Borgerlighed i Hollywood

Borgerlige har det meget svært i Hollywood

Hollywood er er farligt sted at opholde sig, hvis du er højreorienteret. For nogle venstreorienterede er det helt i orden at tænke anderledes - bare det ikke betyder du er af borgerlig observans.

Burt Prelutsky

Fordi Californien og Hollywood især har været arnestedet for så utrolig mange jokes i årens løb, da er jeg sikker på, at mennesker som ikke bor her, formoder at vi kan ikke være så skrupskøre. 

De skulle bare vide bedre. 

For at du bedre skal kunne forstå hvad de borgerlige i denne del af junglen har at kæmpe imod vil jeg henvise til typiske hændelser. Den første fandt sted for ti år siden. Min hustru og jeg var inviteret til et middagsselskab hos enken til en manuskriptforfatter, som havde være min tennispartner i mange år. Vi var det ene af seks par, hvilket jo således betyder, at når man tæller værtinden med, da var vi 13 til bords. Mon det er derfor at overtro altid vil være sikret mod udryddelse? 

Alle herrerne i selskabet arbejdede i show business. Da vi alle var enten forfattere, instruktører eller producenter var det på det nærmeste uundgåeligt at Charton Heston blev nævnt, og det på en negativ måde. For lige netop omkring dette tidspunkt var Charlton Heston blevet præsident og talsmand for NRA (National Rifle Association), og havde samlet en hel del national opmærksomhed omkring sin person. 

Endskønt jeg aldrig har mødt Mr. Heston så havde vi udvekslet breve, hvor vore fælles sympatier var tilstede. Så da en af herrerne i selskabet kom med en fornærmende bemærkning om ham, følte jeg mig krænket på hans vegne. Jeg ved min hustru altid er nervøs over min evne til at vende selv den mindste uoverensstemmelse til en uindskrænket krig så tog jeg hensyn og sagde ganske enkelt til forsvar for Heston, "Nuvel, uanset om du er enig med ham eller ej, så må du da indrømme at han er modig."

 

Den facon de andre gæster reagerede på, ja, man skulle tro jeg havde sagt noget lignende som, "Til trods for alle sine fejl, da må du da indrømme at Hitler altid var velklædt og havde gode bordmanerer." For de var ganske enkelt lamslåede og vrede. 

For at være sikker på, at jeg var blevet misforstået føjede jeg til, "Jeg siger hermed ikke, at man behøver at være enige i Hestons synspunkter. Det jeg siger er ganske enkelt, at som udøvende skuespiller, da kræver det en hel del mod, at vedkende sig sin konservatisme i en by, hvor de som har indflydelse på jobs, så ganske åbenbart er venstreorienterede."

 

For at gøre det kort, da kunne jeg ikke formå en eneste i selskabet, undtagen min hustru, at anerkende, at uanset om man er enig med manden i hans politik eller ej, da må man give ham at han var trofast og stålsat overfor sin overbevisning.

Den aften modtog jeg en af mine mere opkvikkende åbenbaringer. Jeg har i lang tid været klar over at de venstreorienterede var helt forkert på den i enhver sag, som betød noget for mig, men i selskab med disse 11 væseler blev jeg bekræftet i, at de mangler selv den mindste hæderlighed for at give en ærlig mand den kredit han fortjener. 

Den næste hændelse fandt sted fornylig. WGA holdt en genforeningsfrokost for alle manuskripforfatterne på TV-serien "MASH." To enorme borde var besat med os gamle fænomener. Ved kaffen bekendtgjorde en af de andre gutter ved mit bord, at han fornylig havde opsagt sit abbonnement på Los Angeles Times. Det fangede min opmærksomhed, og jeg sagde, "Er det virkelig rigtigt, Gene? Jeg har altid betragtet dig som venstreorienteret."

 

"Hvad får dig til at formode, at jeg ikke er?"

 

"Jo, ser du jeg er borgerlig, så jeg burde ophøre med at abonnere på den møgavis. Men hvorfor gør du det?"

