Psykologisk krigsførelse: Islams værste fjende
Det morderiske angreb mod Charlie Hebdo (og så skrækkeligt mange andre) er så langt fra at kunne være et godt eksempel på islamisk vold mod karikaturtegnere, for det er desværre så langt fra det eneste eksempel.
Disse angreb afslører imidlertid hvad “militant islam” frygter mest: Psykologisk krigsførelse der vil få Charlie Hebdos ‘kære’ billeder af Muhammad, inklusive et, hvor Muhammad er offer for islamisk vold, til at ligne Chihuahuas i sammenligning med Rottweilere, der var grundstammen i Romerrigets krigshunde.
Oberst Paul Linebarger, en af verdens fremmeste autoriteter i Psykologisk Krigsførelse, skrev om propaganda: “Succesen, skønt ikke til at beregne, kan være overvældende - og fiaskoen, skønt ikke til at beregne kan være dødelig,” Dette er præcis derfor islamisterne frygter det.
Islamisterne har længe kunnet ‘nyde’ at de har kunnet fremholde den mest hadfyldte ubegribelige propaganda og vold mod jøder, kristne, hinduer og den ‘forkerte’ slags muslimer. Som fastslået af Sir Arthur Harris (BomberHarris) “gik nazisterne ind i krigen med den noget barnlige opfattelse, at de skulle bombe alle andre, og ingen ville bombe dem. I Rotterdam, London, Warszawa og hundreder af andre steder omsatte de deres naive teori til handling. De såede vind og nu kommer de til at høste storm.”
Det er denne artikels formål at igangsætte en storm der vil gøre islamisterne til verdens pariaer, og muligvis i en sådan grad, at verdens civiliserede nationer vil deportere deres tilhængere og støtter som værende uønskede.
En kort gennemgang af PsyWar og dennes afgørende effektivitet gennem århundrederne burde oplyse læseren om, hvordan den kan benyttes mod islamister over hele verden.
Lad os begynde med Den Protestantiske Reformation, hvor begge parter benyttede den netop opfundne trykpresse til at distribuere propaganda, som vist i Figur 1.
Lad os begynde med Den Protestantiske Reformation, hvor begge parter benyttede den netop opfundne trykpresse til at distribuere propaganda, som vist i Figur 1.
Disse billeder kan forekomme meget overdrevne for den moderne læser, men hos Propaganda Mennesket (det publikum som propagandaen er rettet imod) der levede i det 16. århundredes ægte terrorregime af fordømmelse, gik de rent ind.
Figure 1. Protestantisk og Katolsk PsyWar, Tidligt 1500
Evangelisten Jack Chick, der åbenbart ikke vidste at 30 års Krigen sluttede for mere end 360 år siden benytter samme metode i dag. Chick's biografi er afslørende:
En dag fortalte Bob Hammond, missionær og radiomand for The Voice of China and Asia, Jack at rigtig mange kinesere var gået over til kommunismen gennem massedistribution af tegnede små bøger. Jack følte at Gud førte ham til at benytte samme teknik for at vinde folkemængderne for Herren Jesus Kristus.
Genvejen er at billeder er de mest virkningsfulde i kommunikation. Menneskets hjerne er designet på at bruge billeder frem for ord, og det kan endog være helt instinktivt for os at acceptere ethvert billede som værende sandt. Dette var helt sikkert tilfældet indtil vore forfædre lærte at tegne billeder. Billeder kan også fascinere os og holde vores opmærksomhed i nogle sekunder, i modsætning til ord, som Propaganda Mennesket kan miste interessen for.
Psykologisk krigsførelse omfatter derfor - planlagt og videnskabelig brug af billeder - for at få Propaganda Menneskets støtte. Formålet med sådanne billeder er ikke, som en tegning fra Charlie Hebdo eller Doonesbury at underholde. Deres formål er at vinde krige, og helst før første skud affyres. Den islamiske fjende er rædselsslagen over billeder, og med rette, ligesom det var tilfældet med den berygtede Boss Tweed of Tammany Hall.
