Burt Prelutsky
Når jeg siger til venstreorienterede, at jeg simpelthen ikke forstår dem, da lader de til at formode at det må skyldes min manglende intellektuelle formåen. De er overbevist om, at deres meninger er så rodfæstede rigtige, så simple lille jeg umuligt kan finde ud af det. Nå, lad dem blive i, og nyde deres overbevisning. Sandheden er, jeg kan ikke begribe deres læresætninger fordi de er så langt fra virkeligheden, at hvis vi i morgen opdagede, ligesom med frøbælgene i filmen "Invasion of the Body Snatchers", at venstreorienterede blot ligner mennesker, men i virkeligheden stammer de fra rummet, da vil jeg være den der siger, "Aha, se nu begynder det at give mening."
Tilbage i 60'erne gik Demokraterne i gang med en socialreform i stor stil. Den var især rettet mod sorte amerikanere. Noget af det første de gjorde var at give mere til velfærd, men kun til de hjem der ikke havde nogen mandlig forsørger. Det betød ikke blot at sorte kvinder og børn blev afhængige af støtte, men, uundgåeligt førte det også til at unge sorte voksede op uden en mandlig autoritet til at vejlede dem.
Resultatet var heller ikke opmuntrende for de voksne. Enlige sorte mødre, som oftest uuddannede teenagere, stod overfor udfordringen, at forsøge at opdrage og retlede de uregerlige unger, samtidig med at alt for mange sorte mænd blev lige så rodløse og uansvarlige som deres afkom.
Ingen bør være overrasket over, at sorte, hvis familier, i hovedtrækkene, plejede at være mere stabile end de hvides i 30'erne og 40'erne nu ligger i ruiner. Halvdelen af teenagerne forlader high school før de har afsluttet uddannelsen, og 70% af sorte babyer er født af ugifte kvinder.
Men tager de venstreorienterede nogensinde ansvar for denne tragiske situation? Selvfølgelig ikke. Det eneste de påpeger er at vi skal betale mere i skat så flere penge kan forbruges på at videreføre denne endeløse cirkel af ofre i racemæssig henseende.
Et andet område der er med til at bevise at venstreorienterede er fra en anden galakse er 2. amendment. I godt og vel 30 år har senator Ted Kennedy, for blot at nævne en af de mere kendte venstrefløjspolitikere, haft det som sit mål at afvæbne lovlydige amerikanere. Han vil kæmpe for at alle våben skal konfiskeres, men enhver fornuftig person ved, at de kriminelle altid vil have adgang til kontrabande, det være sig stoffer eller våben. I betragtning af Kennedy's egen personlige historie vil du så ikke mene, at han skulle vie sin tid og energi på at gøre noget ved automobiler og lig der flyder i vandet?
Der er nogle, inklusive et antal Republikanere, der undrer sig over hvorfor jeg støtter John McCain, og på trods af hans fejl, også vil stemme på ham til november. Det er fordi, skønt han ikke er så borgerlig som jeg kunne ønske, da er jeg overbevist om, at han er her fra jorden og ikke kommer fra en frøbælg. Når det drejer sig om præsidentvalg er jeg realist ikke idealist. Fra mit udgangspunkt så drejer det sig om, at ville nøjes med et halvt brød fremfor at lade sig spise af med nogle krummer.
http://www.exilestreet.com/Columns/Prelutsky/20080428PrelutskyPlanet.html
Ingen kommentarer:
Send en kommentar