 

"Fordi the Times er blevet alt for forbandet borgerligt!"

 

Så skete der to interessante ting. Den første var da min kæbe ramte bordkanten. Det næste da manuskriptforfatteren, der havde siddet ved siden af mig under hele frokosten, vendte sig mod mig og stirrede ondt og derpå sagde, "Du er virkelig borgerlig?"

 

Lige så snart jeg indrømmede det rejste han sig og gik bort så hurtigt, at man skulle tro jeg havde sagt jeg led at spedalskhed. Men hans ondskabsfulde stirren var ingenting i sammenligned med den snerren der kom fra Gene. "Hvordan kan du dog være borgerlig?"

 

Nu er jeg ikke sikker på, hvad der var mest forvirrende for ham om, hvordan i alverden jeg kunne være borgerlig, hvis jeg var jøde eller humorist eller en tidligere manuskriptforfatter til "MASH", eller fordi jeg endog vovede at være i nærheden af ham? Nå, men alt jeg sagde var, "Det er da meget let. Jeg er overbevist om, at de borgerlige har ret og at de venstreorienterede er forkert på den."

 

"Forkert på den, med hvad?"

 

"Ja, f.eks. med Irak, jeg mener det var korrekt at invadere for at vippe Saddam Hussein af pinden, og at det er korrekt at blive i området for at sikre os at de onde kræfter ikke vinder. Jeg er sikker på, at selv du ikke ønsker at al-Queda kommer til at benytte Iraks oliereserver til at finansiere den verdensomspændende terror."

 

"Og, hvor længe mener du så vi skal bliver dernede?"

"Lige så længe det er nødvendigt. Tag dig nu sammen, vi har stadig tropper i Korea, 55 år efter. Hør her, det er over 60 år siden 2. Verdenskrig sluttede og vi er stadig tilstede med militær i Tyskland og Japan. Hvorfor have så travlt med at komme ud af Irak?"

 

"I tilfælde af, du ikke har benmærket det, så har vi altså mister 4000 soldater dernede!"

 

"Der en ingen der beklager det mere end jeg gør, men lad mig minde dig om, at førhen da mistede vi ligeså mange i et enkelt slag. Forskellen fra dengang og nu er , at der ikke var en hel masse mennesker som dig som insisterer på, at vore soldater døde uden grund. Kendsgerningen er at de mænd og kvinder vi borgerlige kalder helte, det er de samme mennesker som du og John Kerry kalder fjolser."

 

Ovenpå dette, rettede han sin finger mod mit ansigt og erklærede med øjne der lynede og med spyt flyvende i min retning, "Du, du er ligesom George Bush!" 

"Og du, Gene, er en idiot."

 

"Hvor vover du at kalde mig en idiot! Jeg kom ikke med øgenavne om dig."

"Det gjorde du da helt klart. Da du kaldte mig George Bush da er vi begge klar over at det er den største uartighed i dine øjne. Sammenlignet med det, var det at jeg kaldte dig en idiot på det nærmeste en kompliment."

 

Det der var så morsomt ved Gene's vrede over min mangel på etikette var, at jeg vidste noget han ikke ved jeg vidste. Tilbage i 2001, ganske kort tid efter indsættelsehøjtideligheden, blev en af mine venner og hans hustru inviteret til et cocktail selskab i Hollywood. Da de ankom, var de fleste af gæsterne forsamlet i dagligstuen. Da mine to venner kom ind erklærede en af gæsterne med stolthed, "Er I klar over, at jeg ikke kender et eneste r..hul som stemte på George Bush." Her svarede min ven, "Jamen, så gør du det nu."

 

Den person som følte han havde ret til offentligt at komme med erklæringen i et selskab, hvor der også var damer tilstede, og måske endda nogle få borgerlige var ingen andre end, Gene.

http://pajamasmedia.com/blog/conservatives-have-it-rough-in-hollywood/