"De forbaskede billeder!"
"Lad os få stoppet de forbaskede billeder. Jeg er ligeglad med hvor meget aviserne skriver om dem - mine vælgere kan ikke læse - men for pokker da de kan betragte billeder.” således sagde William Marcy Tweed, der kom i fængsel for korruption. Tweed’s mest frygtede fjende var karikaturtegneren Thomas Nast, skaberen af the Republican Elephant, det Demokratiske Partis Æsel, den så velkendte og småfede Julemand, og flere berygtede anti-katolske og anti-irske karikaturer.Figur 2 viser en af Nasts’ mange tegninger som Tweed var imod,
Figur 2. "Hvem stjal folkets penge?”
Mens Nast’s propaganda var med til at få Tweed til at falde, så har ondsindet propaganda slået langt flere mennesker ihjel end a-våben. Karikaturtegneren Grant Hamilton dæmoniserede for eksempel spanierne gennem trykpressen. Internettet er selvfølgelig en enorm magtbastion for billeder der kan spredes viralt, og vi bør benytte det på denne måde.
Uærlig propaganda er ikke gavnligt for børn
Den Spansk-Amerikanske Krig efterlod flere end 70000 døde soldater, og var i det store og hele et resultat af propaganda fra the Yellow Press. Figur 3 viser forgængere til Grant Hamiltons mere ondsindede “Den Spanske Brutale Bølle.”
Figur 3. "Fred på Cuba under spansk styre er værre end helvede.”
Hamilton tegnede faktisk ikke ‘søde’ billeder af spanierne som Charlie Hebdo tegnede relativt ‘uskyldige’ tegninger af islamister og Muhammad. Det åbenbare formål af nedenstående "The Spanish Brute" (Figur 4) var at opildne, oppiske til had mod en fjende man var i krig mod.
Figur 4. Den spanske bølle
The Spanish Brute fik en tysk pendant (Figur 5) under 1. Verdenskrig, og det kunne ikke overraske om kunstneren brugte Hamiltons kreation som model. "Kultur" på den langarmede abes blodige kølle er det tyske ord for ‘kultur.’Aben skildres som en seksuel plage for en hjælpeløs kvinde. Kvinder har altid været med i krigspropagandaen som symbol, og med baggrund i islamisternes officielle holdning til kvinders rettigheder er de da også ‘udmærkede’ mål for det.
Figur 5. "Udslet denne gale bølle"
"Udslette denne sindssyge bølle" var igen, ulig Charlie Hebdo eller Jyllands-Postens Muhammad karikaturer ikke med den hensigt på nogen måde at latterliggøre eller lave sjov med dets mål. Dets formål var at skildre Tyskland som en dekadent fjende af civilisationen.
Adolf Hitler var desværre den tysker der lærte mest af Tysklands utilstrækkeligheder med hensyn til propaganda i 1. Verdenskrig, da han meget klart i Mein Kampf sagde “Det var den gennemførte fiasko i hele det tyske system af information - en fiasko der stod krystalklart for enhver soldat - der tilskyndede mig til at overveje udfordringen ved propaganda på en omfattende facon.”
Dette er for resten Israels problem i dag. Hvis Israel benyttede propaganda ligeså effektivt ville dets fjender aldrig være i stand til at skildre Israel som menneskerettighedskrænker og selv samtidig slippe afsted med terroristisk vold og overgreb mod selv deres egne borgere. Først her for nylig er Israel gået så vidt som at skildre palæstinensiske terrorister der skjuler sig bag civile, på skoler og hospitaler.
Figur 6 sammenligner tysk propaganda, hvis eneste formål var at latterliggøre Tysklands fjender med Triple Ententen. Sidstnævnte skildrede Tyskland som et uhyre der var i stand til at slagte kvinder og børn, og denne var tilstrækkelig effektiv til at trække USA med i krigen.
