Grønland: Hvordan Trump kan forhandle med de rasende danskere til alles fordel
For nogle dage siden holdt Danmarks statsminister Mette Frederiksen en pressekonference ved hendes korte tur til Grønland.
Det er der ikke rigtig noget nyt i, udover at hun oplæste en udtalelse til pressen på engelsk, der var rettet til den amerikanske præsident, selvom hun fik det til at lyde som om hun talte til det amerikanske folk. Udtalelsen var tydelig og klar. Hold fingrene fra Grønland. Grønland er ikke til salg. Grønland kan ikke blive annekteret og den danske regering vil ikke lade I amerikanere tage det uanset grunden, og helt sikkert ikke “for jeres nationale sikkerhedsinteresser.”
Kyniske og mistænksomme mennesker kunne sige at faktisk handlede hele turen om muligheden af at stille sig mellem den afgående premierminister i Grønland og den nye, præcis på det tidspunkt da nye regering konstituerede sig, og for at affyre et et to minutters advarselsskud henover the Resolute Desk
.
Det budskab gik ud på at det at invadere et suverænt land, selv et land hvis befolkningstal ikke er større end Maple Grove, Minnesota, ikke ville blive tolereret af Danmark og dets allierede i EU.
Og således begynder den nye krig om ord over verdens største isblok.
Jeg forventer til fulde at præsident Trump nu vil benytte næste træk og fremholde sin sag på Truth Social, X, og alle de andre platforme på de sociale medier og lancere det der svarer til en retorisk invasion beregnet på at få amerikanernes støtte, og vinde sind og hjerter hos folket på Grønland.
Før han gør det, burde han imidlertid være klar over, at i juli måned vil den danske statsminister overtage formandskabet i Europarådet, og hun kan på effektiv vis få det perfekte podium for at samle støtte for beskyttelse af Grønland mod amerikanernes greb.
Hvis præsident Trump ikke er i stand til at tøjle sit temperament (og ikke betragte M. Frederiksens bemærkninger som en trussel til hans politiske manddom) er det sandsynligt han vil begå nogle alvorlige taktiske fejl og det på et tidspunkt hvor det meste af Europa allerede er godt på vej til at blive Amerika hadere på grund af hans toldsatser og tilbageholdenhed med at betale for Ukraines krigsmaskine.
En bedre vej kunne for Amerika være at kopiere den kinesiske model "belt and road" initiativet og betragte Grønland som en potentiel Puerto Rico lignende partner og opfordre til investering på øen fra de amerikanske virksomheder der nu opererer i Kina.
Kort sagt, benyt Grønland som en trædesten for de virksomheder, der ikke ønsker at gå hele vejen tilbage til the U.S., men giv dem tilskyndelser til at investere i Grønland. Trump kunne derpå bruge "greenback power" til at få grønlænderne mere over på Amerika ‘siden’.
Den danske regering ville derfor skulle leve op til amerikanernes eksempel eller overlade skuepladsen til dem.
På et tidspunkt da Danmark forsøger at finde midler til at betale for landets ambitiøse treparts miljøprogram, betale for genopbygningen af landets militær, blive ved med at støtte Ukraine sammen med at skrive check ud til Grønland svarende til $600 millioner hvert år i bloktilskud, vil landet blive voldsomt presset til at finde kroner til at subsidiere danske virksomheder til at gøre det samme.
Ordkrigen vil eskalere, men ikke erstatte det at der handles målrettet.
Retorik der støtter en politisk agenda er ofte betegnet som “propaganda,” og jeg tvivler ikke på at amerikansk retorik om Grønland også vil blive betegnet som sådan, men hvis administrationen er seriøs om at styrke sin position om og med Grønland vil velvalgte ord hjælpe. Uanset hvad vil de ikke erstatte positive handlinger, der også betragtes som positive af grønlænderne.
Den nye Greenland Action Plan (GAP) burde være en plan i tre dele..
Første del bør være at man fra Det Hvide Hus holder inde med det barske sprogbrug.
