Den virkelige historie om Sovjets samarbejde med nazisterne

Julian R. Sinclair

Marxistiske aktivister og historikere, sammen med deres venstreorienterede allierede hævder ofte at Sovjetunionen under Josef Stalin burde modtage tak og hyldest for Nazismens nederlag.  Ofte bakker de det op med statistiske tal om, at mange flere Sovjet soldater døde for at besejre Nazityskland end amerikanske soldater eller soldater fra Vestens allierede. 

Selvom disse statistiske tal er sande, betyder det ikke at USSR burde takkes for at besejre Nazityskland, eller at uden USSR ville Nazityskland ikke være blevet besejret. Denne myte vil blive tilbagevist i denne artikel.

USSR spillede en nøglerolle i Nazitysklands opblomstring. Begyndende i 1920’erne indledte tyskerne og sovjetterne et partnerskab med militært samarbejde i såvel træning som industriel ingeniørarbejde, grundlaget var Rapallo Traktaten og genbekræftet med Berlintraktaten.  Dette samarbejde var betydeligt: I bytte for tysk ingeniørassistance skulle mange fremtidige tyske officerer være i stand til at træne i Sovjetunionen. Dette blev gjort for at skjule sådanne aktitiveter for vestens allierede, da Versaillestraktaten forhindrede tyske genoprustning. Det var Sovjet der trænede tyskere: Det var Sovjet der tillod tysk industri at producere (via skyggeselskaber) i USSR og at tillade Weimar/Nazi militæret at træne på Sovjets område, borte fra inspektører fra Vestens allierede.  

Generalerne der var beskæftiget med træningen på Sovjet territorium, vil være kendt af enhver der følger militærhistorien. Her er nogle få af dem:

Heinz Guderian – Anset af mange som “faderen til pansret krigsførelse” (en titel der muligvis ikke er helt præcis, men ikke relevant for denne opsummering), Guderian studerede taktik med panservåben i USSR og forfinede sine teorier der skulle gøre ham til en succesrig kommandør af pansertropper i de tidlige stadier af 2. Verdenskrig.

Erich von Manstein – En af de bedste tyske generaler i krigen. Manstein var intenst involveret i det tysk-sovjetiske samarbejde i mellemkrigsperioden. Han var ansvarlig for Slaget om Frankrig, da Wehrmacht på 7 uger opnåede det som Kaiserens hær ikke kunne på 4 år, og han drev den britiske hær til ydmygelse ved Dunkerque.

Albert Kesselring – Var involveret i mange aspekter med flyvertræning i USSR.  Han sendte tyske piloter til skoler i USSR og således omgik Tyskland Versailles 

Trods de ideologiske uoverensstemmelser nazisterne havde med Sovjet, fortsatte dette samarbejde i al hemmelighed efter 1933. Tyskland der manglede naturressourcer ville ofte handle med deres tekniske ekspertise til gengæld for råmaterialer fra Sovjet. Den militære optræning fortsatte, og tyske officerer og ingeniører fik værdifulde erfaringer ved arbejdet i Sovjetunionen. 

I 1939, blev denne relation formaliseret med Molotov-Ribbentrop pagten.  Med den enedes Nazisterne og Kommunisterne om at dele Polen og Sovjet gav Nazisterne millioner af tons værdifuld krigsmateriel, som olie, metaller og endog fødevarer.

Alt dette skete mens Hitlers panser rullede henover Frankrig i 1940. Nazisterne fik millioner af tons som hjælp fra Sovjet mens Hitler erobrede Frankrig, Belgien, Nederlandene, Danmark. Norge og Grækenland. Nazityskland vandt sine mest betydelige militære samtidig med Tyskland modtager massive mængder forsyninger fra Kommunisterne.

I sidste ende vendte Kommunisterne sig ikke mod Hitler ud fra moralsk indignation over Nazi regimet, de havde ingen indvendinger før Hitler bedrog dem først og invaderede USSR i juni 1941.

Kommunisterne havde det helt fint med at forsyne Nazisterne med den olie Tyskland havde så hårdt brug for, og med fødevarer samtidig med at Dachau koncentrations lejren var i funktion.

Ydermere var Sovjet ikke i en ikke-angrebspagt med Det Kejserlige Japan i det meste af 2. Verdenskrig. Efter slaget ved Khalkhin Gol i 1939, bidrog Sovjet med så at sige ingenting til De Allieredes sejr i Asien. Marxistiske historikere vil ofte pege på invasionen af Manchuia (5 år efter ikke-angrebspagten udløb) som værende medvirkende til Japan overgav sig, dette er en mulighed, imidlertid have Sovjet ingen seriøs flådestyrke i Stillehavet for at få deres mandskab fra Kina til Japan. Selv efter at være blevet nærmest udslettet af the United States i slag som Midway og Marianas var Japans kejserlige flåde stadig større end Sovjets stillehavsflåde. Sovjet var ikke i stand til at true Japan uden US skibe, og kunne aldrig have opsat en flåde i stand til at leve op til Japans Imperiale Flåde i dennes storhedstid. 

Efter Sovjet var blevet dolket i ryggen af Hitler var de dog stadig ikke i stand til at producere meget vitalt krigsmateriel der måtte leveres af Vestens Allierede. Især kvalitets radioer, høj oktan flybrændstof var ting som Sovjet industrien bare ikke var i stand til at producere. USSR var afhængig af Lend-Lease til begge dele. 

Myten om at vi burde være “taknemmelige” for Kommunismen, fordi de mistede flere mænd i sejren over nazisterne er blot endnu et nederdrægtig bedrag: Kommunisterne er lige så, om ikke mere, ansvarlige for Nazitysklands fremkomst, som de var for dets fald.  

 Nazisterne vandt deres største militære sejre med deres tanks, der kørte på olie fra Sovjetunionen og under ledelse af generaler, der var blevet trænet i Sovjetunionen, og med piloter hvis instruktører havde været på flyveskoler i Sovjetunionen. Dette skete mens the United States sendte millioner af dollars i krigsforsyninger til Storbritannien der kæmpede alene for at stoppe Hitler og nazismen.

Det Sovjetunionen gjorde var at forhindre at Tyskland blev et atom krigshærget land. Havde vestens allierede ikke været i stand til at invadere Tyskland eller udføre invasionen af Normandiet (hvilket blev gjort muligt ved Soviet Operation Bagration), så havde the United States ni atombomber klar ved slutningen af 1945 og kunne skabe dem med cirka en om måneden, noget som kunne blive forøget da 1946 nærmede sig. Berlin, Dresden, og et halvt dusin andre tyske byer ville være blevet lagt i grus, og alle andre steder hvor den tyske hær skulle have samlet sig i angreb eller forsvar. Og Tyskland var langt mindre besluttet på at kæmpe til døden end det Imperiale Japan

De millioner af ofre som Den Røde Hærs soldater gav bør naturligvis respekteres, men burde være sammen med forståelsen af at Sovjet hjalp Nazisterne til deres storhed ligeså meget som de var medvirkende til deres fald. Havde Sovjet ikke tilladt tyske officerer at få træning i Rusland, havde Stalin ikke indgået en aftale med Tyskland og havde Kommunister ikke leveret vitale krigsforsyninger, som olie, og sjældne metaller, kunne Hitler ikke have været i stand til at erobre 7 lande fra september 1939 til juni 1941. 

Image via Picryl.

https://www.americanthinker.com/articles/2024/07/the_real_story_of_the_soviets_and_the_nazis.html