Figur 6. Tysk versus Triple Entente Propaganda
Figur 6, fortsat.
Karikaturen hvor Deutscher Michel (den afslappede fyr med pibe og kasket) accepterer krigserklæringerne var også, som jeg husker det latterliggjort i Erich Maria Remarques ‘Intet nyt fra Vestfronten.’ De tyske soldater der faktisk måtte kæmpe mod russerne, franskmændene og briterne lignede ikke, modsat tegningen, tumper. I 2. Verdenskrig måtte alle krigsførende imidlertid lære at det er nødvendigt at dehumanisere fremfor latterliggøre fjende. Den samme lektion må praktiseres i den psykologiske krig mod “militant islam.”
2. Verdenskrig: Dæmonisering af fjenden
Figure 7 viser en U.S. plakat fra regeringen, hvor en japansk soldat med noget overdrevne asiatiske ansigtstræk rammer en amerikansk fange med riffelkolben. Igen - ulig de ‘søde’ og relativt uskyldige Muhammadtegninger der opildnede til så megen islamisk vold var formålet med denne plakat ikke at underholde. Formålet var at opildne til glødende had. I konteksten af Pearl Harbor angrebet og Batan Dødsmarchen var den yderst succesfyldt.
Figure 7. Anti-Japansk Plakat, 2.- Verdenskrig
Endnu et nøglepunkt er imidlertid mere vigtig. Med ganske få undtagelser var Nazisterne og japanerne kloge nok til ikke at sende ‘selfies’ når de kastede mennesker i gaskamre, halshuggede krigsfanger eller brugte kinesiske fanger til bajonetøvelser. ISIS er på den anden side så betænksom at de sendte os materiale som vist i figur 8, for at få sat gang i vort mest glødende had mod dem. Vi har lagt yderligere billeder af Aksemagternes overgreb for at gøre situationen meget tydelig.
Figur 8. Hvem har brug for tegninger når vi har ISIS?
PsyWar er angreb ikke forsvar
PsyWar er, som kavaleriet et offensivt våben. General Patton skrev om det, “Sablen er udelukkende et angrebsvåben og benyttes sammen med andre offensive våben, hesten ....der oplæres ikke i direkte afværgning, fordi ved afværgning er fjenden allerede uden for rækkevidde. Den sikreste afværgning er en hæmmet modstander.” Propaganda skal på lignende vis benyttes til at miskreditere fjenden for at forsvare sig mod hans angreb.
Som eksempel, er det en fejl at Israels og dets støtter protesterer, uanset hvor berettiget det er over at Rachel Corrie fra the International Solidarity Movement's blev dræbt ved et uheld. Vi skal i stedet cirkulere ISM’s egne udtalelser om at hun var langt mere nyttig for deres sag som død end som levende. Så længe vi overbeviser ‘Propagandamennesket’ om at ISM bevidst og med vilje og hensynsløst satte kvindens liv i fare for internationalt at kunne benytte det og derpå pralede med det, så kan ISM intet sige mod det vi forsvarer.
.
En artikel Arutz Sheva beklager sig over væksten af anti-semitisme på amerikanske campuses. Den bedste tilgang er ikke at forsøge at forsvare sig mod anti-semitismen, men at fremme ubehag og had mod dens udøvere. En simpel genfortælling af den militante islamiske verdens ord mod bøsser og kvinder for eksempel, burde give forkastelse af palæstinenserne og deres sympatisører. Når studenter fra Students for Justice in Palestine, en muslimsk studenter forening, eller en lignede gruppe organiserer en anti-Israel hadfest, så kan vi på vor siden forebygge ved at være “kvinders fortalere for sikkerhed” ved at beskrive hvordan militant Islam betragter kvinder som kvæg, og at enhver ikke tilsløret kvinde er lovligt mål for voldtægt. Cirkuler billeder af iranere der hænger homoseksuelle, og læg dertil en overskrift som “Slå en bøsse ihjel for Allah,” og så måske endnu et billede fra en gay pride parade i Tel Aviv for at gøre det krystalklart for LGBT samfundet, hvem der er deres fjender og hvem der er deres allierede.
