical Convergence Zone er klimaets termostat. I hans nyeste artikel, “The Emergence of Emergence,” beskriver han hvordan han måtte strides med Perplexity.ai og fik det til at være overens med ham om klima og fremkomst i et “Comprehensive Synopsis of Emergent Thermoregulatory Weather Phenomena.” Se selv på det.

Måske i fremtiden vil målestokken for et menneske være, hvordan vedkommende håndterer AI og tvinger det til at komme med brugbar viden. Med andre ord, intet er forandret siden Odysseyen,hvor den ægte helt Odysseus måtte bekæmpe alle mulige slags uhyrer på vejen hjem til Ithaca fra den Trojanske krig. Og da han kom hjem blev han genkendt af sin hund, men ikke at hans trofaste hustru 

Hvad vil AI komme til at betyde for verdens Penelopes? Tilbage dengang stablede Penelope en bueskytte konkurrence på benene for at afgøre, hvem der var den ægte Odysseus, der var vendt tilbage til Ithaca efter 20 års fravær. Jeg formoder at vore moderne Penelopes vil tøjle AI for at gøre verden sikker således, at kvinder kan elske og blive elsket og beskyttet fra uvelkomne bejlere. Jeg indrømmer jeg ingen anelse har om hvordan det vil fungere.

Christopher Chantrill @chrischantrill blogs at The Commoner Manifesto and runs the go-to site on US government finances, usgovernmentspending.com. Also get his American Manifesto and his Road to the Middle Class.

https://www.americanthinker.com/articles/2025/06/maybe_ai_is_power_up_for_geniuses.html

Lithium kan udvindes af spildevand - ren win-win

 

En ‘grøn’ gåde. Store mængder litium fra spildevandet fra fracking

Olivia Murray

Jamen da dog, det ser ud til at være en strid mellem virkeligheden og venstreorientereret ideologi - men hvem vil vinde?

Charles Creitz, der skriver for Fox News, rapporterede fornylig om en meget ubelejlig sandhed, ved et nyt studium, en undersøgelse: Spildevand fra fracking er fuld af lithium, hvilket gør det til en meget “løfterig hjemlig ressource,” hvis det aftappes og processen med at udvinde det “reducerer omkostningere" ved indsatserne for vandforurening. Her er detaljerne fra Creitz:

En større opdagelse om lithium i spildevandet fra fracking lader venstrefløjen stå med en udfordring om f.eks. EV (elektriske biler)

Et University of Pittsburgh studium lader formode at biproduketer fra naturgasproduktion i  Pennsylvania's Marcellus Shale basin potentielt set kan imødekomme næsten halvdelen af den lithium der er brug for i U.S. 

I undersøgelsen, udgivet i Nature’s ‘Scientific Reports,’anslås det at det årlige udbytte af lithium fra Pennsylvania’s Marcellus Shale totalt vil være 1,278 tons. Marcellus Shale strækker sig over store dele af Pennsylvania, New York, Ohio og West Virginia.

En af forskerne, Justin Mackey, fortalte KDKA, at i tilgift med at forsyne os med betragtelige mængder lithium, vil behandlingen af spildevandet på den måde ‘reducere omkostningen i behandlingen’….

Ikke kun er lithium en meget vigtig komponent i alt som venstrefløjen holder af, dog helt forkert, at sætte under kategorien “netto 0” teknologier (elektriske køretøjer, solpanel lagringssystemer, vindmøller) men den er nødvendig for i bund og grund al elektronik - computeren jeg skriver denne blog på, og telefonen som du måske læser posteringen på.

I the U.S., er vi meget afhængige af lithium fra udlandet, som fra Australien, Chile, og Kina, der producerer 90% af de globale markeders lithium - hvilket efterlader os i en skrøbelig situation, hvis der er nogen forsyningsforstyrrelser eller prispres - så at udvinde det af beskidt fracking spildevand, i en proces der reducerer omkostningerne som virksomhederne allerede betaler for at rense det forurenede vand er en yderst god aftale for den amerikanske forbruger, for økonomien, for miljøet.  

Og ikke kun det, men når man overvejer, hvordan den traditionelle lithium minedrift er beskidt og ødelæggende - tænk på hvor ureguleret af klimaaftaler Kina er - er det endnu bedre at benytte markedet, eller lov om udbud, efterspørgsel, for at formindske vor afhængighed af produkter der har ødelæggende økologiske konsekvenser.

Hvis vi implementerer dette lithium fra fracking spildevand kun the Marcellus Shale, med de næste 1300 tons årligt, ville det føre the U.S. helt i top som lithiumproducenter i verden og bidrage til mere lithium på markedet end 185 nationer samlet. (Ud af 193 lande, producerer den 185 laveste rangerende samet 700 tons lithium om året.)

Creitz fortalte også, at natrugasindustrien i Pennsylvania beskæftigede flere end 100000 fagforeningsjobs - og i en æra med Bidenomics, er jobs i den private sektor yderst vigtige ved at de holder alt sammen og for at et totalt kollaps kan undgås.

Vi har således naturgas, vi har tonsvis (helt bogstaveligt) lithium vi har tonsvis (billedligt talt) jobs og en meget lave påvirkning af miljøet - dette må være en win-win-win-win.

Vi ved hvad det betyder, ikke sandt? Den politiske klasse og bureaukratiet vil lukke ned for det, og vil lukke det ned hurtigt.

Image: fdecomite, CC BY 2.0, via Flickr, unaltered.

https://www.americanthinker.com/blog/2024/06/it_s_a_greenie_conundrum_massive_amounts_of_lithium_detected_in_fracking_wastewater.html

 

Klynkende europæere og handelsaftalen med USA

Thomas Kolbe

Chok er afløst af vrede. Europæerne føler de er blevet ‘snydt’ af Donald Trump. Men handelsaftalen har ganske enkelt blotlagt EUs stadig større tab af magt. 

Enhver, der er bekendt med tysk politik har i lang tid vidst at Ursula von der Leyden, præsident for Europa kommissionen, ikke er en politisk sværvægter. Hendes fortid som Tysklands familie og forsvarsminister taler for sig selv. Hun mangler de intellektuelle og strategiske evner til at navigere i eller reformere komplekse systemer. 

Jo, hun blev udmanøvreret af Trump under forhandlinger om afgifter - som forventet. Men det er sådan set ikke den vigtigste pointe. Det europæerne højlydt jamrer over er ikke kun en dårlig aftale, men et udtryk for deres egen geopolitiske svaghed. Von der Leyden drog til Skotland med tomme hænder - og hun havde måtte vende tilbage med samme.

Europas klagestund

‘Tømmermænd’ i Europas klima fantasiland. Beskyldninger om underkastelse og økonomisk dommedag dominerer overskrifterne. Tysklands Scholz advarer om massive udfordringer for den tyske økonomi. 

Guy Verhofstadt, tidligere premierminister i Belgien og en mediedarling kalder det en skandaløs forhandling og en katastrofe for Europa. Frankrigs premierminister François Bayrou beskriver det særdeles dystert, som en mørkets dag, en hvor en forening af folk valgte underkastelsen. 

Europa er forbløffet over Trumps barske forhandlings taktik og den hensynsløse måde hvorpå U.S. søger at løse sit handelsunderskud og afindustrialiserings problem. 

Velkommen til realpolitikkens verden

I denne verden er der ingen venner - kun strategiske interesser. Og ingen vil fortsætte med at underordne sig Europas klimapåbud, nu da the. U.S. gennem sin handelsaftale, på effektiv vis har erklæret sig helt uafhængig af Bruxelles.

Det som fandt sted søndag var netop det: Amerika frigørelse fra eurokratisk kontrol.

EUs dramatiske reaktion afslører at nu er tiøren faldet - og det er på tide at afvise nogle vedholdende illusioner om transatlantiske relationer. 

To grundlæggende misopfattelser

Den første: Forestillingen om at Amerika for længe har domineret Europa gennem imperialistisk politik. Tværtimod har U.S. administrationerne under Biden og Obasma meget tæt fulgt en globalistisk agenda a la Europa.

Sammen med deres allierede i Bruxelles, og Davos, implementerede de, Obama og Biden,  destruktive klimadagsordener, søgte inflationsskabende pengepolitik, og og opbyggede velfærdssystemer efter modellen Europa. 

Rødderne til dette går 100 år tilbage i Roosevelt’s New Deal. Amerika har aldrig været helt fri for europæisk indflydelse. 

For det andet: Troen på at EU er et frihedsprojekt bundet op på markedsprincipper og privat ejendomsret. EU blev oprettet som et bolværk mod Sovjetimperiet, men fra begyndelsen var det statslignende i opbygningen - især under den fransk-tyske ledelse.

Kritik af EUs socialistiske retning er stadig brændemærket om konspirationsteori. Men kendsgerninger taler deres tydelige sprog: Over 50% af regeringens forbrug, Bruxelles krig mod ytringsfrihed, nationalisering af energisektoren, kvælende regulativer - Europa er på motorvejen mod en ny socialisme. 

Er grunden til dette vidt anerkendt? De førende medier har arbejdet som genier på at dække over det.

De optræder som cheerledere for den grønne socialistiske klimadagsorden, maler Europa med idealistiske penselstrøg. 

Amerika går i en anden retning

Ved at vælge Donald Trump valgte U.S. en anden sti. Det fremgår tydeligst i den meget omdiskuterede “Big Beautiful Bill,” en lovsamling med deregulering og skattenedsættelser.

Europas medier optrådte som en flok fordrukne pingviner over Elon Musks kritik med at man manglede store nedskæringer i forbruget. 

Men her overses pointen. Loven gør nemlig meget mere: Fra grænsesikkerhed, til energi deregulering, den genskaber U.S. politik i de kommende år. 

Budgetnedskæringer vil være synlige begyndende i oktober, med det nye finansår. Forbrug af sociale midler er allerede faldet drastisk.

Med en 3% økonomisk vækst, stabiliseres skatteindtægterne. Til fortvivlelse for EU embedsfolk, holder fortællingen om et finansielt kollaps i U.S. ikke..

The U.S. er ikke fallit. Efterspørgslen på Treasury bonds er stadig stærk. Bruxelles, Berlin og London vil skulle bruge en ny undskyldning for deres egen gældskriser. The U.S. vil ikke kautionere

Et uafhængigt kapitalmarked

Mens Tyskland synker længere ned i gældsbyrden skaber the U.S. et suverænt kapitalmarked. 

Mens Europa klynger sig til sin digitale euro for at beskytte kapitalen, går the U.S. fremad med private stablecoins, (En stablecoin er en form for kryptovaluta, der har til formål at opretholde en stabil værdi i forhold til et specificeret aktiv, en pulje eller kurv af aktiver. Det angivne aktiv kan referere til fiat-valuta, råvare eller andre kryptovalutaer. På trkollateriseret interbnak marked ods af dets navn er stablecoins ikke nødvendigvis stabile)

Kredit med dollar - nu er der U.S. defineret pris. Eurodollar markedet, benyttede en gang kunstigt lavere kreditomkostninger, det er forbi. 

Dette skifte vil betale sig i krisetider. Forbundsbanken besidder alle værktøjerne - og kan benytte dollaren som en geopolitisk våben.

.
Nul renter, QE, og billige penge til politiske påfund er forbi, det er historie. Således også the Green Deal.

Green Deal er død

EPA chefen Lee Zeldin har meddelt at CO2 ville blive fjernet fra listen over farlige forureningsstoffer, dermed smadre narrativet om den “menneskeskabte klimaforandring”og der åbnes op for debat. 

Ganske forudsigeligt fik Europas klimaforkæmpere en nedsmeltning. Men Zeldins træk rydder vejen for massive dereguleringer i energisektoren og større investeringer - og dermed gøres op med skader påført af Obama-Biden åprene. 

The U.S. er allerede verden største olieeksportør, bliver energimæssigt en supermagt, og skubber Europa længere ud i sårbarhed. Frankrigs afrikanske uran, båndene til Mellemøsten - det hele sejler bort..

Slag til mediemaskinen

Så fulgte endnu et kanonslag. Trump administratione skar ned på den offentlige økonomiske støtte til USAID, den globale sponsor for de venstreorienterede medier og NGO’er.

Bruxelles vidste hvad der er på spil - miste U.S. støtten og de mister kontrollen over narrativet. 

Amerika er ved at vende tilbage til sin traditionelle rolle som fortaler for ytringsfrihed. 

Det er gode nyheder for EU borgere der er imod Bruxelles censurmaskineri. Med the Digital Services Act og UK’s tiltag er ytringsfrihed under belejring.

Revner i bygningen

Mediernes firewall står stadig - men revner forekommer - flere og flere.

Eurozonen mister €110 milliarder i direkte investeringer i the U.S. årligt. 

Og samtidig med at Frankrig, Tyskland og Sydeuropa synker længere ned i gæld, flygter unge europæere i hundredtusindvis. 

Tyskland engang bastionen for EU kapital markeder, drukner nu i gæld.

Dette er mere end fiasko - det truer hele EUs gældfinansierings struktur.
At give the U.S. skylden for Europas nedtur er dybt uærligt. Det er en afledning - og vi skal ikke lade dem slippe godt afsted med det. 

Det er på tide med ægte reform. 

Image: AT via Magic Studio

https://www.americanthinker.com/articles/2025/08/whiny_and_unteachable_europeans_complain_about_trade_deal.html