Sprogbruget skal erstattes med en appel til amerikansk industri om at træde i karakter og slutte sig til U.S. regeringen om at investere på øen.
De første investeringer burde være i turisme, hvis flere amerikanere besøger Grønland vil flere grønlændere være tilbøjelige til at byde dem velkommen - og deres dollars - i landet og måske med tiden komme til at indse at the. U.S. ikke er Rusland og at Donald Trump ikke er Vladimir Putin.
Den anden del af GAP er de aktuelle investeringer. De burde foretages med et fokus på at styrke U.S. militærets tilstedeværelse i landet, ved nye operationsbaser og ved at udvide den eksisterende Pituffik Base. Hver ny investering og hver ny ekspansion skal være forberedt og fulgt op med en blitz i medierne og på sociale medier, hvor der sættes skarpt lys på de investeringer.
The Office of the Ambassador-at-Large for Arctic Affairs der nu befinder sig hos the State Department burde erstattes med en ny styrelse der rapporterer direkte til vicepræsidenten (der i sandhed har brug for at skabe sig et bedre indtryk når det gælder Grønland). Styrelsen skal bestå af en repræsentant fra State, Commerce, efterretningsbureauer og Defense Department. Styrelsen ville skulle koordinere alle regeringsprogrammer vedrørende området og være mellemled til U.S. forretningsverdenen.
Hvis et træ falder.....
Det nytter ikke at gøre noget godt hvis ingen hører om det. Det er derfor jeg understreger behovet for at koordinere strategien for medier og social platforme der vil informere U.S. borgerne og især europæerne med et særligt fokus på Grønland og Danmark og i fremskridtet med at gøre Grønland stærkere, mere selvtilstrækkelig og mere profitabel..
Da dårlige nyheder har tendens til at blive formidlet hurtigere end gode nyheder, skal der gøres en samlet indsats for at gøre de gode nyheder der kommer fra den nye GAP mere vedholdende og bæredygtig.
De sociale medier vil spille en nøglerolle, men Det Hvide Hus bør ikke forvente at de førende medier hjælper dem. De har alt for travlt med at forsøge at hjælpe Democrats til at vinde midtvejs valget - der kun er cirka to år til.
Endnu et godt skridt ville være at flere af administrationens minister medlemmer besøger Grønland, begyndende med en forretnings delegation under ledelse af Commerce secretary, Howard Lutnick, og med deltagelse af U.S. Chamber of Commerce. Delegationens tema burde være af udforskende natur, og burde ikke være bundet, nødvendigvis, til et besøg i hovedlandet Danmark, men i stedet have fokus på Arktisk.
Et alternativ til det kunne være en amerikansk organiseret event i Danmark umiddelbart før besøget på Grønland, hvor de inviterede er Department of Commerce Senior Commercial Officers fra alle amerikanske ambassader i Europa for at briefe dem om administrationens arbejde og indsatser og forventningerne hos dem om at fremme sådanne investeringer.
Nu er det på tide til mere eftertænksomme metoder for at erstatte de mindre velovervejede og huske noget fra Prædikerens bog 9:11.“Dernæst så jeg under solen, at løbet afhænger ikke af de hurtige, krigen ikke af de tapre, føde ikke af de vise, rigdom ikke af de forstandige, yndest ikke af de kyndig, for skæbnens tid rammer dem all.”
Tiden læger måske ikke alle sår, men den vil hjælpe os til at huske hvordan vi fik dem, og Gud ved vi alle fortjener endnu en chance for at rette vore fejltagelser.
Stephen Helgesen is a retired career U.S. diplomat specializing in international trade who lived and worked in 30 countries for 25 years during the Reagan, G.H.W. Bush, Clinton, and G.W. Bush Administrations. He is the author of fourteen books, seven on American politics, and has written over 1,500 articles on politics, economics and social trends. He now lives in Denmark and is a frequent political commentator on Danish media. He can be reached at: stephenhelgesen@gmail.com
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar