Walter E. Block
Thomas L. Friedman, berømt redaktør for New York Times bryder sig ikke særlig meget om Trumps plan for Gaza. Som dygtig ordsmed afviser han den og skriver, “Hvor kort er afstanden mellem ‘tænke ud af boksen’ og ‘tænke helt skørt?”
Førstnævnte er korrekt. Denne plan er kreativ, og går til benet, og slår adskillige flok indstillinger ihjel (“boids”) med et kast.
For det første vil det sikre Israel. Under en amerikansk Riviera i Middelhavet vil der ikke være flere raketter affyret i østlig retning; ikke flere uventede angreb fra tunneler (en ny turist attraktion) til iværksættelse af selvmordsbombninger. For det andet har palæstinenserne en historie med at forsøge at vælte de regeringer, der er så venlige at tage imod dem - f.eks. Kong Hussein (Jordan).
Venlig forandring vil forekomme. Hvis disse urostiftere kan blive sendt til Iran, ikke Egypten eller Jordan vil de have det godt der. Helt sikkert, er der ingen regeringer der mere fortjener at blive styrtet end mullahernes Iran. Ved at gøre det vil behovet for en kernevåben krig være forhindret.
For det tredje, hvis noget folk fortjener en form for straf, miste deres hjem mv. er det disse gazanere der i så overvældende grad har støttet de onde gerninger af terrorgruppen Hamas..
Men det vil Friedman ikke have noget af. Hvad er hans hovedkritik punkt? I store træk begrænser han sig til at bruge øgenavne, “det mest enestående idiotiske og farlige Mellemøst ‘freds’ initiativ; blot en “kollektion af skøre kugler” støtter denne plan; “ er en opskrift på kaos hjemme og ude”’ “dette umodne Mar-a-Gaza forslag.” Jamen, da dog.
Er der i det hele taget nogen substans i hans ytringer? Jo, en smule: “Det vil destabilisere den demografiske balance i Jordan mellem de på Østbredden og palæstinenserne, destabilisere Egypten og destabilisere Israel.” Men hvis vi erstatter Iran med Jordan og Egypten så er destabilisering slet ikke så inge, snarere tværtimod! Destabilisering af Israel? Det modsatte er tilfældet. Ikke længere vil den jødiske stat blive udsat for med få ugers mellemrum eller måneder, mindre angreb, og med få års mellemrum større angreb.
Det næste på Friedmans liste er dette: “Jeg er sikker på at mange soldater, udenfor de på den yderste højrefløj, vil nægte at være en del at en operation der kunne sammenlignes med da jøderne blev samlet ind og flyttet fra deres hjem under 2. "Verdenskrig."
Men der er en verden til forskel mellem de to. Det eneste jøderne i Tyskland var ‘skyldige’ i var at bidrage til landets økonomi, til landets universiteter, til landets lægelige system etc. For at sige det meget mildt er palæstinenserne “bidrag” på de felter nærmest 180 grader omvendt.
IDF har rekord i brug af soldaters liv i en bestræbelse på at beskytte de civile gazanere som Hamas bruger som menneskelige skjolde. IDF har set deres kolleger i hæren blive sprængt i stykker ved at våben er placeret på skoler, hospitaler, moskeer osv. De strækker sig meget langt for at sikre deres hustruer og børn ved at fjerne denne plage ved deres grænse, ikke sandt?
Som det næste hævder Friedman. “Trump vil også skabe et modsatrettet tryk mod amerikanske ambassader og interesser over hele den arabiske verden, med mange muslimer der vil gå på gaderne i Europa, Mellemøsten og Asien.”
Det sker allerede hver eneste gang Israel forsvarer sig selv mod barbarer. Friedman burde have føjet til at FN og ICC og andre i samme kategori også vil blive voldsomt irriterede. På sæt og vis garanterer jeg at israelerne vil være i stand til at tolerere dette popularitetstab.
Nu her til sidst har denne journalist dog fat i noget rigtigt: “Det ville være den allerstørste gave Trump kunne give Iran for et comeback i Mellemøsten ved at gøre de pro-amerikanske sunniregimer fornærmede.” Det ville i sandhed være en uvurderlig gave for iranerne, at palæstinenserne ryster deres overherrer. Så ville dette land vende sig fra barbarisme mod civilisationen. Hvordan hjælper det den almindelige Ali der bor i Teheran at hans regering og marionetterne Hamas, Hezb’allah og Houthierne angriber Israel? Som begivenhederne har vist i den senere tid har deres lederes politik gjort Iran sårbar for det israelske forsvars vrede.
Friedman tramper videre på den gamle sang: “en to stats løsning.” Jeg har absolut intet imod det forudsat at den enhed er placeret i Iran, eller måske Haiti, eller på Mars, for det eneste jeg bekymrer mig om - er at disse bestialske mordere placeret langt, langt væk fra deres målgruppe i Mellemøsten.
Friedman er fyr og flamme da “Nethanyahu sagde endog forleden dag at saudierne kan skabe en palæstinensisk stat i Saudiarabien, de har masser af land der.” Hvordan kan denne leder af Israel synke så dybt som at ønske lidt geografisk afstand mellem disse plyndrere og deres jødiske bytte?
Sidst men ikke mindst, kommer vores skribent med denne juvel: “Hvis Bibi når det han ønsker vil hver eneste ung jøde erfare, hvordan det er at vokse op i en verden hvor den jødiske stat er en paria stat.”
Hallo, vent og se - den eneste civiliserede nation i Mellemøsten er allerede en paria stat. Det takket været kommentatorer som Friedman.
Image: Adam Jones via Flickr, CC BY 2.0 (cropped).
https://www.americanthinker.com/blog/2025/04/trump_s_plan_for_gaza_vs_the_new_york_times.html