Giv de som hader det de ønsker
Ethvert samfund har imidlertid en underklasse som har behov for at lægge skylden for dens utilstrækkelighed over på andre. Lad os derfor følge rådet fra the Mob Museum i Las Vegas: “Giv folket det de ønsker.” Udstil den militante islamist som en sandsynlig voldtægtsmand af blonde og blåøjede kvinder i Nordeuropa, olivenhuds kvinder i Sydeuropa, sorte i afrikanske/amerikanske samfund, og så videre. Afbild en gryntende islamist der på ondsindet vis generer en kvinde af Propagandamenneskets etnicitet med en overskrift “Hej Vantro! Og hvad vil du gøre ved det?” Billeder af den karakter med Nazister og japanere i stedet for islamistiske skurke var med til at sælge mange eventyrtidsskrifter i millionvis i 1950’erne og op i 1970’erne, og forståeligt nok. Lad det så blive bakket om med ordene af mullahen der sagde kvinder der ikke er iført burka er “utildækket kød,” som enhver kan tage.
Billeder fra Den Internationale Jøde, hvor rotter i flokke forvandles til jøder, kan der plukkes fra og genbruges for at skabe scener, hvor rotter forveksles med gåsegangsmarcherende nazister og bralrende islamister. "Hvor end rotter dukker op bringer de ruin ved at ødelægge menneskehedens fødevarer og lagre. De er snu, kujonagtige og barske, og plejer at samles i kæmpemæssige flokke.” Det er vigtigt af pointen fattes ved at bruge scener hvor Nazister og Islamister proklamerer at de er Herrefolket eller religionen (Dar al Islam) der skal dominere verden. Lad en Hitler skifte med en tale af en mullah eller imam der proklamerer at Islam vil herske over verden.
For at udtrykke det mere direkte, husk at Adolf Hitler og Joseph Goebbels overbeviste den tyske underklasse at den skulle hade, fredelige, loyalt og flittige jødiske medborgere. Mon ikke den samme metode til at oppiske lignende had mod militant “islamister,” der forsøger at skabe Sharia styrede enklaver samtidig med de truer med vold det omgivende samfund, vil virke?
"Jeg skærer ikke tænder af dem Herr, men jeg skærer tænder."
Det er bagvaskelse falskeligt at anklage et individ for, f.eks. at modtage bestikkelse, at indføre, at indføre “anti-had love” hvis formål det er at få gjort kritikere af “militant islam” tavse. Vi anklager ikke noget specifikt individ for korruption, men siger i stedet, “Nogle af dem må være på islamisterne lønningsliste, da der ellers ikke er nogen anden fornuftig forklaring på de love der straffer sandfærdig tale. Jeg vil helt sikkert ikke pege på nogen uden noget bevis, men det må da være sikkert, at der er nogen der har taget imod penge fra islamisterne for at svigte deres lande og samfund.” Således tæppebombes enhver europæisk lovgiver og jurist bag kodeks for hvordan man må tale samtidig med man ikke bagvasker nogen.
Billeder og videoer er det mest effektive i Psykologisk Krigsførelse, men også vittigheder fungerer.
Essensen i alt dette er imidlertide at den opførsel ISIS, Hamas, al-Queda, Boko Haram og Iran, sammen med de stadig mere anti-semitiske vold i Europa, sammen med voldtægtsepidemier i hele den jødisk-kristne verden, alle er med til at bevise hvad det er vi er oppe imod i det 21. århundredes pendant til Nazismen.
Psykologisk krigsførelse er den mest humane metode til at få lukket al ondskaben ned før det ender i endnu en Verdenskrig. Las os komme igang.
William A. Levinson is the author of several books on business management including content on organizational psychology, as well as manufacturing productivity and quality.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar