Ændring i beboersammensætning
Uanset hvad du gør er der nogen der vil fortælle dig du er forkert på den.
I årtier har venstreorienterede beklaget sig over at det amerikanske samfund er for opdelt, fordi rige hvide ikke ønsker at bo i etnisk blandede kvarterer. Undertiden har de venstreorienterede en pointe.
Fra 1930’ til 1960’erne da rige hvide flyttede til New York City fik byplanlægger Robert Moses bureaukraterne til at nedrive og ødelægge ellers travle sorte kvarterer. Byen kaldte disse kvarterer “betændte” og flyttede mange af de fattige til lejligheder med boligstøtte som man kaldte “projekter.” Mange af disse blev meget hurtigt til slum.
Nu er tiden anderledes. Nogle rige hvide ønsker at flytte ind i fattigere ikke hvide kvarterer, fordi de ‘elsker’ diversitet (og de billigere boliger). Derfor bliver de nyankomne i dag angrebet af venstreorienterede, fordi de forårsager “for stor forandring i beboersammensætningen.”
.
Filminstruktør Spike Lee der bor på Brooklyn, sagde at de nyankomne opfører sig næsten som “Columbus, og slår de indfødte amerikanere ihjel.” Selvfølgelig slår de dem ikke bogstaveligt ihjel, men fordi deres tilstedeværelse ofte fører til stigende ejendomspriser, klager kritikere over de dermed får drevet de fattige ud af området.
To kvinder i Brooklyn blev så vrede at de trak et våben og tvang to hvide ud af en lejlighed og flyttede derpå ind (de blev senere arresteret).
Byplanlægger i Columbia, professor Stacey Sutton kalder denne forandring i beboersammensætningen for en “ulighedens manifestation” der muligvis “fundamentalt” kan forandre kultur og karakter i kvarteret “på måder der kan skade den fattige.”
Dog har hendes egen skole i Columbia selv gjort noget meget værre. Her samarbejdede man med politikerne for at benytte loven til at overtage dele af Harlem bydelen der ligger rundt om Columbia. I retten argumenterede skolen for at den havde ret til at overtage kvarteret land, fordi det ville “gavne West Harlem.”
Regeringen skal absolut ikke til at bestemme, hvem der ejer land, men frie mennesker skal selv kunne tage beslutning om, hvor de vil bo. Når forandring i beboersammensætningen sker spontant vil de stigende priser ofte resultere i fald i kriminalitet, der kommer nye jobmuligheder og bedre forbindelser til resten af kulturen. Det venstrefløjen kalder noget negativt kaldes ofte “forbedringer” blandt de som bor i området.
En anden Columbia byplanlægger Lance Freeman, fandt til sin overraskelse, at der sådan set ikke var nogen betragtelig udskiftning af den tidligere befolkning. I sin bog “There Goes the Hood” skriver Freeman, “fattige beboere og de uden en college uddannelse flyttede i langt mindre målestok når de bor i kvarterer der oplever ændring i sammensætningen af beboere.”
Det skyldes at disse kvarterer ofte bliver mere sikre og mere interessante. Det er noget de gamle beboere nyder lige så meget som de nye.
The Economist rapporterer at i 2008, at man i en meningsundersøgelse “ikke fandt bevis på udskiftning af lavindkomst af ikke hvides hjem i berørte kvarterer” og at de sortes indkomst “øgedes.”
Det hindrer ikke nogle - ofte rige, hvide venstreorienterede - fra at klage over at man ødelægger boligområdernes charme. De lyder næsten som de mennesker der mener at udviklingslandene aldrig skal besudles med moderne teknologi. Faktisk er det de samme der har begge argumenter.
I San Francisco blev nogle indbyggere der har boet der meget længe så vrede over Google ansatte der flyttede ind, at de omringede de Google ansattes transportbusser og svingede med skilte.
Det er en kamp mellem hippier og teknologinørder, hvor hippier vil have regulativer for at forhindre forandring. Sådanne regulativer har imidlertid perverse virkninger. De fører til at man må vente meget længe på byggetilladelser og boligstøtte, der så benyttes af de med gode forbindelser og de rige.
Når regulativer gør det vanskeligere at bygge eller ændre gamle bygninger er virkningen højere omkostninger og færre valgmuligheder, hvilken igen gør det sværere for den fattige. Regulativer redder nogle gamle bygninger som mennesker holder af, men de mennesker vil aldrig kunne fål at vide hvad de nye tiltag kunne gå ud på.
Hvis der ikke skete ændringer nogensinde ville i alle stadig leve i de samme huler som vore forfædre levede i tusinder af år siden. Jeg siger lad os få frihed til også at lave om på boligkvarterer.
John Stossel
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar