Man mente det så godt
I 1925, kom en avis ved navn St. Louis Star-Times med en besynderlig opfordring. De havde sikret sig et relativt stort landområde cirka 30 kilometer sydvest for St. Louis ved bredden af Meramac floden. Avisen solgte derpå lodder i størrelsen fra 6 til 30 meter for 67,50 dollars - idagens penge cirka 900 dollars. Landstykket var ikke det eneste der fulgte med pengene, som køber fik man også ret til et seksmåneders abonnement på Star Times.
Om reklameindsatsen var en succes kommer an på, hvordan man opfatter det. Landet blev med tiden til en lille by, med cirka 2000 indbyggere, som et sommerudflugtsted for St.. Louis’ elite, men straks efter 2. Verdenskrig gik det galt grundet de svære tider, og området blev til en by for de med små indkomster. Star Times gik nedenom og hjem i 1951, men byen holdt ud.
Indtil 1985 - da byen blev evakueret, fordi vejene i bogstavelig forstand var giftige.
Times Beach, Missouri, nedturen begyndte i 1970’erne. Da byen var relativ fattig manglede den midler til at asfaltere vejene. De støvede, beskidte veje var årsag til støvstorme, hvor vinden hvirvlede snavset op til en plage for alle. På den tid var standardløsningen på et sådant irriterende problem at sprøjte vejene med olie; olien ville få skidtet til at klumpe sammen, og således gøre det svært for vinden at få det til at hvirvle op. Denne løsning forekommer for det moderne øre at være skrækkelig, men dog ikke katastrofal. Undtagelsen var Times Beach.
Hvorfor? Fordi Russell Bliss, den person man hyrede til at sprøjte vejene med olie købte sin olie fra en virksomhed hvor det var billigt - muligvis fordi de betragtede det som giftigt affald.
Under Vietnam Krigen anvendte U.S. Militæret Agent Orange, et ukrudtsmiddel der officielt blev benyttet til at rydde skove, få løvet til at falde, og dermed gøre det landskab som Viet Cong guerillaerne benyttede synligt. Men Agent orange indeholdt en særlig giftig udgave af dioxin, og det er skyld i sandsynligvis alvorlige lidelser, fødselsdefekter, og endog døden for titusinder (om ikke langt flere) vietnamesere
Stedet Bliss fik sin olie fra? Han var ikke klar over det var fra en af de fabrikker der fremstillede Agent Orange. Det spildprodukt han benyttede på Times Beachs veje indeholdte store mængder dioxin.
Sprøjtningen med olie foregik fra 1972 -1976 og i årene der fulgte bemærkede man det ikke. Men december 1982 udførte (Miljøministeriet) Environmental Protection Agency (EPA) en test af nogle støvprøver og man fandt at andelen af dioxin var 100 gange højere end det man anså som forsvarligt for mennesker. Straks derefter gjorde EPA nogen sjældent - man lukkede hele byen ned. Alle blev evakueret, og dermed ophørte Times Beach, Missouri med at eksistere.
Forbundsregeringen beordrede ikke blot folk til at flytte; man trådte til for at kompensere dem for deres ejendom og alt andet de måtte efterlade (her er en artikel om det i Australiens The Age; den internationale rækkevidde af historien understreger alvoren ved forureningen)
I 1985 var byen helt øde - selv kraftledningerne der gik gennem Times Beach blev afmonteret. Som fortalt af Associated Press blev byen til en moderne spøgelsesby. De som kører ind i området, efter at have passeret skiltet kan konstatere at, som byens sidste borgmester sagde, “man befinder sig midt i en science fiction film.”
I dag er stedet ‘kommet sig’ og man mener det er sikkert at være (skønt videnskaben ikke ved særlig meget om risici ved udsættelse for dioxin).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar